Knud Jensen, "Skovmand"
| Nummer | B652 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Knud Jensen, "Skovmand"
Også B-653 Billedet stammer fra en artikel 16/6-1976 i an- ledning af Knud Jensens 90-års dag: ÅRHH, DEN KNUD, MEN VI KAN JO IKKE UNDVÆRE HAM ! "Knud Skovmand" Buerup, fortæller fra sit 9o-årige liv. En af Buerups kendteste skikkelser, Knud Jensen i pensionistboligen, fylder på torsdag den 17. juni 90 år. Knud Jensen også kaldet "Knud Skovmand" eller "Gamle Knud" har bevaret en forbavsende vi- talitet og åndsfriskhed trods sin høje alder, og få kan som han berette om livet omkring århundred- skiftet på de store herregårde på den tid. Knud Jensen fortæller om sit barndomshjem: Det var på Bøgebjerg ved Ruds-Vedby og ikke just præget af rigdom. Med otte børn to piger og seks drenge var det helt nødvendigt, at far og mor praktisk taget arbejdede døgnet rundt. Min far arbejded dels som skovmand, dels slog han sten til skærv, og dels rejste han rundt med tærskeværk i høsttiden. Min mor stod bøjet over vaskebaljen fra 6 morgen til 19 om aftenen, og næsten hver aften sad hun og spandt uld og hør for herregårdene til kl. 1 om natten, selv om far tit skældte lidt ud på hende. Selv måtte jeg tidligt lære at karte uld for mor, inden hun kunne komme til at spinde. Skolegang og soldat. Min skolegang startede på "Mariesminde" under "Nørager", hvor jeg gik i et halvt år, indtil den blev nedlagt. De to frøkner, der forestod skolen der, kunne ellers nok have lært os et eller andet. Så kom vi til Reerslev gamle skole, hvor jeg så gik de næste år. Men i mellemtiden var jeg jo kommet ud at tjene, bl.a. på Ougtved-gården, og det skete meget tit, at bonden kom og hentede mig, når jeg havde været i skole en times tid. Sådan noget kunne jo gå dengang. Allerede i 1906 blev jeg første gang indkaldt et halvt års tid til soldat, og også under første vendenskrig var jeg indkaldt flere gange. Jeg har ligget soldat både i Sønderjylland, på Amager og gået vagttjeneste ved Korsør under første verdenskrig. Du kan nok forstå, at det var en drøj tid for os unde mennesker, der var soldater dengang. Alt måtte vi selv sørge for, både håndklæder, vask og fodtøj og hyren var ikke særlig stor. Vi fik dengang 55 øre pr. femte dag, og så måtte vi ellers se at klare os selv. Jeg var for øvrigt ved at blive taget som underkorporal, men prøvede at slå mig fri af det. Ved beskeden om, at det kunne lade sig gøre, måtte jeg jo sige, at så ville jeg hellere snuppe "tre små sorte" (tre dage i fængsel,) og så slap jeg. Den Knud. Allerede meget tidligt begyndte jeg at arbejde på forskellige store gårde. både Nørager, Ågård og Kattrup. Ja, siste sted blev jeg og arbejdede i samfulde 38 år, dels i haven og dels i skoven. Tiden på Ågården var drøj. Tænk, 21 karle og div. husmænd i den travle tid. Altid fik vi en pægl brændevin til at starte på,, og kom forvalteren til at mangle, hentede han bare en tønde mere. Selv om mange fik lidt for meget under vesten den gang, gik det jo alligevel. Husk på, at daglønnen var en krone og otte øre for at arbejde fra seks morgen til syv om aftenen. Ja, jeg var jo meget længe på Kattrup, og det var under ledelse af den gamle greve, Bernstorff- Mylius. Det var en herre, det er sikkert, men altid reel og ærlig og villig til at indrømme, hvis han havde begået en fejl, og sådan noget forpligtede jo. Det meste af tiden arbejded jeg i skoven, men blev i øvrigt hentet, hver gang det brændte hjemme på gården. Indtægten var ikke stor. Vi fik dengang 50 øre til to mand for at fælde et træ. Lønforhøjelse var ikke noget, der huede den gamle greve, men da skovfoged Dalskov forelangte vore krav om at få en daller, måtte greven bøje sig med ordene: " Jamen, så giv dem da, arhh, den knud, men vi kan ikke undvære ham." Krybskytter. Talrige er de gange, jeg har været på nattur med skovfogeden efter krybskytter, og der var mange af dem dengang. |
| Bemærkning | Vi fangede sjældent nogen, men fik da
jaget en skræk i livet, så de sjældent viste sig mere. Hyren for sådan en nattur var ikke stor. Tre kroner for tre-fire timers nattevandring i de mørke skove, men det var jo betingelserne dengang. Fangede vi til gengæld nogen, som blev meldt til øvrigheden, var vi lovet en belønning på 300 kr. og det var mange penge i 20'erne. I 1908 blev jeg gift med Signe, og vi nåede da også at fejre diamantbryllup, inden hun døde i 1971. Vi lejede os ind i et hus i Præsteskov under Kattrup. Indskud var 100 kr., og huslejen i øverigt 10 kr om året, og så måtte vi selv sørge for alting. Ja, vi skulle sør'me osse aflevere to snese æg, otte kyllinger og otte ænder om året i leje. Senere flyttede vi til et andet sted ved Præsteskoven, lige som vi har boet ved Ærtebjerg, mens jeg var på Nørager. I 1950 holdt jeg op på kattrup og så flyttede vi her til lejlighed i Buerup, og jeg kan roligt sige, at vi aldrig har haft det så godt, som da vi kom hertil! Selv efter indflytningen i pensionistboligen formåede Knud Jensen dog ikke at holde sig i ro. Altid på farten, altid hjælpsom og parat med en kvik bemærkning, passede haven ved pensionistboligen i mange år og udførte et stort arbejde som "assistent" på kirkegården. Med sit ærlige, åbne væsen som ballast, har Knud Jensen samlet sig en stor bekendtskabskreds, og mange vil givetvis aflægge en smutvisit i pensionistboligen på torsdag. |
| Årstal | 1976 |
| Dateringsnote | juni 1976 |
| Fotograf | Ukendt |
| Materiale | s/h Positiv 18,5 X 24 |
| Se på kort |
|
| Type | Sogn (1000-2050) |
| Enhed | Buerup Sogn (1921-2050) |
| Arkiv | Høng Lokalhistoriske Arkiv |
Søg videre i Høng Lokalhistoriske Arkiv
