| Nummer | B14637 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Ove Flindt Bjerg. Født 21. juli 1948.
312 kampe for AaB. Debut 1967, 0-0 mod Køge. 71 scorede mål. 18 landskampe. 1 mål, men sikke et. Debut på det danske landshold den 7. juli 1970. 8 U-23-kampe. Dansk pokalvinder, 1970. 1 tabt pokalfinale, 1987. Bronzevinder 1969. Jysk mester som junior, 1964. Dansk mester for ynglinge, 1966. Vinder af talentturneringen, 1967. Tredobbelt østrigsk mester 1971-1972, 1972-1973 og 1974-1975. Dobbelt østrigsk pokalmester 1971-1972 og 1974-1975. Jysk mester i serie 2, 1988. Klubber som spiller: Vejgaard Boldspilklub, Aalborg Boldspilklub (AaB), FC Swarovski Tirol/FC Wacker Innsbruck, Karlsruher SC, San José Earthquakers, SK Vöest Linz og Nørresundby Boldklub. Klubber som træner: Urawa Red Diamonds, SW Bregenz og Odd Greenland. Sportschef: FC Tirol, Innsbruck, 1998 og talentspejder for Borussia MönchenGladbach. Var en del af AaB's succesrige ynglingedanmarksmestre fra 1966, hvor han scorede sejrsmålet i finalen mod Boldklubben Frem. Kom hurtigt på divisionsholdet, og gjorde sig bemærket som en hidsig og energisk venstre wing. Havde sin bedste sæson i AaB i 1969 med bronze som resultat. Forsvandt til østrigsk og tysk fodbold, hvor det blev til adskillige titler. Ove Flindt Bjerg blev verdenskendt i Danmark, da han scorede sejrsmålet mod Sverige i 2-1-sejren i 1978, og sluttede karrieren som 38-årig i den bedste række for AaB i 1987. Året forinden havde han været styrmanden på holdet, der bragte AaB tilbage i den bedste række, og han markerede sig i sin 20 år lange seniorkarriere først som en individualist på venstre fløj, senere som samlingspunkt og erfaren støtte til unge spillere på midtbanen. Den lille cyklist. Den lille dreng kom asende på sin cykel op ad bakken på Ny Kærvej med sin fodboldtaske på bagagebæreren. Han havde i vinterens løb plaget livet af sin hårdtarbejdende far og sin syge mor for at få lov til at skifte klub fra Vejgaard til AaB. Men skiftet betød en alvorlig cykeltur tværs over den stærkt befærdede Ny Kærvej, hvor AaB's inspektør Gundersen kom ud for at hjælpe ham over vejen. - Jeg fik lov til at skifte på betingelse af, at der kunne findes en voksen person, der kunne hjælpe mig over Ny Kærvej, hvor bilerne kom farende med den høje fart af 30-40 km/t, siger Ove Flindt Bjerg til, i kantinen hos Mercedes i Nørresundby, hvor Idrætshistorisk Samling laver et lille interview, mens hans imponerende coupé får repareret sin svigtende aircondition. Ove Flindt Bjerg er på et lynvisit i sit sommerhus ved den jyske vestkyst, og efter lange tilløb er det lykkedes at få skabt et hul i hans kalender. Interviewet er arrangeret i al hast, og Ove Flindt giver indtryk af at være en venlig, imødekommende og meget travl fodboldforretningsmand. Under interviewet ringer hans mobiltelefon flere gange, men Ove mister ikke koncentrationen. "Jeg blev altså medlem af AaB i 1958, 10 år gammel, og klubben blev mit andet hjem. Min mor var meget syg, og min far var travlt optaget af to job for at tjene til føden, så jeg fik hele min opdragelse i AaB. Der var store personligheder, Kaj Holm Jensen, Kaarlo Niilonen, Sonny Thomsen og Andreas Dahl-Engelbrechtsen i klubben, hvor jeg også fik et nært forhold til nu alt for tidligt afdøde Betty og Kaj Paulsen, og vi lærte, hvordan man opførte sig. Noget jeg har haft gavn af senere i livet. Jo. AaB blev mit andet hjem." Sejrene. Ove Flindt Bjerg var en af spillerne i den stærkeste årgang i AaB's historie. De vandt det jyske mesterskab for juniorer, og blev AaB's første danske mestre for ynglinge i 1966. "På holdet spillede Karsten Simensen, som blev den