Aalborg Boldspilklub (AaB). Søren Frederiksen. År 1997
| Nummer | B16393 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Søren Frederiksen. Født 27. januar 1972. Tildelt Kammeratskabspokalen for 1997.
Debut med scoring for AaB mod Lyngby Boldklub med sejr 2-0 på Lyngby Stadion. 6 landskampe for Danmark. Debut på Wembley med 73.000 tilskuere, resultat nederlag 1-0. 11 ligalandskampe. 6 U-21-landskampe. 4 U-18-landskampe. 156 kampe for AaB. Har scoret 60 mål for AaB. Topscorer i AaB 1998-1999, 1999-2000 og 2000-2001. Dobbelt dansk mester. Topscorer i Superligaen med 18 mål i sæsonen 1993-1994. Tidligere klubber: Frederikshavn forenede Idrætsklubber, 48 kampe. Viborg FF, 178 kampe. Silkeborg IF, 31 kampe. "Frede" var arveligt belastet af at have en far, Preben Frederiksen, der havde en fodboldfortid på AaB's bedste hold. Søren spillede fire år i AaB og i den periode scorede han så mange mål, at han satte scoringsrekord i superligaen for AaB. Faktisk satte han rekorden i sin afskedskamp på Odense Stadion. hvor han scorede 2 gange i 3-2 sejren. Søren Frederiksen var en humørbombe, der også lystrede navnet Søren Evigglad, men hans skifte tilbage til Viborg FF skabte en periode lidt gnidninger mellem ham og publikum. Søren formåede dog at sætte sig ud over det som en professionel sportsmand, og afsluttede sin tid i AaB med maner. Artikel om Søren Frederiksen. Lyngby Boldklubs målmand Per Fahlstrøm kommer forkert ud til et desperat indlæg, der måske skulle kaldes et langt los. Bolden falder heldigt for fødderne af Torben Boye i højre side af straffesparksfeltet, der nærmest i blinde skovler den i retning af det tomme mål. Ud af ingenting kommer den altid optimistiske Søren Frederiksen og header den utageligt i nettet til 3-3. AaB er nu sikre danske mestre for anden gang i historien. Efter kampen viste det sig, at det tredje mål ikke havde nogen betydning for mesterskabet, men det ville være en flad fornemmelse at blive mestre med et nederlag, så den var god nok. Talentet. Søren Frederiksen er født i Frederikshavn, og han er arveligt belastet. Hans far Preben Frederiksen spillede i tresserne i en periode på AaB’s førstehold, så Søren har haft en god læremester. Frede startede i FfI allerede som miniput og spillede i klubben i alle ungdomsårene, indtil han rykkede op på førsteholdet som ynglingespiller. Her var hans talent så indlysende, at de nordjyske topklubber hurtigt fik færten af ham. Ivrigst i kapløbet var AaB og Viborg FF. AaB kunne ikke skaffe en læreplads. - Det blev Viborg, der blev min nye klub, fortæller Søren. Egentlig var det både min fars og min drøm, at jeg skulle til AaB, men klubben kunne slet ikke honorere mine beskedne krav. Det var ikke penge, det drejede sig om, men jeg ville have en uddannelse, så AaB skulle skaffe mig en læreplads. Det kunne klubben ikke til min store skuffelse og forundring, men det kunne Viborg FF. Klubben havde Peter Rudbæk som træner, og han havde holdt øje med mig. Sagen var klar, og jeg flyttede til Viborg, en beslutning, jeg aldrig har haft nogen grund til at fortryde. Starten. Søren gik direkte ind i førsteholdstruppen, og efter en halvsæson på andetholdet, var støvlerne skudt ind. Søren Frederiksen var med blandt Viborg FF's elleve udvalgte. “Vi spillede i den næstbedste række og jeg klarede mig nogenlunde. I alt fald rykkede vi op og jeg scorede 4 mål i 1990, min første sæson i landets bedste række. Vi rykkede ned igen, og det næste par sæsoner var vi ikke i det store søgelys.” Superligaens topscorer. Først i 1993 vendte Viborg FF tilbage til den bedste række