Tørning Mølle – Historie fra mere end 500 år
| Nummer | U291 |
| Type | Aviser og artikler |
| Illustrationer | Ja |
| Forfatter(e) | Knud Kristensen |
| Indholdsnote | Herredsting og Herredsfoged Holm – næsten 200 år med Møllerslægten Boysen, Tørning Kro som tingsted i Hammelev – Forandring af bygningerne til et oplevelsescenter i Tørning Mølles smukke natur.
Sådan indleder Knud Kristensen sin fortælling og fortsætter så med historien om Tørning Mølle, der nævnes første gang i 1494, hvor Kong Hans var ejer, og hans lensmand på Tørning var administrator. Møllen har sikkert fungeret længe før og var som andre møller ejet af staten, og som egnens bønder skulle benytte, og hvor de skulle udføre hånd- og spandtjeneste uden betaling. Møllen havde forskellige forpagtere bl.a. Johan Christian Beck, der købte Tørning Mølle i 1780 men efter 2 år gik konkurs sammen med en gård, som han ejede i Ladegård. I 1732 var Peter Christian Holm herredsfoged over Tørning Len. Han havde afløst sin far Jacob Holm, der ligeledes havde afløst sin far. Selvom borgen var væk, så bevarede stedet sin magt ved, at det var her herredsfogeden havde sin bolig, og at det var tingsted for Tørning Len. I 1749 brændte stuehuset, og Holm flyttede ind i Tørning Kro, der dengang lå op til staldbygningen, hvor vejen i dag går gennem gårdspladsen. Det medførte problemer – Holm begyndte at betjene møllens gæster – Beck forsøgte at forbyde ham at benytte vejen på hans område – Holm mente, at det havde han altid gjort – sandemændene og enkelte gamle bønder gav Holm medhold – Beck trak Holm i retten, men tabte sagen – Holm anlagde nu sag mod Beck og fik ret i, at der måtte være en kortere for ham frem til hans bedrift – mæller Johan Christian Beck fik nu påbud om at anlægge den vej, som i 1753 blev gravet fra Tørninggård gennem volden og videre gennem gården, og noget af Tørning Kro blev fjernet. I 1762 brændte møllen, og sammen med genopførelsen af den byggede Holm Herredsfogedens Hus. I 1763 flyttede han selv og Tørning Kro ind i huset, hvor hanboede til sin død i 1779. Holms eftermæle rummer en pagt med den onde, og sagnet siger: ”Han derfor blev manet ned i Stevning Dam med en pægl”. Hvis man rokker med denne, lyder Holms stemme fra dybet ”Tag bedre fat” – et råb han brugte over for Tørning Ladegårds bønder. I 1784 blev Tørning Mølle købt på en offentlig auktion af Hans Boysen, der var født 1754 i Hokkerup, men vokset op på det adelige gods Grøngrøft tæt ved Gråsten. Han var gift med Helene Poulsen født 1767 på Østergårds Mølle i Hoptrup. I1800 fik de sønnen Asmus, og i 1806 døde Hans Boysen. Helene giftede sig med Jes Lautrup, der ejede Kristiansdal og sammen drev de møllen til Asmus kunne overtage driften. Han blev i 1833 gift med Anne Kristine Schrøder født 1810 og datter af skovrider Nis Schrøder fra Ulfshus i Haderslev. Efter Asmus Boysens død i 1883 overtog sønnen Nis Peter Boysen møllen. Han havde den frem til sønnen Asmus tog over i 1906. Selv døde han i 1925 i Haderslev. Asmus blev i 1906 gift med Muschi Aron, købmandsdatter fra Altona. De fik ingen børn, og han døde som enkemand i 1945, og hans bror Knud Lausten Boysen, hans søster Anna Boysen og Caroline Amalie Hoff, datter af Asmus Boysens afdøde søster Gyde Hoff. Anna og Susse Hoff (Caroline Amalie Hoffs kaldenavn), ville gerne sælge møllen, men Knud ville kun sælge til en uddannet møller, da han børn havde samme indstilling, måtte Anna og Susse Hoff fortsætte driften, selvom det var vanskeligt. I 1960 blev Tørning Mølle solgt til Andreas Iversen, der var tidligere ejer af gården Tørningrød på Tørning Mark. Han solgte i 1981 Herredsfogedhuset til Vojens Kommune – i 1982 blev den Selvejende Institution stiftet og Vojens Kommune overdrog Herredsfogedhuset til denne. I 1983 blev resten af bygningerne solgt til Skovstyrelsen – bortset fra stald og lade blev Tørning Mølle fredet i 1985. Da familien Boysen i 1784 blev ejer af Tørning Mølle fulgte Herredsfogedens Hus med som krogård til møllen, og først da Hans Boysens oldebarn, Asmus Boysen, i 1843 havde købt en ejendom på Hammelev Mark samt marker fra 2 andre gårde skete der ændringer. Jorden blev brugt til omlæsning af korn og mel fra og til møllen – Asmus ansøgte i 1851 om tilladelse til at bygge et hus på grunden og flytte Tørning Kro op til vejen, hvor der var mere trafik, end der var ved Tørning. Han fik afslag, da der var en kro ved Tyreshul – han søgte igen og tilbød, at han ville stille lokaler til rådighed for Herredstinget, hvis han måtte som han havde ønsket, hus og Kro. Nu lykkedes det, og Tørning Kro blev i 1852 flyttet til Hammelev, Tingstuen fik plads i tre lokaler på første sal. Knud Kristensen fortsætter sin fortælling med at gøre rede for alt det, der senere skete med Tørning Mølle og området, et arbejde som mange og ikke mindst Knud har deltaget i. |
| Bemærkning | Knud Kristensen kom til Vojens i 1978 , han var i 30 år ved Brødrene Gram A/S og var frem til 2009 ansat som projektleder ved Tørning Mølle. Fra 1997 havde han virket som guide og været medlem af Tørning Mølles bestyrelse.
Kilder: Tørnings historie af Michael Uldall – Egnen omkring Vojens af H.V. Gregersen – samtaler med efterkommere af Boysen familien – og samtaler med gæster og besøgende på Tørning Mølle. |
| Periode | 1732 - 2022 |
| Trykt i medie | Årbog 2022 |
| Udgiver | Lokalhistorisk Forening for Vojens-området |
| Sidetal | 44 - 52 |
| Arkiv | Lokalhistorisk Arkiv for Vojens-området |
Søg videre i Lokalhistorisk Arkiv for Vojens-området
