| Indholdsnote |
Mads Peter Bentzen - født i Hune Sogn i 1843 - jurist i 1865.
Faderen, der var ret velstående, byggede i 1858 Hune Kro.
Hvetbo Herreds Sparekasse blev oprettet i 1867, og Mads Peter blev valgt som bogholder. De første 10 år blev den drevet fra Hune Kro.
I 1877 fik sparekassen eget hus over for kroen.
I 1879 overtog Mads Peter Bentzen Hune Kro efter faderen.
Bentzen var i 12 år sognerådsformand i Saltum-Hune Kommune.
Desuden formand i mange andre foreninger.
Herredfogeden havde siden 1844 været i Blokhus, men i 1892 blev herredfogedfunktionen flyttet til Pandrup.
Blokhus havde mistet det meste af sin skudehandel, og man gik mere over til at satse på badegæster.
Bentzen fik 11. november 1893 næringsbrev til at drive kro på matrikel 25 i. i Pandrup, og her byggede han sin nye kro på hjørnet af Bredgade og Blokhusvej.
Byggede bl.a. også bageri på Blokhusvej.
Fik i år 1900 titlen "Kancelliraad".
Sparekassens bygning over for Hune Kro blev også flyttet til Pandrup.
Bentzen fortsatte som bogholder i Hvetbo Herreds Sparekasse", og i 1917 skulle han holde 50 års jubilæum, hvorefter han som 74-årig havde planer om at trække sig tilbage.
Skitse af sparekassebygningen.
Bentzen arbejdede mange timer. Efter aftensmaden gik han tilbage til sparekassen, og arbejdede videre.
Det gjorde han også lørdag den 27. januar 1917.
Da han ikke kom hjem, gik fru Bentzen derover og fandt ham livløs i venteværelset.
Herredsfogeden kom til, og kunne konstatere, at Bentzen var død - kneblet med en skindhandske.
Det tilkaldte politi, overbetjentene Jensen fra Hjørring og Klitten fra Aalborg kunne desuden konatatere, at Bentzen havde både hænder og fødder bundet sammen, og at han havde et sår i hovedet, hvorfra der var kommet meget blod.
Først et ligsyn af doktor Andersen fra Aabybro og næste dag en obduktion på Saltum Sygehus viste, at Bentzen var død ved kvælning p.g.a. handsken i munden.
Et indmuret metalskab havde indeholdt 5-6.000 kr. og disse var væk.
Dermed var det rovmord.
Da overbetjent Klitten blev kørt hjem mod Aalborg kl. 3 om natten, opdagede han - mellem Pandrup og Aaby - en person, der trak en cykel hen over en mark.
Bilen blev stoppet, men straks satte personen med cyklen i "vildt løb" ind over marken.
Manden blev indhentet, men det viste sig, at han havde været bange for at blive overfaldet.
En lokal ung mand blev anholdt, da man vidste, at han havde været i Pandrup på mordaftenen. Man løslod ham igen, da hans alibi var i orden.
Nerverne i Pandrup-området sad yderligt.
Mange blev mistænkt for gerningen.
Den skrevne presse - den eneste, der fandtes - skrev om "Rovmordet i Pandrup".
Mange af aviserne skrev opdigtede ting. Både i den landsdækkende og i den lokale presse.
3. februar fik politibetjent Hauerbach i Aarhus to henvendelser fra borgere, der havde hørt en person tilstå mordet.
Det ene vidne blev dagen efter taget med til politiet i Aalborg, der dog mente, at mordet allerede var opklaret.
Ligeledes den 3. februar havde en tjener på Møllers Hotel i Hobro fattet mistanke til en gæst, der havde - og brugte -mange penge.
Tjeneren henvendte sig til overbetjent Klitten, og gæsten, der havde taget toget sydpå, blev derefter anholdt i Fredericia.
Med 1900 kr. på sig tilstod han med det samme drabet på Bentzen.
Ifølge dagbladene var der stor lettelse i især Pandrup-området.
Overbetjentene Klitten og Jensen tog morderen - Chr. Madsen Jensen - med i toget til Pandrup, hvor han blev indsat i arresthuset.
Mediernes beskrivelse af manden.
Pandrup-borgerne så et ungt menneske, der ikke lignede en morder.
Morderen havde planlagt et kup og ledt efter en lille sparekasse eller bank. I Pandrup havde han kunnet se, at Bentzen arbejdede sent og alene (og uden lys), og derfor valgte han den.
Han forklarede, hvordan han havde gemt sig, overfaldet og kneblet Bentzen.
Efter at have fundet nøglerne til pengeskabet, stjal han de 5.600 kr. og forlod sparekassen.
Han var på det tidspunkt sikker på, at Bentzen gav lyde fra sig og dermed var i live.
Han blev derfor meget overrasket, da han næste dag fandt ud af, at aviserne skrev om Pandrupmordet.
Efter mordet i Pandrup var morderen taget til Aalborg, og i Vejgaard havde han overnattet hos en bekendt og derefter fortalt denne ("Skrædder Theodor") om mordet - samt givet ham nogle af pengene.
En af gadens piger kunne fortælle, at hun havde haft besøg af manden, og at han meget nedtrykt havde fortalt, at han var morderen.
Beskrivelse af morderens færden i dagene efter mordet.
Theodor blev anholdt som "medvider".
Beskrivelse af Christian Madsen Jensen, der var født i Hjørring i 1890, og hans tidligere forbrydelser.
En morder skulle dengang se sit offer. Foregik på Saltum Sygehus. Den tiltalte var meget bevæget.
Christian Madsen Jensen blev i underretten idømt 16 års tugthus, men i overretten blev det ændret til 12 år.
Han blev prøveløsladt i 1926 og døde i 1945.
Theodor Jeppesen blev idømt 120 dages fængsel.
Sypigen fik ingen straf.
Der blev uddelt 500 kr. i dusør til 3 forskellige personer, bl.a. 300 kr. til tjeneren fra Hobro.
Mads Peter Bentzen blev begravet den 10. februar 1917. 3-500 deltog.
Pastor Therkildsens tale over Bentzen, men også om morderen.
Stor granitsten blev rejst ved Bentzens grav.
Ved 50 års jubilæet i august 1917 blev sparekassevirk-somheden flyttet ind til naboen, Pandrup Afholdshotel. |
