Bent Belling
| Nummer | B632 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Belling,Bent
Borgmester Bent Belling, foto- graferet i anledning af sin 50-års- dag. Billedet stammer fra den artikel, Sjællands Tidende bragte 31/5 1974: IKKE ALTID LYKKEN AT SEJRE. Der er blevet stadig færre landbrugsskoleelever i de senere år. Kunne der ikke godt -forstander Belling- undværes nogle flere af landbrugsskolerne f.eks. Høng? Da min kone og jeg startede her for 22 år siden, var der otte landbrugsskoler på Sjælland, nu er der to, Høng og Lyngby, siger Bent Belling, der i dag runder de 50 år. Da vi kom her, sagde man, at Høng landbrugsskole lå på et af de mest tossede steder på Sjælland, og at man hellere måtte ned- lægge den. Men tiden har vist noget andet. Og hvordan går det så i sidste to landbrugsskoler på Sjælland? Al den stund, der kommer elever, og de synes, de får noget ud af det, må der også være brug for skolerne. Man skal ikke opretholde landbrugs- skolernes egen skyld. De har kun berettigelse, hvis der er tilslutning til dem. Jeg kan sagtens klare mig alligevel. De mener som borgmester og landmand? Det er ikke sikkert, at jeg vil fortsætte med det kommunale, men måske nok som praktisk landmand. Borgmesterjobbet har ikke noget økonomisk aspekt. Det er i øvrigt ikke altid lykken at sejre. Amerikanerne siger, at man helst skal gå ned et par gange, før det kan blive rigtigt godt. De, der vælger at gå over til noget andet, får måske nederlaget vendt til noget bedre. De landbrugs- skoler, der er gået over til noget andet -efter- skoler, ungdomsskoler, grundskoler, efteruddan- nelse, mv. har måske haft lettere ved at få elever end vi har, selv om vi endnu har fuldt belagt på skolen her. Særlige livskvaliteter. Har De ikke noget forsvar for de unge og landbruget? Jeg har altid troet, at der var en fremtid for landbruget. Ellers ville jeg ikke have arbejdet med det. Min indstilling har ikke ændret sig i de 22 år. Levestandarden i fremtiden vil ikke alene bestå af, at man får sit økonomiske behov opfyldt. Jeg tror, at landbruget indholder livskvaliteter, som ikke kan købes for penge. Det er derfor landbruget er misundt af andre for det er de jo til syvende og sidst.Kan De føle Dem engageret i det kommunale, når De samtidig skal bestride arbejdet som landbrugsskoleforstander og land- boforeningsmand? Jeg har det sådan, at jeg føler mig engageret i alt det, jeg har med at gøre. På den anden side kan jeg godt slippe det af tankerne, når jeg er gået fra det. Det er ikke sådan, at jeg f.eks. slæber landboforeningen med mig overalt hvor jeg kommer. Skolen det centrale. Skolen er det centrale for mig. Men gennem arbejdet med det kommunale og med landboforeningen føler jeg også, at jeg får noget, jeg kan bruge til gavn for skolearbejdet. Bl.a. har jeg under- visning i handel og reklame. Det får man bedst indsigt i gennem arbejdet med det praktiske. Inden for Høng Landbrugsskoles lærerkollegium finder vi det således som noget væsentligt, at vi alle har vore praktiske landbrug ved siden af den teoretiske undervisning på landbrugsskolen. Det gør at problemerne bliver mere nærværende. Har De særlige ønsker for kommunen? At der kan blive ved med at være god orden i økonomien, det er vel nok alle borgmestres ønske. Og at borgerne skal føle, at Høng kommune er et fællesskab. Den ene borger skal helst ikke leve på bekostning af den anden. Dvs. der skal være for- ståelse for, at når der forlanges faciliteter, skal man selv være med til at betale. Bedst er det hvis borgerne kan løse flest mulige opgaver alene eller i fællesskab, kommunen kan ikke gøre det billigere. En lang række af de opfundne behov skulle man gerne bort fra. Det kan være ting, der er kommet frem på landsplan eller som er opstået i de enkelte kommuner. Mange gange drejer det sig om noget, der i virkeligheden ikke er borgernes ønske. Men når den ene kommune får det, skal den anden også have det. Vi skal væk fra den tendens |
| Bemærkning | til at kommunen skal ordne det hele for borgeren,
især når borgeren ikke selv ønsker det. Man skal bl.a. også se på, at en kommune ikke har uanede ressourcer til rådighed. Og vi skal udnytte ressourcerne så effektivt som muligt. Også selv om der måske nok er sket ændring i indstillingen fra tidligere. Førhen har man sagt, at der ikke skulle opkræves mere end man skulle bruge. Nu tror jeg folk er parat til at betale mere, blot der samtidig sker en styrelse af økonomien og omfanget af service. Her i kommunen har vi en beskatnings- procent på 9.6 og ligger som den andenlaveste kommune i landet. Det tror jeg folk er villige til at betale også selv om det er mere end der medgår til de egentlige driftsudgifter. Jeg håber, vi fortsat kan bevare en sund økonomi i kommunen. |
| Årstal | 1974 |
| Dateringsnote | 1974 |
| Fotograf | Ukendt |
| Materiale | s/h Positiv 16x23,5 |
| Se på kort |
|
| Type | Sogn (1000-2050) |
| Enhed | Finderup Sogn (Kalundborg Kommune) (1000-2050) |
| Arkiv | Høng Lokalhistoriske Arkiv |
Søg videre i Høng Lokalhistoriske Arkiv
