Egensevej 200, Egense Kloster Luftfoto
| Nummer | B14023 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Egensevej 200, Egense Kloster
Luftfoto |
| Bemærkning | Her ejet af Konsul O. Klingenberg senere sønnen H.O. Klingenberg og nu dennes sønner, som ikke beboer stedet, der drives af en bestyrer.
EJERE: Mariager Kloster 1536 Kronen 1661 Ove Gieddes arvinger ca. 1680 Jens Lassen 1727 Thøger Lassen 1729 E. og H. Wraae 1748 Peder Lassen 1803 J. M. de Neergaard 1813 - 65 Forskellige ejere 1865 H. G. Grüner 1896 V. J. N. Sønnichsen 1935 A. Bruun 1937 O. Klingenberg 1961 H. O. Klingenberg Nu sønnerne Hans og Kasper Klingenberg Egensekloster: Mou sogn, Fleskum herred, Aalborg amt. Denne gård er uskyldig kommen til klosters navn og aldrig været det, men fordi den i gamle tider, med det meste gods i Mou sogn, har hørt til Mariager Kloster og været en avlsgård og hovedgård for det bøndergods, som bemeldte kloster havde der i egnen, er den af almuen bleven kaldet klosteret, og siden har beholdt dette navn. Således hedder det 1769 i Pontoppidans Danske Atlas, og det rummer vistnok den hele sandhed om gårdens oprindelse. Mariager Kloster hørte som birgittinerkloster til vore yngste klostre. Det overtog det nedlagte benediktinerkloster Glenstrups gods, heriblandt Mou kirke, og det synes derfor nærliggende at antage, at også det jordegods i Egense, der dannede grundlag for avlsgården, allerede da var gejstlig ejendom. Men intet nærmere kan siges om, hvornår gården er opstået. Et eget birk udgjorde klosterets gods i Mou lige til 1687. For klosteret har besiddelserne her i kystegnen haft en særlig betydning på grund af fiskeriet, der sikrede de fromme søstre og brødre de nødvendige forsyninger til fastetiden; også senere indgår fisk af alle arter i bøndernes landgilde-afgifter. Allerede 1524 klagede klosteret til kongen over, at biskop Jørgen Friis i Viborg og hans kapitel så godt som dagligt lod inddrive i Fjeldmind og Mou skove med 150 vogne og ophuggede og bortkørte skoven og nedkørte engene« — og efter Kejserkrigen 1627 - 29 var Mou og Egense skove så ganske forhuggede, at det ikke var muligt at tælle stubbene, da alle de bedste træer var fældede. Som en del af Mariager Klosters gods forblev Egensekloster også efter, at kronen ved reformationen havde overtaget dette, men 1661 blev »Eigens Clostergaard« tillige med 12 gårde og 16 bol i Mou, 11 gårde i Dokkedal samt huse, steder, enge, Mou egeskov og færgested, foruden ålegårds-og bundgarnsstader ud for Egense, Mou og Dokkedal — ialt 170 tdr. htk. af Mou birk — udlagt til rigsadmiral Ove Gieddes arvinger, til gengæld for jordegods i Skåne, der var afstået til kronen som led i den såkaldte bornholmske ækvivalens. Ret længe har de næppe beholdt Egensekloster, der allerede 1680 nævnes som en hovedgård, der tilhørte den bekendte landsdommer i Fyn, admiralitetsråd Jens Lassen, en af kronens hovedkreditorer, der havde fået udlagt et vældigt fynsk jordegods for sine fordringer, og efter hans død 1706 sønnen, kancelliråd Christian Lasson, hvis arvinger 1727 solgte den med 6 tdr. hovedgårdshartkorn (det dyrkede areal var 1688 blot 24 tdr. Id.) og 110 tdr. bøndergods, endvidere »veiderne« (sømærkerne ved indløbet til Limfjorden) samt to ålegårds- og 