En hundredårig ringer af. 1995.
| Nummer | U71215 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Det har stået i avisen.
Fra arkivets avisudklipssamling. En hundredårig ringer af. I morgen fylder Jydsk Telefon 100 år. Og så er det ved at være slut. Så er Jydsk Telefon sammen med KTAS, Fyns Telefon, Tele Sønderjylland og Telecom blevet til Tele Danmark. Men Jydsk Telefon er uløseligt forbundet med Jylland, jyderne og det 20. århundredes hastige udvikling. Midtpunkt JP LØRDAG 25. 11. 1995 Af Kaare Birch, journalist, cand. mag. Har skrevet Jydsk Telefons jubilæumsskrift 'Linier'. Så længe nogen jyde kan huske, har der ingen slinger været i valsen, når det gjaldt telefoner. Der var det Jydsk Telefon. På godt og ondt. Nok mest godt, hvis man skal tro de forskellige undersøgelser, som de seneste mange år har vist, at Jydsk Telefon nød stor anseelse og respekt. Det hedder i dag at have et godt image. Men iblandt er der sikkert også et par onde tunger, som hvisker om, at Jydsk Telefon i perioder har været vel sendrægtig og måske ligefrem har udnyttet sin monopolstilling til at gøre, som selskabet ville - og ikke nødvendigvis som abonnenterne måtte ønske sig det. Og så alligevel. Når alt kommer til alt, er Jydsk Telefon uløseligt forbundet med Jylland, jyderne og det 20. århundredes hastige udvikling. Selvfølgelig har der været lejligheder til at skælde ud på telefonmontøren, som ikke kom til den tid, man troede at have aftalt. Men surheden har nok haft sin grænse. Man løb jo også over ham i håndboldhallen, på fodboldbanen eller sad sammen med ham i den lokale partiforening. Fra venstre til højre i det politiske spektrum. Jydsk Telefon fylder nu 100 år, men der har været telefoner i Jylland næsten lige fra 1876, hvor Graham Bell førte sin første telefonsamtale. For allerede året efter afprøvede telegrafbestyrerne i Hjørring og Frederikshavn Bells opfindelse. Og så gik det slag i slag i de jyske købstæder med at oprette lokale telefonselskaber. Telefonen havde det med at brede sig. Over kommune- og amtsgrænser, over fjorde og bælter. Den blev landsdækkende, og staten begyndte at vise sin interesse. I midten af 1890'erne blev det alvor. Der blev fremsat lovforslag i Rigsdagen om at give staten eneret på telefon- og telegrafvirksomhed, og det fik de lokale selskaber til at stille sig spørgsmålet: Hvad nu? Hvad med os? I denne situation var der brug for en handlingens mand. Det var apotekeren i Grenaa, N. F. Hoffmeyer. Han var også formand for det lokale telefonselskab, og han indså, at det kunne være af betydning at være samlet i ét stort telefonselskab, når afgørelsen om direkte statsdrift eller koncession skulle træffes. Den 26. november 1895 samledes man fra det meste af Jylland i Århus. Her afholdtes den stiftende generalforsamling til Jydsk Telefon-Aktieselskab. Efter det første år var der 17 selskaber inde i folden, og der var i alt 3004 abonnenter. Det sydlige Jylland stod udenfor, ligesom staten havde sine centraler i specielt fiskerihavnene og på øerne i Kattegat, men der var imidlertid nok samling til, at Hoffmeyer fik held med sine planer i forholdet til staten. Den 29. marts 1900 fik Jydsk Telefon-Aktiesel-skab sin første koncession, gældende i 20 år. Den er senere mere eller mindre regelmæssigt blevet forlænget, og fra 1922 dækkede Jydsk Telefon stort set hele Jylland ned til Kongeåen. Først den 11. december 1990 skete der en afgørende ændring, idet koncessionen overgik til det nydannede Tele Danmark. I de 100 år har Jydsk Tele¬fon haft sine epoker og sine store direktørskik-kelser. Den store linjebygger var selskabets anden direktør, Gregers Kirk. Han havde en baggrund som entrepre¬nør ved høfderne ved den jyske vestkyst, og det satte sit præg. Han var en hård hund. Man han var også manden, som elskede at se resultater. Han havde ingen større teknisk indsigt, men meget tyder på, at hans lykkeligste øjeblikke var, når han selv gik ude på landevejen og målte op til telefonpælene. Og hans og folkenes indsats kunne ses overalt i Jylland, mest langs landevejene, hvor telefonpælene konkurrerede med vejtræerne om at give landskabet perspektiv: I 1920 lige efter Kirks afgang var der 139.326 kilometer luftledninger. Og abonnenttallet var øget til 59.687. Den efterfølgende perio¬de var langtfra så spektakulær eller blomstrende. Abonnenterne var i lange perioder i et vist modsætningsforhold til selskabet. De ønskede sig lavere pri¬ser, og det var jo forståeligt nok, men derved fik Jydsk Telefon vanskeligt ved at skaffe kapital til udbygning af de forskellige anlæg. Vanskelighederne kulminerede i 30'erne. Den verdensomspændende krise, der begyndte med børskrakket i 1929 i USA, ramte hårdt ned blandt de jyske landmænd. Her kom tele-fonabonnementet til at veje tungt i husholdningsbudgettet. Der blev fremsat krav om takstnedsættelse, og da det ikke blev imødekommet, modtog Jydsk Telefon i alt 10.900 opsigelser, som kollektivt skulle træde i kraft den 1. januar 1932. Kun 2100 blev effekturet, men