Bent Belling

Belling,Bent

Borgmester Bent Belling, foto-
graferet i anledning af sin 50-års-
dag.
Billedet stammer fra den artikel, Sjællands
Tidende bragte 31/5 1974:
IKKE ALTID LYKKEN AT SEJRE.
Der er blevet stadig færre landbrugsskoleelever i
de senere år. Kunne der ikke godt -forstander
Belling- undværes nogle flere af landbrugsskolerne
f.eks. Høng?
Da min kone og jeg startede her for 22 år siden,
var der otte landbrugsskoler på Sjælland, nu er
der to, Høng og Lyngby, siger Bent Belling, der i
dag runder de 50 år. Da vi kom her, sagde man, at
Høng landbrugsskole lå på et af de mest tossede
steder på Sjælland, og at man hellere måtte ned-
lægge den. Men tiden har vist noget andet.
Og hvordan går det så i sidste to landbrugsskoler
på Sjælland?
Al den stund, der kommer elever, og de synes, de
får noget ud af det, må der også være brug for
skolerne. Man skal ikke opretholde landbrugs-
skolernes egen skyld. De har kun berettigelse,
hvis der er tilslutning til dem. Jeg kan sagtens
klare mig alligevel.
De mener som borgmester og landmand?
Det er ikke sikkert, at jeg vil fortsætte med det
kommunale, men måske nok som praktisk landmand.
Borgmesterjobbet har ikke noget økonomisk aspekt.
Det er i øvrigt ikke altid lykken at sejre.
Amerikanerne siger, at man helst skal gå ned et
par gange, før det kan blive rigtigt godt. De, der
vælger at gå over til noget andet, får måske
nederlaget vendt til noget bedre. De landbrugs-
skoler, der er gået over til noget andet -efter-
skoler, ungdomsskoler, grundskoler, efteruddan-
nelse, mv. har måske haft lettere ved at få elever
end vi har, selv om vi endnu har fuldt belagt på
skolen her.
Særlige livskvaliteter.
Har De ikke noget forsvar for de unge og
landbruget?
Jeg har altid troet, at der var en fremtid for
landbruget. Ellers ville jeg ikke have arbejdet
med det. Min indstilling har ikke ændret sig i de
22 år. Levestandarden i fremtiden vil ikke alene
bestå af, at man får sit økonomiske behov opfyldt.
Jeg tror, at landbruget indholder livskvaliteter,
som ikke kan købes for penge. Det er derfor
landbruget er misundt af andre for det er de jo
til syvende og sidst.Kan De føle Dem engageret i
det kommunale, når De samtidig skal bestride
arbejdet som landbrugsskoleforstander og land-
boforeningsmand?
Jeg har det sådan, at jeg føler mig engageret i
alt det, jeg har med at gøre. På den anden side
kan jeg godt slippe det af tankerne, når jeg er
gået fra det. Det er ikke sådan, at jeg f.eks.
slæber landboforeningen med mig overalt hvor jeg
kommer.
Skolen det centrale.
Skolen er det centrale for mig. Men gennem
arbejdet med det kommunale og med landboforeningen
føler jeg også, at jeg får noget, jeg kan bruge
til gavn for skolearbejdet. Bl.a. har jeg under-
visning i handel og reklame. Det får man bedst
indsigt i gennem arbejdet med det praktiske.
Inden for Høng Landbrugsskoles lærerkollegium
finder vi det således som noget væsentligt, at vi
alle har vore praktiske landbrug ved siden af den
teoretiske undervisning på landbrugsskolen. Det
gør at problemerne bliver mere nærværende.
Har De særlige ønsker for kommunen?
At der kan blive ved med at være god orden i
økonomien, det er vel nok alle borgmestres ønske.
Og at borgerne skal føle, at Høng kommune er et
fællesskab. Den ene borger skal helst ikke leve på
bekostning af den anden. Dvs. der skal være for-
ståelse for, at når der forlanges faciliteter,
skal man selv være med til at betale. Bedst er det
hvis borgerne kan løse flest mulige opgaver alene
eller i fællesskab, kommunen kan ikke gøre det
billigere. En lang række af de opfundne behov
skulle man gerne bort fra. Det kan være ting, der
er kommet frem på landsplan eller som er opstået i
de enkelte kommuner. Mange gange drejer det sig om
noget, der i virkeligheden ikke er borgernes
ønske. Men når den ene kommune får det, skal den
anden også have det. Vi skal væk fra den tendens
Nummer B632
Type Billeder
Bemærkning til at kommunen skal ordne det hele for borgeren,
især når borgeren ikke selv ønsker det. Man skal
bl.a. også se på, at en kommune ikke har uanede
ressourcer til rådighed. Og vi skal udnytte
ressourcerne så effektivt som muligt. Også selv om
der måske nok er sket ændring i indstillingen fra
tidligere. Førhen har man sagt, at der ikke skulle
opkræves mere end man skulle bruge. Nu tror jeg
folk er parat til at betale mere, blot der
samtidig sker en styrelse af økonomien og omfanget
af service. Her i kommunen har vi en beskatnings-
procent på 9.6 og ligger som den andenlaveste
kommune i landet. Det tror jeg folk er villige til
at betale også selv om det er mere end der medgår
til de egentlige driftsudgifter. Jeg håber, vi
fortsat kan bevare en sund økonomi i kommunen.
Årstal 1974
Dateringsnote 1974
Fotograf Ukendt
Materiale s/h Positiv 16x23,5
Sogn Finderup Sogn (ved Slagelse)
Kommune Kalundborg Kommune
Arkiv Høng Lokalhistoriske Arkiv

Søg videre i Høng Lokalhistoriske Arkiv

Cookies på arkiv.dk
Som lovgivningen foreskriver, gør vi dig hermed opmærksom på, at arkiv.dk anvender cookies.
Cookies er helt uskadelige, og vi benytter dem udelukkende til indsamling af statistik og forbedring af brugeroplevelsen.
Ved videre brug af arkiv.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies.
OK
Top