Testrup Højskole, Testrupvej 110, Matr.nr. 5h, Testrup, 8320 Mårslet.
| Nummer | B10907 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Genforeningsminde i højskolens have |
| Bemærkning | Genforeningsstenen i Testrup - et nationalt minde
Genforeningen er den enkeltstående begivenhed i Danmarkshistorien, der har givet inspiration til rejsning af flest mindesmærker. I november 2018 fredede daværende kulturminister Mette Bock alle genforeningssten i hele landet. Der er i alt tale om 588 sten. Langt de fleste sten er enkle marksten med indhugninger i mindre omfang, men enkelte er også mere prangende. Således er der flere steder rejst obelisker, eksempelvis ved Testrup Højskole. På obeliskens 4 sider kan læses: Sønderjyder! Nu er dagen der! Vi vil hjem! 12 januar 1920 Jorden hører Herren til Verdenskrig 1. august 1914 Fred 28. juni 1919 Rejst af Højskolen Og Elevforeningen 1924 Afstemning 10. februar 1920 Dybbølfest 11. juli 1920 Afsløret ved elevmødet 28. juni 1924 Adskilt 31. oktober 1864 Genforenet 15. juni 1920 Hidindtil har Herren hjulpet I 1920 – efter første verdenskrigs slutning – blev den danske sydgrænse efter afstemning i grænseområdet flyttet fra Kongeåen til vor nuværende grænsedragning mellem Tyskland og Danmark, og derved blev Nordslesvig atter forenet med Danmark. Slesvig – både Nord- og Sydslesvig – var efter vort nederlag til Tyskland i 1864 blevet indlemmet i det tyske Rige. Nu kom den nordlige del tilbage til Danmark, og overalt i landet rejstes der genforeningssten. I sommeren 1924 afsløredes i Testrup i højskolens have en næsten 4 meter høj og 4 tons tung obelisk, fremstillet i lys svensk granit. Grundstenen var nedlagt nogle måneder forinden ved en højtidelighed på højskolen, og der blev da indmuret en forseglet urne indeholdende et dokument – forfattet af højskoleforstander Kr. Taarup – som til sene tider skal fastholde obeliskens historie. I forbindelse med julen 1923 havde højskoleforstander Kr. Taarup sendt en henvendelse til alle tidligere elever, hvis adresse man kendte, med følgende ordlyd: Om alt gaar vel, er det vor agt til sommer at rejse en granitobelisk, 5 alen høj, som genforeningsminde i højskolens have. Afsløringen finder sted ved elevmødet søndag den 29. juni, hvortil du venligst indbydes. En indskrift paa obelisken vil fortælle, at den er rejst af højskolen og elevforeningen. Vi opfordrer dig til at være med til at rejse dette minde ved at give et bidrag dertil efter lyst og ævne. Udgifterne vil blive omtrent 1000 kr. Bidrag sendes snarest til Testrup højskole pr. Maarslet. I alt indkom 914 kr. Monumentet og dets rejsning og ordningen af pladsen kostede 1.666 kr. og højskoleforstanderen på skolens vegne gav 752 kr. Den 23. april 1924 blev grundstenen nedlagt ved en lille højtidelighed, og højskoleforstanderen nedsatte i sokkelen en forseglet urne indeholdende et dokument med følgende ordlyd: Dette genforeningsminde blev rejst af Testrup folkehøjskole og mange gamle Testrupelever i aaret 1924 - tresaaret efter 1864, da Danmark led sit smærtelige tab, og tiaaret efter 1914, da den verdenskrig begyndte, som ogsaa førte til det danske Sønderjyllands genforening med moderlandet. Planen til dets rejsning, saavel som til dets form og indskrifternes indhold, blev givet af skolens forstander, Kr. Taarup, og hustru, fru Anna Taarup. Indskrifterne blev tegnet af maleren Harald Munk, Holbæk. Stenhuggerarbejdet er udført i firmaet Chr. Christensens sten, og billedhuggeretablissement, Aarhus (ved S. K. Christensen), hvor ogsaa indskrifterne blev hugget (af S. Due). Støbningen af cementgrunden og indmuringen af stenene i trappen udførtes af murermester R. S. Lisbjerg, Maarslet. Afsløringen fandt sted ved elevmødet den 29. juni 1924, mens lærer Stenshøj, Langballe, var formand for "Elevforeningen for Testrup folkehøjskole". - - Gid kommende slægter vil frede om dette minde og være modtagelig for dets tale om de Danskes trofasthed og om Guds almagt! 23/4 1924 Kr. Taarup. Nederlaget i 1864 havde indirekte været baggrund for, at Testrup Højskole blev stiftet i 1866. Her i Testrup som overalt i landet dannedes der i årene efter 1864 Skyttekredse for at opøve bønderne i våbenbrug, så de kunne være parate, når uretten skulle hævnes. Skyttebevægelsen var i sit udspring en national reaktion på den tyske udfordring. Målet var "Fædrelandskærlighedens vækkelse", og da midlerne var foredrag, sang, legemsøvelser, skydning og eksercits, kunne det nemt forenes med og inddrages i Testrup Højskoles normale undervisning. Egentlig skydning dyrkede man udendørs, men snart kom der i Testrup et "øvelseshus", hvor man kunne arbejde med gymnastik, bajonetfægtning og lignende. Testrup Skyttekreds findes stadig – i dag hedder den TMG med hjemsted i Mårslet, og det er alle mulige andre idrætsgrene end skydning, den levedygtige forening i dag tilbyder egnens befolkning. Efter afstemningen i 1920 og grænseflytningen mod syd skulle man tro, at den følelsesladede diskussion om det sønderjyske spørgsmål ville høre op, men det var ikke tilfældet. Endnu i lang tid efter anden verdenskrigs slutning optog det sindene i hele den danske befolkning. I år er der 100-års jubilæum for genforeningen og historien bliver genfortalt på mange måder og i mange medier. Det er godt, for det sønderjyske spørgsmål har næppe sagt ret mange noget i de senere år - og det gjorde genforeningsstenene rundt om i landet nok heller ikke. Men den store obelisk i Testrup Højskoles have bliver ved med at stå der som et minde om den tid, da Slesvig var på alles læber og i alles tanker. I 1999 – 75 år efter opstillingen af obelisken – har mindesmærket fået en ny plads i Højskolens store have, fordi dens placering kom i vejen for skolens nye store Musikhus. Det er en fin placering, hvor mindesmærket kan ses fra Testrupvej. Tekst og Foto: http://ambirk.eu/genforeningsstene/testrup.htm Samt Hans Møller: 24 lokalhistoriske artikler, udgivet 2000 af MSLF. |
| Årstal | 1932 |
| Dateringsnote | Årstal på postkort Testrup 20/10 1932 |
| Fotograf | F. Borch |
| Materiale | digital optagelse |
| Se på kort |
|
| Arkiv | Mårslet Egnsarkiv |
