Blystøberne i Pandrup. Hermansen
| Nummer | U1186 |
| Type | Aviser og artikler |
| Illustrationer | Nej |
| Forfatter(e) | Børge Møller. |
| Indholdsnote | Blystøberiet - et håndværk, der er ved at uddø - kun 3 mestre tilbage i Danmark.
Meget farligt håndværk, dels pga. blyforgiftning og dels pga. fare for at falde ned fra de høje kirketage. Et blytag kan holde i 100-200 år. Kan genbruges og omsmeltes. Der er registreret 815 blytækkede kirker i Danmark. Nogle blytage blev solgt og erstattet af f.eks. tegl. Blytækkeropgaverne var sjældne, så mange ernærede sig også af andre håndværk. Arbejdsområdet var stort. Blytækkere i købstæderne skulle have næringsbevis. Carl Nicolai Hermansen var husmand, murer samt blystøber fra 1867. I 16-1700érne var der blytækkere i Vrensted - Christoffer Blymester. Blystøberen lærte ofte kunsten af tilrejsende munke, og meget ofte var det et krav, at han lærte kunsten videre til sin søn. Blytækkerlaug i København i 1739. Andre steder var blystøberen optaget i andre laug. I 1999 var der ingen blystøbere tilbage i Sverige - har derfor brugt danske. Franske middelalderbyggerier. Indhold af andre stoffer i blyet. Ca. 600 til 800 plader til et tag til en landsbykirke. Ca. 50 x 170 cm. 2,5 - 3 mm. 25 - 30 kg. pr. stk. Knap 20 tons bly til en kirke. Nutidens luftforurening forkorter levetiden på taget. Nordsiden holder dobbelt så længe som sydsiden. Beskrivelse af oplægningen. I vore dage foregår blysmeltningen i gasfyrede grubegryder. Vigtige værktøjer: En stor jerngryde - en hulske - et øsekar - en støbeform - et vaterpas - en haverive - en afretter - et strygejern - en stump alterlys - en trekantet kouse - en matrice med firmanavn og årstal - hamre, "ambolte", en langkølle - en murerhammer, en pladesaks, en tømrervinkel, en knibtang - en bismervægt - et falsebord. Hermansen fra Pandrup. Om at stjæle et alterlys i kirken! Støbning af en plade: En kunst og "et skuespil". En finger i den varme gryde. Verset er det vigtigste!! Hermanserne var spøgefugle. A. H. Hermansen skulle lære skuespilleren Carl Alstrup om blytækkerkunsten til filmen "Den kloge mand". Overtro med bly fra kirketage. Hermanserne: Hævder at have afgivet løfte til munke om kun at lære kunsten videre til deres sønner. Ukendte munke. Måske var det i stedet for mureren Johan Heinrich Christian Fisch, der så lærte det videre til Herman Andersen, der var i lære hos Fisch og bliver gift med hans datter - Charlotte - i 1828. De får 3 sønner, der alle bliver murere og blytækkere, bl.a. Carl Nicolai Hermansen (født 1844). Han flytter i 1870 til Jetsmark. Han når at tække 59 kirker, bl.a. Vestervig Kirke. Sønnen Anders Herman Hermansen (født 1875) var i U.S.A. i flere år. Tager hjem og overtager faderens firma. Bl.a. leveret blyplader til Amalienborg Slot og Christiansborg Slot. Dør af blyforgiftning i 1939. Charlie Herman Hermansen (født 1910 i U.S.A.). Overtager i 1939 firmaet efter faderens død sammen med broderen Willie. Fra 1944 har Charlie Herman firmaet alene. Fra 1944-1961 tækkede han 293 kirker, domkirker og slotte over hele landet. Sønnen Carl Herman bliver kampagnon i 1962. Carl Herman styrter ned fra tårnet i Vinderslev Kirke og bliver dræbt i 1976. Charlie Herman Hermansens anden søn Teddie indtræder i firmaet, og Charlie får mere tid til at dyrke sin store interesse: Musikken. Han døde i 1992 af blyforgiftning. Teddie Hermansen (født 1933). Firmaet bliver til Hermansen & Søn, da Poul Hermansen optages i firmaet. Firmaet nedlægges i 2003. Arbejdssikkerhedsbestemmelserne har været medvirkende til at vanskeliggøre arbejdet. Efter 200 års forløb var blystøberæraen i Pandrup forbi. Familien Hermansen i årstal m.m. |
| Periode | 1800 - 2010 |
| Dateringsnote | Årsskrift 2009 |
| Trykt i medie | Egnssamlingen 2009. |
| Arkiv | Egnssamlingen, Saltum |
Kilder (2)
Søg videre i Egnssamlingen, Saltum
