Vedsted Landbohjem
| Nummer | U197 |
| Type | Aviser og artikler |
| Illustrationer | Ja |
| Forfatter(e) | Laurids Lund |
| Indholdsnote | Laurids Hansen fortæller:
Frem til 1905 var samlingsstedet for politiske og kristelige sammenkomster Slukefter Kro. Tyskerne ville gerne forbyde disse sammenkomster, men de kunne jo ikke forbyde folk at samles i et offentligt lokale, så de truede værten til ikke længere at afholde disse danske samlinger. En række danske beboere fra sognet besluttede ved et møde den 20. oktober 1905, at de ville oprette mødested som erstatning for Slukefter Kro. Den første bestyrelse blev valgt og fik som opgave at finde en placering for huset. Man enedes om, at det skulle være på en grund i nærheden af kirken stillet til rådighed af Anders Enemark. Arbejdet blev overdraget til bygmester Peter Gydesen og sønnen arkitekt Mathias Gydesen fra Haderslev. Den 6. juli 1906 var der, og den 1. august skulle huset være klar. Det blev fra starten besluttet, at der ikke måtte serveres eller drikkes spiritus i huset, som den 15. november 1906 kunne holde indvielsesfest. Formanden Peter Uldal bød velkommen til de 200 fremmødte, man mindedes og opkaldte som ønsket af afdøde Jens Gade fra Høgelund huset for Vedsted Landbohjem. Ved en generalforsamling i 1908 vedtog man, at alle møder i Landbohjemmet skulle fastlægges af Landbohjemmets bestyrelse. Man enedes om hvilke møder, der skulle afholdes, og man var glade for at have et sted, hvor man kunne tale frit. Omkring 1911 begyndte den tyske gendarm at møde op ved sammenkomsterne, hvilket bevirkede, at man blev mere forsigtig med, hvad der blev sagt og hvad, der blev sunget samt hvem der måtte være i Landbohjemmet. Man skulle være 18 år for at deltage i politiske møder, der kom forbud mod at unge under 18 år ikke måtte deltage i gymnastik, hvilket det blev pålagt lederne at kontrollere. Hvis reglerne ikke blev overholdt vankede der bøder. Danske statsborgere her i Nordslesvig måtte ikke være med ved møder i Landbohjemmet. Gjorde de det, og det opdaget, blev de udvist af landet med 24 timers varsel. De, der havde danske tjenestefolk, kunne ikke risikere at komme i Landbohjemmet eller deltage i møder, da tjenestefolkene så kunne blive udvist. Alle møder skulle i forvejen anmeldes til øvrigheden, men selvom det var klaret, så skete det, at gendarmen mødte op ved mødets begyndelse og erklærede, at mødet var aflyst. Hvorfor fik man ikke at vide. Tiden frem til tysk militær overtog Landbohjemmet under krigen 1914-18, hvor mange mænd fra sognet var indkald som tysk soldat var besværlig. Man var især utrygge ved de tyske embedsmænd, som var kommet sydfra – hjemmetyskerne kunne man godt omgås. Beretningen slutter med at nævne den dramatiske hændelse på Kong Christian X´s fødselsdag 26. september 1944, da tyskerne angreb Landbohjemmet og nogle dage senere sprængte det i luften. Hændelsen er beskrevet i årbogen fra 1994. |
| Bemærkning | Arkivet modtog i 1997 4 forhandlingsprotokoller med oplysninger om Vedsted Landbohjems historie. Den første protokol starter med datoen den 20. oktober 1905 og indeholder oplysninger om oprettelsen af Vedsted Landbohjem. De øvrige omhandler tiden frem til 1995. Desuden var der beretninger om Landbohjemmet i tiden 1905 – 1920 fortalt af ældre folk i sognet, samlet af Laurids Hansen, der er født i Arnitlund 27. februar 1900 og død 9. juni 1989 samme sted. |
| Periode | 1905 - 1995 |
| Trykt i medie | Årbog 1997 |
| Udgiver | Lokalhistorisk Forening for Vojens Kommune |
| Sidetal | 5 - 9 |
| Arkiv | Lokalhistorisk Arkiv for Vojens-området |
Søg videre i Lokalhistorisk Arkiv for Vojens-området