24 bundgarnsstader, for 8.000 rdl. cour. til forpagter på Aalborg Vester Ladegaard, Thøger Lassen. Denne skøder 1729, efter at have overtaget Høstemark, gård og gods (nu ialt blot 44 tdr. htk. samt veiderne) til sine svogre Erik og Hans Lauritzen Wraae. Efter sidstnævntes død 1738 solgte Erik Wraae 1748 gården for 4.500 rdl. til søstersønnen Peder Lassen på Høstemark, med hvilken gård Egense-kloster var forenet til 1813. Erik Wraae forbeholdt sig »skikkelig logemente og ophold min livs tid, med øl og mad, lys og varme« enten på Egensekloster, Høstemark eller Vester Ladegaard, »og om jeg skulle forlange en ridehest på foder og græs, må samme mig ikke nægtes«. Efter Peder Lassens død 1781 beholdt enken gårdene, til hun 1803 ved auktion solgte dem til Johan Michael de Neergaard, der 1804 udskiftede og egaliserede Egense bys 20 gårde og 19 huse; han skødede 1813 Egensekloster for 105.000 rdl. til overretsassessor Peder Østergaard, hvis enke 1816 solgte gården til løjtnant Knud Linde. 1826 blev den imidlertid stillet til auktion af panthaveren, etatsråd Peter Johansen de Neergaard til Gunderslevholm, og solgt med 6 og 38 tdr. htk. til forpagter, kystbefalingsmand Christian Mørck, der opdyrkede et areal af skoven. Han døde 1840, og ejerne skiftede nu hurtigt: cand. phil. C. F. Branth, M. Larsen til Rødslet, 1847 agent Hertz, København, der frasolgte godset, 1853 H. C. Grønbeck, men 1865 blev gården af Horsens Sparekasse solgt til oberstløjtnant, kammerherre Hans Gustav Grüner, der også ejede Høstemark, og han ofrede meget på ejendommen. De dårligste jorder blev tilplantet, og 1884 opførte han den endnu stående, monumentalt og kønt udformede trefløjede ladegård. Kammerherren solgte året for sin død 1897 Egensekloster for 60.000 kr. til godsforvalter V. J. N. Sønnichsen, efter hvis død 1934 boet solgte til forpagter A. Bruun, der i 1937 solgte den noget forfaldne ejendom for 99.000 kr. til konsul Ole Klingenberg, Aalborg. Han døde 1960, og sønnen, konsul Hans Ole Klingenberg ejer nu den 395 tdr. Id. store gård, hvoraf halvdelen er skov. Siden konsul Klingenberg overtog Egensekloster, er ejendommen blevet meget forbedret; vandlidende jorder er drænet og ladegården moderniseret. Hovedbygningen, en venlig, lav hvidkalket længe med et tårnagtigt indgangsparti mod gården og bred gavlkvist mod haven, er blevet gennemgribende restaureret ved kgl. bygningsinspektør, professor Preben Hansen i to omgange; 1938 udvortes, hvor bl. a. et par af Sønnichsen tilbyggede tårnagtige karnapper fjernedes — og 1962 indvortes, hvor en moderne og smagfuld beboelse er indrettet. Bygningens alder er uvis — antagelig er den opført i tiden omkring 1800, muligvis af J. M. de Neergaard. Over indgangen sidder en gammel kalkstensplade, hvis latinske indskrift (Conv. Sor. Frair. Mon. Ast. Marie Acer. Clavst. Egense. ANN. MDLX. DC. FVND.) beretter at »Søster- og Brødreklosteret Mariager grundlagde Egense i året 1560«, en næppe helt korrekt meddelelse, som vi ikke kan kontrollere. (Danske Slotte og Herregaarde) |
| Årstal | 1950 |
| Fotograf | Sylvest Jensen/Det Kongelige Bibliotek |
| Materiale | digital optagelse |
| Se på kort |
|
| Arkiv | Lokalhistorisk Arkiv Sejlflod |
Søg videre i Lokalhistorisk Arkiv Sejlflod
