| Indholdsnote |
Ved slutningen af oldtiden for 1 år Siden de byen Vejle endnu ikke. Stedet for det senere Vejle var et stort fladt og fugtigt område, kun brudt af to lave holme. På den største af holmene findes i dag byens strøggader, Søndergade og Torvegade. Den mindre holm hedder Holmen, hvor gaden Langelinie i dag løber hen over. Vejle hed i 1200-tallet Wæthltæ. Ordet Vejle er beslægtet med og måske ligefrem afledt af ordet vad og betyder vadested. Navnet har i dele af Jylland tillige fået betydningen:
Stort, fladt vandområde.
Fra slutningen af den sidste istid for omkring 15.000 år siden og formodentlig helt op igennem vikingetiden, var området omkring de to holme et stort fladt sumpet vandområde, der var meget vanskeligt at passere.
Forst for 800-900 år siden, i den tidlige middelalder, opstod byen Vejle. Fra istidens slutning og indtil byen Vejle blev til, kan man gradvis følge, hvordan mennesker udnyttede området med både Vejle Ådal og højlandet nord og syd for ådalen. Ved oldtidens slutning var store dele af området nord og syd for ådalen beboet og opdyrket; bebyggelserne kan følges videre i de middelalderlige landsbyer, der endnu i dag præger landskabet omkring Vejle. Hele denne tusindårige bebyggelsesudvikling er en forudsætning for, at byen Vejle opstod ved begyndelsen af middelalderen for 800-900 år siden.
Landskabets dannelse og senere omformning er af afgørende betydning, når man skal prøve at forstå og forklare bebyggelses- og erhvervsmønstre gennem flere tusinde år. Vejle Fjord og Ådal danner en næsten 40 km lang spærring, der går Øst-vest tværs over den østlige del af Jylland. Fjorden og ådalen har dannet en kulturel barriere, som beboerne mod nord og syd har haft svært ved at forcere.
De voldsomme skrænter med en højde på 60-100 meter både i Vejle Ådal og i Grejsdalen har altid været vanskelige at komme over og har været en alvorlig forhindring for forbindelser nord og syd for ådalen. En kendsgerning, der stadig kan mærkes.
Moræneplateauet med de to store ådale omkring Vejle er blevet et kulturlandskab, der i næsten hele sin udstrækning er et resultat af skiftende tiders udnyttelse. Endelig har også mindre åer nord og syd for fjorden med deres omgivelser haft betydning for oldtidens ressourcer, og sammen med de store ådale har menneskehænder skabt et landskab gennem et langt tidsrum, hvor selve drivkraften var befolkningens udvikling, samfundsforholdene og den politiske styring.
Overalt i Vejles omegn har mennesker efterladt sig spor og dermed skabt kulturlandskabet. Næsten enhver lokalitet i området vil derfor afspejle et historisk udviklingsforløb.
Da den sidste istid sluttede for omkring 15.000 år siden, dækkede den ikke hele det nuværende Vejle Amt. Hovedstilstandslinien, der hvor enkelte istunger og gletcherfremstød nåede længst frem, gik gennem amtet fra nord til syd. Der findes også vandskellet, hvor åerne enten løber mod vest til Vesterhavet eller mod øst til Lille Bælt eller Kattegat. Langs vandskellet løb Oksevejen eller hærvejen. Man kan groft dele Jylland og dermed Vejle Amt i to dele: De vestlige hedesletter, hvor isens smeltevand gennem årtusinder løb bort, udvaskede næringen og efterlod sand og grus. Det er den dårlige jord, som siden blev til heder, flyvesand og tørvemoser. Den østlige del af amtet er det frodige morænelandskab. Her er noget af Danmarks bedste jord. Terrænet er højt og plant, men gennemskåret af dybe tunneldale, gravet af isen, og i landskabelig kontrast til det øvrige Jylland.
I bunden af tunneldalene omkring Vejle løber to store åer, Vejle Å og Grejs Å. Vejle Å har sit udspring i Engelsholm Sø, hvorfra den mod syd løber gennem den snævre og dybt nedskårne Randbøldal, hvis stejle skråninger til enhver tid har gjort tværgående passage meget vanskelig. Herfra løber åen ud i et fladt dalbassin med en frodig eng. Ved sit sydligste løb bøjer åen skarpt mod nordøst og får vand fra Egtved Å. Herefter løber Vejle Å næsten lige ud til Vejle Fjord igennem den godt en kilometer brede tunneldal, der afgrænses af 60-100 m høje dalsider. Grejs Å udspringer i Fårup Sø, løber fra en bred tunneldal i et knæk mod syd gennem den dybt nedskårne Grejsdal, hvis stejle sider danner Danmarks dybeste slugt.
>>Fortsættes i bogen
|
