Skrædderbakken
| Nummer | I183 |
| Type | Aviser og artikler |
| Illustrationer | Ja |
| Forfatter(e) | Mette Sørensen |
| Indholdsnote | Stedet har som tidligere nævnt fået sit navn i sagnet om skrædderen fra Hover. Her lå i gammel tid et husmandssted på 23 tdr. land, skov og ark. Det lå nøjagtig der, hvor den øverste af spejderhytterne nu ligger. Den gang var skovens træer ikke så høje og man kunne se Vejle by og fjord deroppe fra. Dette husmandssted blev til det berømte traktørsted, hvor man tog hen om søndagen med sin madpakke og købte et krus øl eller fik vand pr. maskine. Her kommer en anden person ind i billedet end den gamle Hover brædder, som også kan have givet stedet navn, for i 1870'erne blev det købt af skræddermester Erik Nielsen, som fik bevilling til udskænkning af spiritus. Foruden som udflugtsmål er Skrædderbakken blevet benyttet til mange møder. Neden for traktørstedet var der fra naturens hånd en dyb dal. Her ned i bunden var der en talerstol. Der kunne taleren så stå og holde foredrag og rundt om, op ad de græsklædte skrænter, kunne folk så sidde og lytte. Stedet har skiftet ejer flere gange, sidst blev det købt af Bøgeager Teglværk, og restaurationen blev nedlagt. Nogle af dalens beboere kan endnu huske stedet, og en enkelt mindes at han som dreng blev sendt derop efter mælk, da der foruden traktørsted stadig blev drevet landbrug. På Skrædderbakken havde man en rejseprotokol, som gæsterne måtte skrive i. Som regel skrev de om deres indtryk af den berømmelige dal.
Fra rejseprotokollen: (En koldinggenser skriver i 1870:) På hvilket sted i Danmark du boer, drag hen og se et lille Svejts i nord og lad dit øje glide over bøgens kroner, som herligt her fra bakken sig for toned! En solopgang den 27. juli 1875 Hil dig høj, når solen stiger strålende bag skovens top. Hil dig dal, når dagen viger, og naturen slumrer ind. Hil dig, danske bøgehold?? hil dig, gamle Danmark! Her i vore skjønne bøgeskove løn I igen de alfar sove, Hil dens nymfer i de dybe dale fredeligt til hvert et hjerte tale Et sagn mig tykkes nu at minde at hvo, som hinanden finde, hvor skovens ånder boer, forenes skal for stedse her på jord, Men også dem, hvis hjerter skilles hvor skovens ånder findes de skilles skal for evigt her og aldrig, aldrig kjendes mer! Pinsedigte fra 1871 Her naturen sig fremstiller i sin skjønheds fulde pragt. Hør, hvor nattergalens triller slår alt med sin vante takt skov og bakke sig oprulle smilende med liv og lyst. Her man føler jo tilfulde, hvad der slumrer i vort bryst. Ja, du kjære, gamle bakke, hvor alt skjønt udfolde sig, vi vil dig oprigtig takke og vor hyldest bringe dig. lgjennem det, der stærkest kontrasterer Det skjønneste, du tit vil se florere. Skrædderbakke, stygge prosanavn. du gjemmer tryller und're i din favn. Din skjønhed tryller sjæl og sind og tanke den følger mig, hvorhen jeg end skal vanke. den skal i mindets krans vemodigt sættes for sent, ja aldrig at forgjættes Fire håndværkssvende maj 1876 Vi fire raske gutter, som her ved bordet ståe, drog bort fra vor mutter til hjertens-fryd at gåe. Og om vi end vil drage fra Bye til Bye på stand vi aldrig dog fandt mage til Grejs i dette land. |
| Periode | 1870 - 1900 |
| Trykt i medie | Grejsdalen |
| Udgiver | Grejsdalen Dalposten Offset & Forlag |
| Sidetal | 2 |
| Arkiv | Grejsdalens Lokalhistoriske Arkiv |
Søg videre i Grejsdalens Lokalhistoriske Arkiv
