Møllegården - også kaldet Mårslet Vindmølle og Bageri Ejer i 1949: Søren Rasmussen Obstrupvej 12 Mårslet. matr.nr. 1b
| Nummer | M530 |
| Type | Øvrige samlinger |
| Bemærkning | Maren og Hans Jensen byggede en gård i 1885 på matr.nr. 1B, og denne gård kaldte de "Møllegården i Mårslet" og "Mårslet Vindmølle og Bageri"
Navneændringen skyldtes nemlig, at Hans Jensen samme år lod opføre en fritliggende vindmølle ca. 50 m nord-vest for stuehuset. Her på møllen malede Hans Jensen korn for de Mårslet bønder, og samtidig begyndte Maren Jensen at bage grovbrød og rugbrød, som hun solgte til landsbyens beboere. Gården blev solgt i 1984 til Andelsboligselskabet Møllegården og blev nedlagt som landbrug. |
| Periode | 1885 - 1984 |
| Arkiv | Mårslet Egnsarkiv |
Yderligere indhold
Møllegårdens historie.
Tage Møller Thøgersen, der var gift med Agnes Hovgaard Rasmussen, datter på Møllegården, har skrevet følgende:
Møllegården i Mårslet 1885 - 1913:
Det fremgår af de gamle matrikelkort, at herregården Vilhelmsborg, der ligger i Mårslet sogn, har ejet de fleste jordlodder i Mårslet.
Således var Mårslet kirke og præstegård med tilliggende jorde ejet af baroniet på Vilhelmsborg. Denne ejendomsret har sandsynligvis bestået mindst tilbage til 1600-tallet og sluttede først endeligt i 1922.
Omkring eller kort efter 1880 solgte Mårslet kirke (evt. baroniet) en jordlod i Mårslet vest for kirken og de til præstegården hørende jorde, og den nye jordlod fik matrikelbetegnelsen 1b af Mårslet by.
Som et kuriosum skal nævnes, at den yderste marklod mod nord-vest (helt op til Tranbjerggårdens marker) blev kaldt "epidemijorden." Udtrykket menes at dække over, at der netop på dette sted skulle anlægges en kirkegård for det tilfælde, at en epidemi skulle ramme byen, således at de mennesker, hvis død havde relation til en epidemi, skulle begraves her langt væk fra byen.
Og netop dette jordstykke - altså hele matriklen 1b - blev senere basis for Møllegården, hvis jord således er udstykket fra Mårslet kirke, der tidligere igen har været underlagt baroniet på Vilhelmsborg.
Den første ejer af matrikel 1b af Mårslet by var Hans Jensen og dennes hustru Maren Jensen. Udstykningen var dengang på 33,2 tdr. land fra Mårslet præstegårds jorde og fra jordemoderboligen, der også var udstykket fra kirken.
Dermed blev Møllegården, da den var størst, på godt 40 tdr. land god jord.
Hans Jensen var født i skovfogedboligen i Marselisborg skov ved Varna. Han blev som ung mand mølleforpagter ved Silistria vandmølle. Efter at have forpagtet vandmøllen i 8 år, døde hans første kone, Kirsten Jensen. Hans Jensen blev senere gift med en pige fra Thy, Maren, med hvem han havde en datter og fire sønner.
Maren og Hans Jensen byggede sig en gård i 1885 på ovennævnte matrikel 1b, og denne gård kaldte de "Møllegården i Mårslet" - og lidt senere igen "Mårslet Vindmølle og Bageri."
Navneændringen skyldtes nemlig, at Hans Jensen samme år lod opføre en fritliggende vindmølle ca. 50 m nord-vest for stuehuset.
Her på møllen malede Hans Jensen korn for de Mårslet bønder, og samtidig begyndte Maren Jensen at bage grovbrød og rugbrød, som hun solgte til landsbyens beboere.
I dette lokalsamfund fandtes fra gammel tid og op gennem årene mange pragtfulde og spændende mennesketyper, som på forskellig vis har sat deres præg på samfundsudviklingen.
Familien på Møllegården fra 1914 - 1983:
Gårdejer Anton Borgbjerg i Mårslet ejede i 1910 2 gårde, nemlig Obstrupgård vest for Mårslet og Møllegården, der lå på Obstrupvej nr. 12 tættere inde mod byen.
I februar 1914 solgte Anton Borgbjerg Møllegården til landmand Søren Rasmussen, der dengang boede på Øster Terp i Over Randlev. Og efter handelen var berigtiget kunne Marie og Søren Rasmussen overtage gården og dermed deres nye hjem.
Det endelige skøde på gården findes i kopi på Mårslet egnsarkiv.
Da Marie Hovgaard Rasmussen så Møllegården første gang, udtrykte hun et klart ønske om snarest muligt at få det gamle stuehus revet ned og et nyt bygget op. Allerede dengang har en udskiftning af stuehuset været hårdt tiltrængt, og Søren Rasmussen gav tilsagn om, at ønsket nok skulle blive opyldt vel at mærke på den betingelse, at staldene først og fremmest skulle indrettes, hvorefter der skulle købes køer, grise og heste til den daglige drift, før der kunne blive tale om at bygge nyt stuehus.
Men det blev ved ønsket, og Marie fik hverken i 1914 eller senere nyt stuehus. Driften på gården kom efterhånden igang, og den nye Mårslet-familie fik sig hurtigt en vennekreds, men i 1918 skete der kort før jul et forfærdeligt uheld, idet Søren Rasmussen på Mårslet station ikke var opmærksom på, at 2 tog skulle krydse hinanden, med det resultat at Søren faldt så uheldigt, at han fik det ene ben kørt af, og dette handicap måtte Søren leve med resten af sit liv. Der gik indtil flere måneder ind i 1919, før Søren Rasmussen blev blot nogenlunde habil igen, men heldigvis havde hans gode humør og livssyn ikke lidt skade.
Der skete ikke de store ændringer, hverken på Møllegården eller andre tilsvarende landbrug på Mårsletegnen, men i 30erne blev også Mølle-gårdens drift stærkt påvirket af den landbrugskrise, der drev hen over landet, med det resultat at mange familier måtte gå fra deres gårde. Så galt gik det dog ikke for Marie og Søren Rasmussen, omend de i nogle perioder på et hængende hår undgik samme skæbne.
