Sultenborg Kro Engang for mange Aar siden – saadan fortæller Overleveringerne – kom nogle vejfarende, antagelig Handelsfolk, til Skovgaarde Kro mellem Vivild og Fjellerup for at få noget at spise. De havde før været ude for, at der kun var smaat med Mad, men denne Gang var det helt galt, ikke engang en Taar Vand var at faa – Brønden var udtørret. En af Mændene havde da irriteret sagt: Ja, saa skal Kroen herefterdags ogsaa komme til at hedde Sultenborg Kro!
Fra Holbækgårds mark til Københavns Rådhuspladsen 10. klasse, HH, HTX, gymnasiet eller et sabbatår? Måske DFU – den frie ungdomsuddannelse – så kunne jeg komme til Hawaii eller lære mavedans. Lige noget for mig. Mulighederne er mange. Jeg må tale med min studievejleder endnu engang! Drømmer jeg eller er jeg vågen?
SKOLEGANG MED SKOLESTART I FORÅRET 1945. fortalt af Flemming Thomsen, Ørsted. Jeg har gået i skole i den gamle kommuneskole i Ørsted fra 1912, den skole der ligger i Lillegade der hvor nu biblioteket har til huse i den gamle gymnastiksal. Dengang var biblioteks-bygningen ikke mere end halvt så stor, ved sydenden lå der et brændeskur af træ, der havde man skolens lager af tørvebrændsel, det sidste år af min skoletid gik jeg i det der dengang hed ''Den Tekniske Skole'', der hvor der nu i 1999, er indrettet mekanikerværksted, ''Gerts Auto''. Der var to skolestuer i stueetagen, i tagetagen var der bibliotek og pedelbolig. Pedellen hed Peder Pedersen og konen hed Signe. Jeg var blandt de elever der startede i en ny syvende klasse, ellers havde man før den tid gået to år i sjette klasse. Det var også i de lokaler man startede det nye præliminærkursus og forberedelsesklassen hertil.
Om hoveri på Løvenholm. Skrevet af Søren Ladefoged, Gjesing. (Årsskriftet 979). Noget af det der gør slægtsforskning til en langsommelig men samtidig interessant hobby er, at medens man leder efter oplysninger i gamle bøger eller pakker på arkivet, dukker der uventede papirer frem, som så lige skal læses. Og disse ting giver ofte et godt billede af, hvordan de tidligere slægtled levede og hvilke problemer man havde dengang. Således fandt jeg i min søgen om min egen gårds historie på arkivet i Viborg, en hoverikontrakt skrevet på Løvenholm oktober 1791, og jeg skal her forsøge at gengive indholdet af denne.
Den første gæstgiver i Allingåbro. Allingåbro hotel åbnede dørene for de første gæster i sommeren 1876. Hotellet eller gæstgivergården, som man kaldte det dengang, blev opført af Torrier Mathias Friis Andersen, der var lærersøn fra Vassingerød på Sjælland.
En stranding ved Rygaardstrand. Natten mellem lørdag den 23. og søndag den 24. oktober 1921 rasede der over det ganske land en voldsom orkan, som anrettede enorm skade over alt. Fra Herning meldtes om snestorm, og her på nordsiden af Djursland var havet særligt voldsomt, da vinden var gået fra nordvest til nordøst.
Fem aftener under overskriften Fem aftener under overskriften ”Turist i eget land”. Udgangspunktet for temaet er dels den store forandring, som lokalområdet til stadighed er underlagt, og som i de seneste 30 år oven i købet er blevet forstærket af to kommunalreformer, men også at skabe en forståelse og viden om det område, vi færdes i til daglig.
Fra Holbækgårds mark til Københavns Rådhuspladsen 10. klasse, HH, HTX, gymnasiet eller et sabbatår? Måske DFU – den frie ungdomsuddannelse – så kunne jeg komme til Hawaii eller lære mavedans. Lige noget for mig. Mulighederne er mange. Jeg må tale med min studievejleder endnu engang! Drømmer jeg eller er jeg vågen?
Hevringholm. Ved den højre bred af den å, som adskiller Rougsø fra Sønderhald Herred lå i Vivild sogn fordum Ridderborgen Hevringholm. Navnet skrives: Hyfringholm, Heffringholm, Høringholm, Heufringholm og Hovringholm.