og den sæson blev Sørens. ”Jeg blev topscorer i Superligaen med 18 mål, selv om vi rykkede ned igen. Det er ikke hver dag, at ligaens topscorer kommer fra en nedrykker,” siger Søren Frederiksen. Det havde de også lagt mærke til i Silkeborg IF, der var inde i en periode med stor satsning. “Jeg havde tilbud fra de fleste klubber i Danmark, men jeg var faldet godt til i Viborg, og ønskede ikke at flytte. Så da Silkeborg IF tilbød mig en rigtig god kontrakt, slog jeg til. Men det blev en skuffelse. Vi blev ganske vist danske mestre, men jeg tilbragte det meste af tiden på bænken. I dag kan jeg godt se, at jeg kæmpede med to fantastisk stærke fyre om startpladserne, Fernandez og Allan Reese, men dengang ville jeg spille. Jeg kom til klubben som topscorer i ligaen, og jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle sidde udenfor. I den periode fik jeg min debut på landsholdet. På selveste Wembley. Med 73.000 tilskuere. Jeg kom på banen, da der manglede 22 minutter, og det er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme. Ricardo roste mig efter kampen og sagde, at han ville holde øje med mig, men jeg spillede jo aldrig i Silkeborg fra start, så han kunne ikke rigtig forsvare at udtage mig.” Tilbage til Viborg. Silkeborg IF og Søren Frederiksen blev enige om at afslutte samarbejdet, hvis der kunne findes en klub, der ville købe ham fri, og igen var Viborg på pletten. “Jeg kom så tilbage til Viborg og fik spillelysten tilbage. Jeg fik et dejligt samarbejde med Steffen Højer, som også fortsatte senere i AaB. Det blev til en toårig kontrakt med Viborg FF, som udløb 1. januar 1997. Jeg havde fået lysten tilbage til at prøve en større klub, og FC København (FCK) stod og manglede en angriber. De gav mig et flot tilbud, som jeg accepterede, og vi manglede kun at skrive kontrakten, da AaB kom på banen. Endelig havde jeg chancen for at spille for AaB, og jeg var ikke i tvivl. Jeg skrev hurtigt under på AaB’s udspil, og det var ikke helt fint gjort over for FCK. Men de tog det tilsyneladende pænt.” Endelig AaB. Nu skulle man så tro, at Søren Frederiksen skulle til at spille for AaB, og i starten var der da heller ingen problemer. AaB havde en brandstærk trup, og med angribere som Søren Andersen, Steffen Højer og Jesper Grønkjær var der klar til hård kamp om pladserne. "Frede" startede på bænken i sæsonens første kamp i Lyngby, og da han blev skiftet ind i anden halvleg, scorede han hurtigt sit første mål for AaB, der vandt 0-2 på det frygtede Lyngby Stadion. “Men optakten til kampen var ikke god for Søren, idet hans far, Preben Frederiksen, døde af et hjertetilfælde få dage forinden. “Min far havde haft en fantastisk indflydelse på min karriere,” siger en nedtrykt Søren Frederiksen til Super-AaB. “Han havde selv spillet på AaB’s divisionshold, og det var en drøm for ham at se mig i den rød/hvide bolchestribede. Han havde hjulpet mig i forhandlingerne med AaB for år tilbage, og det var en stor skuffelse for ham, at AaB ikke kunne honorere mine dengang beskedne ønsker, så derfor var han meget glad for, at det lykkedes i anden omgang. Det var en meget stor sorg for mig, at han forsvandt så pludseligt. Dengang troede jeg ikke, at jeg skulle komme over det, men livet går jo videre, og i dag har jeg lært at tage mig af de ting, han hjalp mig så meget med. Og jeg har forandret mig. Jeg finder mig ikke i noget mere. Jeg lader mig for eksempel aldrig interviewe af H. P. Rytter. Han har været så hård og rå i sin behandling af mig, og af andre AaB-spillere, at jeg ikke giver interviews til ham mere.” Nummer tre