Under sit arbejde i svinestalden midt i 30erne tabte Søren Rasmussen sin tegnebog, der indeholdt 630,00 kr., hvilket var mange penge dengang, og som stammede fra overskud i mejeri eller slagteri. Nogle grise fik fat i tegnebogen og åd både den og pengene med, og kun den omstændighed, at provst Th. Rugholm tilfældigvis dukkede op i stalden og så grisene æde de sidste sedler, bevirkede, at Nationalbanken - på provstens anbefaling -
refunderede Søren det nævnte beløb, som anno 1989 ville svare til ca. 40.000 kr.
Men i det gamle stuehus lykkedes det Marie at skabe hygge og atmosfære. Erik blev født i 1915, Bertha i 1920 og Agnes i 1924, og alle vanskeligheder til trods blev Møllegården et lykkeligt barndomshjem for de 3 søskende.
Erik var lige fra sine ungdomsdage og frem til han blev syg omkring 1980 meget sportsinteresseret alment, men med hovedinteresse i hestesport, og han var en hyppig gæst på travbanen, hvor han en overgang også havde et par heste i træning og løb.
Bertha kom efter sin skolegang ud at tjene forskellige steder, bl.a. hos forvalter - senere godsejer - Knud Hvid, på Vilhelmsborg. Hun var også i 1941 på Frederiksborg Højskole ved Hillerød.
I 1945 fik Bertha plads i Tørring, og hun blev gift med Vilhelm Bregnsholm i november 1947. Omtrent samtidig blev han optaget som kompagnon i forældrenes manufakturforretning. Han overtog den ca. 1960 og drev den videre sammen med Bertha.
Agnes var ligesom Bertha en overgang pige hjemme, hvor hun iøvrigt blev afløst af Olga Mosgaard. Senere kom hun på akademiet i Århus, hvorfra hun tog preliminæreksamen. Senere var hun på kontor i Århus, bl.a. hos firmaet Glasalstrup og Louis Poulsen. I foråret 1945 var hun 1/2 år på husholdsningsskole i Vejle. I 1947 rejste Agnes til København og fik plads på Nordisk Kabel- og Trådfabrikker og derefter i et te-firma og forsikringsselskab.
I 1950erne var Erik således hjemme hos sine forældre på Møllegården, hvor arbejdet kørte rutinemæssigt. Gæstfriheden i Møllegården var fortsat stor både for familie- og vennekredsen.
Erik fik kørekort, og Søren Rasmussen købte for 2.000 kr. en gammel bil - HGF, som familien iøvrigt havde megen glæde af.
Fra denne periode husker Agnes og jeg med stor glæde, hvorledes vi om sommeren sammen med Kirsten - og efter 1955 - også med Eva besøgte Møllegården i sommerferien samt i nytårs- og påskeferien. Det var på et tidspunkt, hvor vore penge ikke var store, og jeg erindrer med taknemmelighed den åbenhed og gæstfrihed, hvormed vi blev modtaget i Agnes` hjem - og især vore børn har mange dejlige minder fra vore ture til Møllegården, hvor ikke mindst Erik, der jo ikke selv havde stiftet familie, gjorde sig positivt gældende. Ligeledes erindrer vi med taknemmelighed tilsvarende gæstfrihed hos Bertha og Vilhelm i Tørring.
I 1956 fik Erik skøde på Møllegården, og i maj 1961 døde Søren Rasmussen efter nogle års skrantende helbred.
Kort efter skete det, at Møllegården kom i indre zone, og Erik var på grund af de store skatter tvunget til at påbegynde frasalg af jord til byggegrunde, bl.a. til Århus kommune.
Erik og hans moder blev boende på Møllegården, hvor hun stadig passede hus for ham, men forholdet mellem dem begyndte i 70erne at blive noget anstrengt, og i 1977 fik Marie en beskyttet bolig på Langballevej 9b i Mårslet, hvor hun indrettede sig en hyggelig lejlighed, og hvor hun var glad for at bo.
Med sans for humor faldt bemærkningen: "No fik a da et nøj stowhus". Hun var altid glad og gæstfri, når vi kom - især med børn og børnebørn. Her fortsatte hun sin aktive og kontaktskabende livsform, altid flittigt beskæftiget med håndarbejde frem til sin død i november 1984 åndsfrisk til det sidste.
Erik boede således alene på Møllegården fra 1977. Han var blevet en ensom mand i et hjem, hvor den tidligere atmosfære nu var borte. Han gik åndeligt i stå og blev efterhånden negativ i forhold til sine omgivelser. Vi var klar over, at hans sjælelige helbred var under langsom nedbrydning, og den tidligere så aktive og udadvendte gårdejer på Møllegården måtte se vennekredsen indskrænkes, og selv hans nærmeste naboer og venner, Grethe og Verner Jensen, der havde hjulpet Erik både med ude- og indearbejde, måtte ligesom vi andre se sig udrangeret. Hans tillid til andre mennesker var borte.
Alt sammen formentlig et udslag af en form for sindslidelse, der i 1982 resulterede i, at Erik ønskede at være isoleret fra alt og alle. En sørgelig udvikling for et tidligere positivt og udadvendt menneske med berøringsflade til en stor vennekreds. Det endte da også med, at hans læge indlagde ham på Statshospitalet i Risskov for en kortere periode. Kun een person kunne dengang komme i kontakt med ham, nemlig Ole Jensen, gift med Kirsten Hovgaard Thøgersen.
Vi kom dog senere på nogenlunde talefod med ham, og efter hans eget ønske ville han gerne væk fra Møllegården. I 1983 lykkedes det Erik at få solgt de sidst 8 tdr. land samt ejendommen til et konsortium. Vi fik skaffet ham en lejlighed på Byagervej 136 i Beder, men syg, som han var, fandt han ikke ro noget sted, og her levede Erik praktisk talt afsondret fra alt og alle. Vi besøgte ham af og til, men havde svært ved at komme i nærmere kontakt med ham. En svær tid for os alle, men værst for ham selv.
I november 1986 fik Erik omsider fred og blev efter eget ønske begravet på urnekirkegården ikke langt fra sine forældres gravsted.
Han døde den 10.11.1986 i Beder.