spiller i Danmark, der havde spillet flest landskampe på bænken, Arne Toft, 5 landskampe, Claus Johansen, 1 landskamp, og John Holm Jensen, der aldrig kom på det rigtige landshold, men spillede på U-23. Foruden dem var Henning Munk Jensen med hvert andet år. Han var nemlig et år ældre end vi andre, og debuterede på landsholdet næsten samtidig med, at vi overraskende besejrede Frem med 1-0 i ynglingefinalen 1966". I øvrigt på Ove Flindt Bjergs første rigtigt vigtige mål for AaB. Dengang spillede man i Danmark, det der kaldtes talentturneringen. Ideen med turneringen var, at unge spillere havde store problemer med at komme på klubbernes førstehold. Det har ikke ændret sig meget siden dengang, og derfor lavede man en landsdækkende turnering for sidste års ynglinge og første- og andetårs seniorer. "Den vandt vi i 1967 med rygraden fra ynglingeholdet forstærket med Henning Munk Jensen. Vi vandt finalen med 7-3 over Fremad Amager foran næsten 6.000 tilskuere på Aalborg Stadion, og turneringens helt store målscorer var Søren Rasmussen. Morten Olsen, den kommende landstræner, fik sin første store pokal ved finalestævnet, da han lille og spinkel blev kåret til turneringens bedste spiller. Han stillede op for Vordingborg IF, som vi havde lammetævet 7-0 i semifinalen. Sejrherrerne fra talentturneringen dannede i årene efter grundlag for AaB's succes, med en tredjeplads og en pokalfinale-sejr. Kun bronze. Det tog et par år inden spillerne blev klar til førsteholdet i AaB. Ove Flindt Bjerg debuterede i 1967 med 0-0 i en kedelig kamp mod Køge, som venstre wing. "Dengang spillede man nærmest med fem angribere, og pladsen på venstre wing var min. Jeg sparkede lige godt med begge ben, så jeg havde gode muligheder for at skære ind i banen og skyde på mål." 1969 blev et år Aalborg aldrig havde oplevet før. Fodboldmæssigt i hvert fald. "En af de vigtigste kampe på Fyn mod B 1913 blev efter min mening afgørende for, at AaB blev tophold. Vi vandt 2-0, men en meget omdiskuteret situation var temmelig afgørende for resultatet. Jeg blev spillet i dybden, meget dybt, og stormede efter bolden. Nåede den helt nede ved baglinjen. Den dag i dag ved jeg ikke, om bolden var ude, B 1913's målmand Knud Engedal vinkede den i hvert fald ude, men på Fyn kan linjevogteren ikke se gennem to målstolper og en målmand, så han vinkede ikke. Jeg holdt balancen og trak tilbage i banen, mens Knud Engedal stadig stod og vinkede, fik bolden lagt til rette til mit højre ben, og tyrede den op i nettaget med et brag. AaB havde vundet 2-0 og nu gik toget mod guldet, som desværre til sidst blev til bronze. Desværre gik vi ned til sidst på grund af en udtalt rovdrift på spillerne. Vi havde alle sammen fuldtidsarbejde samtidig med, at vi trænede tre-fire gange om ugen, om aftenen, og spillede kampe i week-enden. Det fleste af spillerne var repræsenteret på landshold og unionshold, så der blev spillet mange kampe den sæson. Eksempelvis var der seks AaB'ere med på landsholdets tur til Ungarn i 1969." Helten på Nya Ullevi. Ove Flindt Bjerg debuterede på landsholdet med en ny 0-0-kamp på Island i 1970, i øvrigt sammen med en anden AaB'er Jørgen Christensen. For Ove Flindt Bjerg blev det signalet til en fin karriere på landsholdet, og man kan sætte fingeren helt præcis på sekundet, da karrieren, i offentlighedens øjne, gik fra flot til eventyrlig. Nemlig, da Ove scorede sejrsmålet på Nya Ullevi til sejr over svenskerne for første gang på udebane i 39 år. "Svenskerne kom foran som sædvanlig på et mål af deres senere storspiller Roland Sandberg, og på det mål gik de til teen i pausen uden at ane uråd. I anden halvleg vendte krigslykken fuldstændig, og