Hammerværket – jernindustri i Grejsdalen
| Nummer | I193 |
| Type | Aviser og artikler |
| Illustrationer | Ja |
| Forfatter(e) | Miljøministeriet - Skov & Naturstyrelsen |
| Indholdsnote | 1800-tallets største industriforetagende i Grejsdalen er nøje knyttet sammen med familien Brincker, der oprindelig arbejdede på Haraldskær Kobberfabrik ved Vejle Å. Da denne fabrik lukkede i 1871 og dens eneret på handel med kobbertøj udløb, flyttede familien Brincker til Grejsdalen. 4 km uden for Vejle by, startede de deres virksomhed i en gammel sømsmedje, hvor de videreførte produktionen af alle de redskaber, de havde lavet på Haraldskær. Her grundlagdes fabrikken med 7 arbejdere, der i 1867 begyndte med at fabrikere leer, spader og grebe. 1 1882 opgives arbejdsstyrken at være 25 mand. Fabrikken går godt, og der udvides med endnu et møllested. Samtidig åbnes en afdeling for vognaksler.
2 underfalds-vandhjul blev i 1902 og 1904 afløst af Francis turbiner på i alt 78 HK, leveret af ingeniør T. H. Mahler, Vejle, udvidedes med en tredje, som i 1916 producerede el til fabrikkens belysning. Allerede i 1908 havde man fået en dieselmotor. 1 1930 går man helt over til eldrift via Vejle Elværk. I 1878 havde Brincker overtaget den ene af Grejsdalens gamle kornmøller, Holms Mølle. Den blev drevet videre som kundemølle med foder- og grynformaling, men nu udvidet med uldspinderi og væveri. Efter at danske Blodfoderfabrikker, ejet af Brinckers svigerfar, har overtaget møllen produceres der lyngmel til svinefoder. Hertil installerer ingeniør Mahler to turbiner på 30 og 60 HK i fabrikken. Denne produktion ophører efter 1. Verdenskrig. De gamle møllebygninger rives ned, og i 1934 begynder en ny produktion: Crown Corks - kapsler øl- og sodavandsflasker. Fabrikken leverede op til 10% af landets årlig forbrug, inden produktion ophørte i 1972. Til minde om kornmølleriet på stedet står en magasinbygning med årstallet 1881. Den blev allerede i 1917 ombygget til beboelse. På et tidspunkt blev den indrettet til savskæreri for Hammerværket, og i dag er der lejligheder. Omkring 1890 blev selve Hammerværkets prægtige hovedbygning opført i nederlandsk renæssancestil. Den ældste fabriksfløj er fra 1874, og senere tilføjelser fordeler sig omkring de øvrige bygninger i et 4-længet ”herregårdsanlæg”. I dag er hovedbygningen privat bolig med lager af antikviteter. Hammerværkets store vandhjul blev fjernet i 1915 og i 1920 og forarbejdet til spisestuemøblement. Et forsøg på at få hele fabrikken fredet er foreløbig faldet negativt ud. Allerede i 1907 blev de første arbejderboliger bygget. Til trods for, at der kun var 4 km til Vejle, var det ikke så let en sag at komme dertil. Der fandtes en fodsti, som fulgte skovkanten, men det var umuligt at køre med vogn. Først byggede familien Brincker en bro over det vadested, der førte til landsbyen Hornstrup over bakkerne og derfra til Vejle. Endelig i 1878-86 blev landevejen anlagt, kraftigt tilskyndet af familien Brincker. I 1920erne blev der opført et helt kompleks af boliger syd for Hammerværket. De velproportionerede villaer med have skulle lokke arbejdskraft til dalen. |
| Periode | 1800 - 1972 |
| Trykt i medie | MØLLEBYGNINGER I DANMARK |
| Udgiver | Miljøministeriet - Skov & Naturstyrelsen |
| Sidetal | 3 |
| Arkiv | Grejsdalens Lokalhistoriske Arkiv |
Søg videre i Grejsdalens Lokalhistoriske Arkiv
