Guldager Camping - en familiedrevet campingplads.
| Nummer | U2660 |
| Type | Aviser og artikler |
| Illustrationer | Nej |
| Forfatter(e) | Steen Poulsen. |
| Indholdsnote | Tidligere havde Blokhus haft "Teltplads" i klitterne og i 1947 "Blokhus Lejrplads" som regulær campingplads.
Karen Guldager fra Guldagergaard i Ejersted og Kristian (Kesse) blev gift i 1942 i Saltum Kirke. I parrets første ejendom i Ø. Hjermitslev blev den ældste søn, Niels Guldager Jacobsen, født. I 1946 købte de "Klitgaarden", få hundrede meter fra Karens hjem. Af den jord, der hørte til gården, var en del mindre brugbart sandjord. De havde alle former for husdyr, og det blev desuden suppleret med lidt fiskeri. Ny lade i 1950. Stort sammenhold blandt beboerne i Ejersted. Mange børn, der bl.a. legede i det, de kaldte "Bette Norge". Området blev fredet i 1977 med det officielle navn "Lille Norge". En del sommerhuse vest for ejendommen. Tilkørsel til disse var forbi Karen og Kesses ejendom. De lavede en lille forretning, hvor de solgte kyllinger, mælk og æg. Niels leverede desuden rundstykker til sommerhusene. Familien lod, i første omgang, nogle få familier campere med telt på et stykke jord lidt længere nede mod havet. Det blev til en lille koloni af teltliggere. Bl.a. boede fætter Knud med familie på pladsen, og han foreslog, at Kesse udlagde en del af sin jord til campingplads. Disse bredte sig, sammen med bilismen, i disse år. De lokale var dog skeptiske. Nordvest for Klitgaarden var et egnet sted til campingplads. En ny brønd skulle laves. Rør fra bunkeranlæg kunne bruges, men under gravearbejdet skred udgravningen sammen om Kesse, og kun ved at grave sig fri, reddede han livet. Brønden blev færdig, men skulle så godkendes. Ifølge myndighederne skulle brønden pumpes tør 3 gange, før vandet kunne drikkes. Kesse lånte, med hjælp fra en nabo, der også var sognerådsmedlem, kommunens kraftige pumpe. Derefter skulle det være i orden, men det viste sig, at kommunens pumpe havde været brugt et sted, hvor der var colibakterier. Med en ny pumpe og 3 nye tømninger af brønden, kunne vandet godkendes som drikkevand. I pladsens sydvestlige ende byggede Kesse en helt ny toiletbygning. Depot med kalk, så bakterierne kunne fjernes. Renlighed var en dyd. Plantning af træer, så der kunne være læ ved de enkelte telte. Hytte, hvor man blev indskrevet. Den 28. juni 1958 blev "Guldager Camping" åbnet. Politimester og kredslæge deltog. Naboer, trods mistroiske, ønskede held og lykke. Det første år var der 25 teltliggere, og dermed var pladsen fyldt op. Mange tilfredse gæster. Både danskere, nordmænd, svenskere, hollændere, englændere, tyskere og en enkelt amerikaner. Kiosken fik flere varer end tidligere. Især almindelige forbrugsvarer. I Karen Guldagers familie havde musikken altid været en central del af livet. Alle tre sønner spillede også. Musikalsk samvær med fællessang. Bål og hygge. Kaffe og snobrød. Efterhånden et fast indslag hver onsdag og lørdag på Guldager Camping. Sønnen Niels kørte ture med hestevogn. Hestene blev også brugt som rideheste. Hundehvalpe, føl, lam og geder var et eksotisk indslag for byboerne. Episoder med geder. Bom på vejen ned mod stranden. Retssag om, hvem der måtte bruge vejen. Sommerhusejerne vandt, men turene med hestevogn fra campingpladsen ned til stranden kunne fortsætte. Badeture blev også arrangeret. Episode med heste og vogn, der kunne være gået galt. "Strandbussen" mellem Blokhus og Løkken blev kædet sammen med campingpladsens bålaftener. Hårdt familieliv. Altid stå til rådighed. Landbruget skulle også passes. Vandet i brønden slap op. Vand fra naboens brønd på den betingelse, at det ikke måtte drikkes af tyskere!! Transport af vand i mælkejunger. Ny brønd. Kort efter blev Jonstrup Vandværk etableret. Karen og Kesse fik i 1960 tilbudt 100.000 kr. for at sælge campingpladsen til fire unge mennesker. Karen og Kesse flyttede efter salget fra Klitgaarden til Karens hjem Guldagergaard. Sæsonen 1961 blev klaret af de fire unge mennesker, samt deres kærester og venner. Op til sæsonen 1962 var lysten og interessen formindsket. Vedligeholdelsen af bygningerne var i et stykke tid udeblevet, og brug af gårdens dyr var slut. Efter aftale blev Karen forpagter for en femårig periode. Kravene til campingpladser var blevet skærpet. Konsulent fra Friluftsrådet gav ikke grund til påtale. Efterhånden trængte pladsen til modernisering af vaske- og toiletforholdene. Omkring 1968 trak familien sig ud af driften. Tog på ture til Italien. Medbragt mad og trang plads. Sønnen Niels hjalp stadig på campingpladsen. Besøg af gamle, loyale gæster. Klitgaarden blev i 1967 solgt til familien Skadhauge fra Løkken. Campingpladsen blev udstykket og solgt fra. Guldager Camping har stadig tydelige linjer tilbage til familien Jacobsens tid. "Jacobsen" og "Guldager". |
| Periode | 1940 - 1970 |
| Dateringsnote | Årsskrift 2019 |
| Trykt i medie | Egnssamlingen 2019. |
| Arkiv | Egnssamlingen, Saltum |
Kilder (1)
Søg videre i Egnssamlingen, Saltum
