Gedved snestorm 21. -22. november 1971.
| Nummer | B1319 |
| Type | Billeder |
| Bemærkning | Snestorm i Danmark 21. -22. november og hvordan den blev oplevet i Gedved, fortalt af Niels Riis-Vestergaard, Gedved.
.SNESTORM 1971. I 1971 gik hovedvej A 10 igennem Gedved. Derfor blev oplevelsen så overvældende, da trafikken gik i stå på grund af snevejr. Søndag aften Søndag den 21. november sidst på eftermiddagen brød en snestorm løs med vind fra øst. Befolkningstallet i Gedved blev med ét slag fordoblet - hvis det kan gøre det - dén søndag aften, og befolkningstallet holdt sig til tirsdag. Fordoblingen gjaldt også på vores adresse Horsensvej 38; senere navneændring til Egebjergvej. Snestormen var ikke varslet i radioavisens vejrmeldinger. Bagefter var der snak om, at meteorologerne havde haft formodning om, at snestormen ville indtræffe. Tidligere på dagen var det regnvejr. Under opvasken efter aftensmaden fornemmede jeg på rullegardinet ud mod hovedvejen, at der var unormalt kraftigt lys derude. Op med rullegardinet. Det var nu snestorm. Lyset stammede fra billygter. Bilerne holdt i tæt række i den nordgående kørebane. Min tanke var, at der nok var sket trafikuheld længere fremme. Efter opvasken tog jeg polarudstyret på; det havde jeg endnu fra Grønland. Og sikke en snestorm jeg kom ud i. Da jeg kom til busstoppestedet ved Horsensvej 12, standsede samtidig en bus, der kom nordfra. Jeg kendte chaufføren, som sagde, at der ikke kom flere biler igennem den vej. Jeg indvendte, at han da kun var 5 minutter forsinket. Nej, han var en time forsinket. Jeg fortsatte nordpå ud af byen. Jeg kunne sagtens se trods nattemørke, for bilerne holdt tæt hele vejen med motoren i gang. Optimismen - eller i hvert fald håbet - var stadig i behold. En gang imellem kørte bilerne nogle meter frem. Med spredte mellemrum kom der biler nordfra. Så der var da hul - og håb - forude. Helt ud til Møllebæk Cafeteria holdt bilerne, og der var ingen trafikuheld, der spærrede. Spærringen var bakken nord for Møllebæk. Snestormen fra øst - som jo var på tværs af vejen - glatpolerede kørebanen. Der var ikke snedriver på bakken, for der var ingen læ for vinden. Kun glat - glat - glat. Enkelte biler var kommet et stykke op ad bakken. Selv om vi skubbede bag på, var vejen for glat til, at bilerne kunne komme længere opad. Der var kun én ting at gøre for trafikanterne, nemlig at forlade bilerne og søge husly for natten. Det var forklaringen på, at køen somme tider kunne rykke frem, og at der kom biler nordfra. Der var netop de fornuftigste af de forreste, der vendte om og søgte tilbage til Gedved. Cafeteriet havde selvfølgelig stor søgning og blev manges redning. Militæret var ude med bæltekøretøjer. De kunne ikke hjælpe folk mod uvejret, kun sige, at det ikke hjalp at køre længere. Jeg vendte om og gik tilbage mod Gedved igen. Mange rullede ruden ned og spurgte mig, hvad der skete forn. Jeg kunne kun svare, at der skete absolut ingenting, og man skulle søge husly. Og jeg kunne også fortælle, hvorfor der sommetider kom biler nordfra. Jeg blev også klar over, at Betty og jeg måtte tage imod logerende; det skulle så blot være nogen, der havde større behov end andre. F. eks. kunne unge mennesker selv søge ind på cafeteria og seminarium uden min hjælp. De logerende blev hurtigt udvalgt. En bilist, der fik mit standardsvar om at forlade bilen, spurgte fortvivlet: Hvad skal vi gøre? Vi har to små børn og vores gamle bedstemor med. Bare vi kan få en stol at sidde i natten over, vil