på alletiders superliga-topscorerliste. Søren Frederiksen er i øjeblikket er nummer tre på alletiders topscorerliste for Superligaen, med scorede 70 mål, heraf de 36 for AaB, og det så ud til at glæde "Frede", at hans gode ven og holdkammerat fra Silkeborg Heine Fernandez ligger nummer et på listen. De 36 ligamål for AaB placerer ham i øvrigt på fjerdepladsen blandt AaB-skytter kun et mål efter Peter Møller. Bænken igen. Men det blev mest til bænken for Søren Frederiksen, som måtte finde sig i at stå i skyggen af Søren Andersen. “Jeg vidste allerede, da jeg skrev kontrakt med AaB, at det var en langsigtet satsning for klubben, og at jeg ikke skulle forvente at komme til at spille meget, men eftersom resultaterne blev ringere og ringere, og jeg havde permanent ophold på bænken, kunne jeg ikke holde min ærgrelse under kontrol. Mit samarbejde med Per Westergaard var ikke allerbedst, og det blev ikke bedre af, at jeg aldrig fik chancen fra start.” I efterårssæsonen 1997 var Søren Andersen skadet, og "Frede" fik chancen fra start i mange kampe, og det blev da også til 7 mål, men da Søren Andersen kom tilbage kaldte bænken igen. Sørens år. Men fra efteråret 1998 var "Frede" førstevalg som midterangriber, og han kvitterede straks med at sparke AaB på førstepladsen, og han sluttede som før omtalt med at sparke guldet hjem til Aalborg. “Det var mit andet mesterskab, og en stor oplevelse. Hyldesten var enorm, og jeg udtalte, at jeg skulle være fuld i 14 dage, men så slemt gik det ikke. Vi fik det mesterskab, vi fortjente, og det var en oplevelse for livet.” Søren Frederiksen blev dansk mester første gang med Silkeborg IF med en 2-0-sejr over AaB, og da FCK ikke kunne vinde den sidste afgørende kamp, var Silkeborg IF mestre. “Mesterskabet til Silkeborg IF var mit første og helt fantastisk. Stadion var fyldt til bristepunktet, og selv om AaB havde en tredjeplads at spille for, havde de ingen chance.” Det var i den kamp, at Calle Facius fik det røde kort og fire ugers karantæne for at banke en albue ind på kæben af Morten Bruun. Drillepinden. Søren Frederiksen har flere gange ageret drillepind for AaB. Han var med til at ydmyge AaB’s stjernehold på Viborg Stadion for nogle år siden med 4-0. Til gengæld var jeg også med til at tabe 8-1 i Aalborg, en øretæve, jeg aldrig glemmer. Og der var også noget med et 5-0-nederlag til AaB, hvor Søren Andersen bankede fem mål ind. Men de seneste år har Viborg FF og AaB haft nogle meget lige kampe, kulminerende med det dumme 1-2 resultat nogle dage før interviewet med Søren Frederiksen. Vi tabte og spillede dårligt, men det var skuffende at høre vores tilskuere buhe af os allerede efter 20 minuters spil. Vi har allermest brug for opbakning og tilskuernes støtte og forståelse, når spillet ikke flyder. I skuffelsen over nederlaget glemmer mange, at Viborg FF spillede en fremragende kamp, og vandt fortjent, og det var hylende uretfærdigt at jeg fik scoret til 1-0. Desværre fik Viborg FF udlignet og scoret sejrsmålet på tidspunkter, hvor vi faktisk spillede bedst. Men fodbold er et uberegneligt spil. Silkeborg IF - spillede landskampe: 09.03.1994 England............... 0-1 AaB - spillede landskampe: 05.09.1998 Hviderusland....... 0-0 10.10.1998 Wales.................. 1-2 14.10.1998 Schweiz............... 1-1 10.02.1999 Kroatien............... 1-0 28.04.1999 Sydafrika.............. 1-1 |
| Årstal | 1997 |
| Dateringsnote | Kampprogram 13. april 1997. |
| Fotograf | Ukendt |
| Materiale | farve positiv |
| Arkiv | SIFA Idrætshistorisk Samling |
Søg videre i SIFA Idrætshistorisk Samling
