Kettrup Bjerge og "Batteriet".

Nummer U1174
Type Aviser og artikler
Illustrationer Nej
Forfatter(e) Poul Jensen.
Indholdsnote Geologi. Bakkeø. Istidsmoræne. Sandflugt i 1400-1600 tallet. Navnet Kettrup Bjerge stammer fra før 1880. Nu et stort sommerhusområde. Fra Ejersted i syd til Nybæk i nord. Kjettrup sogn. Sandflugt, fattigdom og nedlæggelse af Kjettrup Kirke i 1571. Bekæmpelse af sandflugten i 1700-tallet. Kjettrupgaard. I vores tid er der stadig sandflugt ved Kjettrup Bjerge og Ørnbjerg. Sogneskel mod Saltum Sogn og Ingstrup Sogn. Kjettrupgaard: Nyt stuehus i 1857. Gårdens ansatte og besætning. Badehotel omkring år 1900. I 1941 social institution. I 1980 blev den til Ingstrup Efterskole. Udstykninger. Aksel P. Jensen. Thorvald Staunings sommerhus. Veje. Besættelsen 1940-1945. Først udlægning af miner i Skagerrak. Tyske troppetransporter mod Norge blev generet af englænderne. Invasionsforsvaret opbygges i hele Nordjylland. Tyskerne beslaglagde Fårup Klit (Kjettrup Bjerge). Betonvej anlægges til området. Atlantvolden. Batteriet i Fårup Klit tages i brug oktober/november 1942. Først træbarakker, men kom senere til at bestå af 30 betonstøbte anlæg - bunkers. Beton lavet på stedet. Jernbindinger. Skematisk oversigt over bunkerne. Hovedentreprenøren var dansk, C. G. Jensen fra København. Danske arbejdere. Ledige blev ofte anvist arbejde ved bunkerne. Antallet af danske arbejdere ved værnemagten var på sit højeste i vinteren 1944 med 70.000 mand. De modige kunne godt snyde tyskerne ved at stjæle cement, sælge græstørv to gange og lignende. Brøndgravning i Kjettrup Bjerge. Pigtrådshegn og miner. Fodfolksminer og panserminer. Feltmarskal Rommel inspicerede. Aftagende interesse efter landgangen i Normandiet den 6. juni 1944. Luftværnskanoner mod engelske bombefly. Mandskabet - dagligdagen - indretningen af barakkerne og bunkerne. Infanteri i baglandet - "østtropper" - panserværnskanal til at sinke en invasionsstyrke. Fra august 1943 var det forbudt at færdes på stranden. Pansergrav ved Pandrup/Kaas. Øvelse i Lille Norge i efteråret 1944. Nationalfølelsen og frihedsbevægelsen i området voksede. 4. maj 1945 - frihedsbudskabet. Oprydning og afmontering. Rydning af minefelterne. Opfyldning af pansergrave. Rationering efter krigen. Betonvejen til Kettrup Bjerge gjorde tilgangen til området lettere. Nye sommerhuse - også ved bunkerne. Ca. 350 sommerhuse i Kettrup Bjerge. Enestående udsigtspunkt ved pejlebunkeren - men er privatejet og ikke offentligt tilgængeligt.
Periode 1400 - 1980
Dateringsnote Årsskrift 2008
Trykt i medie Egnssamlingen 2008.
Arkiv Egnssamlingen, Saltum

Kilder (1)

Top
;