Byen ude ved mosen. Et stykke lokalhistorie fra Kaas-Moseby-egnen.
| Nummer | U1837 |
| Type | Aviser og artikler |
| Illustrationer | Nej |
| Forfatter(e) | Søren Pedersen "Granbo". |
| Indholdsnote | Søren Pedersen "Granbo (1900-1988), skrev mange artikler om forholdene i Jetsmark Sogn - til Nationalmuseet, Aalborg Amtstidende m.m.
Bl.a. denne om "Byen ved mosen" til Aalborg Amtstidende i 1960: Mosen blev også før udskiftningen i 1799 brugt til at grave tørv i, og dermed skaffe brændsel til det årlige forbrug. Ca. år 1900 var der omkring 20 huse fra Svingelbroen til Korstedbakken. Blev kaldt Mosehusene. Små, smalle, stråtækte huse med et lille jordtilliggende. Mager sandjord. 1-2 køer. Jorden var dog rig på kridt og ler. Gravede tørv til salg. En række mindre kalkværker. Mange ansatte, både ved opgravningen, forarbejdningen og transport ud til kunderne. Et hårdt arbejdsliv. Navnet blev ændret fra Mosehusene til Moseby. En lang og streng arbejdsdag på teglværket ved Lundergaard gav en dagsløn på én krone. Arbejdsgangen med at lave teglsten. Mændene arbejdede også som daglejere på Lundergaard og på andre gårde. Opsving i tørveproduktionen omkring 1. Verdenskrig. Mændene fra Moseby blev kendt som tørve- og kalkhandlere. Handelsfolk. Kunne være "dårlige tællere". Der blev bygget skole ved mosen i 1888. Lærer Krogh fandt på navnet Moseby. Der kom flere og flere folk til egnen omkring mosen, og der blev bygget mange nye huse. Kalkbrændingen og tørveproduktionen er dog ophørt, brugbart agerland er kommet frem. Mose-industrien i Lundergaards Mose. Blev købt af aktieselskab i 1874. Drev rationel tørveindustri. Anlagde en smalsporet bane fra mosen til Ryå. Heste trak troljer langs sporene. Tørvene blev i pramme sejlet til Aalborg. Dampbåden "Fulton". Efter en konkurs overtog et konsortium med konsul Holm mosen. Der blev lavet store vandfyldte kanaler ud i mosen. Sejlende pram med fjederharver. Omkring 1. Verdenskrig producerede man gode æltetørv. Christian Brix. Læggeplads. Ælteværker. Stikbane fra Udholm til Kaas Station. Ingen stor succes. Nye ejere gik over til at fremstille æltetørv efter russisk mønster. Kraftig vandstråle og æltet i selve tørvegraven. Kaas Briketfabrik byggedes i 1925. Brand i 1933. Derefter gik produktionen af briketter godt. Stor og god arbejdsplads. Mange udefra flyttede til Moseby. Søren Pedersen beskrev i 1960 udviklingen fra 1920 til 1960. Mange forretninger, ny stor skole m.m. En nutidsby. Kirsten Jensen, Moseby fortæller i 2015 om Søren Pedersens beskrivelse: Sidste by inden Vesterhavet. Fattigdommen var på retur. Mange arbejdede udenbys. Biler, fjernsyn og telefon. Husene fik en ansigtsløftning. Arbejde i feriebyen i Rødhus. Sommerhusbyggeri. Asfalterede veje, fortov og 8 butikker. I 1980-90erne blev der bygget mange nye boliger. Børnehave i tilslutning til skolen. Nu (i 2016) er skolen - som i mange andre små byer - lukket. Nu er den et samlingssted med bl.a. fællesspisning flere gange om året. Boldklubben i Moseby holdt sig uden for sammenlægningen med boldklubberne i Pandrup og Kaas, og den eksisterer stadig. Boldklubben og Borgerforeningen har i mange år stået for byfester, juletræsfester, fastelavn, Sankt Hans m.m. Altid stor deltagelse. Søren Pedersen nævner byens dårlige ry og mener, at det er krejlernes skyld. Arbejdsomme folk som godt kunne lide krejlerlivet og måske at snyde lidt. De både solgte og byttede. De samme kunder holdt ved. Efter tørvenes ophør gik krejlerne over til at sælge kartofler, spagnum og juletræer. Nu kun 1 butik tilbage i byen. Moselauget - fortælling om tørvegravningen. Nu eksporteres sandet på store biler. Mosen, vandrestier, stranden - et fantastisk naturområde. |
| Periode | 1800 - 2015 |
| Dateringsnote | Årsskrift 2016 |
| Trykt i medie | Egnssamlingen 2016. |
| Arkiv | Egnssamlingen, Saltum |
Kilder (1)
Søg videre i Egnssamlingen, Saltum