Postscriptum:
Søndag den 22. januar 1989 gik Agnes og jeg en tur i Mårslet efter et besøg på kirkegården. Vi gik ad stinettet vest om præstegården over "jernbanebroen" (der nu er ændret til en tunnel) og videre ad den asfalterede sti langs banens nordside helt ud til Tranbjerggårdens marker. Det blev således en spadseretur på det, der engang var de markarealer, der dels tilhørte Møllegården og dels den gamle præstegård (Levring Kristensen).
Tankerne fik frit løb, og Agnes kunne på turen erindre mange ting fra barndommens dage: "Her lå den gamle mergelgrav, her lå et par vandhuller, her mødte vi Mikkel Ræv, her lugede vi roer, her i svinget væltede lokomotivet og to vogne i vinteren 1929, her og der o.s.v
Det blev en minderig og spændende spadseretur på Møllegårdens tidligere marker, hvor kornet i hin svunden tid svajede for vinden, og hvor høet duftede skønt, og hvor man om efteråret hentede roerne i hus, og hvor kreaturerne græssede til langt hen på efteråret.
Anno 1989 ligger på dette område ca. 200 parcelhuse med ca. 6 - 800 beboere. Det fik mig pludselig til at stoppåe op og tænke på, at digteren H.C. Andersen i 1859 på en rejse i Midtjylland skrev den skønne folkesang: Jylland mellem tvende have, hvori det bl.a. hedder:
"Mellem rige bøndergårde - snart dampdragen flyve vil" - dampdragen var lig med jernbanen.
- og endnu smukkere i vers 3:
"Heden, ja, man tror det næppe - men kom selv, bese den lidt: - lyngen er et pragtfuld tæppe - blomster myldre milevidt. - Skynd dig, kom, om føje år - heden som en kornmark står".
Såvidt endnu et pletskud fra H.C. Andersen. heden kan vi heldigvis endnu se inde i Jylland. Bertha og Agnes havde den glæde selv at opleve den landlige atmosfære over Møllegårdens marker i skiftende årstider. Ligeledes at vise deres børn dette forunderlige naturspil mellem mennesker, dyr og planter.
Jeg kunne have undt vore børnebørn at opleve det samme......
Tage Møller Thøgersen.
Møllegården i Mårslet 1885 - 1913:
Det fremgår af de gamle matrikelkort, at herregården Vilhelmsborg, der ligger i Mårslet sogn, har ejet de fleste jordlodder i Mårslet.
Således var Mårslet kirke og præstegård med tilliggende jorde ejet af baroniet på Vilhelmsborg. Denne ejendomsret har sandsynligvis bestået mindst tilbage til 1600-tallet og sluttede først endeligt i 1922.
Omkring eller kort efter 1880 solgte Mårslet kirke (evt. baroniet) en jordlod i Mårslet vest for kirken og de til præstegården hørende jorde, og den nye jordlod fik matrikelbetegnelsen 1b af Mårslet by.
Som et kuriosum skal nævnes, at den yderste marklod mod nord-vest (helt op til Tranbjerggårdens marker) blev kaldt "epidemijorden." Udtrykket menes at dække over, at der netop på dette sted skulle anlægges en kirkegård for det tilfælde, at en epidemi skulle ramme byen, således at de mennesker, hvis død havde relation til en epidemi, skulle begraves her langt væk fra byen.
Og netop dette jordstykke - altså hele matriklen 1b - blev senere basis for Møllegården, hvis jord således er udstykket fra Mårslet kirke, der tidligere igen har været underlagt baroniet på Vilhelmsborg.
Den første ejer af matrikel 1b af Mårslet by var Hans Jensen og dennes hustru Maren Jensen. Udstykningen var dengang på 33,2 tdr. land fra Mårslet præstegårds jorde og fra jordemoderboligen, der også var udstykket fra kirken.
Dermed blev Møllegården, da den var størst, på godt 40 tdr. land god jord.
Hans Jensen var født i skovfogedboligen i Marselisborg skov ved Varna. Han blev som ung mand mølleforpagter ved Silistria vandmølle. Efter at have forpagtet vandmøllen i 8 år, døde hans første kone, Kirsten Jensen. Hans Jensen blev senere gift med en pige fra Thy, Maren, med hvem han havde en datter og fire sønner.
Maren og Hans Jensen byggede sig en gård i 1885 på ovennævnte matrikel 1b, og denne gård kaldte de "Møllegården i Mårslet" - og lidt senere igen "Mårslet Vindmølle og Bageri."
Navneændringen skyldtes nemlig, at Hans Jensen samme år lod opføre en fritliggende vindmølle ca. 50 m nord-vest for stuehuset.
Her på møllen malede Hans Jensen korn for de Mårslet bønder, og samtidig begyndte Maren Jensen at bage grovbrød og rugbrød, som hun solgte til landsbyens beboere.
I dette lokalsamfund fandtes fra gammel tid og op gennem årene mange pragtfulde og spændende mennesketyper, som på forskellig vis har sat deres præg på samfundsudviklingen.
Familien på Møllegården fra 1914 - 1983:
Gårdejer Anton Borgbjerg i Mårslet ejede i 1910 2 gårde, nemlig Obstrupgård vest for Mårslet og Møllegården, der lå på Obstrupvej nr. 12 tættere inde mod byen.
I februar 1914 solgte Anton Borgbjerg Møllegården til landmand Søren Rasmussen, der dengang boede på Øster Terp i Over Randlev. Og efter handelen var berigtiget kunne Marie og Søren Rasmussen overtage gården og dermed deres nye hjem.
Det endelige skøde på gården findes i kopi på Mårslet egnsarkiv.
Da Marie Hovgaard Rasmussen så Møllegården første gang, udtrykte hun et klart ønske om snarest muligt at få det gamle stuehus revet ned og et nyt bygget op. Allerede dengang har en udskiftning af stuehuset været hårdt tiltrængt, og Søren Rasmussen gav tilsagn om, at ønsket nok skulle blive opyldt vel at mærke på den betingelse, at staldene først og fremmest skulle indrettes, hvorefter der skulle købes køer, grise og heste til den daglige drift, før der kunne blive tale om at bygge nyt stuehus.
Men det blev ved ønsket, og Marie fik hverken i 1914 eller senere nyt stuehus. Driften på gården kom efterhånden igang, og den nye Mårslet-familie fik sig hurtigt en vennekreds, men i 1918 skete der kort før jul et forfærdeligt uheld, idet Søren Rasmussen på Mårslet station ikke var opmærksom på, at 2 tog skulle krydse hinanden, med det resultat at Søren faldt så uheldigt, at han fik det ene ben kørt af, og dette handicap måtte Søren leve med resten af sit liv. Der gik indtil flere måneder ind i 1919, før Søren Rasmussen blev blot nogenlunde habil igen, men heldigvis havde hans gode humør og livssyn ikke lidt skade.