tre minutter efter pausen udlignede Lars Bastrup til 1-1. Svenskerne var endnu ikke kommet sig efter chokket, da Per Røntved blev spillet dybt i venstre side. "Jeg så muligheden fra min midtbaneplads og rykkede direkte ind foran mål. Per Røntved fik bolden ind foran kassen og på rygraden fyrede jeg af og ramte bolden med en helflugter tæt under mål, og den piskede i kassen. I det 49. minut fik et dansk landshold endelig ram på et svensk på deres hjemmebane, og det var vigtigt for forholdet til nabolandet. Dagen efter kom vi hjem til hyldest som vi, der spillede i udenlandske klubber ikke rigtig fik del af, men lufthavnen stod på gloende pæle, da vi skiftede fly. Jeg selv skulle til Karlsruhe." Målet på Nya Ullevi har gjort Ove Flindt til stensikker inventar i danske leksika og et kæmpestort navn i dansk landsholdsfodbolds historie. I dag forestiller man sig ikke, hvor vigtigt det var dengang at besejre de blå/gule, i øvrigt med et landshold, der havde en anden AaB'er, Henning Munk Jensen, som anfører. Pokalmester. "Jeg blev pokalmester i 1970 med AaB. Pokalsejren blev Børge Bachs, og hans præstation var selvfølgelig imponerende. Men vi var altså også 10 andre spillere på holdet, og jeg havde fornøjelsen af at spille over for Lyngbys Carsten Aagaard, der blev kåret som årets pokalfighter. Rart nok at vide, at ens direkte modstander skulle have en sådan hyldest," griner Ove Flindt Bjerg, der også her har skrevet sig ind i dansk fodbolds historie, og AaB's, ved at deltage i pokalfinalen mod AGF i 1987, 17 år efter at han spillede sin første slutkamp. "Når man ser på spillerne fra dengang, var det et rigtig godt hold, men vi var også et meget ungt hold. Harbo og jeg trak gevaldigt op i gennemsnitsalderen. Vi var slet ikke erfarne nok, og da AGF så også skulle have et tvivlsomt straffespark, havde vi ingen chancer. Men vi var i finalen, og det er der ingen, der kan tage fra os. I øvrigt slog vi Herfølge ud i semifinalen efter 1-1 derovre og 2-0 på hjemmebane. Mellem de to danske pokalfinaler har Ove Flindt vundet tre gange med FC Swarovski Tirol, og i begge finaler scorede han sejrsmålet. Spillestil. Af spillestil var Ove Flindt Bjerg meget energisk. Lille hurtig og irriterende for en modstander at spille overfor, og som angriber var han altid en trussel. Et eksempel var en af hans sidste kampe, inden han drog til Østrig, mod Vejle, hvor AaB sejrede med 4-2. Her scorede Flindt'en, som han også kaldtes, to perlemål på to flotte helflugtere. Han scorede i alt 58 turneringsmål for AaB i en karriere, der bragte ham verden rundt, som ikke mange har prøvet. Han sluttede karrieren, hvor den begyndte, nemlig i AaB "Jeg er og bliver AaB'er, selv om Østrig er mit andet hjem. Når man først bliver betaget af den klub, er det for resten af livet," siger Ove Flindt Bjerg. Alligevel spillede han en halv sæson for Nørresundby Boldklub, da han vendte hjem for at afslutte karrieren. "Jeg skyldte Carl Peter Mysager, også kendt som direktør for Hummel, fra Nørresundby en tjeneste, og den betalte jeg ved at spille et halvt år på Solsiden, men selvfølgelig skulle jeg hjem for at spille den røde stribe tilbage i den bedste række igen. Med Peter Rudbæk som træner og nogle garvede drenge på banen, fik vi vendt skuden, og historien gentog sig lidt for mig, da AaB nu igen havde en fabelagtig række talenter på vej. Søren Thorst, Torben Boye, Ole Bach Jensen, Peter Enevoldsen, Søren Larsen og lidt senere Ib Simonsen for at nævne nogen, var helt tydeligt drenge, der ville ofre det der skulle til, og blive store aktiver for AaB." Oprykningerne og en udvisning. "Jeg fik to oprykninger i min karrieres efterår sammen