| Beskrivelse |
Aalborg Boldspilklub. Vinder af DM.
Jernmanden Ståle Solbakken jubler sammen med holdets fans i Kildeparken.
Ståle Solbakken. Født 27. februar 1968.
58 landskampe, 9 mål. Landsholdsanfører. 2 U-21-landskampe. 5 år hos Grue Idrettslag, 148 kampe. 5 år hos Hamarkameratene, 151 kampe. 4 år hos Lillestrøm Sportsklubb, 126 kampe. AFC Wimbledon, 5 kampe. AaB, 96 kampe. FC København (FCK) dansk mester, 1999. Dansk pokalfinalist, 1999. Deltager ved VM 1998. Læreruddannet.
Ståle Solbakken kom til AaB fra den engelske Premier League-klub, AFC Wimbledon. I løbet af kun 5 kampe havde han haft formidabel succes, og så stor fiasko, at han ikke længere var ønsket på holdet, og han så da en mulighed i at komme til at spille topfodbold i AaB i foråret 1998.
Og spille topfodbold, det var lige, hvad han gjorde i en lang periode. Man skal meget langt tilbage for at finde en spiller, der har været så dominerende og afgørende som Ståle var det i sæsonen 1998-1999 hvor det også blev til en finalekamp i pokalturneringen og klubbens andet danske mesterskab.
Han blev meget populær, og han var så højt på strå, at faldet blev så meget mere smerteligt, da kongen abdicerede. Det startede med en skade og den næste helt sikre formnedgang i starten af sæsonen 1999-2000, og da Ståle Solbakken dermed ytrede ønske om at komme til en udenlandsk klub, dalede hans popularitet nogle grader. Da det så viste sig, at den udenlandske klub endte med at blive FCK, brændte nordmanden alle broer bag sig. Hans karriere i FCK blev dog kort, idet han blev ramt af et alvorligt hjerteanfald under træningen, og efter nogle krisedøgn blev nødt til at indstille karrieren.
I kassen med den.
Larmen er øredøvende på Aalborg Stadion. Ståle Solbakken lægger bolden til rette lige uden for straffesparksfeltet, mens Karim Zaza desperat forsøger at stille en mur op. Stillingen er 3-3 i den forrygende kamp mellem FCK og AaB efter skiftende føringer, og AaB-dominans.
Ståle tager tilløb og bolden kliner sig utageligt op i det fjerneste målhjørne, mens Zaza spræller forgæves. 4-3 til AaB og den mindeværdige kamp slutter med en velfortjent AaB-sejr og stor triumf for Ståle Solbakken, der også havde scoret det udlignende mål til 3-3 mod byens hold.
Karriereforløb.
Ståle begyndte karrieren i den lille fodboldbygd Grue med ca. 6.000 tilskuere, og en fortid i den næstbedste norske fodboldrække. Grue er hans hjemstavnsklub, og herfra blev han købt af Hamarkameratene, der spillede i den næstbedste norske række. Grunden til, at Ståle lige valgte Hamar, var, at han her kunne få den læreruddannelse, han ønskede sig. Efter tre år rykkede Hamarkameratene og Ståle så op i det, der i dag hedder Tippeligaen, og to år senere og efter 151 kampe for klubben fortsatte han til Lillestrøm Sportsklubb, hvor han efter en måned fik sin landsholdsdebut. Han overtog den centrale midtbaneplads hos den ambitiøse norske klub efter Lars Bohinen, der blev solgt til Nottingham Forest FC. Fra Lillestrøm gik turen videre til AFC Wimbledon i den engelske Premier Division og de helt store problemer.
Wimbledon.
Under kontraktforhandlingerne havde manager Joe Kinnear lovet, at Ståle skulle beklæde den centrale midtbaneplads, men da kontrakten var signeret, blæste manageren højt og flot på den mundtlige aftale. Joe Kinnear var stolt over, at have kapret den norske midtbanespiller til en spotpris og pralede af, at Ståle havde en værdi af mindst 2 mio £. 6-7 gange det beløb Wimbledon havde betalt for ham. Ståle spillede i alt 5 kampe for AFC Wimbledon og blev 2 gange kåret som "Man of The Match." Alligevel gik det slet ikke i London. Hvad der reelt skete ved kun Ståle, og han har lovet at tie med handlingsforløbet, men et står fast. Ståle scorede sit eneste mål for Wimbledon mod West Ham United FC, allersidste gang han rørte bolden i en kamp for AFC Wimbledon og i Premier League.
Ståle fik besked på, at han var uønsket på træningsbanen. Han måtte ikke træne med hverken første-, andet- eller tredjeholdet, så der var ikke megen glamour over opholdet hos Wimbledon. "Det ville nok have været anderledes i dag," siger Ståle, "nu hvor "Drillo" er manager i klubben. Men jeg længtes bare efter at spille, så jeg så mig om efter en anden klub. Det var vel også det Joe Kinnear ønskede, men de fleste spillermarkeder rundt omkring i Europa var lukkede. Jeg havde hørt om Aalborg og kendte intet til AaB, men da klubben henvendte sig ved træner Hans Backe, var jeg selvfølgelig straks interesseret. Jeg ville spille fodbold."
Tiden i AaB.
"Jeg kom til en klub, der lige havde fået ny træner, og han havde indført nye træningsprincipper, der havde været ukendt for spillerne, men jeg så tidligt, at der var store muligheder, stort potentiale, i klubben og spillerne. Men jeg vidste ingenting om AaB. Jeg vidste, at de havde Hans Backe som træner, og ham kendte jeg ikke specielt godt. Jeg snakkede et par gange med Hans i telefonen, og vidste derfor, at AaB var interesseret i en aftale med mig. Så jeg fik besked om at sætte mig på flyet og der fra gik det hurtigt." Ståle kom til Aalborg en uge før sæsonstarten og debuterede i en træningskamp mod IFK Göteborg, som vandt 3-0.