Der skete ikke de store ændringer, hverken på Møllegården eller andre tilsvarende landbrug på Mårsletegnen, men i 30erne blev også Mølle-gårdens drift stærkt påvirket af den landbrugskrise, der drev hen over landet, med det resultat at mange familier måtte gå fra deres gårde. Så galt gik det dog ikke for Marie og Søren Rasmussen, omend de i nogle perioder på et hængende hår undgik samme skæbne.
Under sit arbejde i svinestalden midt i 30erne tabte Søren Rasmussen sin tegnebog, der indeholdt 630,00 kr., hvilket var mange penge dengang, og som stammede fra overskud i mejeri eller slagteri. Nogle grise fik fat i tegnebogen og åd både den og pengene med, og kun den omstændighed, at provst Th. Rugholm tilfældigvis dukkede op i stalden og så grisene æde de sidste sedler, bevirkede, at Nationalbanken - på provstens anbefaling -
refunderede Søren det nævnte beløb, som anno 1989 ville svare til ca. 40.000 kr.
Men i det gamle stuehus lykkedes det Marie at skabe hygge og atmosfære. Erik blev født i 1915, Bertha i 1920 og Agnes i 1924, og alle vanskeligheder til trods blev Møllegården et lykkeligt barndomshjem for de 3 søskende.
Erik var lige fra sine ungdomsdage og frem til han blev syg omkring 1980 meget sportsinteresseret alment, men med hovedinteresse i hestesport, og han var en hyppig gæst på travbanen, hvor han en overgang også havde et par heste i træning og løb.
Bertha kom efter sin skolegang ud at tjene forskellige steder, bl.a. hos forvalter - senere godsejer - Knud Hvid, på Vilhelmsborg. Hun var også i 1941 på Frederiksborg Højskole ved Hillerød.
I 1945 fik Bertha plads i Tørring, og hun blev gift med Vilhelm Bregnsholm i november 1947. Omtrent samtidig blev han optaget som kompagnon i forældrenes manufakturforretning. Han overtog den ca. 1960 og drev den videre sammen med Bertha.
Agnes var ligesom Bertha en overgang pige hjemme, hvor hun iøvrigt blev afløst af Olga Mosgaard. Senere kom hun på akademiet i Århus, hvorfra hun tog preliminæreksamen. Senere var hun på kontor i Århus, bl.a. hos firmaet Glasalstrup og Louis Poulsen. I foråret 1945 var hun 1/2 år på husholdsningsskole i Vejle. I 1947 rejste Agnes til København og fik plads på Nordisk Kabel- og Trådfabrikker og derefter i et te-firma og forsikringsselskab.
I 1950erne var Erik således hjemme hos sine forældre på Møllegården, hvor arbejdet kørte rutinemæssigt. Gæstfriheden i Møllegården var fortsat stor både for familie- og vennekredsen.
Erik fik kørekort, og Søren Rasmussen købte for 2.000 kr. en gammel bil - HGF, som familien iøvrigt havde megen glæde af.
Fra denne periode husker Agnes og jeg med stor glæde, hvorledes vi om sommeren sammen med Kirsten - og efter 1955 - også med Eva besøgte Møllegården i sommerferien samt i nytårs- og påskeferien. Det var på et tidspunkt, hvor vore penge ikke var store, og jeg erindrer med taknemmelighed den åbenhed og gæstfrihed, hvormed vi blev modtaget i Agnes` hjem - og især vore børn har mange dejlige minder fra vore ture til Møllegården, hvor ikke mindst Erik, der jo ikke selv havde stiftet familie, gjorde sig positivt gældende. Ligeledes erindrer vi med taknemmelighed tilsvarende gæstfrihed hos Bertha og Vilhelm i Tørring.
I 1956 fik Erik skøde på Møllegården, og i maj 1961 døde Søren Rasmussen efter nogle års skrantende helbred.
Kort efter skete det, at Møllegården kom i indre zone, og Erik var på grund af de store skatter tvunget til at påbegynde frasalg af jord til byggegrunde, bl.a. til Århus kommune.
Erik og hans moder blev boende på Møllegården, hvor hun stadig passede hus for ham, men forholdet mellem dem begyndte i 70erne at blive noget anstrengt, og i 1977 fik Marie en beskyttet bolig på Langballevej 9b i Mårslet, hvor hun indrettede sig en hyggelig lejlighed, og hvor hun var glad for at bo.
Med sans for humor faldt bemærkningen: "No fik a da et nøj stowhus". Hun var altid glad og gæstfri, når vi kom - især med børn og børnebørn. Her fortsatte hun sin aktive og kontaktskabende livsform, altid flittigt beskæftiget med håndarbejde frem til sin død i november 1984 åndsfrisk til det sidste.
Erik boede således alene på Møllegården fra 1977. Han var blevet en ensom mand i et hjem, hvor den tidligere atmosfære nu var borte. Han gik åndeligt i stå og blev efterhånden negativ i forhold til sine omgivelser. Vi var klar over, at hans sjælelige helbred var under langsom nedbrydning, og den tidligere så aktive og udadvendte gårdejer på Møllegården måtte se vennekredsen indskrænkes, og selv hans nærmeste naboer og venner, Grethe og Verner Jensen, der havde hjulpet Erik både med ude- og indearbejde, måtte ligesom vi andre se sig udrangeret. Hans tillid til andre mennesker var borte.
Alt sammen formentlig et udslag af en form for sindslidelse, der i 1982 resulterede i, at Erik ønskede at være isoleret fra alt og alle. En sørgelig udvikling for et tidligere positivt og udadvendt menneske med berøringsflade til en stor vennekreds. Det endte da også med, at hans læge indlagde ham på Statshospitalet i Risskov for en kortere periode. Kun een person kunne dengang komme i kontakt med ham, nemlig Ole Jensen, gift med Kirsten Hovgaard Thøgersen.
