Dansk mindesten over J.G. Scholten, R. Rasmussen, L. Roos, A. Neergaard, C. Hage, og F.F. Larsen, ved Langdamsgård, Grønnekærvej, Sønderborg, Krigen 1864
| Nummer | B10970 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Fotografi af en gruppe mennesker forsamlet ved mindesten fra Krigen 1864 ved Langdamsgård, Grønnekærvej, Sønderborg. Stenen er rejst til minde over oberstløjtnant Johannes Gerhard Scholten, premierløjtnant Rasmus Rasmussen, svensk sekondløjtnant Carl Leonhard Roos, Sekondløjtnant Johannes Alfred Neergaard, officersaspirant Christopher Hage og officersaspirant Frederik Ferdinand Larsen. Soldaterne deltog i Krigen 1864. Granitsten. Tekst:
18.4. 1864. I kampen om denne Gaard faldt af 20. Regt. Oberstlt. J.G. Scholten Prlt. R. Rasmussen Svensk Seklt. C.L. Roos Seklt. J.A. Neergaard Offasp. C. Hage og F.F. Larsen samt mange Uoff. og Menige, hvis navne ikke er optegnede. Stenen er rejst af "Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" d. 31. oktober 1931. Oberstløjtnant Jacob Gerhard Scholten var født i 1814 i København. Ved Treårskrigens udbrud i 1848 havde han rang af premierløjtnant og adjudant ved det sjællandske jægerkorps. Under krigen blev han kaptajn og deltog med hæder i slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849. I 1861 blev han chef for 20. bataljon og i 1864 førte han 20. regiment i felten. Under 8. brigades modangreb d. 18. april ledede Scholten angrebet på venstre fløj og senere i forsvaret af Langdamsgård. Kort før gården skulle rømmes, blev han dræbt af et skud i hjertet. Han blev begravet på Garnisons Kirkegård. Premierløjtnant Rasmus Rasmussen var født i 1820 ved Brahetrolleborg, hvor faderen var smed. Han tjente først hos bønderne, derefter lærte han møllerfaget og senere blev han træskomager. I 1848 var han en del af 4. reserve bataljon med rang af kommandersergent. I slutningen af 1848 udnævntes til sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve. Efter krigen blev han premierløjtnant. Civilt havde han erhvervet en lille gård i Hesselballe. I 1864 førte han 20. regiments 7. kompagni. Under 8. brigades kamp ved Langdamsgård d. 18. april blev han såret af en kugle i hoften. Han blev liggende på kamppladsen, indtil han af preusserne blev ført til et lazaret i Flensborg, hvor han døde d. 10. maj. Han blev begravet på Uldum Kirkegård d. 17. maj 1864. Svensk frivillig, sekondløjtnant Carl Leonhard Roos var født i Stockholm i 1821. Han deltog med hæder som frivillig i Treårskrigen 1848-1850. I 1864 meldte han sig atter til frivillig tjeneste og han ansattes som sekondløjtnant ved 20. regiment. Han faldt også i kampen om Langdamsgård. Preusserne overdrog liget ved Sønderborg d. 19. april og blev begravet på Sønderborg Kirkegård (jvf. Raben nr. 259). Sekondløjtnant Johannes Alfred Neergaard var født i 1839 i København. Han udnævntes i 1862 til sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og blev ansat ved 20. bataljon. Som en del af 20. regiment deltog han i Krigen 1864. Han blev hårdt såret under forsvaret af Langdamsgård og blev taget til fange. Han førtes til et lazaret i Flensborg sammen med premierløjtnant Rasmussen. Her døde han d. 22. juni og blev begravet på Flensborg Kirkegård d. 25. juni. Officersaspirant Christopher Hage blev hårdt såret og taget til fange hvorefter han førtes til Broager lazaret, hvor han døde d. 20. april. Han blev begravet på Søetatens Kirkegård d. 29. april 1864. Officersaspirant Frederik Ferdinand Larsen faldt under samme kamp. Han hviler i en af fællesgravene på Dybbøl Banke. |
| Bemærkning | Jvf. Jens Raben: Soldatergrave og Mindestene for de Faldne i de Slesvigske Krige paa Sundeved og Als nr. 33.
Jvf. B10168, B10626, B10628 og B10972. Se også Inge Adriansen: De Slesvigske Krige i kulturlandskabet i Sønderjylland. Sønderborg 2013. |
| Dateringsnote | u.år. Omkring 1931. |
| Fotograf | Ukendt |
| Størrelse | 10,5 x 8 cm |
| Materiale | S/H positiv |
| Se på kort |
|
| Arkiv | Museum Sønderjyllands Mediearkiv |
Søg videre i Museum Sønderjyllands Mediearkiv