"Det var og er min måde at spille på at søge mod bolden og tage ansvar, så det gjorde jeg lige fra starten, og det kan godt være der var et hieraki, men det var der ingen, der sagde til mig," skraldgriner Ståle, og han tog sig heller ikke af det. "Det første halve år var sportsligt svært, men jeg var så glad for at få lov til at spille fodbold igen, at det kom i anden række for mig. Og egentlig synes jeg også, at der ret hurtigt tegnede sig et spændende billede af et hold med potentiale. Samtidig fandt jeg ud af, at jeg var kommet til en fodboldby. Det vidste jeg ikke, da jeg skrev kontrakt, og jeg blev straks meget glad og tilfreds med Aalborg Stadion og AaB's publikum, så selv om vi tabte nogle kampe, var jeg en lykkelig mand. Og vi sluttede da også sæsonen 1998-1999 med at vinde flere kampe, så det var med en gryende optimisme vi gik til sæsonen 1999-2000.
"Jeg havde ikke regnet med, at vi blev mestre".
"Selv om vi sluttede godt i sæsonen 1998-1999, havde jeg nu ikke regnet med, at vi skulle blive mestre. En plads omkring 3 eller 4 syntes inden sæsonstarten som et realistisk bud. Vi sagde jo farvel til to individualister som Jesper Grønkjær og Søren Andersen, men det gav et stærkere hold, og hvis ikke Dan Sahlin var blevet så hurtigt skadet, kunne vi let have vundet med en 10-12 point. AaB og dansk fodbold gik glip af noget, med den ulykkelige operation. Jeg kendte ikke hverken Jozo eller Anders Andersson i forvejen, men jeg blev spurgt om, hvad jeg syntes om Frank Strandli, og ham har jeg anbefalet." "Vi spillede så en lang række kampe uden nederlag, og specielt på Aalborg Stadion havde vi en fornemmelse af, at vi bare ikke kunne tabe. Vi gjorde hvad der passede os på det tidspunkt. Vi havde ingen skader og kun få karantæner, i modsætning til det efterår vi nu er midt i." Ståle skal afsone karantæne i den første kamp mod FCK, og da der er plads til et par advarsler i foråret, lover Ståle, at der ikke bliver flere hviledage til ham i dette forår.
"Jeg er med for at tage ansvar, og det er en dejlig fornemmelse, når det lykkes. Man kan ikke forvente, at de unge spillere skal tage ansvaret i en så vigtig kamp som 4-3 sejren over FCK. Det må være de garvede som jeg selv, og det er en ubeskrivelig følelse, når det så lykkes."
Pokalfinalen.
"Det var selvfølgelig en stor skuffelse, at vi spillede så dårligt i pokalfinalen mod Akademisk Boldklub (AB), men her bagefter er det vel til at bære. Vi rejste os fra skuffelsen og fik de nødvendige point til et dejligt mesterskab. Det første i min karriere. Jeg var meget imponeret over den store publikumsopbakning i Parken. Det store stadion var jo totalt domineret af AaB-fans. Det må have været et imponerende optog gennem det ganske land, og godt der ikke blev uro ovenpå nederlaget."
Ingen skader, tak
"Hvis vi skal gentage triumfen fra sidste år er der efter min mening tre faktorer, der skal være til stede. Vi skal have et skadesfrit mandskab, ikke mange karantæner og vi skal spille bedre på udebane. Så vil vi komme i top tre hvor alt kan ske i de sidste kampe, og så kan jeg ikke se hvorfor det ikke skulle kunne blive AaB, der beholder pokalen, der er så flot i pokalskabet på Hornevej. Vi ser den hver eneste dag til frokost på AaB."
Fremtiden for AaB.
"AaB's trup er meget stærk, men den er sårbar i bredden. Derfor er det vigtigt, at der kommer nye friske ansigter til fra ungdomsrækkerne. Det er derfor godt for AaB, at der er kommet et par nye friske unge spillere omkring truppen. Michael Silberbauer og Thomas Augustinussen giver spændende fremtidsløfter, men de skal lige have et års tid eller mere, inden man kan forvente at de for alvor presser sig på til FKL-holdet. Det er svært at komme fra ynglingeholdet, og træde ind i et topholds divisionstrup. Men med lidt tålmodighed skal det nok gå," siger Ståle, der er blevet forsinket på AaB. Han plejer at køre hjem med naboen Frank Strandli, og Frank er smuttet hjem til kødgryderne.
Ståle får et lift.
Vi tilbyder Ståle et lift og fortsætter så snakken lidt endnu. "Der er stadig meget at gøre for AaB. Klubben skal indarbejde kontinuitet i truppen. der skal tages en beslutning om, at sådan skal vi spille, og så skal alle holdene i klubben målrettet arbejde frem mod at indarbejde den spillestil, der nu synes rigtig. Fremtiden ser lys ud for AaB. I fremtiden vil Brøndby IF og FCK blive de store konkurrenter til AaB, og især FCK kan blive en stormagt. Men AaB har alle muligheder for at blive i toppen. Fodboldkulturen, opbakningen, tilskuerne, økonomien. Alt er på plads til at AaB kan fortsætte helt på toppen i dansk fodbold. Aalborg kan snildt holde trit med københavnerklubberne. Og man skal ikke lade sig slå ud af et underskud af og til. Det kan være nødvendigt for at sætte sig fast i toppen af dansk fodbold." |