Vi kom dog senere på nogenlunde talefod med ham, og efter hans eget ønske ville han gerne væk fra Møllegården. I 1983 lykkedes det Erik at få solgt de sidst 8 tdr. land samt ejendommen til et konsortium. Vi fik skaffet ham en lejlighed på Byagervej 136 i Beder, men syg, som han var, fandt han ikke ro noget sted, og her levede Erik praktisk talt afsondret fra alt og alle. Vi besøgte ham af og til, men havde svært ved at komme i nærmere kontakt med ham. En svær tid for os alle, men værst for ham selv.
I november 1986 fik Erik omsider fred og blev efter eget ønske begravet på urnekirkegården ikke langt fra sine forældres gravsted.
Han døde den 10.11.1986 i Beder.
Postscriptum:
Søndag den 22. januar 1989 gik Agnes og jeg en tur i Mårslet efter et besøg på kirkegården. Vi gik ad stinettet vest om præstegården over "jernbanebroen" (der nu er ændret til en tunnel) og videre ad den asfalterede sti langs banens nordside helt ud til Tranbjerggårdens marker. Det blev således en spadseretur på det, der engang var de markarealer, der dels tilhørte Møllegården og dels den gamle præstegård (Levring Kristensen).
Tankerne fik frit løb, og Agnes kunne på turen erindre mange ting fra barndommens dage: "Her lå den gamle mergelgrav, her lå et par vandhuller, her mødte vi Mikkel Ræv, her lugede vi roer, her i svinget væltede lokomotivet og to vogne i vinteren 1929, her og der o.s.v
Det blev en minderig og spændende spadseretur på Møllegårdens tidligere marker, hvor kornet i hin svunden tid svajede for vinden, og hvor høet duftede skønt, og hvor man om efteråret hentede roerne i hus, og hvor kreaturerne græssede til langt hen på efteråret.
Anno 1989 ligger på dette område ca. 200 parcelhuse med ca. 6 - 800 beboere. Det fik mig pludselig til at stoppåe op og tænke på, at digteren H.C. Andersen i 1859 på en rejse i Midtjylland skrev den skønne folkesang: Jylland mellem tvende have, hvori det bl.a. hedder:
"Mellem rige bøndergårde - snart dampdragen flyve vil" - dampdragen var lig med jernbanen.
- og endnu smukkere i vers 3:
"Heden, ja, man tror det næppe - men kom selv, bese den lidt: - lyngen er et pragtfuld tæppe - blomster myldre milevidt. - Skynd dig, kom, om føje år - heden som en kornmark står".
Såvidt endnu et pletskud fra H.C. Andersen. heden kan vi heldigvis endnu se inde i Jylland. Bertha og Agnes havde den glæde selv at opleve den landlige atmosfære over Møllegårdens marker i skiftende årstider. Ligeledes at vise deres børn dette forunderlige naturspil mellem mennesker, dyr og planter.
Jeg kunne have undt vore børnebørn at opleve det samme......
Tage Møller Thøgersen.
Møllegårdens døtre.
Hvordan gik det så Møllegårdens døtre:
Bertha Hovgaard Rasmussen blev gift med Vilhelm Bregnholm, født 13.10.1918 i Horsens - død 04.10.1970, han blev ramt af en alvorlig sygdom, og under et kort ophold på Brædstrup sygehus døde han.
Berthas svigerforældre drev en meget veletableret forretning med manufaktur i Tørring, og Vilhelm blev optaget som kompagno ca. 1947, for senere selv at drive den sammen med Bertha. De handlede bl.a. med uldgarn, kitler, kjoler, regnfrakker, jumbers, veste, skjorter, sokker, slips, undertøj, stof. Efter sin mands død drev Bertha den videre bistået af 2 ekspeditricer. I 1977 afhændede hun den.
De fik tre børn sammen: Niels Christian, f. 1948, Else Marie, født 1951 og Birgitte, født 1964.
Agnes Hovgaard Rasmussen blev gift med Tage Møller Thøgersen, som har skrevet alt dette om Møllegården. Desværre har han ikke skrevet noget om sig selv. De fik to døtre, Kirsten og Eva.
Bertha Hovgaard Rasmussen blev gift med Vilhelm Bregnholm, født 13.10.1918 i Horsens - død 04.10.1970, han blev ramt af en alvorlig sygdom, og under et kort ophold på Brædstrup sygehus døde han.
Berthas svigerforældre drev en meget veletableret forretning med manufaktur i Tørring, og Vilhelm blev optaget som kompagno ca. 1947, for senere selv at drive den sammen med Bertha. De handlede bl.a. med uldgarn, kitler, kjoler, regnfrakker, jumbers, veste, skjorter, sokker, slips, undertøj, stof. Efter sin mands død drev Bertha den videre bistået af 2 ekspeditricer. I 1977 afhændede hun den.
De fik tre børn sammen: Niels Christian, f. 1948, Else Marie, født 1951 og Birgitte, født 1964.
Agnes Hovgaard Rasmussen blev gift med Tage Møller Thøgersen, som har skrevet alt dette om Møllegården. Desværre har han ikke skrevet noget om sig selv. De fik to døtre, Kirsten og Eva.
Ejere af Møllegården.
Ejere:
Møller Hans Jensen. Hans Jensens blev født i skovfogedboligen i Marseliborg skov ved Varna. Han blev mølleforpagter i Selistria Vandmølle, og var gift med Kirsten Jensen i 7 år. Da hun døde giftede hans sig med Maren Jensen, og de købte Møllegården omkring 1880.
1838: 27.09 Hans Kristian Jensen, født, søn af tømmermand Jens Sørensen og hustru Mariann Christensen, datter på Marselisborg Mark.
1847: 24.03 Maren Jensen, hun var thybopige. (Hun er ikke fundet i Sjørring sogn, Thisted)
1903: 08.12 Hans Kristian Jensen, død, gift 2den gang med Maren Andersen Kappel, boende i Mårslet, Ning herred. Han var født 27. september i Viby af skovfoged Jens Sørensen og hustru Mariane. Hans første hustru hed Kirsten Fog. Han var gårdejer i Mårslet, hvor han døde af apopleksi, 65 år gammel.
Møller Hans Jensen. Hans Jensens blev født i skovfogedboligen i Marseliborg skov ved Varna. Han blev mølleforpagter i Selistria Vandmølle, og var gift med Kirsten Jensen i 7 år. Da hun døde giftede hans sig med Maren Jensen, og de købte Møllegården omkring 1880.
