Færgeri med Snoghøj Færgeleje, Snoghøj Gl. Færgegård og Hotel Snoghøjgård
| Nummer | B700181 |
| Type | Billeder |
| Bemærkning | I 1812 bygger Fibiger en bolig ved færgeriet. Der blev ved alle færgeoverfarter udnævnt en officer, som havde til opgave at registrere alle hære og officielle personer - så fx kunne man i optegnelserne se, hvornår Bonaparte rejste over Lillebælt på sin vej til Sverige. Alle skulle også vise pas, men først senere, i en periode, blev også civile registreret. På H.C. Andersens rejser kom han også over Lillebælt, og han udvikler et venskab og har omfattende korrespondance med og om færgefamilien og deres aktiviteter. I Fredericiabogen 2000 fortælles om Hans Christian Riegels, der, efter militær karriere i 1829, køber færgeriet og den smukke hovedbygning opført af Fibiger. Året efter anlægger han planteskole på Færgegårdens jord. I telegrafkontrollør Mengs beretning er der beskrevet en skræmmende fortælling; kommunen har overtaget en have i Snoghøj ned mod vandet. Dens placering egnede sig til at dyrke mange eksotiske planter og træer, som ellers ikke var i Danmark. Haven var efterhånden tilgroet og trængte til oprydning. En gartner mærkede de træer, som skulle blive. Nogle arbejdere tager så ud og fælder alle de mærkede træer. Men tilbage til Fredericiabogen omtales også Christian VIII's besøg og overnatning på Færgegården med inspektion af planteskolen. Musik hørtes i Færgegården. Frøknerne Riegels kunne spille firehændig på to klaverer (taffel) fra den københavnske fabrikant Marshall. Den ældste datter Frederikke blev gift med major Carl Ernst Johan Bülow og lillesøsteren Alba med kaptajn og kammerjunker Casper Schøller. Men hun havde fortryllet de Meza. Han komponerede Jægerpolka helliget det 1. danske jægerkorps tilegnet frøken Alba. Pigerne har i deres opvækst venskab med en datter på Hindsgavl, hvor de nyder at komme i hinandens hjem, der er så forskellige. På Hindsgavl, et stille og roligt hjem og på Færgegården, en international atmosfære med mange mennesker fra røvere til konger og mange flere! Også H.C. Andersen var fortryllet. Ifølge hans breve overnattede han på Færgegården. Da prøjserne belejrede området, drog frøknerne i sikkerhed på Hindsgavl. H.C. Andersen hører, at en officer sender en buket fra haven over til frøknerne på Hindsgavl. Han er noget bestyrtet over det, han skriver det til fire forskellige. Man kan se i brevene, at H.C. Andersen - indtil Strib Fredericia-færgen starter - bor og skriver sammen med og om H.C. Riegels. I hele krigen skriver han meget om krigen. Han er meget optaget af at få fred. H.C. Andersen får breve med informationer omkring, hvordan soldater placeres overalt på Fyn. Han hører om H.C. Riegels lystbåd, som sænkes, før familien forlader færgeriet. Og om hvordan nogle officer hæver den, og de bliver taget først af Lillebælts strøm og så til fange ved Kongebroen. Ligeledes besøger han i 1850 Riegels og derfra kører han til Ryeshøj og ind til Fredericia, hvor han opsøger kaptajn Møller, som giver ham lov til at færdes overalt i fæstningen, specielt ved krigergravene, de gamle kæmpegrave, hvor kan kender flere navngivne. Det er også i den periode, H.C. Andersen skriver sangen "Danmark, mit fædreland", hvor du nok kan finde mange ting fra Fredericia. Det er heller ikke fjernt fra Fredericias historie, at sangen nyfortolkes som "I Danmark er jeg født" af kunstnere som Isam B og Sebastian. Det er således spændende at se noget af baggrunden for Danmaks sangskat. "Danmark, mit Fædreland" opførtes første gang 8. maj 1850 i Casino til fordel for et monument over slaget ved Fredericia, hvor Skandinavisk Selskab afholder en koncert med Henrik Runge og H.C. Andersen. I yderligere information kan du se et takkebrev til officeren, han mødte ved stranden. |
| Periode | 1840 - 1998 |
| Fotograf | Peter Lorends Fangel |
| Materiale | s/h positiv |
| Se på kort |
|
| Arkiv | Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn |
Yderligere indhold
1 Snoghøj Færgeleje og Snoghøj Færgegård og Hotel Snoghøj
Snoghøj Færgegård før nedrivning
1930-1935
1925
Cirka 1864-1910
Omkring 1849
Søg videre i Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn
