Fotos fra Egebjerggård

1-1 Luftfoto af Egebjerggård før 1940. Forrest i billedet ses de små hønsehuse, hvor hønsene boede og græssede om sommeren.

1-2 Luftfoto af nogle af staldbygningerne på Egebjerggård.

1-3 En silo er under opførelse på Egebjerggård. Godtfred Larsen som var udlært drænsmester arbejdede på Egebjerggård fra 1929 – 54, hvor han havde mange forskellige arbejdsområder. Han stod blandt andet for opførelsen af Egebjerggårds siloer – både på Kørup og Agernæsgården og som her på selve Egebjerggårds gods. Bemærk over den ene bygnings tag ses en lille vindmølle.

1-4 Gravearbejdet er godt i gang til støbning af fundamentet af en af siloerne på Egebjergård. På billedet er der 5 arbejdere i gang med skovle og vogn.

1-5 Staldbygning med kassevogn og mølle i baggrunden

1-6 Den store vindmølle som ses på billedet producerede strøm til eget elværk i krigsårene. Godset havde eget elværk fra 1932 til 1963, som producerede jævnstrøm. Herefter nedlægges elværket, og godset købte vekselstrøm af Efla. Nær møllen ses hønseriet hvor enkelte af barakkerne var i to etager.
På Egebjerggård oprettede Ingemann i 1932 et hønseri. Godtfred Larsen som havde lavet lidt af hvert på Egebjerggård blev tilbudt stillingen som leder af hønseriet, hvor han havde flere mænd under sig. Hønsehusene blev bygget i hvor flere huse blev lavet i to etager. En overgang var der også i tilknytning til hønseriet et slagtehus. I 1934 købte Ingemann ligeledes en forretning i Vestergade i Odense ”Egebjerggård Udsalg” hvor en del af høns og æggene blev solgt . Forretningen ophørte i 1939, hvorefter hønseriet indskrænkedes hvorefter der kun handles med faste aftagere og dørsalg ved selve godset, samt til godsets eget køkkenforbrug. Til dette kan der nævnes at godset i 1940´erne havde ansat 25 arbejdere på kost. I 1945 rejste Jørgensen og i stedet ansættes hønserist Henry Jensen, som arbejdede der indtil hønseriet stoppede 1953. De sidste træbarakker fjernes helt 1965.

1-7 En lastbil er læsset med alle mulige remedier og arbejdsredskaber til arbejderne på Egebjerggård – bagest på lastbilen ses et par cykler, da der var store afstande på de forskellige marker cyklede forvalteren og formanden rundt på disse.

1-8 I de første år blev siloerne fyldt med roetoppe. Roetoppen er ved at blive læsset af vognen og i en støbt platform med afløb vaskes roetoppen fri for jord før den transporteres via en transportør til toppen af siloen hvor den læsses af transportøren.

1-9 Der høstes på Egebjerggård i 1946. Forrest ses en mejetærsker af mærket Claas og derefter to af mærket Masey Harris, som Ingemann som nogle af de første fik importeret fra Amerika. Ingen af disse mejetærsker er selvkørende, men har som trækkraft hver en stor traktor. Bagest kører en traktor med vogn som samler kornsækkene. Masey Harris mejetærskeren kunne høste og tærske ca 15 tdr. land om dagen, svarende til ca 3-400 sække korn. Når sækkene var fulde blev de dumpet ned ad en sliske. Halmen blev lagt i strimler efter mejetærskeren.

1-10 Under og lige efter krigen, hvor brændstof var en mangelvare, kørte mejetærskerne på Egebjerggård ved hjælp af en påsat generator på almindelige træstykker (kaldet gengas). Landvæsenselev Poul Larsen er ude med generatortræ til traktorerne. Traktorfører Jacob Christensen er ved at fylde op med træ. Foto juli 1944.

1-11 : Foto af mejetærskeren Massey Harris som høstede første gang på Egebjergårds jord 1939. Mejetærskeren var ikke selvkørende men har som trækkraft en stor traktor forrest. På mejetærskeren ses med hvid skjorte Frederiksen. Høsten med mejetærsker foregik på grund af kornet skulle være mere modent lidt senere end med høst med selvbinder. Selve høstningen med mejetærsker var dengang et tilløbsstykke hvor flere mennesker fra omegnen kom og så på når de store mejetærsker startede op.

1-12 Foran Egebjerggårds hovedbygning er der samlet en del mennesker. Muligvis er det et jubilæum for Karl Schmidt og Laura. Med i forsamlingen er den gamle dyrlæge H.P. Hansen fra Uggerslev – som var med til at lave nogle avls forsøg med inseminering af kreaturer på Agernæsgården som Karl Schmidt bestyrede i nogle år. Med i flokken er også forreste rk. nr. 4: Godsejer Ingemann og hans kone Irene står forrest rk. som nr. 7 imellem sig har de Karl Schmidt og Laura.

1-13 Folkeholdet på Egebjerggård i 1940´erne.

1-14 Egebjerggårds marker tilsås med et firespands heste. På den første hest sidder der en rytter ved tømmerne bagved en af landvæsenseleverne. Bagest med mørk jakke går Frederiksen, som nøje holder øje med at til såningen. Frederiksen forlangte at så furerne skulle være så lige at man kunne se selve furen fra den ene til den anden. Ja præcision skulle der til når man var landvæsenselev

1-15 Et stort træ er fældet. Fra venstre er det skovfogeden, nr. 2 ?, nr. 3 Rasmus Jacobsen, nr. 4 Marius ”skov” Hansen født den 19.2. 1893. Foto 1950 erne.

1-16 2 mænd ved det netop fældede store træ i Storskoven. Rasmus Jacobsen og Marius ”Skov” Hansen. Foto sidst i 1940´erne.

1-17 Malkekonerne på Einsidelsborg ca. 1930. Yderst til venstre står fodermester Schmidt. Han holdt nøje øje med om køerne blev malket helt ”rene”. Første malkekone f. v. er Cecilia, nr. 2 er Kathrine Urban. De tre sidste er Maria Stallet fra Agernæs præstegård, dernæst polakken Franciska og endelig Nielsine ”Sine” Hansen fra Agernæs. Yderst th. står Josef Koszovski. Egebjerggårds mejeri blev nedlagt 1900-1910, hvorefter mælken blev leveret til Krogsbølle mejeri.

1-18 Arbejderne på Egebjerggård med hovedbygningen bagest. Stående fra venstre : Ejner Larsen, med sort kasket godsinspektør Jørgen Christensen, gartner Joakimsen, Knud Lysdahl, Svend Åge Larsen, Vitoft Jørgensen, Johannes Larsen ”Nimbus”, Ernst Pedersen, Jens Larsen ”Tommestok”, forvalter Hansen og Marius Hansen.
Knælende fra venstre : ?, Laurits Hansen ”Tatol”, Thorvald Hansen og Egon Larsen
Siddende forrest fra venstre : Jørgen Clausen og med geværet Henry Jensen.