1838: 27.09 Hans Kristian Jensen, født, søn af tømmermand Jens Sørensen og hustru Mariann Christensen, datter på Marselisborg Mark.
1847: 24.03 Maren Jensen, hun var thybopige. (Hun er ikke fundet i Sjørring sogn, Thisted)
1903: 08.12 Hans Kristian Jensen, død, gift 2den gang med Maren Andersen Kappel, boende i Mårslet, Ning herred. Han var født 27. september i Viby af skovfoged Jens Sørensen og hustru Mariane. Hans første hustru hed Kirsten Fog. Han var gårdejer i Mårslet, hvor han døde af apopleksi, 65 år gammel.
Ejere:
1847: 24.03 Maren Kathrine Jensen, enke, folkekirken, født i Sjørring sogn, kom til sognet 1872 fra Skjoldborg sogn, husmoder, landbruger.
Hjælpere, familie:
1878: 02.12 Anders Koppel Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, sidste bopæl Dragsholm, slægtning, forvalter.
1881: 04.04 Kristian Marius Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, sidste bopæl Hindsgavl, slægtning, landmand.
1884: 31.08 Anton Marius Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, slægtning, forpagter.
1847: 24.03 Maren Kathrine Jensen, enke, folkekirken, født i Sjørring sogn, kom til sognet 1872 fra Skjoldborg sogn, husmoder, landbruger.
Hjælpere, familie:
1878: 02.12 Anders Koppel Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, sidste bopæl Dragsholm, slægtning, forvalter.
1881: 04.04 Kristian Marius Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, sidste bopæl Hindsgavl, slægtning, landmand.
1884: 31.08 Anton Marius Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, slægtning, forpagter.
Ejer:
1912 - 1914: Anton Borgbjerg, storbonde fra Obstrup.
1876: 08.10 Anton Marinus født i Blegind.
1877: 05.03 Barbara Johanne Borgbjerg, født i Østerby.
1936: 28.06 Barbara Johanne Borgbjerg, død i Obstrup.
1955: 08.02 Anton Marinus Borgbjerg, død i Obstrup.
1912 - 1914: Anton Borgbjerg, storbonde fra Obstrup.
1876: 08.10 Anton Marinus født i Blegind.
1877: 05.03 Barbara Johanne Borgbjerg, født i Østerby.
1936: 28.06 Barbara Johanne Borgbjerg, død i Obstrup.
1955: 08.02 Anton Marinus Borgbjerg, død i Obstrup.
Ejere:
1914: 01.04 Søren Rasmussen overtog ejendommen. Solgte i 1957 til sønnen Erik Rasmussen.
1890: 17.01 Søren Rasmussen, født i Randlev, søn af gårdmand Rasmus Rasmussen og hustru Johanne Sørensen, Neder Randlev, 22 år.
1892: 24.03 Marie Hovgaard Jensen, født Fensten by, Gosmer sogn, datter af gårdbestyrer Mads Peter Jensen og hustru Maren Erichsen, 34 år, i Fensted by. Døbt i Gylling kirke, forældrene havde hjemsted i Gosmer kommune, men havde løst sognebånd til Gylling.
1914: 31.03 viet i Gosmer kirke Søren Rasmussen, født 14de Januar 1890 og Marie Hovgaard Jensen, født 24de Marts 1892. Gosmer-Halling Præsteembede den 19de Juli 1926, sign. ?. Johnsen.
1961: 14.05 Søren Rasmussen, død.
1884: 17.11 Marie Hovgaard Jensen, død,
1914: 01.04 Søren Rasmussen overtog ejendommen. Solgte i 1957 til sønnen Erik Rasmussen.
1890: 17.01 Søren Rasmussen, født i Randlev, søn af gårdmand Rasmus Rasmussen og hustru Johanne Sørensen, Neder Randlev, 22 år.
1892: 24.03 Marie Hovgaard Jensen, født Fensten by, Gosmer sogn, datter af gårdbestyrer Mads Peter Jensen og hustru Maren Erichsen, 34 år, i Fensted by. Døbt i Gylling kirke, forældrene havde hjemsted i Gosmer kommune, men havde løst sognebånd til Gylling.
1914: 31.03 viet i Gosmer kirke Søren Rasmussen, født 14de Januar 1890 og Marie Hovgaard Jensen, født 24de Marts 1892. Gosmer-Halling Præsteembede den 19de Juli 1926, sign. ?. Johnsen.
1961: 14.05 Søren Rasmussen, død.
1884: 17.11 Marie Hovgaard Jensen, død,
1957: Erik Rasmussen der overtog gården efter sin far, Søren Rasmussen, solgte i 1984 til Andelsboligfællesskabet "Møllegården".
Der findes kopi af endeligt skøde, da Erik Hovgaard Rasmussen købte af sin far, på Mårslet egnsarkiv, og der står: Underskrevne gårdejer Søren Rasmussen ..............................., og
Møllegården er matrikuleret og skyldsat under:
matr.rn. 1b, 1d, 9c og 9d.
1915: 01.03 Erik Hovgaard Rasmussen, født i Mårslet
1986: 10.11 Erik Hovgaard Rasmussen, død i Beder, begravet på Mårslet kirkegård.
Der findes kopi af endeligt skøde, da Erik Hovgaard Rasmussen købte af sin far, på Mårslet egnsarkiv, og der står: Underskrevne gårdejer Søren Rasmussen ..............................., og
Møllegården er matrikuleret og skyldsat under:
matr.rn. 1b, 1d, 9c og 9d.
1915: 01.03 Erik Hovgaard Rasmussen, født i Mårslet
1986: 10.11 Erik Hovgaard Rasmussen, død i Beder, begravet på Mårslet kirkegård.
Udgivelser om landbrugsejendomme.
1915 - 1918
Ning Herred, Danske Gaarde, Bind 1, 3. samling 1915 - 18, side 152-153. 3. samling omfatter landejendomme vurderede til kr. 28.000 - 35.000 i ejendomsskyld.
Møllegaarden, Mårslet sogn. Postforbindelse og station: Mårslet, hvortil c. 1/2 km. Gården ligger c. 11 km. Fra Aarhus. Ejer: Søren Rasmussen, som overtog gården 1. april 1914, er født i Randlev 17. jan. 1890 og gift med Marie Hougaard Jensen, født i Gosmer sogn 20. marts 1892.
