Turen går til Amerika! - Og hjem igen

Frihedsgudinden har i snart 150 år budt rejsende og håbefulde immigranter velkommen til USA. Statuen blev symbol på en ny verden og en frisk start for de mange immigranter, som søgte lykken i Amerika i den sidste del af 1800-tallet og ind i det 20. århundrede. Men hvis ikke de havde papirerne i orden, sluttede eventyret allerede, inden de fik sat fod på det amerikanske fastland.

For et ungt dansk par i 20’erne var rejsen dog kun lige begyndt d. 6. marts 1905, da skibet RMS Caronia lagde til ved Ellis Island tæt på New York City.

Rejsen over Atlanten

Det danske par var Anna Kristine Poulsen Vad (f. 1880) og Jens Johannes Christensen (f. 1877) begge fra Ansager sogn i Sydvestjylland. De rejste sammen som ugifte til Amerika i 1905, og blev i 1906 gift i byen Irene i South Dakota, hvor Johannes’ storebror Jens var bosat.

Det var med stor sandsynlighed ikke forbudt kærlighed, der drev parret til at flytte til Amerika, inden de fik sagt ja til hinanden i kirken. Årsagen var nærmere de muligheder USA fristede med. Måske et godt tilbud om arbejde? Drivkraften bag rejsen til Amerika ligger stadig i det uvisse, men sikkert er det, at Anna og Johannes ikke kun tog til USA på besøg.

Drømmen om at blive selvejer på prærien trak i Johannes.

Kolonien Dagmar

I 1906 stødte han på en annonce i den dansksprogede, grundtvigianske avis ”Dannevirke,” som blev udgivet i en stor del af the Midwest. Annoncen var forfattet af Emil F. Madsen, en tidligere Højskolelærer i Minnesota.

Madsen skrev, at han havde i sinde at tage til North Dakota for at se nærmere på jordforholdene med henblik på at grundlægge den første danske frilandskoloni – en koloni som fik navnet Dagmar. En frilandskoloni var grundlagt på regeringsjord, som nybyggerne frit kunne overtage, hvis de dyrkede jorden i fem år. Herefter modtog de et skøde fra regeringen på 65 hektarer jord hver. Madsen inviterede andre danskere med, som ønskede at slå sig ned, hvor andre tidligere havde været så ”forstandige at sikre sig et hjemsted” og nu ”må siges at sidde på den grønne gren.” (Dannevirke, 19. september 1906)

Turen til North Dakota var et tilbud Johannes ikke kunne sige nej til. Han drog derfor afsted sammen med Madsen og fem andre danske mænd for at udforske muligheden for at slå sig ned. Der skulle dog gå en rum tid endnu, før hele familien flyttede fra South til North Dakota. I 1907 fødte Anna deres første barn, datteren Johanne Marie, som blev døbt i Irene, South Dakota. I 1908 findes dog det første bevis på, at parret var bosat i kolonien Dagmar: dokumenter, der beretter om sønnen Ewalds fødsel. Der skulle heller ikke gå lang tid, før Anna ventede deres tredje barn. Parrets amerikanske drøm var endelig ved at blive til virkelighed.

Men lykken har til alle tider været lunefuld.

En ukendt sygdom koster Johannes livet

I 1909 blev Johannes alvorligt syg, og sygdommen endte med at have en dødelig udgang i august samme år. Dødsårsagen er stadig ukendt. Det eneste spor er, at Johannes’ død var omsluttet af en påfaldende tavshed i forhold til andre dødsfald i byen. Måske ønskede nybyggerne ikke, dødsårsagen blev offentligt kendt? Man kan derfor gisne om, at han døde på grund af forurenet drikkevand. Rygter om forurenet drikkevand kunne ryste omverdenens tillid til nybyggernes projekt og afholde præster, læger og lærerinder fra at bosætte sig i Dagmar. Al omtale var altså ikke god omtale for den danske koloni. Der er dog ingen fældende beviser for, at Johannes’ alt for tidlige død skyldtes forurenet drikkevand.

Den 29-årige Anna stod nu alene tilbage med en voksende mave, en krævende farm og to små børn, der skulle have mad på bordet. Der var derfor kun én løsning tilbage: Det var på tide at skrive hjem til Danmark. Hendes 16-årige lillebror Ingvard ankom derfor til New York i oktober 1909. Det vides ikke, om det var Annas oprindelige ønske at sælge farmen, da hun kontaktede sin danske familie, men beslutningen blev nok fasttømret, da hun blev syg i 1910.

Danske drømme om Amerika

Med frihedsgudinden i ryggen forlod Anna nu Amerika, som blot få år forinden havde virket så lokkende med alle sine løfter om en lysere fremtid, for i stedet at søge en tilværelse hos sin familie i Danmark. Hun blev senere modehandlerske i sin egen forretning i Ølgod og forblev ugift indtil sin død i 1955.

Anna og Johannes’ amerikanske drømme sluttede tidligt, men de var langt fra de eneste danskere, som søgte over Atlanten, og i dag lever mange danske efterkommere derfor som amerikanske statsborgere.

Arkiv.dk indeholder mange arkivalier, som gemmer på spændende livshistorier og skæbner heriblandt om dansk-amerikanere. Gå på opdagelse i kilderne her på hjemmesiden ved at søge på ord som Udvandring og Amerika.

Find også mere om Anna Kristine Poulsen Vad og Jens Johannes Christensen på arkiv.dk eller hos Skovlund Sognearkiv.