Nye Gadenavneskilte år 2018 med forklarende undertekster. Nordby blå skilte. Sønderho grønne skilte.

1 2018 Korrespondance (e-mail) mellem Jakob Coln og Nordby Sognearkiv vedrørende fornyelse af gadeskilte i Nordby.

5 2018 Hvad gemmer sig bag vejnavnene i Nordby:
Nordby Sognearkiv har udarbejdet en liste over hvad der gemmer sig bag følgende vejnavne:
Saltværksvej, Vigensvej og Veservej, Æ Hjøwervej, Nørby Pedersens Toft, Spelmanns Toft, Haralds Toft, Martin Christensens Vej, Th. Schmidtsvej, Konsul Lauritzens Plads, Niels Engersvej, Niels Sørensens Vej, Valdemarsvej, Dagmarsvej, O.C. Hammersvej, Herluf Trolles Vej, Suensonsvej og Willemoesvej.

2 2018 Overigt over de nye blå gadenavneskilte med undertekster.

3 2018 Oversigt over udvalgte grønne gadenavneskilte i Sønderho.

4 2018 01: "Sognegrænseskilt" til markering af Fanøs to sogne.
Grøn markering mod syd = Landevejen.
Blå markering mod nord = Postvejen.

02: "Skelstenen" stå samme sted som Sognegrænseskiltet.
Her kan man læse følgende:
Skelstenen:
Fanøboerne havde gennem århundrede været fæstebønder,
men efter kostbare krige valgte Christian VI (1699-1746)
at lade Fanø sælge på en auktion på rådhuset i Ribe.
Her havde fanøboerne ved en snedig list held til at få hammerslag,
og i 1741 blev de endelig frie.
Efter frikøbet skulle Fanø deles i to sogne - Nordby og Sønderho.
Men selvom der altid havde været to sogne, havde der ikke eksisteret
en egentlig skellinje. De nyvalgte sognerådsformænd blev enige om
at mødes midt på øen. Ved at drikke modparten godt beruset forsøgte
de at snyde hinanden. Enige kunne de imidlertid ikke blive, så efter en
retssag blev skellet markeret med sten og pæle. Hvornår den nuværende
skelsten er sat, er der en del usikkerhed om, men det er muligvis sket ved
200-års jubilæet i 1941.
Skelstenen har haft flere navne. Fra gammel tid er den også blevet kaldt markstenen, men i
folkemunde er den altid blevet omtalt som æ "pis" sten. Øgenavnet knytter sig til brugen af stenen,
når de rejsende kunne blive trængende på den lange vej mellem Sønderho og Nordby. Ved stenen,
gjorde diligencen holdt, og damerne gik til den ene side og herrerne til den anden. Til historien om
frikøbet og skelstenen knytter sig mange røverhistorier . Dem er der ikke plads til her, men du kan
læse dem i bogen "Da fanøboerne fik foden under eget bord".