Matr.nr. 1b mfl. af Mårslet. Hartkorn 4 tdr. 6 skpr. 3 fdkr. 1 1/4 alb. Ejendomsskyld 35.000 kr.
Brandassurance for bygningerne 16.400 kr. Areal 44 1/2 td ld., deraf ager 44, have og gårdsplads 1/2. Agermarken drives i en 7 markdrift: Havre, roer, byg, havre, roer, havre og 1 års græs. Jordens bonitet er lermuldet. Der holdes 15 køer og 6 stkr. ungkvæg og kalve af jysk sortbroget race, 3 heste og 1 plag. Sidste år solgtes c. 155 fedesvin.
Møllegården ligger ved vejen fra Tranbjerg til Mårslet. Jorderne købtes i 1892 fra Mårslet Præstegård af Hans Jensen, hvis enke solgte gården til Anton Borgbjerg, af hvem den nuværende ejer har købt.
Jorden ligger mod nord over et jænvt terræn. Bygningerne er af grundmur med paptage, opførte i 1870erne og 1892. Gårdens navn stammer fra, at der i sin tid lå en større vindmølle og et bageri der, hvor den nu ligger. Ejendommen ligger frit og smukt med en fortrinlig udsigt over det smukke, østjyske landskab.
Ning Herred, Danske Gaarde, Bind 1, 3. samling 1915 - 18, side 152-153. 3. samling omfatter landejendomme vurderede til kr. 28.000 - 35.000 i ejendomsskyld.
Møllegaarden, Mårslet sogn. Postforbindelse og station: Mårslet, hvortil c. 1/2 km. Gården ligger c. 11 km. Fra Aarhus. Ejer: Søren Rasmussen, som overtog gården 1. april 1914, er født i Randlev 17. jan. 1890 og gift med Marie Hougaard Jensen, født i Gosmer sogn 20. marts 1892.
Matr.nr. 1b mfl. af Mårslet. Hartkorn 4 tdr. 6 skpr. 3 fdkr. 1 1/4 alb. Ejendomsskyld 35.000 kr.
Brandassurance for bygningerne 16.400 kr. Areal 44 1/2 td ld., deraf ager 44, have og gårdsplads 1/2. Agermarken drives i en 7 markdrift: Havre, roer, byg, havre, roer, havre og 1 års græs. Jordens bonitet er lermuldet. Der holdes 15 køer og 6 stkr. ungkvæg og kalve af jysk sortbroget race, 3 heste og 1 plag. Sidste år solgtes c. 155 fedesvin.
Møllegården ligger ved vejen fra Tranbjerg til Mårslet. Jorderne købtes i 1892 fra Mårslet Præstegård af Hans Jensen, hvis enke solgte gården til Anton Borgbjerg, af hvem den nuværende ejer har købt.
Jorden ligger mod nord over et jænvt terræn. Bygningerne er af grundmur med paptage, opførte i 1870erne og 1892. Gårdens navn stammer fra, at der i sin tid lå en større vindmølle og et bageri der, hvor den nu ligger. Ejendommen ligger frit og smukt med en fortrinlig udsigt over det smukke, østjyske landskab.
1949: Topografisk Historisk Håndbog, II. Bind, side 188:
Maarslet Møllegård pr. Maarslet ejes af Gårdejer Søren Rasmussen, der overtog Ejendommen 01.04.1914 efter A. Borgbjerg (1912 - 14). Tidligere Ejere var Enkefru Maren Jensen og hendes Mand Møller Hans Jensen.
Maarslet Møllegård bestaar af fire Længer, der er bygget i -form. Stuehuset er opført i 1885, Ko- og Hestestalden i 1895 og en Staklade i 1918. Bygningerne er tækket med fast Tag. Nuværende Ejer har foretaget forskellige Restaureringer og Ombygninger. Tidligere var der Mølleri og Bageri.
Arealet er på 33,2 tdr. Land Mark, der drives i 8 Markdrift.
Der holdes en Besætning på 2 Heste, 16 Køer og 10 Ungkreaturer af R.d.M. samt 40 - 50 Svin.
Matr. nr. 1b m. fl., Maarslet. Ejendomsskyld: 53.500.
Maarslet Møllegård pr. Maarslet ejes af Gårdejer Søren Rasmussen, der overtog Ejendommen 01.04.1914 efter A. Borgbjerg (1912 - 14). Tidligere Ejere var Enkefru Maren Jensen og hendes Mand Møller Hans Jensen.
Maarslet Møllegård bestaar af fire Længer, der er bygget i -form. Stuehuset er opført i 1885, Ko- og Hestestalden i 1895 og en Staklade i 1918. Bygningerne er tækket med fast Tag. Nuværende Ejer har foretaget forskellige Restaureringer og Ombygninger. Tidligere var der Mølleri og Bageri.
Arealet er på 33,2 tdr. Land Mark, der drives i 8 Markdrift.
Der holdes en Besætning på 2 Heste, 16 Køer og 10 Ungkreaturer af R.d.M. samt 40 - 50 Svin.
Matr. nr. 1b m. fl., Maarslet. Ejendomsskyld: 53.500.
Folketællinger.
1880
41 år Hans Christian Jensen, gift, lutheran, født i Viby sogn, Aarhus amt, husfader som mølleejer.
32 år, Maren Andersen Koppel, gift, lutheran, født i Sjørring sogn, Thisted amt, hans kone.
15 år, Jensine Jensen, ugift, lutheran, født i Holme sogn, Aarhus amt, deres barn. (1865: 23.03 Jensine Jensen, mølleforpagter Hans Christian Jensen og hustru Kirsten Nielsen 22 år i Møllen Silistria).
11 år, Maren Jensen, ugift, lutheran, født i Holme sogn, Aarhus amt, deres barn. (1867: 23.07 Maren Jensen, møllebestyrer Hans Christian Jensen og hustru Kirsten Nielsen, 25 år, i Møllen Silistria).
6 år, Kirsten Jensen, ugift, lutheran, født her i sognet, deres barn.
3 år, Jens Christian Jensen, ugift, lutheran, født her i sognet, deres barn.
1 år, Anders Jensen, ugift, lutheran, født her i sognet, deres barn.
27 år, Johanes Sørensen, ugift, lutheran, født her i sognet, tjenestekarl.
24 år, Rasmus Hansen, ugift, lutheran, født i Ødum sogn, Randers amt, møllersvend.