vi være taknemlige. Vi fik vendt bilen, og jeg gav besked om at køre til num¬mer 38 og gå ind til Betty, hvis de ankom før mig. Tilbage i Gedved gik jeg ind på kroen for at lodde stemningen. Der var selvfølgelig fuldt hus. Det var en oplevelse - da jeg selv kom direkte "derude fra" - at høre de strandede bilisters gode forslag til de soldater, der var inde på kroen. "Man kunne bare salte". "Isen måtte kunne hakkes af bakken". "Bæltekøretøjerne kunne trække bilerne op ad bakken én ad gangen". Inde i byens læ - og inde i en varm stue - kan man sagtens løse problemerne. Soldaterne bad mig fortælle de strandede om forholdene derude. "Glem alle de gode ideer. I kommer ikke fra Gedved i aften eller i nat". Vores logerende var familien Thorsen fra Århus. De havde blot været i Brejninge syd for Vejle på besøg, og havde vist endda startet hjemturen i regnvejr. Vi havde ikke problemer med at skaffe liggeplads til al¬le. Bedstemoderen fattede ikke meget af, hvad der skete omkring hende. Hun frøs konstant, selv om hun blev anbragt ved de varme radiatorer og pakket ind i tæpper. Vi hørte siden, at hun aldrig kom til sig selv igen oven på den oplevelse. Hun døde ikke længe efter. Natten mellem søndag og mandag Gedved Kro havde haft bankospil søndag aften, og mange var søgt derind. De tre værelser var hurtigt udlejet. Da bankospillet var slut, blev resten af de nødstedte jaget ud i snevejret. Den daværende kromutter - Mary Hansen - gav ingen lov til at opholde sig natten over i den store sal. Seminariet var tæt pakket. Efter sigende havde man skiftedes til at sidde ned og stå op natten igennem. Der var ikke gulvplads til, at så mange kunne komme ned at ligge. Private hjem tog sig af resten. Nogle Gedved-borgere gik med rundt og ringede på. Uden for byerne gik mange nødstedte gennem sneen til bondegårde, hvor de kunne se lys. Nogen blev i bilerne; med motoren i gang kunne man holde varmen et stykke tid. Nogen af dem døde den nat, enten af kulilteforgiftning eller af kulde. Mandag Mandag var hele Gedved by begravet i sne. Hovedvejen var totalt lukket; sneplovene havde overhovedet ikke kunnet køre om natten. Nogle begyndte at grave biler fri og ryd¬de vejen pr. håndkraft. Det var en udmærket beskæftigelsesterapi for de rastløse. Brugsen fik udsolgt i madvarer. Alt kunne bruges, også det, der ikke var så meget salg i til daglig. Jeg var heldigvis tidligt oppe mandag, så jeg fik rugbrød og mælk fra fru Jensen i brødudsalget, inden hun blev løbet over ende. Vi havde også mad i fryseren, så ingen sultede hos os. Telefon systemet var overbelastet. Alle ville ringe, så kun nogle få kunne få klartone, og endnu færre fik forbindelse. Tirsdag I løbet af tirsdagen blev hovedvejen ryddet i ét spor, så rutebilerne kunne komme igennem. Hen på dagen dristede vores logerende sig til at køre til Århus, idet de holdt sig bag ved en rutebil. Peter Larsen på Texaco tjente gode startpenge. Mange bi¬ler havde fladt batteri, så han gik rundt med et batte¬ri på en trækvogn og indkasserede fem kroner pr. start. Onsdag Onsdag var de trafikale forhold ved at være normale igen, og de sidste turister kunne komme videre. I Jyllands Posten 23. november 1971 kunne man læse: Gæstfrihed i kulden. Gedved åbner døren for 1100 indesneede billister.. Arkivfotos 22. november 1971 |
| Årstal | 1971 |
| Dateringsnote | 21. og 22. november 1971 |
| Fotograf | Ukendt |
| Størrelse | Kun digital |
| Materiale | s/h positiv |
| Se på kort |
|
| Arkiv | Gedved Egnsarkiv |
Yderligere indhold
