Eventyrlige dage. Levnedsskildring af Niels Faurskov, Sleth teglværk.1944.

Nummer U70591
Type Billeder
Beskrivelse
Det har stået i avisen.
Fra arkivets avisudklipssamling

AVISUDKLIP:
EVENTYRLIGE DAGE

Vi fortsætter i Dag vor Serie:Eventyrlige Dage

Tekst: Ib Paulsen

FORMAND NIELS FAURSKOV, . Sleth Teglværk ved Tranbjerg, er gammel »Georg Stage«-Dreng, hvad der er bemærkelsesværdigt, fordi han som 12-aarig kom ud at »tjene Bønder«, Senere fik han Plads paa Herregaarden »Jernit«, men det var ham ' ikke nok bare at pløje Agerfurer.
I 1908 entrede han som Elev Skoleskibet »Georg Stage« og har som alle Drenge, " der kom til Søs paa den Maade. mange : gode Minder fra Skoleskibet.
Det er det lille Hverdagseventyr om unge Gutter ' med vældig Livslyst og ingen Penge, ' om stor Drengetaknemlighed for Folk, der viste dem Venligheder i Form af ^ Cigaretter. Chokoladeborde men bugnende Wienerbrødsbjerge og Erindringer om fornemme Besøg. Mange har haft de samme Glæder som Niels Faurskov. Efter Uddannelsen paa »Georg Stage« blev han med en Del af sine Kammerater afmønstret i skotsk Havn og tog til Liverpool for at søge Hspe. Den kom hurtigt, og snart stak han i Søen med norsk Bark »Valborg«, som i Cardiff havde lastet Briketter ti! Puerto Cabelio i Venezuela. Han fik gode Kammerater blandt Mandskabet. En norsk Matros var Specialist i at male flotte Skilderier paa Indersiden af Skibskistelaagene, en anden fremstillede Spillekort, og Frivagten blev brugt Jif Poker med Pladetobak som Indsats, rigtigt Langfarerliv, som man kender det fra Søromaner. Et Orkester manglede heller ikke ombord. Alle Instrumenter, bortset fra en Harmonika, blev lavet af Søfolkene. Puerto Cabeilo blev ^ naaet i god Behold. Næste Havn var ^ Yarmouth i Canada.

Mandskabet i Fængsel
Her nægtede Mandskabet en Morgen at tørne ud med den Motivering, at Kosten var sløj og Skibet ikke sødygtigt til den forestaaende lange Rejse til Buenos Aires. En Besigtigelseskcmité af Kaptajner fra Skibe i Havnen afsagde en Kendelse, som resulterede i Mandskabets „Arrestation.
Bortset fra Tømmermanden, en Jungmand og unge Faurskov blev Kammeraterne ført i Land og fik
Lov at slaa Sten, men Humøret var højt. Ved Afsejlingen blev Flokken, belagt med Haandjern, atter ført ud til 1:
Barken i Politibaade. Man skulde tro, at de kom med Nag og oplagt til Ballade, men det var ikke Tilfældet. De havde haft det fornøjeligt i Yarmouth Arrest.
I Buenos Aires blev Matroserne afmønstrede, men Kaptajnen vilde ikke give Slip paa den billige Arbejdskraft, Faurskov og hans Kammerat repræsenterede ombord, saa de besluttede sig til at rømme. En Nat, da Faurskov havde Vagt, kom Styrmanden, en Kæmpe fra Stavanger, fuld ombord og lod sin ene Lab dale paa Danskerens syndige Hoved, fordi han var gaaet i Kabyssen for at brygge sig en Kop Kaffe. Beslutningen om at rømme blev fuldført faa Dage efter. Flugten foregik med Sporvogn til Buenos Aires' Bygrænse, og derfra videre til Fods og med Godstog mod det Indre af Landet.

