| Bemærkning |
Afskrift af sognebeskrivelsen:
Fortidsmindet er fredet i 1970 og 1986
TINGLYST: Voldstedet består af en ca. 60 x 60 m. stor firesidet banke, hvis kanter i øst, syd og vest flankeres af en 5-8 m. bred jordvold, hvis topflade ligger 1,5-3 m. over de sænkninger i terrænnet, der omgiver voldstedet. På banken er frilagt syldsten og murværk fra et trefløjet anlæg, og 3 kældre, nemlig 2 i vestfløjen og 1 i nordfløjen, er udgravet til en dybde af ca. 2 m. under terræn. Voldstedet er græsklædt med spredte løvtræer langs kanterne. Det ligger i skov- afdeling 194. Fredningsgrænsen forløber 20 m. fra bankens fod. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Ruinerne må ikke fjernes, og restaurering samt opmuring (evt. tildækning) af disse må kun ske efter rigsantikvarens anvisning.
Mindesmærke tilknyttet: Mindestenen for Frederik VII. Stenen skulle være rejst der hvor kongen havde sit telt stående da ruinen blev udgravet.
Stenen var en tidligere dæksten over et sløjfet langdyssekammer ved Unnerup, Vejby Sogn -år 1874. (Se sognebeskrivelsen for Vejby Sogn, SB15.)
Broen over voldgraven, der er fra 1974, er blevet udskiftet i oktober 2003. I den forbindelse er der fundet rester af endnu en bro i voldgravens syd-østlige hjørne. Rester af en bro fra 1100-tallet, under den nuværende, blev fundet under Nationalmuseets tømning af voldgraven for sand i 1974. Sandet stammede fra Frederik VII udgravning af ruinen i 1849, hvor han lod voldgraven opfylde med bortgravet sand.
Se artikel i Frederiksborg Amts Avis, 2. sektion, onsdag den 15. oktober 2003.
Før1161 Ærkebiskob Eskild ville her grundlægge et samfund af Karteusere - Opkaldt efter klosteret Chartreuse i en barsk og mørk alpedal i Frankrig. Karteuserne overgik alle andre munke i streng levevis: De spiste intet kød, sang sjældent under deres gudstjenester og gik tavse om mellem hverandre. Asserbo bliver lagt under Esrum Kloster.
1161 Under en strid med Valdemar I må Eskild forlade landet og Absalon overtager Eskilds planer samt Asserbo.
1163 Eskild henvender sig til Frankrigs Karteusere og lover dem en stor fremtid i Danmark. Nogle munke kom virkelig til landet, og Absalon overdrog dem Asserbo.Munkene blev dog snart trætte af at være her. Ingen forstod dem, og de forstod ingen. Selv om de havde en streng levevis, blev det dog alligevel for meget for dem, og de drog efter kort tid tilbage til Frankrig.
Efter1163 Ved mageskifte tilfalder gården Sorø kloster og efterhånden, som der erhverves mere og mere gods (bl.a. Torup landsby), blev der oprette en stor ladegård. I midten af 1200-årene omtales Asserbo som landsby.
1432 Rigsråd Peder Oxe d.æ., en indvandret tysk adelsmand, der var den første lensmand på Krogen, fik Asserbo samt Helsingborg i forlening, og Asserbo blev hans herresæde. Nord- og vestfløjs kældre kan meget vel være opført af ham.
1451 Johan Oxe, søn af Peder Oxe, sidder på Asserbo til sin død omkring 1490, hvor sønnen Oluf Oxe overtager.
Ca.1490 Oluf Oxe sælger gården til rigshofmester Poul Laxmand. De kommer efter kort tid i stridighed om handlens gyldighed.
1492 Laxmand er bortrejst, men har sørget for at gården er under kong Hans' særlige be-skyttelse. Oluf Oxe trænger ind på Asserbo, hvor han røver og plyndrer.
1493 Først i slutningen af året kommer et endeligt forlig i stand.
1502 Poul Laxmand myrdes på Højbro plads og bliver kort efter sigtet af kongen for for-rædderi og dømmes for landsforrædderi, hvorved alt hans gods tilfalder kongen. Først flere år efter kommer lykkes det Laxmands arvinger at komme i besiddelse af Asserbo.
1560 Ved mageskifte tilfalder gården kongen.
Ca.1700 I begyndelsen af 1700-årerne bliver de omkringliggende landsbyer lagt øde af sandflugten og Asserbo mister sit eksistensgrundlag. Gården bliver forladt og bygningerne nedrevet. Spor tyder på at nord- og vestfløjen er ødelagt ved brand.
1849 Frederik VII leder 12 mand af garden til hest under udgravningen af Asserbo. Datoen er 10. Juni - 27. Juli. Det er midt under treårskrigen - slaget ved Fredericia raser og der aftales en ny 6 mdr.'s våbenstilstand mellem Danmark og Preussen mens kongen "graver ud". Det bortgravede materiale udkastes i voldgraven, hvorved denne opfyldes.
1852 Ruinerne står under vand og bliver på bl.a. Inspecteur over de Antiqvariske, nationale Mindesmærker i Danmark, Worsaae' foranledning drænet for vand.
1868 Forhandling om murenes beklædning med slyngplanter
1892/93 Vedligeholdelsen af Asserbo kommer på finansloven.
1974Nationalmuseet udgraver voldgraven og man finder nord for portgennemkørslen i ruinens nordfløj resterne af en bro. To rækker svære egepæle og andet egetømmer, samt et brohoved af kampesten og træ. Endvidere fandt man en række svære egepæle i gravens sydvest-del.
Bemærkninger til de enkelte bygninger.
Nordfløjen: Anlæggets ældste bygning, der indeholder to byggeperioder - Det oprindelige kælderrum på 10,6 x 6,6 m, som senere er blevet udvidet med ca. 4 m mod øst. Rester af nicher fundet i murene. I vestmuren er der rester af en lysåbning ud mod portgennemkørslen, og i sydmuren er der også rester af endnu en lysåbning. Øst herfor har en muret trappe via en nu tilmuret dør givet adgang til gården. En samling store kampesten i det indvendige hjørne mellem nord- og østfløjen blev i forbindelse med udgravningen i 1849, tolket som fundamentet for et trappetårn, der skal have givet adgang til fløjenes øvre stokværk(er).
Porten: Murene har været forlænget, såvel indad mod gårdspladsen som udad mod broen, hvor der måske kan have været et fremspringende porthus.
Tårnet: Rummet har haft ni murede piller der har båret fire krydshvælv og måske et tøndehvælv i dørfaget. Den oprindelige trappe har været østligst i sydmuren.
Vestfløjen: Adgangen til kælderen er foregået fra gårdspladsen.
Sydfløjen: Lidt vest for fløjens midte er der et stensat rektangulært rum, antagelig en lille opbevaringskælder. Ellers er fløjen uden kælder.
Østfløj: Fløjen er uden kælder. Sammen med sydfløjen er det tænkeligt at køkkenet, borgerstuen, bryggerset m.m. har været her.
I 2006 restaurerede Nationalmuseet ruinen i Asserbo.
Se FAA 22. juni 2006 - 2. sektion.
59/1986
2022/49
Ramløse-Annisse sognekommune
Journalnummer:
Kultur og minde: Asserbo Ruin, SB 031 Tibirke Sogn Bygninger/ruiner
Forening: Asserbo Slotsruin Kultur/ hobby |
