| Beskrivelse |
Det har stået i avisen.
Fra arkivets avisudklipssamling.
AVISUDKLIP:
Freddys fisk og krybdyr blev en attraktion - i ni år...
Mens de to legesyge sæler nysgerrigt ser til, stopper han brat op og begynder at gnide på en dugget glasvæg
— som om han nægter at tro sine øjne:
— Jamen.dén er jo død!
Selv om den forbløffede mand — Freddy Brøgger — for tiden har travlt med at skille sig af med sine mange hundrede dyr, var det ikke just på dén måde, han havde håbet at sige farvel til sin knap to meter lange nilkrokodille.
—Jeg forstår det ikke... da jeg fodrede den i aftes, fejlede den intet, funderer Freddy, mens han trækker det cirka et hundrede kilo tunge krybdyr op af bassinet.
—Men krokodiller er følsomme dyr, så den har måske fået hjertestop, fordi tingene er meget anderledes, end de plejer at være.
At »tingene« skifter karakter ses tydeligt i de cirka 250 kvadratmeter bondegårds--lokaler, som i ni år har rummet Århus Akvarium på Tingskov Allé i Tranbjerg.
Murbrokker og gammelt tømmer flyder på gangene mellem de delvis tomme akvarier og terrarier, og besøgende bliver venligt afvist ved billetlugen: »Desværre... vi holder ophørsudsalg«.
Sammen med hustruen Inger Lise er Freddy i færd med at nedbryde sit livsværk: Århus' eneste turistattraktion med levende dyr!
—Selvfølgelig ærgrer det os, at vi Ikke har kunnet finde et andet egnet sted til Århus Akvarium, men sådan skulle det altså gå, konstaterer Freddy uden at komme med skarpe bebrejdelser mod kommunen, som »forgæves« har ført årelange forhandlinger med.
—Når vi om et par uger er færdige med at rive det hele ned og har fået afsat alle dyrene til zoologiske haver og andre, melder vi os i de arbejdsløses rækker... og så viser der sig nok et eller andet, vi kan give os til.
Freddy tygger et par sekunder på sin udtalelse, hvorefter han tilføjer:
—Men det bliver helt mærkeligt at holde fri, for nu har vi i ni år været herude hver eneste dag. Dyrene skal jo også fodres juleaften...
Historien om Århus Akvarium er beretningen om en drengedrøm, som blev til virkelighed — efter mange års forberedelser. -
—Da jeg var 12 år, tog mine forældre mig med til Danmarks Akvarium i København, og efter den tur drømte jeg videre om at blive frømand og opbygge en lignende seværdighed, forklarer Freddy.
—Jeg blev ved med at købe større og større akvarier, og da jeg fik en kæreste — min kone — fyldte jeg hendes værelse med flotte, eksotiske fisk.
Senere begyndte jeg at regne på mine planer og lægge budgetter for et offentligt tilgængeligt akvarium, og derefter gik jeg i gang med selve projektet.
Freddy brugte det meste af sin fritid i fem år på at bygge akvarier — hovedsagelig i størrelsen 1050 liter — og mens han i dagtimerne passede sit arbejde som chauffør, holdt han udkig efter et egnet sted.
—Min kone og jeg har aldrig brugt flere penge, end vi tjener, så vi fik langsomt fyldt nogle bankbøger op. Derfor var det økonomiske grundlag i orden, da vi den 1. september 1979 kunne slå døren op til Århus Akvarium...
Freddy kigger lidt vemodigt rundt i nedbrydningsrodet, mens han forsøger at forestille sig, hvordan der så ud — dengang!
—Sådan noget som det her går altid op og ned, men i det store og hele har vi været godt tilfredse, siger han.
—Antallet af besøgende har været helt oppe på knap 40.000 årligt, og vi har kunnet leve... ganske udmærket.
I modsætning til så mange andre dyre-attraktioner har vort akvarium kunnet køre rundt uden en eneste krone i offentligt tilskud.
Om vinteren hår vi trukket på kassekreditten, og især i årets syvende måned er pengene kommet hjem, både til at dække gælden og vore private omkostninger.
Når familien Brøgger drejer nøglen for sidste gang onsdag 30. november, vil de have en masse levende minder — på en fire timer lang film.
-Jeg har netop taget de sidste billeder, så vi på vore gamle dage kan se, hvor store fiskene, skildpadderne, krokodillerne, sælerne og de andre dyr nåede at blive, inden vi måtte skille os af med dem, fortsætter Freddy.
-Desuden har jeg lavet en film, hvor jeg selv sidder foran kameraet og fortæller hele historien om Århus Akvarium.
------------
--- Har I lukket???
Skuffelsen lyser ud af ansigtet på den middelaldrende kvinde, da hus sammen med tre tyske venner bliver afvist ved den lille billetluge på Tngskov Allé.
---- Når vi nu er her, ka' vi så ikke få lov til at gå en hurtig omgang inde i bygningen? forsøger hun, fordi hun ikke har forstået det definitive indhold i ordet »lukket«.
—Desværre... der er ikke ret meget at se. Mange af dyrene er solgt og flyttet til zoologiske haver og andre akvarier her i landet.
—Jamen, ska' Århus da ikke længere have et akvarium, fortsætter kvinden med nærmest vantro øjne.
— Desværre ikke... I hvert fald ikke inden for den nærmeste fremtid, svarer Freddy på sin sædvanlige, sindige facon,
frode-.
--------------------- |