Festen for Landels Løsrivelse
, — Vi fik langt om længe Arbejde i en By ved Navn Gandara, fortæller Faurskov, og blev i halvandet Aar.
I denne Periode oplevede jeg 100 Aars Dagen for Argentinas Løsrivelse fra Spanien og stod den 25. Maj 1910 sammen med Titusinder andre paa Plaza Ventecineo de Maya udfor Præsidentboligen i Buenos Aires. Militær paraderede, og stor var min Forbavselse, da jeg umiddelbart efter Processionen fik Øje paa Styrmand Kristensen fra »Georg Stage« i Spidsen for et Hold " Elever fra Skoleskibet »Viking«, med hvilket han nu sejlede. Jeg fulgte efter og stod paa Kajen og betragtede Skibet, indtil Styrmanden pludselig raabte; »Hammel!« og vinkede mig ombord. Det var mit gamle Kendenavn fra »Georg Stage«. Vi fik en hyggelig Stund sammen.
Fra Gandara rejste jeg til Tandil og var Fyrbøder paa et stort Tærskeværk. I denne By var mange Danske, bl. a. en Pensionatsværtinde, Madam Olsen, som af og til gav ægte, danske Pandekager. Siden fik jeg Plads hos en dansk Landmand, Chr. Skou ved El Perdido, og blev der i tre Aar.
Høsten var et Slid, og Folk fra mange Nationer deltog. Vi havde ca. 18 Timers Arbejdsdag. Ved El Perdido oplevede jeg syd-amerikansk Strudsejagt. Den foregik til Hest og var forrygende spændende. Vi jog Strudsene frem og tilbage, til de var saa udmattede, at de Indfødte kunde ride op i Nærheden af dem og med en Kasteslynge, forsynet med tre Kugler, »laase« Benene under dem. Saa var de leverede. De Indfødte var Eksperter i denne Form for Jagt.
Efter Høstslidet fulgte en stor Folkefest. Fra nær og fjern strømmede Argentinerne og deres Folk til Gaarden. Der var rejst Boder, og der blev drukket, danset og handlet fra Morgen til Aften i tre Dage. Det var en noget an¬den Form for Høstfest, end vi kender det herhjemme, men vi morede os dejligt. Paa de vældige Afstande i det indre Argentina ser Folk ikke hinanden saa ofte og benytter gerne Lejligheden til at mødes. Men da havde Høsten og Tærskningen ogsaa varet det meste af tre Maaneder, saa man trængte til at Bo, slappe lidt af.
— Med saa lang Høst maa meget Korn gaa til Spilde? Det gjorde der ogsaa, men for Havrens Vedkommende var det taget med til i Beregningerne. Argentinerne saaede kun Havre hvert tredje Aar, De to mel­lemliggende Udsæd var selvsaaet Spild­korn fra Høsten. Det gik glimrende. Udbyttet var fint.

Hos Uruguays Indfødte
Efter Perdido-Aarene fik jeg Stilling i et Traktorfirma i Buenos Aires og blev efter et Kursus paa et Par Maa­neder sendt til Uruguay som Traktor­fører paa en stor Estancia. Jeg rejste ad La Platafloden og blev af Landman­den, en Uruguayer, sat til at pløje et uoverskueligt Stykke Grønjord. Jeg bo­ede hos Indfødte i et lille Jordhus med to Rum. Middagen bestod hver Dag af Faarekad, Suppe og Macaroni.
EnGang om Maaneden kom der Proviant fra Fastlandet, som laa langt borte, og Fornødenheder som Rødvin og Tobak blev hentet af min Medhjælper paa Hesteryg. Pløjningen foregik med en seksten- eller tolvfuret Plov.

Babylon paa Rejse
Senere tog jeg med en Svensker fra e. Vi Buenos Aires til Santa Fe i Emigranttog, der bestod af store Gennemgangsvogne og var Skueplads for et meget broget Folkeliv. Nogle laa paa Gulvet, andre paa Bænkene. Mødre diede deres j var Børn, nogle lo og andre skændtes. Der blev spist, drukket, sovet og spillet Kort. Alle Nationer og Farver var repræsenteret. Jeg forsøgte mig med Majsplukkeri i Nordargentina, men blev fen. hurtigt ked af det og rejste atter til Danskeren Chr. Skou ved El Perdido til og arbejdede for ham en Tid.

JJeg vil sent glemme den dejlige Sommerdag, da jeg igen nærmede mig Ham¬mel efter 11 Aars Fravær. Jeg rejste ud som syttenaarig og havde i Mellemtiden forandret mig saa meget, at ingen kendte mig, da jeg uanmeldt traadte ind 1 mit Hjem
Jeg fik ganske vist intet betydende økonomisk Udbytte af mine Rejser, maaske heller ikke de spæn¬dende Oplevelser med Livet som Ind¬sats, men dejlige Ungdomsminder, som for hvert Aar der gaar, staar tydeligere for mig, og som jeg nødigst af alt Vilde undvære.
Bemærkning Niels Faurskov døde den 2. marts 1984.
Sidste bopælsadresse: Egebæksvej 125.3 tv. (270 Højbjerg.
Årstal 1944
Dateringsnote 1. november 1944
Fotograf Ukendt
Materiale Avisudklip
Arkiv Tranbjerg Lokalhistoriske Samling

Søg videre i Tranbjerg Lokalhistoriske Samling

Cookies på arkiv.dk
arkiv.dk anvender cookies til at forbedre din brugeroplevelse og til indsamling af statistik.
Ved fortsat brug af siden accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik. [link]
OK
Top