Gribskovlejren, Mårum
| Nummer | A916 |
| Type | Arkivalier |
| Arkivskaber | Gribskovlejren, Mårum |
| Beskrivelse | Institution |
| Bemærkning | Militærnægterlejr oprettet 1918 under Marineministeriet.
I 1917 vedtoges den første lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde. Lovforslaget kom fra Indenrigsministeriet, men Landstinget gennemtvang, at Forsvarsministeriet skulle forvalte ordningen. Hidtil havde Forsvaret administreret sig igennem religiøst begrundede ønsker om lørdagsfrihed (adventister, jøder), men i 1913 kom man ud for en værnepligtig, der gav ikke-religiøse samvittighedsgrunde til ikke at ville bære våben. En værnepligtigs sultestrejke vakte ubehagelig opsigt, og de omfattende indkaldelser til sikringsstyrken under verdenskrigen udløste flere tilfælde af "konsekvent militærnægtelse". Loven, der i vidt omfang var inspireret af den ordning, som det krigsførende England indførte i 1916, stillede store krav til beviset for, at den værnepligtiges samvittighed forbød ham at bære våben. Militærnægteres tjenestetid fastsattes til 2 år, betydeligt længere tid end militærtjenesten. Lovens praktiske betydning blev da også ringe. Da den var til revision i 1933, havde kun ialt 50 værnepligtige været militærnægtere. Det fremkaldte spydigheder, da det i 1920'erne oplystes, at 6 mand passede Danmarks eneste militærnægter i Gribskovlejren. (Kilde: http://www.im.dk/publikationer/historie_inm/ren.htm) 16/09/1918 Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde træder i kraft. I løbet af sommeren 1918 opføres tre små barakker ved Esbønderup i Gribskov og syd for Viborg til indkvartering af militærnægtere, som skal udføre skovarbejde under statens opsyn. Indenrigsminister Poul Sørensen i en militærnægterlejr i foråret 1968. Poul Sørensen tillod værnepligtige at blive militærnægtere af politiske grunde, og antallet af militærnægtere steg voldsomt. Det holdt sig en tid mellem 2.000 og 3.000 værnepligtige. Der var tit uro i lejrene, som blev afbrændt eller ramt af hærværk, og hvis personale udsattes for grov chikane. Lejrtjeneste blev gradvis erstattet af udstationering til museer, sociale institutioner m.v. og lejrene blev efterhånden nedlagt. Den sidste - Gribskovlejren - blev overtaget af kriminalforsorgen i 1980'erne. Den konservative Poul Sørensen var en drøj provokation for de venstreorienterede militærnægtere, men han tog pippet fra dem ved at tale om sine kommunistiske venner og bekendte fra modstandskampen. Da militærnægterne hævdede at spilde tiden med at arbejde i Gribskov og Kompedal plantage, fik Poul Sørensen latteren til at runge med bemærkningen: "Jeg tror, De undervurderer værdien af Deres skovarbejde". (Kilde: http://www.im.dk/publikationer/historie_inm/ren.htm) 01/04/1984 Militærnægterlejren i Gribskov lukkes. Kriminalforsorgen overtager Gribskovlejren ca. medio 1984 Nedlagt som statsfængsel dec. 2001. Har derefter fungeret periodevis som børneasylcenter. A.354/1983 Journalnummer: 2016/19 2015/99 Institution: Gribskovlejren, Mårum Politi/ told/ retsvæsen/ militær |
| Periode | 1934 - 2008 |
| Se på kort |
|
| Arkiv | Gribskov Arkiv |
Yderligere indhold
