At skyde rågeunger er nødvendig regulering. 2000.
| Nummer | U71184 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Det har stået i avisen.
Fra arkivets avisudklipssamling. At skyde rågeunger er nødvendig regulering. JAGTSÆSON: 70 skytter i Århus holder rågebestanden nede. Af Finn Zachariassen KOLT/HASSELAGER: Vi kender dem godt, de sorte kragefugle med den nøgne næbrod. Vi er ofte nervøse for at påkøre dem langs vejene, når de i større og mindre flokke strejfer nmdt og søger føde. Det sker dog sjældent, for fuglene flytter sig næsten altid i tide. Når de sorte fugle svæver over trætoppene, og vi hører deres karakteristiske skrig -rååk, rååk og kaah, kaah - blive afbrudt af små korte smæld inde fta bevoksningen, er det tegn på, at jagten på årets rågeunger er i gang. Forbipasserende tilkendegiver ofte deres medfølelse med de små fugleunger, som bliver skudt efter jægeres forgodtbefindende. Men det er nødvendigt at bolde bestanden nede, fortæller Niels Jørgen Friis fra Århus Kommunes Naturforvalming. Rågerne er i de senere år er kommet stadig nærmere på bymæssig bebyggelse, og der bliver sta¬dig flere af dem, fordi de er forskånet for mange naturlige fjender. Rovfugle ta¬ger nogle, og man bar set eksempler på, at mårer og lignede små æg-røvere bar raseret en rågekoloni, men det er ikke nok til at bolde bestanden nede. I området omkring Kolt-Hassel-ager er der flere rågekolonier. I skovområdet ved Kunneruphøj og Bavnebakken er der cirka 70 reder. Ved Hasselager Centervej, bag ved AMU-Centret er der cirka 30 reder. Den helt store koloni med omkring 300 reder lindes i skovområdet mellem Hasselager og Tranbjerg. Kolonien ved Edslev er blevet forladt, og det formodes, at lukningen af lossepladsen samme sted kan have været en væsentlig årsag hertil. Rederne befinder sig altid meget højt oppe i trækronerne. Rågerne er begyndt at bente føde i omkringliggende parcelhushaver, hvilket var så godt som utænkeligt for år tilbage, fortæller Niels Jørgen Friis fra naturforvaltningen. Mange steder er rågerne blevet belastning for omgivelserne. Derfor foretages en regulering af bestanden. Reguleringen består i at skyde rågeungerne i perioden fra 1. maj til 15. juni. Streng kontrol Det er ikke hvem som helst, der må skyde rågeunger. Na-turforvaltningen prioriterer sikkerhed frem for alt. Derfor er der lavet aftaler mellem kommunen og den enkelte jæger via JEAK, som er en fællesrepræsentation for jagtforeningerne. Ingen jæger opnår jagttilladelse, før han/bun bar deltaget i et informationsmøde med naturforvaltningen, hvor alle våbentilladelser og jagttegn bliver kontrolleret. Der er i år 70 skytter, der bar tilladelse til at skyde råger i Århus Kommune.i den største koloni er 17 skytter på opgaven, i de små kolonier kan opgaven løses af to mand. Jægerne anvender salonrifler med kikkertsigte til jagten på fuglene. En af jægerne, Erik Laursen, fortæller, at rågeungerne ikke skydes på reden. De bliver skudt, når de bar forladt reden og sidder på grenene og f.eks. begynder at øve sig i at brage vingerne. Hvis rågeungen skydes for tæt på reden, er der en risiko for, at den falder ned i reden og bliver liggende der. Af hensyn til sikkerheden placerer jægeren sig meget tæt på stammen af det træ, hvori fuglen befinder sig. Fra denne position foretages et meget nøje sigte, i næste sekund er det hele forbi, og rågeungen falder til jorden. I kolonien mellem Hasselager og Tranbjerg blev der i 1999 skudt 500 rågeunger. Jægerne fortæller, at stegt rågebryst er en meget velsmagende delikatesse. Ifølge Politikens Naturguide, "Skovens dyr og planter", skydes der årligt 80-90.000 råger i Danmark. -------------- FAKTA OM RÅGEN • Latinsk navn: Corvus Frugi'le-gus • 47 cm stor kragefugl med smalle vinger og lang hale. • Sort, metalglinsende fugl med lyst nøgent felt omkring næbroden. • Stemmen: et "rååk-rååk" og et hårdt "kaah". « Er en meget dygtig flyver, og orienterer sig på jorden med stor sikkerhed. • Føde: Frø, korn, spirer, bær. frugt, larver, regnorme, snegle, ådsler og små hvirveldyr. • Hamstrer desuden nødder og agern til vinteren Yngler i kolonier og i høje træer. • Overvejende standfugl i Dan-mark, men almindelig, i det meste af Europa og Asien. • Ynglebestanden i Danmark skønnes at være ca. 45.000 par. Særlig talrig på Bornholm. • Rågerne tilhører kragefuglene, og er således I familie med ravne, krager, skader og alliker. ------------------- |
| Bemærkning | SE billede til denne artikel: U71185. |
| Årstal | 2000 |
| Fotograf | Ukendt |
| Materiale | Avisudklip |
| Arkiv | Tranbjerg Lokalhistoriske Samling |
Søg videre i Tranbjerg Lokalhistoriske Samling
