Knud Jensen, "Skovmand"

Nummer B652
Type Billeder
Beskrivelse
Knud Jensen, "Skovmand"
Også B-653

Billedet stammer fra en artikel 16/6-1976 i an-
ledning af Knud Jensens 90-års dag:
ÅRHH, DEN KNUD, MEN VI
KAN JO IKKE UNDVÆRE HAM !
"Knud Skovmand" Buerup, fortæller
fra sit 9o-årige liv.
En af Buerups kendteste skikkelser, Knud Jensen i
pensionistboligen, fylder på torsdag den 17. juni
90 år. Knud Jensen også kaldet "Knud Skovmand"
eller "Gamle Knud" har bevaret en forbavsende vi-
talitet og åndsfriskhed trods sin høje alder, og
få kan som han berette om livet omkring århundred-
skiftet på de store herregårde på den tid.
Knud Jensen fortæller om sit barndomshjem:
Det var på Bøgebjerg ved Ruds-Vedby og ikke just
præget af rigdom. Med otte børn to piger og seks
drenge var det helt nødvendigt, at far og mor
praktisk taget arbejdede døgnet rundt. Min far
arbejded dels som skovmand, dels slog han sten til
skærv, og dels rejste han rundt med tærskeværk i
høsttiden. Min mor stod bøjet over vaskebaljen fra
6 morgen til 19 om aftenen, og næsten hver aften
sad hun og spandt uld og hør for herregårdene til
kl. 1 om natten, selv om far tit skældte lidt ud
på hende. Selv måtte jeg tidligt lære at karte uld
for mor, inden hun kunne komme til at spinde.
Skolegang og soldat.
Min skolegang startede på "Mariesminde" under
"Nørager", hvor jeg gik i et halvt år, indtil den
blev nedlagt. De to frøkner, der forestod skolen
der, kunne ellers nok have lært os et eller andet.
Så kom vi til Reerslev gamle skole, hvor jeg så
gik de næste år. Men i mellemtiden var jeg jo
kommet ud at tjene, bl.a. på Ougtved-gården, og
det skete meget tit, at bonden kom og hentede mig,
når jeg havde været i skole en times tid. Sådan
noget kunne jo gå dengang. Allerede i 1906 blev
jeg første gang indkaldt et halvt års tid til
soldat, og også under første vendenskrig var jeg
indkaldt flere gange. Jeg har ligget soldat både i
Sønderjylland, på Amager og gået vagttjeneste ved
Korsør under første verdenskrig.
Du kan nok forstå, at det var en drøj tid for os
unde mennesker, der var soldater dengang. Alt
måtte vi selv sørge for, både håndklæder, vask og
fodtøj og hyren var ikke særlig stor. Vi fik
dengang 55 øre pr. femte dag, og så måtte vi
ellers se at klare os selv.
Jeg var for øvrigt ved at blive taget som
underkorporal, men prøvede at slå mig fri af det.
Ved beskeden om, at det kunne lade sig gøre, måtte
jeg jo sige, at så ville jeg hellere snuppe "tre
små sorte" (tre dage i fængsel,) og så slap jeg.
Den Knud.
Allerede meget tidligt begyndte jeg at arbejde på
forskellige store gårde. både Nørager, Ågård og
Kattrup. Ja, siste sted blev jeg og arbejdede i
samfulde 38 år, dels i haven og dels i skoven.
Tiden på Ågården var drøj. Tænk, 21 karle og div.
husmænd i den travle tid. Altid fik vi en pægl
brændevin til at starte på,, og kom forvalteren
til at mangle, hentede han bare en tønde mere.
Selv om mange fik lidt for meget under vesten den
gang, gik det jo alligevel. Husk på, at daglønnen
var en krone og otte øre for at arbejde fra seks
morgen til syv om aftenen.
Ja, jeg var jo meget længe på Kattrup, og det var
under ledelse af den gamle greve, Bernstorff-
Mylius. Det var en herre, det er sikkert, men
altid reel og ærlig og villig til at indrømme,
hvis han havde begået en fejl, og sådan noget
forpligtede jo.
Det meste af tiden arbejded jeg i skoven, men blev
i øvrigt hentet, hver gang det brændte hjemme på
gården. Indtægten var ikke stor. Vi fik dengang 50
øre til to mand for at fælde et træ. Lønforhøjelse
var ikke noget, der huede den gamle greve, men da
skovfoged Dalskov forelangte vore krav om at få en
daller, måtte greven bøje sig med ordene: " Jamen,
så giv dem da, arhh, den knud, men vi kan ikke
undvære ham."
Krybskytter.
Talrige er de gange, jeg har været på nattur med
skovfogeden efter krybskytter, og der var mange af
dem dengang.
Bemærkning Vi fangede sjældent nogen, men fik da
jaget en skræk i livet, så de sjældent viste sig
mere.
Hyren for sådan en nattur var ikke stor. Tre
kroner for tre-fire timers nattevandring i de
mørke skove, men det var jo betingelserne dengang.
Fangede vi til gengæld nogen, som blev meldt til
øvrigheden, var vi lovet en belønning på 300 kr.
og det var mange penge i 20'erne.
I 1908 blev jeg gift med Signe, og vi nåede da
også at fejre diamantbryllup, inden hun døde i
1971. Vi lejede os ind i et hus i Præsteskov under
Kattrup. Indskud var 100 kr., og huslejen i
øverigt 10 kr om året, og så måtte vi selv sørge
for alting. Ja, vi skulle sør'me osse aflevere to
snese æg, otte kyllinger og otte ænder om året i
leje. Senere flyttede vi til et andet sted ved
Præsteskoven, lige som vi har boet ved Ærtebjerg,
mens jeg var på Nørager.
I 1950 holdt jeg op på kattrup og så flyttede vi
her til lejlighed i Buerup, og jeg kan roligt
sige, at vi aldrig har haft det så godt, som da vi
kom hertil!
Selv efter indflytningen i pensionistboligen
formåede Knud Jensen dog ikke at holde sig i ro.
Altid på farten, altid hjælpsom og parat med en
kvik bemærkning, passede haven ved
pensionistboligen i mange år og udførte et stort
arbejde som "assistent" på kirkegården.
Med sit ærlige, åbne væsen som ballast, har Knud
Jensen samlet sig en stor bekendtskabskreds, og
mange vil givetvis aflægge en smutvisit i
pensionistboligen på torsdag.
Årstal 1976
Dateringsnote juni 1976
Fotograf Ukendt
Materiale s/h Positiv 18,5 X 24
Se på kort
Type Sogn (1000-2050)
Enhed Buerup Sogn (1921-2050)
Arkiv Høng Lokalhistoriske Arkiv

Søg videre i Høng Lokalhistoriske Arkiv

Cookies på arkiv.dk
arkiv.dk anvender cookies til at forbedre din brugeroplevelse og til indsamling af statistik.
Ved fortsat brug af siden accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik. [link]
OK
Top