Kilde: 1880 - folketælling, opslag 28.
1890
50 år, Hans Kristian Jensen, gift, folkekirken, født i Viby sogn, husfader, møller i Mårslet.
42 år, Maren Jensen, gift, folkekirken, født i Sjørring sogn, Thisted amt, husmoder.
15 år, Kirsten Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, datter.
13 år, Jens Kristian Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, barn.
11 år, Anders Koppel Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, barn.
8 år, Kristian Marius Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, barn.
5 år, Anton Marius Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, barn.
Kilde: 1890 - folketælling, opslag 19.
1901
1838: 27.09 Hans Kristian Jensen, gift, folkekirken, født i Viby, lyttet til sognet i 1871, husfader, gårdejer, gift i 1874, 5 levende børn.
1847: 24.03 Maren Katrine Andersen, gift, folkekirken, født i Sjøring, husmoder.
1876: 18.07 Jens Kristian Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet, barn, medhjælp.
1880: 04.04 Kristian Marius Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet, barn, medhjælp.
1884: Anton Marius Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet, barn, medhjælp.
1881: 05.09 Maren Sørensen, ugift, folkekirken, født i Tranbjerg, tyende.
Kilde:1901 - folketælling, opslag 374.
1906
1876: 18.07 Jens Kristian Jensen, ugift, barn, gårdbestyrer.
1881: 04.04 Kristian Marius Jensen, barn, ugift.
1884: 31.08 Anton Marius Jensen, barn, ugift,
1891: 15.11 Frida Sørensen Veng, ugift, tyende.
Moderen til ovennævnte tre drenge Maren Kathrine Jensen var på optællingsdagen i alle ved Odder.
Kilde: 1906 - folketælling, opslag 45 og 47.
1911
1847: 24.03 Maren Kathrine Jensen, enke, folkekirken, født i Sjørring sogn, kom til sognet 1872 fra Skjoldborg sogn, husmoder, landbruger
1878: 02.12 Anders Koppel Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, sidste bopæl Dragsholm, slægtning, forvalter.
1881: 04.04 Kristian Marius Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, sidste bopæl Hindsgavl, slægtning, landmand.
1884: 31.08 Anton Marius Jensen, ugift, folkekirken, født i Mårslet sogn, slægtning, forpagter.
1893: 12.11 Karoline Dorthea Margrethe Rasmussen, ugift, folkekirken, født i Beder sogn, tyende.
Kilde: 1911 - folketælling, opslag 35.
1916
1890: 17.01 Søren Rasmussen, gift, ikke forringet arbejdsevne, husfader, landbrug, indkomst 2.000, formue 0.00, pålignet personlig skat for året
1916 - 17, til staten 22,40 til kommunen 60,00.
1892: 24.03 Marie Rasmussen, gift ikke forringet arbejdsevne, husmoder.
1915: 01.03 Erik Rasmussen, ugift, barn.
1898: 13.06 Kaj Gammelgaard, ugift, ikke forringet arbejdsevne, tjenestetyende, landbrug, indkomst 500, formue 0.00, til staten 0.00 til kommunen 10,00.
1898: 27.02 Dagmar Jakobsen, ugift, ikke forringet arbejdsevne, tjenestetyende.
Kilde: 1916 - folketælling, opslag 30.
1921
1895: 17.01 Søren Rasmussen, gift, født i Randlev, kommet til sognet i 1914 fra Randlev, folkekirken, gårdejer, landbrug. (han er født 1890).
1892: 24.03 Marie Rasmussen, gift, født i Gosmer, kommet til sognet i 1914, folkekirken, husmoder.
1915: 01.03 Erik Rasmussen, ugift, født i Mårslet, folkekirken, barn (han er født 01.01).
1920: 08.06 Birthe Rasmussen, ugift, født i Mårslet, folkekirken, barn.
1905: 20.03 Petrea Olesen, ugift, født i Mårslet, folkekirken, tyende, husgerning. (er usikker på datoen og har ikke fundet hende i Mårslet)
1895: 12.05 Kristiane Albrecktsen, ugift, født i Mårslet, folkekirken, tyende, landbrug. (er usikker på datoen, har ikke fundet hende i Mårslet).
Kilde: 1921 - folketælling, opslag 11.
1925
1895: 17.01 Søren Rasmussen, født i Randlev sogn, Aarhus, dansk, gift, husfader, landmand, bopæl den
5. november 1924: Mårslet.
1892: 24.03 Marie Hougaard Jensen, født i Gosmer sogn, Aarhus, dansk, gift, husmoder.
1913: 01.03 Erik Hougaard Rasmussen, født i Mårslet, Aarhus, dansk, ugift, barn.
1920: 08.06 Bertha Hougaard Rasmussen, født i Mårslet, Aarhus, dansk, ugift, barn.
1924: 17.01 Agnes Hougaard Rasmussen, født i Mårslet, Aarhus, dansk, ugift, barn.
1902: 16.02 Mette Marie Kristensen Holm, født i Tiset sogn, Aarhus, dansk, ugift, husassistent.
1902: 21.12 Aage Kristensen, født i Ørtiong sogn, Aarhus, dansk, ugift, tjenestekarl.
1900: 02.03 Holger Pedersen, født i Torrild sogn, Aarhus, dansk, ugift, tjenestekarl.
1871: 13.05 Nielsine Nygaard Svendsen, født i Mårslet, Aarhus, dansk, enke, logerende, malke og vaskekone.
Kilde: 1925 - folketælling, opslag 84.
1930
1890: 17.01 Søren Rasmussen, født i Randlev sogn, gift, husfader, landmand, bopæl 05.11.1929 Mårslet
1892: 24.03 Marie Rasmussen, født i Gosmer sogn, gift, husmoder, bopæl samme.
1915: 01.01 Erik Rasmussen, født i Mårslet sogn, ugift, bopæl samme. (han er født 01.03).
1920: 08.06 Birthe Rasmussen, født i Mårslet sogn, ugift, bopæl samme.
1924: 17.01 Agnes Rasmussen, født i Mårslet sogn, ugift, bopl samme.
1906: 26.08 Metha Kirsten Sørensen, født i Thiset sogn, ugift, husassistent
1910: 26.08 Kristian Madsen, født i Vindun sogn, ugift, medhjælper.
Kilde: 1930 - folketælling, opslag 15.
