Aalborg Boldspilklub (AaB). Poul Erik Andreasen. År 1994-1995
| Nummer | B14785 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Poul Erik Andreasen. Født 17. december 1949.
120 kampe for AaB 1973-1978.17 mål for AaB. Nørresundby Boldklub, indtil 1972. B1903, 1972-1973. 2. plads i 1972 med B 1903. 2 U-23-landskampe. Trænerkarriere: Nibe Boldklub 1979-1982. AaB, serie 1, 1983-1984. Nørresundby Boldklub 1985-1988. Lindholm Idrætsforening 1989. AaB 1990-1995. Viking, Stavanger 1996-1999, Vejle Boldklub 2000. AaB 2002-2003. Andet: Uddannelseschef på AaB 2000-2002. Mest kendt som manden, der som træner sikrede AaB de første guldmedaljer i 1995. Men Nørresundby-drengen har en flot karriere bag sig i barndomsklubben, i B1903 under et 2-årigt ophold i København mens han fik sin uddannelse som idrætslærer, og ikke mindst i AaB. Desværre betød en skrøbelig ryg, at "Pylle" ikke fik det udbytte af karrieren som talentet berettigede til, men det var meget tæt på en udlandskarriere. Han rystede den ganske danske fodboldverden, da han i starten af 1971 var dirigenten og hjernen på et udvalgt nordjysk seriehold, der overraskende opnåede uafgjort 4-4 med det danske landshold på Aalborg Stadion. Efter den aktive karriere, der stoppede nogle år for tidligt på grund af de vedvarende rygproblemer, kastede idrætslæreren sig over trænergerningen, og efter mellemspil i Nibe, Lindholm og Nørresundby overtog han AaB i 1990. En temmelig vanskelig opgave, fordi klubben var i evige økonomiske problemer. Men "Pylle" fik langsomt og med ufattelig tålmodighed samlet en række talentfulde nordjyder, der i 1994 pludselig stod som den sammentømrede enhed, der med uimodståelig charmerende fodbold, lagde alle de andre ned. En fantastisk flot afslutning på 5 års arbejde. Efter karrieren i AaB fortsatte Poul Erik Andreasen trænerkarrieren i Viking, Stavanger og senere i Vejle, inden han vendte hjem til AaB til et job som talentchef, leder af den nye struktur i ungdomsfodbold. Fra efteråret 2002 blev AaB's første guldtræner igen træner for førsteholdstruppen på afbud fra Peter Rudbæk, men ingenting varer evigt. Poul Erik Andreasen fyrede sig selv, og valgte at vende tilbage til jobbet som ITU-træner i efteråret 2003. Det propfyldte stadion. Det lille stadion i Tårs er fyldt til sidste plads, 3.000 tilskuere, og lidt til. Den sidste times tid har en jernstang af biler bevæget sig fra Nørresundby mod den lille flække i den centrale del af Vendsyssel. Der skal nemlig være seriefinale i Jyllandsserien mellem de lokale helte fra Tårs/Ugilt og Nørresundby Boldklubs himmelstormere. Tidspunktet er 1971 og på Nørresundby-holdet er et par profiler, der allerede er verdensberømte i Nordjylland. De to er Henning Jensen, som senere kom til at spille i Borussia Mönchengladbach, AFC Ajax Amsterdam og Real Madrid CF, og Poul Erik Andreasen. Rundt om på det lille stadion stod folk mast sammen, og Henning Jensen var tvivlsom til allersidste øjeblik. Kampen endte 3-0 til Nørresundby Boldklub og alle tre mål blev scoret af Poul Erik, også kaldet "Pylle" mellem venner og holdkammerater. Nørresundby Boldklub vandt rækken og kunne året efter debutere i Danmarksserien. Den tredobbelte målscorer i kampen mod Tårs er identisk med den senere AaB-spiller og AaB-guldtræner som alle kender. Nordjysk seriehold-Landsholdet 4-4. Året efter gjorde Poul Erik Andreasen så sit til at vende den danske fodboldverden på den anden ende. Som et led i forberedelserne til det danske landsholds kvalifikationskampe