Hohøj og omgivelserne omkring højen
| Nummer | M38 |
| Type | Øvrige samlinger |
| Bemærkning | Højen er 72 m i diameter og 12 m i højden. Det er Danmarks største gravhøj, |
| Arkiv | Lokalarkivet Mariager |
Yderligere indhold
Myter og sagn
Evald Tang Kristensen, Danske sagn.
Bind 1, side 397-398, opslags nr..1296
Bind 4, side 15, opslags nr..45
Bind 1, side 397-398, opslags nr..1296
Bind 4, side 15, opslags nr..45
Som det ofte er tilfældet, er det et gammelt sagn som har givet Hohøj sit navn.
Det fortælles, at Kong Ho ligger gravlagt i højen iført rustning og en sabel af det reneste guld.
Et andet sagn fortæller, at her bor en meget rig bjergmand, og at man til tider kan høre låget på hans skattekiste smække - det advarer også folk mod et grave efter skatten, da der i så fald vil overgå dem stor ulykke.
Bjergmanden i Hohøj havde også en stor kedel, som han ifølge folketroen benyttede som kogekar. Det fortælles, at en karl engang lagde sig til at sove på højen, men lige da han vågnede hørte han en stemme fra højens indre: "Vandet er varmt, og kniven er slebet, og grisen skal stikkes som på Hohøj ligger".
Det fortælles, at Kong Ho ligger gravlagt i højen iført rustning og en sabel af det reneste guld.
Et andet sagn fortæller, at her bor en meget rig bjergmand, og at man til tider kan høre låget på hans skattekiste smække - det advarer også folk mod et grave efter skatten, da der i så fald vil overgå dem stor ulykke.
Bjergmanden i Hohøj havde også en stor kedel, som han ifølge folketroen benyttede som kogekar. Det fortælles, at en karl engang lagde sig til at sove på højen, men lige da han vågnede hørte han en stemme fra højens indre: "Vandet er varmt, og kniven er slebet, og grisen skal stikkes som på Hohøj ligger".
Fakta fra Nationalmuseet om Hohøj
Fredningsnr.
171399
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Anlæg og datering
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 - 1101 f.Kr.)
Bosættelse, uspec undergruppe, Stenalder (dateret 2900 - 2601 f.Kr.)
Fredningstekst
Tingl.: 12/1 1898 og 21/6 1916, købt samt 27/11 1868, geod.Inst. 10 alen omkring stenen. Afmærkn.: MS 1916, oberst. Lund. "Hohøj" 10,5 x 67 m. En rampe fører fra nord rundt om højen op til toppen. Her et muret geodætisk mærke. Vestside ujævn og delvis uden bevoksning.
Undersøgelsehistorie
1882 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Høi, "Ho Høi", 130 F. i Tværmaal, 30 F. høi. Fra Midten og ud imod den nordøstlige Side af Høien er foretaget en større Udgravning, 8-10 F. dyb. Bevoksning: 1990: Græs
1898 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943 Museal restaurering
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
F.M. Et Midterparti ejes af Geodætisk Institut. FM 1898 og 1916 M.S. [[Restaureret 1943, Journ. 525/42 = 148/43. 424/44, 340/45, 246/48.]] [[465/24]] Bevoksning: 1990: Græs
1948 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Høj "Hohøj" 10,5 x 67 m. En rampe fører fra Nord rundt om højen op til toppen. Her er muret et geodætisk mærke. Vestside ujævn og delvis uden bevoksning. (Restaur. 1943 (journ. 148/43). Beskadiget af Tyskerne under 2 Verdenskrig (journ. 340/45) (246/48). FM 1898 og 1916 MS
1948 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
"Hohøj" - storhøj, som beskrevet. På grund af udbredt færdselslid i stier radiært ned af højsiderne, er der rundt om top og fod opsat færdselsspærrer i form af horizontale baner af dyrehegn på lave pæle. Al færdsel ledes derved via sneglegangen (= den i fredningstekst omtalte "rampe"), som derfor uundgåeligt er blevet noget nedskåren. ** Seværdighedsforklaring ** En af Danmarks absolut største gravhøje (næstefter Jellinghøjene), med storslået udsigt. God skiltning, gode tilkørsels- og P-forhold. Bevoksning: 1990: Græs
1998 Museal udgravning
Kulturhistorisk Museum Randers
Ved undersøgelsen blev der lagt et 4 meter bredt og 12 meter dybt snit ind i sydsiden af højen. Der blev ikke fundet anlæg eller oldsager der kunne datere højen. Højen er dateret på baggrund af C 14 dateringer. I højfyld og under højen fandtes redskaber og anlæg fra grubekeramisk kultur. Ud fra de iagttagelser, der kunne gøres i snittet synes højen opført i en byggefase.
2006 Institutionssag uden journaldata
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Nordjyllands Historiske Museum
2016 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Nordjyllands Historiske Museum
171399
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Anlæg og datering
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 - 1101 f.Kr.)
Bosættelse, uspec undergruppe, Stenalder (dateret 2900 - 2601 f.Kr.)
Fredningstekst
Tingl.: 12/1 1898 og 21/6 1916, købt samt 27/11 1868, geod.Inst. 10 alen omkring stenen. Afmærkn.: MS 1916, oberst. Lund. "Hohøj" 10,5 x 67 m. En rampe fører fra nord rundt om højen op til toppen. Her et muret geodætisk mærke. Vestside ujævn og delvis uden bevoksning.
