Viskinge Kirkes historie

1 1200 - 1400 6 sider.
Viskinge.
Hvorfra stammer navnet Viskinge?
Hvordan er navnet stavet gennem tiderne?
Omkring år 1200 stavedes det Viskingy. Sådan er det stavet på Dåbsfadet i Viskinge Kirke.
Det er sikkert udledt af ordet visk, der på gammel dansk betyder, sump, eng, eller fugtig græsmark, det lyder ret sansynligt, da Saltbækvig har gået helt ind til Viskinge.
Senere stavedes det Vedskende, denne navneomskrivning kan måske udledes af at Kirketårnet i Viskinge på den tid var hvidkalket, og blev brugt som sømærke, for skibe der skulle sejle igennem Saltbækvig og ind til Aunsøgaard, som de kunne på denne tid.Og ruten kunne kendes ved kirketårnet, og det er så muligvis byttet om så det er blevet til Vedskende og nu Viskinge

2 1663 Viskinge Kirke
På vestsiden af våbenhuset ind mod tårnet sidder der en tilhugget kampesten i grunden på 25+75 cm, med en indskription med årstallet 16 og vistnok 63, hvad der ellers står har jeg ikke kunnet tyde.
Ved den lille låge er der i kirkegårdsmuren til højre en Sten med flere hulningeri, på størrelse med en almindelig bold, det er sikkert en Offersten.

Oplysning:
Fra Bjergsted Lokalhistoriske Forenings medlemsblad fra juli 2019 er der en artikkel med bl.a om Stenen som er en Skålsten - en hilsen fra Bronzealderen, er så betydende at hver andet år bliver stenen kontrolleret af et museum fra Vestsjælland, enten Holbæk, Kalundborg eller Roskilde museum.
Hele artiklen kan læses i arkivet.

3 1932
Afskrift: Kirkegården
Kirkegården har bevaret de gamle grænser med vest og syd dels fordi terrennet falder stærkt ned mod byen, og modsyd går landevejen Kirkegården er hegnet med en mur af dels kamp og teglsten, og tækket med tegl.
Ved udvidelse i 1932 blev den østre mur nedrevet, og den nye kirkegård hegnet af en mur,som den gamle. Den nye mur blev opført af Johan Olsen (brøndgraveren) hans navn og dato står oven på muren, i hjørnet ind mod den gamle kirkegård.

4 1782 Artikel fra ukendt blad.
Viskinge Præstegård
Præstehistorien fra 1782 - 1838
14. Andrea Vilhelm Ambders. Sognepræst i embedet fra 1782 - 1807. Født i Løgum, Tønder herred 1849. Gifter sig med Christiane Sophie Rauberg, enke efter pator Ottesen, Refnæs. Pastor Ambders dør i 1807, "mente captus" svækket på forstanden. Hans gravsten er bevaret, fordi den senere kom til at tjene som gravsten for familien Quaade på Stengården, og er i dag anbragt ved tårnets sydmur. Pastor Ambders "lod hele præstegårdens mark indhegne med stendige og tog sig meget af avlingen"
- resten af artiklen kan læses i arkivet.-
kilde: Poul Callesen præst i Viskinge.
-se resten af artiklen i vedh fil.-

5 00 - Arikel fra ukendt blad. -
Den sidste af Vilh. Bechs gamle drenge.
Jørgen Chr. Hansen - ( Fader til Vilh.Beck)
Stammede fra Holbæk - blev opdraget hos ægteparret Anna og Niels Nielsen Eskebjerg. - ( Missionærer )

Der lå 350 mennesker på knæ i Ørslev og bad.
Hvad bad de om? At kartoflerne måtte blive større i år? Nej! de bad om at Gud ville frelse det danske folk.
- Der kom 4 lange drenge gående ad landevejen fra Viskinge til Ørslev.
Hvad skulle de der? Hen og høre Vilh. Beck tale til åndens kraft om frelse og fortabelse, om livet i Gud her og nu.
- Resten af artiklen læses på vedh. Pdf fil.