En sønderjydes erindringer.
| Nummer | U224 |
| Type | Aviser og artikler |
| Illustrationer | Ja |
| Forfatter(e) | Lorenz Kræmer |
| Indholdsnote | Forhenværende gårdejer Lorenz Kræmer fortæller i en alder af 80 år om sine oplevelser i og omkring Verdenskrigen 1914 – 1918. Han indleder med kort at fortælle lidt om sin barndom sammen med sine 6 søskende. De havde deres pligter, som skulle passes, hjemmet var et trygt og godt hjem. Fra sin skolegang i den gamle skolebygning i Vedsted husker han, at undervisningssproget var tysk – men modersmålet var dansk. Sin konfirmationsforberedelse fik han hos ”pastor Kyhl”, der var en person, der havde mange interesser ud over teologien, og som var noget af et selskabsmenneske, men hans timer var ikke kedelige. Han husker tiden efter konfirmationen i 1912 som en tid, hvor forholdet mellem den hjemlige befolkning, der hovedsagelig var dansksindet, og de prøjsiske myndigheder var spændt. For at have et sted, hvor man kunne pleje de danske interesser og tale det danske sprog, opførtes i 1906 Vedsted Landbohjem. Her kunne de unge mødes til bl.a. gymnastik, folkedans og foredrag. Problemet f for amilien var, at hans far var optant, hvilket betød, at han ikke var blevet prøjsisk statsborger efter krigen i 1864 og derfor kunne udvises fra det tyske statsområde, når han eller hans familie deltog for aktivt i det nærmeste foreningsliv. Han havde søgt om at blive tysk statsborger, men svaret var nej, hvorimod børnene kunne blive det og blive tysk soldat.
Så kom Verdenskrigen i 1914, hvor hans 2 år ældre bror Jens den 5. maj 1915 blev indkaldt og hurtigt kom med til fronten i Frankrig, hvor han den 26. november 1915 blev ramt af et projektil i brystet og døde kort efter. Den 30. oktober 1915 blev det tiden, hvor Lorenz måtte afsted. Han fortæller levende om sin tid som rekrut, som frontsoldat, sin første jul i en skyttegrav, hjemme på 14 dages orlov, forsøg på at slippe over grænsen til Danmark, fanget, sat i arrest, stillet for en krigsret i et belgisk slotsfængsel i Roulers anklaget for ”Fahnenflucht vom Felde”, idømt 18 måneders tugthus og ”degradiert in die zweite Klasse der Soldatenstandes”. Han fik valget mellem de 18 måneders tugthus eller komme tilbage til sit gamle kompagni og følge med i skyttegraven. På sin tid hjemme på orlov havde han oplevet, hvordan tugthusfangerne blev behandlet, så han valgte skyttegraven i Flandern. Omkring 1. november blev hans kompagni flyttet til Frankrig. Den 20. november 1917 blev de angrebet i et stort engelsk tankangreb ledsaget af engelske flyvemaskiner, der fra lav højde angreb de tyske skyttegrave med maskingeværild. Han reddede livet ved at flytte fra skyttegraven og gemte sig i et granathul, hvor han senere blev taget til fange af soldater fra det engelske infanteri. Efter at være frarøvet ur og andre værdigenstande blev han engelsk krigsfange. Første stop var en fangelejr i byen Abbeville i Nordfrankrig. I marts blev han sammen med andre fanger fra Nordslesvig ført til en fangelejr i havnebyen Le Harvre. og efter kort tid her blev gruppen flyttet til lejren i Feltham i nærheden af London. Feltham-lejren rummede foruden fanger, der stammede fra Nordslesvig, fanger der kom fra Elsaas-Lothringen og fanger fra Polen. Forholdene her var takket være et stort forarbejde af gymnastikdirektør N.H. Rasmussen, sømandspræst i Newcastle pastor Tronsgaard-Hansen og den franske professor Vereiez meget bedre. En forårsdag i 1919 oprandt den store dag, krigsfangeuniformen blev skiftet ud med en almindelig beklædning, og fra Harwich gik turen ombord på skibet ”Primula” tilbage mod København. Her blev han indlogeret og havde en god tid hos fotograf Danielsen, der boede tæt på Strøget, men han lægtes tilbage til Sønderjylland.og til sin fødegård Vejbølvej 12. |
| Bemærkning | Lorenz Simonsen Kræmer (06.12.1896-26.11.1981) er søn af gårdmand Jens Jensen Kræmer og hustru Marie Elisabeth Sofie født Simonsen i Vedbøl.
Gift 19. juni 1925 i Vedsted kirke med Marie Katharine født Fallesen (27.02.1903-31.01.1971), datter af gårdejer Erik Peter Fallesen og hustru Mette Jørgine født Muurmann, Grønnebækgård, Øster Løgum sogn. I 1925 overtog de hans fødegård Vedbølvej 12 |
| Periode | 1896 - 1981 |
| Trykt i medie | Årbog 1998 |
| Udgiver | Lokalhistorisk Forening for Vojens Kommune |
| Sidetal | 10 - 20 |
| Arkiv | Lokalhistorisk Arkiv for Vojens-området |
Søg videre i Lokalhistorisk Arkiv for Vojens-området