til OL i 1972 havde man fået den geniale ide, at landsholdet skulle møde et hold af seriespillere fra Nordjylland, og landsholdsspillerne regnede ikke den opgave for noget. De gjorde dog regning uden vært, og i stedet for et hold utrænede bonderøve fra det mørke Jylland, kom de til at møde et topmotiveret hold af kommende stjerner, der så en chance i at møde de berømte fodboldben. Igen var Poul Erik Andreasen i den centrale hovedrolle på midtbanen, som han skulle komme til at beklæde mange år fremover, og holdkammeraten Henning Jensen huserede foran. Lad det være sagt med det samme. Landsholdet reddede lige akkurat æren med et 4-4 resultat, men spillerne måtte igennem 90 hårde minutter. Poul Erik Andreasen dominerede midtbanen, og med perfekte afleveringer til de hurtige frontløbere, skabte han panik i det samlede landsholdsforsvar. Henning Jensen scorede tre gange i kampen og Aalborg Changs Jess Zimmer scorede det fjerde. Kampen sendte Henning Jensen på landsholdet, og Poul Erik Andreasen var på tale til bruttotruppen, der tog til legene i München. - Jeg kæmpede med AaB's Kurt Berthelsen om den sidste plads i truppen, og han gik af med sejren, siger Poul Erik Andreasen fra sin kontorstol, mens Peter Rudbæk og Jens Peter Hansen vimser rundt og ikke kan finde et sted at være. De tre deler nemlig kontor på Hornevej. Tiden i B1903. Den nybagte folkeskolelærer Poul Erik Andreasen sluttede sin karriere i Nørresundby i sommeren 1972 og drog sammen med en anden AaB'er, Arne Toft, til hovedstaden for at få en idrætslæreruddannelse. Og han blev straks kontaktet af folk fra B1903. De kunne godt bruge en central midtbanespiller af den kaliber. - Jeg kom på holdet efter et par kampe og kom til at erstatte landsholdsspilleren Flemming Lund, der rejste til tysk fodbold, siger Poul Erik Andreasen. - Vi blev nummer to det år, men jeg havde lige nøjagtig ikke spillet kampe nok til at få en medalje. Den fik Flemming. - B1903 skaffede mig en lejlighed, og så var den pot ude. Klubben var på det tidspunkt toppen af dansk fodbold. De havde været mestre to år i træk. Blandt andet snød de AaB i 1969, og alting var godt organiseret i klubben. Tilbage til Nordjylland. Efter et år i det københavnske vendte Poul Erik Andreasen tilbage til Nordjylland og AaB. - Dengang var det tæt på forræderi at skifte fra nordsiden af fjorden til sydsiden, men min tid i B1903 betød, at jeg gerne ville forsætte på topplan. Så jeg mødte op i AaB og kom straks på holdet. Jeg var sådan set fast mand i mere end fem sæsoner, men jeg var temmelig ofte skadet. Jeg døjede en del med min ryg, hvor især iskias-nerven bød på problemer. Jeg var et par gange væk i en halv års periode, så jeg fik ikke helt det antal kampe, jeg kunne have fået i så lang en årrække. En af de spændende kampe var med U-23-landsholdet sammen med Lynge Jakobsen, Jens Steffensen og vist nok Karsten Simensen og John Holm Jensen. Fem AaB'ere på holdet. Noget af en rekord. Vi mødte Norge og bankede dem med 5-1. Jeg scorede det ene af målene på et langskud lige i målhjørnet. En anden dejlig kamp at spille var den berømte mod Real Madrid CF på Aalborg Stadion. Det helt spændende var mødet med min gamle barndomskammerat fra Nørresundby-tiden Henning Jensen, der via stor succes og under stort ståhej var kommet fra Borussia Mönchengladbach til den kongelige klub. Kampen endte som bekendt 2-2 efter to mål af Børge Bach. Træneren. Poul Erik Andreasen vendte for nogle år tilbage til sin barndomsklub i Nørresundby