Nummer | B50778 |
Type | Billeder |
Beskrivelse | Den gamle vandmølle som den så ud i slutningen af 1800-tallet.
Ansager Mølle blev bygget af præsten Hans Bertelsen, der var sognepræst i Ansager fra 1590-1614. Han opførte den for egne midler på byens fællesjorder, dvs. på byens fælles udmark heden. En å eller en kanal blev gravet langs den grøft, der udgjorde skel mellem præstegårdens tofteeng og heden, og ad den førtes vandet fra den egentlige å til møllen, som var opført på hedeskråningen ned mod åen. Bertelsen bortfæstede Møllen mod at fæsterne havde ansvaret for al vedligeholdelse af den. I de første hundrede år blev det almindeligt, at den efterfølgende præst overtog møllen med tilbehør for en sum af almindeligvis 200 Rigsdaler. Dét med vedligeholdelsen gik galt under sognepræst Jens Mogensen Graverslund 1673-1701, hvor såvel møllen som dæmningen forfaldt, da præsten var meget fattig. Hans efterfølger Philip Henriksen Freidlieb havde derfor store omkostninger på møllen, da der står i en af Varde Provsti’s Mode afgivet kendelse at ”Møllen var fast øde, være sig Hus, Slusen, Steen og Vandværk, Qverne-Stokken alene undtagen”. Også senere var der stridigheder mellem dels præst og efterfølger og præst og fæster. Den 20. maj 1779 udstedte Pastor Fabricius (1773-1804) efter 6 år som præst et arvefæstebrev til Møllefæster Jeppe Nielsen og hans arvinger. Dermed var præsternes tid som mølleejere forbi efter ca. 150 år. Arvefæstebrevet blev siden fornyet af hver ny fæster indtil 1882, da Morten Hansen fik selvejerskøde overdraget. I disse arvefæstebreve bestemtes også, at hele vedligeholdelses-forpligtelsen påhvilede fæsterne. I 1870, mens Pastor Stilling var præst, havde møllefæsteren Morten Hansen således store omkostninger på en ny sluse og Møllens istandsættelse. |
Periode | 1890 - 1900 |
Fotograf | Ukendt |
Størrelse | 16 x 22 cm |
Materiale | s/h positiv |
Arkiv | Ansager Lokalhistoriske Arkiv |