med AaB. Først fra tredje division til anden og så den store dag i Svendborg, hvor klubben vendte tilbage til den bedste række. Høje Bøge Stadion var rød og hvid, og der var linet op til fest. Og der blev fest. Selv om jeg fik annulleret et mål og Torben Boye ikke fik et soleklart straffespark, og selv om Svendborg kom foran 1-0 minuttet efter pausen. De måtte bare slet ikke vinde, og hele holdet kæmpede for sejren, som var en uafgjort, og revisoren fra Hjørring, Henrik Andersen, kom ind og scorede det udlignende mål. AaB var rykket op, og tilskuerne stormede ind på banen, og hyldede spillere og klub. En stor dag for AaB, men endnu ikke færdigt arbejde for mig." "Jeg nappede nemlig en ekstra sæson i den bedste række. Her led jeg den tort at blive smidt ud i premierekampen mod OB efter otte minutters spil, af Henning Lund Sørensen. Der blev dømt frispark til AaB og en OB-spiller, Kim Ziegler, lagde an til at sparke bolden langt væk fra stedet, hvor frisparket skulle tages. Det så jeg og ville forhindre, at OB'erne skulle have den fordel. Jeg satte foden frem for at stoppe sparket, og OB'eren faldt om som skudt. Henning Lund Sørensen faldt for skuespillet, og smed mig direkte ud. Hvad der var endnu værre var, at AaB tabte come-back-kampen med 1-0, med 10 mand i 82 minutter. En stor skuffelse for truppen og folk i byen, der havde set frem til netop den kamp en hel lang vinter igennem." Afslutningen. Ove Flindt Bjerg spillede det meste af en halvsæson og måtte så pludselig se sig degraderet til andetholdet. "Det måtte slutte en dag, og jeg var på vej til at blive 39 år. Jeg spillede videre på andetholdet, og var med til at redde dem i danmarksserien i den allersidste kamp mod Aalborg Chang, hvor jeg scorede et meget afgørende mål i det 46. minut. I pausen var holdet rykket ned, men på mit mål og endnu et i den allersidste halvleg reddede AaB's divisionsreserver for en ydmygende nedrykning foran et meget stort publikum på opvisningsbanen på Hornevej." Året efter sluttede Ove Flindt Bjerg som spiller i AaB med et jysk mesterskab i serie 2. Nummer tre ved Århundredets AaB'er. Ove Flindt Bjerg var selvfølgelig nomineret til titlen Århundredets AaB'er. Her blev han en sikker nummer tre. "Det var med stor stolthed og glæde at jeg fik en tredjeplads af en bedømmerkomite, der udelukkende bestod af folk fra klubben," siger Ove Flindt Bjerg, der var forhindret i at deltage i kåringen på Ambassadeur. "Man kan let få en fornemmelse af, at man er glemt, når man er langt hjemmefra," slutter fodboldsnakken med Ove Flindt Bjerg, der straks hastede tilbage til Østrig, for at tage fat på en ny sæson som træner. AaB - spillede landskampe: 07.07.1970 Island................ 0-0 FC Wacker Innsbruck - spillede landskampe: 25.09.1974 Spanien............ 1-2 03.09.1975 Skotland........... 0-1 12.10.1975 Spanien............ 0-2 Karlsruher SC - spillede landskampe: 11.05.1976 Sverige............. 2-1 25.08.1976 Norge............... 3-0 01.09.1976 Frankrig............ 1-1 22.09.1976 Italien............... 0-1 27.10.1976 Cypern............. 5-0 17.11.1976 Portugal............ 0-1 01.05.1977 Polen............... 1-2 01.06.1977 Norge............... 2-0 15.06.1977 Sverige............. 2-1 21.09.1977 Polen............... 1-4 AaB- spillede landskampe: 16.08.1978 Sverige............ 2-1 25.10.1978 Nordirland........ 1-2 29.08.1979 Finland............ 0-0 12.09.1979 England........... 0-1 AaB - udtaget, men spillede ikke: 26.09.1979 Finland............ 1-0 14.11.1979 Spanien........... 3-1 |
| Årstal | 1987 |
| Fotograf | Ukendt |
| Størrelse | 18x13 cm |
| Materiale | s/h positiv |
| Arkiv | SIFA Idrætshistorisk Samling |