Provsten prædiker på sin fødselsdag. 1995.

Nummer U70967
Type Billeder
Beskrivelse Det har stået i avisen.
Fra arkivets avisudklipssamling.

AVISUDKLIP:

Provsten prædiker på sin fødselsdag.
Marie Andreasson blev Tranbjergs første præst - det satte sit præg på udviklingen i det nye sogn.

TRANBJERG -Bænkene i Tranbjerg kirke skal nok blive fyldt ved gudstjenesten søndag formiddag. Ikke alene står provst Marie Andreasson på prædikestolen, men hun fylder 60 år samme dag.
Marie Andreasson stammer fra Sønder Lem i Vestjylland, hvor faderen var præst. Der var liv og glade dage i præstegården, hvor Marie Andreasson voksede op sammen med otte søskende.
Datteren fulgte i faderens fodspor, og i 1963 blev hun cand. theol. på Københavns Universitet. På det tidspunkt var Marie Andreasson allerede gift.
I 1957 blev hun nemlig viet til den jævnaldrende medstuderende Ole Andreasson.
Ægteparret fl;^ttede til Odder i 1963, hvor de begge underviste på højskolen i et par år. Ole Andreasson blev senere præst i Brabrand og Årslev. I den periode havde Marie Andreasson nok at gøre med at passe familien, der nu også talte fire børn - to piger og to drenge, men hun havde alligevel overskud nok til samtidig at bestride et job som revalideringskonsulent.
- Ole og jeg var enige om, at vi ikke ville være præster på samme tid, siger Marie Andreasson.
Siden rejste familien til hovedstaden, og rollerne blev byttet om. Marie Andreasson blev i 1972 ordineret som præst ved Tåstrup Nykirke, mens Ole Andreasson blev redaktør på Kristeligt Dagblad.

Et dristigt valg
På det tidspunkt voksede Tranbjerg hastigt. Befolkningstallet var nu oppe på cirka 4000 og i april 1973 blev Tranbjerg et selvstændigt pastorat, der skulle have en sognepræst.
Valget faldt på Marie Andreasson. Et dristigt valg, kan man vel sige. Dengang var det endnu ikke almindeligt med kvindelige præster, og da slet ikke kvindelige sognepræster. Hjælpepræster, lad gå - men alligevel.
Marie Andreasson smiler ved tanken:
- Så vidt jeg husker, vat jeg den første kvindelige præst i provstiet, men jeg havde mod på opgaven Egentlig passede det mig godt at starte i et sogn, hvor tingene ikke var alt for fastlåste i forhold til kirken. Del gav mig mulighed for at være med til at præge udviklingen.
Og hun kom til at præge udviklingen. Marie Andreasson besøgte ofte plejehjemmet, aflagde visit i private hjem, når muligheden bød sig, og fik mange kontakter med forældrene til børnenes skole- og legekammerater. Som noget nyt indførte hun en høstgudstjeneste, og folk strømmede til. En sådan havde man aldrig haft før.
I 1978 blev hun aflastet af Kirsten Niekerk, der tiltrådte som hjælpepræst, og i 1981 indviedes den nye sognegård indtil da havde menigheden samledes i præstegården.

Los Angeles kalder
Tingene gik sin gang. Der var skabt liv i både kirke og sognegård, og Marie Andreasson havde sin store andel deri, men 20. april 1986 holdt hun så sin afskedsprædiken. Hvad var nu det? Var hun blevet træt? Ikke det fjerneste - men hun havde fået mulighed for at blive præst for den danske menighed i Los Angeles.
Ole Andreasson havde skabt kontakten, da han var på rundrejse til danskheden i USA via sit arbejde som redaktør i DR's Provinsafdeling. Nu kom invitationen.
Efter mange spekulationer modtog ægteparret tilbuddet. Skulle der prøves noget nyt, skulle det være nu. Og begge kunne få deres gamle stillinger igen efter to års forløb.
Meget var fremmedartet i USA. Ikke Emanuel kirken, der såmænd var en tro kopi af en dansk landsbykirke, heller ikke gudstjenesterne, der mindede om de danske, selv om Marie Andreasson måtte holde størstedelen af sine prædikener på engelsk.

Checks i kollekten
- Men det, jeg aldrig vænnede mig til, var betalingsfor¬men, fortæller Marie Andreasson.
- Kirkens økonomi hviler alene på medlemmernes bidrag, så efter hver gudstjeneste gik der en bakke rundt, som man så kunne lægge penge på. Det var ofte i form af checks, og på mig virkede det underligt, at nogle sad og skrev checks ud inde i kirken. Det er der såmænd ikke noget forkert i det, men det var en mærkelig fornemmelse.
Efter de to år i Los Angeles vendte ægteparret tilbage til Danmark. Marie Andreasson var lidt betænkelig ved situationen: Hvordan ville hun blive modtaget i Tranbjerg? Fandt menigheden, at hun havde svigtet ved at rejse til USA?
Hun kunne have sparet sig bekymringerne, for hun blev modtaget med åbne arme i sit gamle sogn. Alle var da godt klar over, at de to år kun hav¬de været en parentes, og at hun ville komme hjem igen.
Marie Andreasson genoptog sit virke i et godt samarbejde med Kirsten Niekerk, der nu var sognepræst. Tranbjerg var vokset til næsten 8000 indbyggere, så der var behov for to præster. I 1990 gik provsten for Århus Søndre provsti, Per Aagaard, og Marie Andreasson fik det ledige embede.
- Jeg fik formentlig stillingen, fordi biskoppen mente, at han kunne samarbejde med mig, siger hun og glemmer at fortælle, at valget nok var ret oplagt. Marie Andreasson havde tidligere været formand for Præsteforeningens kreds for Storårhus og tillidsmand for præsterne i Århus Søndre provsti.
Som provst er Marie Andreasson biskoppens forlængede arm i provstiet og fører tilsyn med sognenes økonomi samt overvåger præsternes embedsførelse i provstiet, som omfatter 18 sogne med 29 præster og 90.000 indbyggere.
Det giver naturligvis en del ekstra arbejde, når man både er sognepræst og provst, men Marie Andreasson klager ikke:
- Jeg har da fritid nok, siger hun. - Ole og jeg hygger os meget i præstegården i Kirkevænget og tager tit ned til sommerhuset i Norsminde og slapper af. Jeg læser gerne en god bog eller hører musik, gerne Mozart, men jeg kan også finde på at lytte til The Beatles. Nogen opdragelse har jeg da fået af vores børn, smiler hun.
Den smilende og imødekommende Marie Andreas¬son har nu været sognepræst i knap 22 år, og når hun går på prædikestolen på søndag, vil der blive lyttet intenst. Ikke blot fordi hendes prædikener altid er klare og præcise. Ikke bare fordi hun er provst, men fordi ordene kommer fra et menneske, der er særdeles afholdt og re-spekteret.
Efter højmessen går turen til sognegården, hvor menighedsrådet er vært ved en reception, så alle kan få lejlighed til at hilse på fødselaren.
---------------------------
BILLEDTEKST:
Marie Andreasson passer embedet som Tranbjergs sognepræst, men har som provst tillige opsynet med 29 præster ide 18 sogne, som provstiet består af.
-------------------
Årstal 1995
Dateringsnote 11. august 1995.
Fotograf Ukendt
Arkiv Tranbjerg Lokalhistoriske Samling

Søg videre i Tranbjerg Lokalhistoriske Samling

Top
;