Undersøgelsehistorie
1882 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Høi, "Ho Høi", 130 F. i Tværmaal, 30 F. høi. Fra Midten og ud imod den nordøstlige Side af Høien er foretaget en større Udgravning, 8-10 F. dyb. Bevoksning: 1990: Græs
1898 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943 Museal restaurering
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
F.M. Et Midterparti ejes af Geodætisk Institut. FM 1898 og 1916 M.S. [[Restaureret 1943, Journ. 525/42 = 148/43. 424/44, 340/45, 246/48.]] [[465/24]] Bevoksning: 1990: Græs
1948 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Høj "Hohøj" 10,5 x 67 m. En rampe fører fra Nord rundt om højen op til toppen. Her er muret et geodætisk mærke. Vestside ujævn og delvis uden bevoksning. (Restaur. 1943 (journ. 148/43). Beskadiget af Tyskerne under 2 Verdenskrig (journ. 340/45) (246/48). FM 1898 og 1916 MS
1948 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
"Hohøj" - storhøj, som beskrevet. På grund af udbredt færdselslid i stier radiært ned af højsiderne, er der rundt om top og fod opsat færdselsspærrer i form af horizontale baner af dyrehegn på lave pæle. Al færdsel ledes derved via sneglegangen (= den i fredningstekst omtalte "rampe"), som derfor uundgåeligt er blevet noget nedskåren. ** Seværdighedsforklaring ** En af Danmarks absolut største gravhøje (næstefter Jellinghøjene), med storslået udsigt. God skiltning, gode tilkørsels- og P-forhold. Bevoksning: 1990: Græs
1998 Museal udgravning
Kulturhistorisk Museum Randers
Ved undersøgelsen blev der lagt et 4 meter bredt og 12 meter dybt snit ind i sydsiden af højen. Der blev ikke fundet anlæg eller oldsager der kunne datere højen. Højen er dateret på baggrund af C 14 dateringer. I højfyld og under højen fandtes redskaber og anlæg fra grubekeramisk kultur. Ud fra de iagttagelser, der kunne gøres i snittet synes højen opført i en byggefase.
2006 Institutionssag uden journaldata
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Nordjyllands Historiske Museum
2016 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Nordjyllands Historiske Museum
Mindesten
Mindesten
Sydøst for bygningen på Hohøj står en sten, der blev afsløret 4. juli 1920 til minde om Genforeningen i 1920.
50 m vest for Hohøj ligger Lushøj, hvor Blicherstenen er rejst.
Sydøst for bygningen på Hohøj står en sten, der blev afsløret 4. juli 1920 til minde om Genforeningen i 1920.
50 m vest for Hohøj ligger Lushøj, hvor Blicherstenen er rejst.
Lidt ekstra krydderi til historien om Blicher-stenen, som oprindelig hed Tyvesten og stammer fra markdalen tidligere tyvedalen, i Skjellerup.
Det tog to dage at transportere den til Hohøj.
En mand havde stjålet en vædder en nat. Han slæbte afsted med den i et reb. Samme morgenen vågnede de i Skjellerup, ved at en vædder stod og brægede noget så frygteligt. Da der kom folk til stedet, mødte de noget af et syn. Og ved nærmere undersøgelse viste det sig, at det var en tyveknægt, han skulle forrette sin nødtørft, og gemte sig bag stenen. Vædderen havde han sat fast på den ene side af stenen i et reb og selv sat sig på hug på den anden side. Men vædderen tog sin egen hævn over tyveknægten, for den løb rundt om stenen, så manden blev fanget af rebet, med bukserne nede. Han kom aldrig til at stjæle mere, da han var blevet kvalt af rebet.
Historien er genfortalt af Ingemann Nielsen, som havde fået historien fra sin far Frederik og bedstefar Jens Karl Nielsen, som var med til at flytte stenen. Stenen blev hugget af lokale
Folk efter stenhuggeren i Hobro, Niels Hansen Jacobsens anvisninger. Bogstaverne er hugget ud, i stedet for ind i stenen, som gør, at det er svært at male op, fortæller Ingemann Nielsen.
Det tog to dage at transportere den til Hohøj.
En mand havde stjålet en vædder en nat. Han slæbte afsted med den i et reb. Samme morgenen vågnede de i Skjellerup, ved at en vædder stod og brægede noget så frygteligt. Da der kom folk til stedet, mødte de noget af et syn. Og ved nærmere undersøgelse viste det sig, at det var en tyveknægt, han skulle forrette sin nødtørft, og gemte sig bag stenen. Vædderen havde han sat fast på den ene side af stenen i et reb og selv sat sig på hug på den anden side. Men vædderen tog sin egen hævn over tyveknægten, for den løb rundt om stenen, så manden blev fanget af rebet, med bukserne nede. Han kom aldrig til at stjæle mere, da han var blevet kvalt af rebet.
Historien er genfortalt af Ingemann Nielsen, som havde fået historien fra sin far Frederik og bedstefar Jens Karl Nielsen, som var med til at flytte stenen. Stenen blev hugget af lokale
Folk efter stenhuggeren i Hobro, Niels Hansen Jacobsens anvisninger. Bogstaverne er hugget ud, i stedet for ind i stenen, som gør, at det er svært at male op, fortæller Ingemann Nielsen.
Folkemøder på Hohøj
