Charles Kjerulf, Gilleleje
| Nummer | A6306 |
| Type | Arkivalier |
| Arkivskaber | Charles Kjerulf, Gilleleje |
| Beskrivelse | Privat |
| Født/stiftet | 22.03.1858 |
| Død/nedlagt | 22.08.1919 |
| Bemærkning | Stilling: Komponist, forfatter
Bopæl: fra sommeren 1880, Østre Strandvej, Gilleleje Ægtefælle: Susanne Margrethe Petrea Møller , Kaldet Suschen f. 18. december 1856 død 13. april 1928 Børn: Axel Kjerulf, Christian Kjerulf Han blev født i København som søn af klasselotterikollektør Peter Andreas Gotlieb Kjerulf og Emma Wilhemine Grønsund. Charles K. viste tidlig sans for musik og kunst og han uddannede sig bl.a. hos Albert Meyer, Leopold Rosenfeld, Wiel Lange og Bohlmann. Efter endt uddannelse var han beskæftiget som sangpædagog, kordirigent, teatermand, forfatter, kronikør og musikkritiker. Fra 1886 blev han dagbladet Politikens hovedanmelder og derved en af de toneangivende københavnske musikanmeldere. Blandt andet faldt det i hans lod at være med til at bane vejen for Carl Nielsens anerkendelse i den danske musikverden. Som komponist var Kjerulf selv romantiker, og han blev især kendt for at lægge musik til Drachmanns viser. Som forfatter stod han for oversættelser af lige fra Gerhard Hauptmann og Sudermanns dramaer til operetter af Strauss og Offenbach. Desuden skrev han adskillige operetter selv, ofte med eget musik. Under pseudonymet "Jens Kok" skrev han soldaterskildringer og værkerne "Grøn Ungdom" (1915) og "Gift og Hjemfaren" (1917). Også som organisationsmand gjorde han en indsats - som stifter af Dansk Tonekunstnerforening og Dansk Solistforbund. Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Charles_Kjerulf" |
| Årstal | 1896 |
| Se på kort |
|
| Arkiv | Gribskov Arkiv |
Yderligere indhold