som træner, og i sin samlede tid har han som træner og spiller repræsenteret klubben i samtlige rækker fra serie 2 til 1. division. En helt enestående situation. I 1990 blev Poul Erik Andreasen så træner for AaB, og han fandt hurtigt et par friske fyre blandt de nyoprykkede ynglinge, Lars Thomsen og Calle Facius, og samtidig hev han Henrik Rasmussen med fra Nørresundby. - AaB havde ingen penge. Ja vi kørte nærmest på fallittens rand i perioder, men AaB var heldige, at ingen andre klubber, Brøndby undtaget, havde penge til at overtage vores spillere, så derfor var de nødt til at blive i AaB. Dansk mester. - Det danske mesterskab var et resultat af godt spil og heldig timing, siger Poul Erik. - Den sidste kamp inden sæsonstarten var en Totokamp, og vi havde store problemer med at score. Det store spørgsmål inden sæsonen var, hvem der skulle score målene. Men det blev hurtigt besvaret, da Erik Bo Andersen scorede to mål i den første kamp, i øvrigt mod min gamle klub, B1903, i skikkelse af FCK. Det samme gjorde Henrik Rasmussen i sejren på 5-2. Det hele gik op i en højere enhed, den gyldne sæson. - Vi kom lidt bagefter i forhold til Brøndby IF, men vi troede på, at hvis vi kunne besejre FCK i udekampen samme week-end som Brøndby IF kulle til Silkeborg, kunne vi sætte os på førstepladsen. Vi vandt 4-0 i Parken og Brøndby tabte planmæssigt i Silkeborg. Senere skulle AaB så selv møde Silkeborg IF på udebane, og det blev en ny nøglekamp. - Der var egentlig aldrig tvivl om resultatet. Vi vandt kampen 2-0 og Jan Pedersen scorede det vigtige føringsmål på hans sædvanlige måde. Pludselig på pletten, og i kassen med bolden. Det danske mesterskab blev den foreløbige krone på værket og Poul Erik Andreasen kunne trække sig tilbage efter endt arbejde. Derefter gik turen til Stavanger i Norge, og senere igen hjem til Vejle. Mesterskabet betød et par fine nye titler til midtbanemanden fra Nørresundby, idet han blev kåret som årets træner, og modtog den fine Michael Laudrup-pris, og mange fine ord. Udviklingschef. "Pylle2 er startet hos AaB som udviklingschef på AaB. - Det er faktisk et ønskejob. Jeg er meget hooked på det, og det ser meget interessant ud. Reelt går det ud på at skole juniorer og ynglinge til seniortilværelsen. Selvfølgelig i samarbejde med de forskellige trænere. Jeg skal lave et AaB-koncept på, hvordan klubbens spillemateriale skal se ud i fremtiden. Kort sagt en målrettet udvikling af talentmassen i AaB og i Nordjylland. - I øjeblikket har Poul Erik ikke tid til at se så mange ungdomskampe, men det kommer til foråret, lover han. - Her i efteråret arbejder jeg med at organisere den administration, der følger med, og sammen med AaB at planlægge træning og fastsætte ønsket spillestil. Derefter går det ud på at finde det nødvendige spillermateriale rundt omkring i Nordjylland, og i AaB selvfølgelig. Og jeg skal helt sikkert også have støvlerne på, og ud på træningsbanen, sammen med de unge spillere. Et fodboldliv. Med jobbet i AaB lægger Poul Erik Andreasen op til at han kommer til at tilbringe hele sit arbejdsliv med at lege med den lille runde. - Jeg føler mig privilegeret og håber jeg kan fortsætte med at arbejde med fodbold og unge mennesker. Og der er udfordringer nok at tage fat på, slutter AaB's trænerlegende en hyggelig times fodboldsnak. |
| Periode | 1994 - 1995 |
| Fotograf | Ukendt |
| Størrelse | 15x10 cm |
| Materiale | farve positiv |
| Arkiv | SIFA Idrætshistorisk Samling |
Søg videre i SIFA Idrætshistorisk Samling