Historien om en firhjulet cykel. Gamle Lærer Jens Lykke (1866-1940) fra landsbyen Voer på Djursland fremstillede en firhjulet cykel af træ i husflid, som de blandt andet kørte rundt på med deres børn. Vi snakker om årstallet omkring 1905. Var lærer fra 1903 til 1931 i Voer.
Hevringholm, Vivild sogn Beskrevet 1832 i bogen “Danske Ridderborge”. af lærer Karl Hansen Ved den højre bred af den å, som adskiller Rougsø fra Sønderhald Herred lå i Vivild sogn fordum Ridderborgen Hevringholm. Navnet skrives: Hyfringholm, Heffringholm, Høringholm, Heufringholm og Hovringholm.
Historien om Mads Konge af Løvenholm Det sker ofte i historien, at en biperson er ved at stjæle billedet fra hovedpersonen. Tænk blot på "Den liden smådreng", der rider for sin herre, Valdemar sejr, fra dronning Dagmars dødsleje i Ribe til Skanderborg - eller væbneren Svend Trøst, der med list får løsnet broplankerne over Randers Bro, så hans herre, Niels Ebbesen, kan undslippe efter mordet på den kullede greve.
Hevring Aadal 7. maj 1975, Avisudklip Lige nord for landsbyerne Tustrup, Nørager og Gjesing på det nordlige Djursland skærer Hevring Ådal sig som en smal, bugtet rende in i landskabet mod øst fra de brede engdrag mellem Vivild og Ørsted.
Indvielse af ny gangsti ved Vivild Hevring Å og Hevring Ådal. Vi har under turen passeret Hevring Å 2 gange. Hevring Å har sit udspring ved Fuglsø mose, som ligger 7,5 km. i fugleflugt herfra. Åen løber ud i Kattegat mellem Hevring og St. Sjørup.
LAURITZ ANDERSEN af Carl Larsen (skrevet i 1988) - eller som han altid præsenterede sig: L. T. Andersen. Han var søn af hotelejer T. M. F. Andersen, der byggede Allingåbro Hotel i 1875. Faderens fulde navn var: Torior Mathias Friis Andersen. Navnet Torior fik Lauritz også i dåben. T. M. F. Andersen var søn af lærer Andersen, Vassingerød skole. Det udprægede sjællandske mål bevarede han, til han døde mere end 80 år gammel.
Ørsted enge omkring 1918 Af Gustav Johnsen, Sorvad, 1983. I mine drengeår, omkring 1918, gik der tre hjulspor fra Ørsted ud til engene. Det var vejen ud forbi Bondhøjgård, der nu er asfalteret landevej, og det var den vi kaldte for Midtervejen Den er stadig et hjulspor ud midt mellem bakkerne. Og så var der Kærvejen, som den også hed dengang.
Ørstedbranden 1865 Ørstedbranden den 9. oktober 1865 fortalt af Flemming Thomsen, Ørsted Ved en storbrand i Ørsted den 9. oktober, blev der senere ved et efterfølgende politiforhør, opgivet at der brændte 4 gårde og 6 huse, 14 familier omfattende 60 - 70 mennesker, blev ved denne lejlighed husvilde.
Rougsø Kommunes historie. 36 års spændende historie, der ikke må gå i glemmebogen. Det sidste års tid har der været gang i en arbejdsgruppe, som arbejder med indsamle og formidle Rougsø Kommunens historie. Målet er at samle materiale sammen til en bog om kommunens historie.
Om ”Sorvadgård” og husmandsbrugene. 1922 da den første udstykning til statshusmandsbrug blev foretaget fra Sorvad gård eller som den vist hed ”Sorvad Hovedgård” ejedes den af kreditforeningsdirektør Knud Just Rønde. Der blev udstykket 17 husmandsbrug på 6 – 7 ha.
Udviklingen i Vivild efterår 1900 med mere. Af Gunhild Jørgensen, Viborg. Selvom vi nu er fremme ved den tid, hvor jeg i alt fald kan huske en del af de personer, som dette afsnit vil omhandle, er min egen konkrete viden ikke tilstrækkelig. Derfor har jeg henvendt mig til familie og venner til de pårørende, hvor jeg har kunnet opspore dem. Især har jeg fået støtte af Carl Larsen, Allingaabro. Carl Larsen har en hukommelse og viden om Allingaabro og dens befolkning, som er meget værdifuld, når man skal give et billede af byens virksomheder og de personer, der prægede udviklingen.