i 1932 modtog Jydsk Telefon yderligere over 3000 individuelle opsigelser. Nedgangen skete ude-lukkende blandt abonnenterne på landet. Der var simpelt hen ikke penge i landbruget til at holde telefon for, og de sløje tider resulterede da også i, at Jydsk Telefon indførte en kriserabat på fem kroner i kvartalet og beskar de højere funktionærers lønninger. I slutningen af 1930'eme lysnede det igen, og der blev så småt lagt planer om at automatisere driften. Det stigende antal samtaler kostede nemlig dyrt på de manuelt betjente centraler. Selv om det er synd at sige, at telefonistindernes - for det var kvinder -eller centralbestyrernes løn var specielt storslået. Besættelsen i 1940 kuldkastede dog alle planer, og straks efter den 9. april viste tyskerne, at det nu var dem, som havde den overordnede kontrol med telekommunikationen. De første dage blev der på de store centraler arbejdet under bevogtning af tyske soldater med skarpladte våben, og senere trådte de såkaldte Telegraphenbewollmächtigten til. Som i samfundet i øvrigt er Jydsk Telefons historie under Besættelsen ikke at beskrive i sort eller hvid. Den er præget af mange skiftende gråtoner. Det var ikke usædvanligt for en montør at tage på fejlretning for tyskerne om dagen for samme nat at modtage våben fra engelske fly. Rent faktisk havde man mineret de vigtigste anlæg, så de kunne sprænges i luften og dermed vanskeliggøre kommunikationen for tyskerne i tilfælde af allieret invasion i Jylland. Men Jydsk Telefon tabte i lighed med andre jyske firmaer ikke direkte penge på arbejdet for tyskerne. I Besættelsens sidste tid tjente selskabet endda så meget, at der skulle betales renter af pengene placeret i banken! Efter Besættelsens ophør betød mangel på J materialer og 30.000 jyder, som ventede på at få en telefon. Det betød, at en udbygning blev en nødvendighed, og 50'ernes og 60'ernes automatiseringer er én af de store epoker med én af de store direktører, nemlig Paul Draminsky. Det var Draminskys erklærede mål, at telefonen endnu i hans tid skulle være hvermandseje, og i 1974, ved hans afgang, talte Jydsk Telefon mere end en halv million abonnenter. Og alle kunne nu selv dreje sig frem til det ønskede telefonnummer. Særligt automatiseringen af Århus-området gav genlyd. Mere end 20.000 abonnenter blev den 1. maj 1953 fra kl. 02.30 og 28 minutter frem koblet til nye automatiske centraler. Det var verdens hidtil største samlede automatisering. Epoken gav selvtillid inden for selskabet. Man klarede strukturændringerne stort set uden afskedigelser. Det var lidt af en præstation, for ændringerne var reelt større, end hvad der for eksempel er set inden for 90'ernes bank- og sparekasseverden. Og teknikerne begyndte også at røre på sig. Medarbejderne fra Jydsk Telefon udviklede og fik patent på kabelploven, som revolutionerede gravearbejdet ved kabelføring over hele verden. I det hele taget var Jydsk Telefon optaget af at markere sig. Selvfølgelig i mere eller mindre ven-kabelig kappestrid med KTAS, men der var en indstilling i selskabet om at føre an i den tekniske udvikling. Det lykkedes da også at markere sig endda meget kraftigt og sætte Jylland på verdenskortet inden for telefoni. Det var den tredje af de store direktører, idéernes mand, R. V. Reisted, som var ildsjælen bag udviklingen af verdens første fuld¬elektroniske telefon sat i masseproduktion. Navnet var 76E, senere Comét, og de fleste jyder har den sikkert derhjemme den dag i dag som Jydsk Telefons standardapparat. Der befinder sig fem millioner flere over hele verden. For den blev en stor eksportsucces. Også til Sjælland på trods af, at det måtte man skam ikke, den¬gang. 76E var designet af Jacob Jensen, som havde stor succes hos B&O, og den kom straks på Museum of Modem Art i New York. Jydsk Telefons sidste 15 år har som overalt i samfundet været præet af sammensmeltningen af computerteknologi, TV-mediet og telekommunikationen. Det er blevet meningsløst at sige, at der transmitteres data, billeder eller lyd. For inde i maskinerne og ledningerne er det én og samme ting: Strøm og ikke strøm. Tiden er digital. Det internationale informationssamfund har ikke længere brug for monopoler, og det har præget Jydsk Telefons sidste år. Direktør Kurt Vestergaard, som efterfulgte Rei-sted, har et langt stykke ad vejen gjort Jydsk Telefon til en moderne, lønsom virksomhed, som i dag har mere end IV4 million abonnenter - eller kunder, som det nu hedder. På mange områder er Jydsk Telefon blevet gearet til den benhårde konkurrence på telemarkedet. Set ud fra regnskabsmæssige principper har aktieselskabet Jydsk Telefon fået en flot sortie, da det ophørte den 22. august i år. Fra 1. januar forsvinder navnet også fra skiltene, bilerne, brevpapiret og telefonregningerne. ---------------------- |
| Årstal | 1995 |
| Dateringsnote | 25. november 1995. |
| Fotograf | Ukendt |
| Materiale | Avisudklip |
| Arkiv | Tranbjerg Lokalhistoriske Samling |
Søg videre i Tranbjerg Lokalhistoriske Samling
