Møde i Aalborg byråd

00:37:20 #3 Velkomst: Mødet den 17.08.2009, kl. 15:00
Sted Medborgerhuset
Fraværende Niels Knudsen (V)
Nils Bell (V)

00:37:43 #3 Punkt 1: Ny Fritidspolitik.
2008-20535.
Skole- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender ny Fritidspolitik.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Sagsbeskrivelse
Den 24. juni 2008 vedtog Folkeoplysningsudvalget den endelige tidsplan og proces for udformnin-gen af en ny fritidspolitik.
Som en del af denne proces blev der i perioden fra den 6. december 2008 til den 21. december 2008 afviklet en indledende offentlig debat bl.a. i Nordjyske og på Aalborg Kommunes hjemmeside, med synspunkter fra en række centrale personer inden for fritidsområdet.
Den 27. januar 2009 afholdt Folkeoplysningsudvalget temamøde/workshop med fokus på visioner, målsætninger og handleplaner for en ny fritidspolitik. Temamødet dannede grundlag for planlæg-ningen af det videre forløb, herunder planlægningen af temadag/konference om den nye fritidspoli-tik, med deltagelse af ca. 200 foreningsfolk, afholdt i Skalborggård Hallen den 17. marts 2009.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 2
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Med udgangspunkt i den indledende offentlige debat, Folkeoplysningsudvalgets temamøde den 27. januar, temadagen 17. marts samt oplæg fra Arbejdsgruppen vedrørende Ny Fritidspolitik, afviklede Folkeoplysningsudvalget den 23. april 2009 en temadag, hvor 1. høringsudkast til den Ny Fritidspo-litik blev udarbejdet.
Arbejdsgruppen vedrørende den ny fritidspolitik har efterfølgende i møde tirsdag den 5. maj udar-bejdet det endelige forslag til en ny fritidspolitik – der blev sendt til høring torsdag den 7. maj 2009 med høringsfrist mandag den 25. maj kl. 12.00.
Punktet er behandlet i Folkeoplysningsudvalgets møde den 26. maj 2009 med følgende beslut-ning:
At der på baggrund af de indkommende høringssvar ikke ændres i den nuværende aktivitetstil-skudsmodel samt, at der under Miljø og Rammer tilføjes følgende:
Vi vil indgå i en konstruktiv dialog med henblik på at sikre at byrum og landskab udformes så disse understøtter aktiviteterne i vores bygninger.
Brugerrepræsentanterne besluttede endvidere, at fremsende en henvendelse til Skole- og Kulturud-valget med ønske om udvidelse af rammen til sektor fritid med henblik på at kunne understøtte sær-lige indsatsområder i den nye fritidspolitik. Rådmand Henrik Thomsen tog forbehold for dette for-slag.
Fritidspolitik 2010
Indkomne høringssvar den 25. maj 2009
Beslutning:
Godkendt.

00:43:01 #5 Punkt 2: Elitesport Aalborg - Revision af vedtægter.
2009-32758.
Skole- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender vedtægter for Elitesport Aalborg.
Sagsbeskrivelse
Eliterådets revision af Elitesport Aalborgs vedtægter er primært begrundet i, at de gældende ved-tægter bygger på et næsten 10 år gammelt ”eliteidrætsbillede” i Aalborg. Dette ”billede” er væsent-ligt ændret siden, bl.a. gennem Team Danmarks øgede fokus på talentudvikling samt gennem den øgede kommercialisering/privatisering af eliteidrætten – også i Aalborg.
På den baggrund fremsendes Eliterådets forslag til nye vedtægter for Elitesport Aalborg til videre behandling i Aalborg Byråd. De væsentligste ændringer i Eliterådets reviderede vedtægter er føl-gende:
At sikre at elitesport Aalborgs primære fokus er på talentudvikling.
At Eliterådets sammensætning bliver opdateret i forhold til Elitesport Aalborgs primære indsats-områder.
At retningslinjerne for repræsentantskabet bliver opdateret.
Elitesport Aalborg
Tankerne bag Elitesport Aalborg er udviklet fra 1999 frem til 2001, hvor organisationen blev etab-leret som en selvejende institution med tilhørende repræsentantskab ledet gennem Eliterådet og med nedenstående hovedformål
at sikre at der er mulighed for elitehold i de idrætsgrene, som har potentiale til at tiltrække publi-kums- og mediedækning og derved markedsføre Aalborg og gøre byen kendt, og
at samle de kræfter, som har interesse i og mulighed for at styrke eliteidrætten, til en koordineret indsats, hvor man gennem fælles bestræbelser giver eliteidrætten i Aalborg Kommune optimale vækstbetingelser.
Fra 2001 frem til ansættelse af elitekoordinator i august 2005 bestod arbejdet primært i behandling af ansøgninger om økonomisk støtte. Med ansættelse af fuldtidskoordinator pr. 1. august 2005 blev der skabt rammer for at igangsætte en implementering af og senest videreudvikle strategien bag Elitesport Aalborg.
Ud over den løbende dialog og sparring med eliteklubberne i Aalborg omkring talentudvikling, yder Elitesport Aalborg økonomisk tilskud til en række talentprojekter, hvor der er samspil mellem Spe-cialforbund, klub og Elitesport Aalborg.
Elitesport Aalborg har ligeledes inden for de seneste år etableret bomulighed for eliteidrætsudøve-re/elitetrænere i Anneberghus ved Aalborg Sportshøjskole/Aalborg Stadion, med mulighed for ind-gåelse af bespisningsaftale på Aalborg Sportshøjskole.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 4
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Endvidere har elitesport Aalborg løbende igangsat kurser – primært i samarbejde med Team Dan-mark med fokus på ernæring, Fysisk træning, spiseforstyrrelser, skadesforebyggelse og skadesbe-handling m.v.
På uddannelsesområdet, har Elitesport Aalborg medvirket til, at der fra 1. august 2008 blev etableret et folkeskoletilbud fra 7. til 9. klasse på Sønderbroskolen for talentfulde eliteidrætsudøvere. Ved skolestart august 2009, vil I-Klasserne på Sønderbroskolen i alt rumme 104 elever, fordelt på 14 forskellige idrætsgrene. Dette skoletilbud, sammenholdt med Elitesport Aalborgs samarbejdsaftaler med Aalborg Universitet, University College Nordjylland, Aalborghus Gymnasium, Aalborg han-delsskole og AaB College, sikre en ”rød tråd” gennem uddannelsessystemet for eliteidrætsudøverne i Aalborg.
Etableringen af I-klasserne på Sønderbroskolen har betydet, at Aalborg Kommune understøtter en af Team Danmarks hovedmålsætninger - etablering og udvikling af en eller flere idrætsskoler. Aal-borg Kommune kunne derfor ultimo 2007 forny aftalen med Team Danmark og dermed fortsat være en af 18 eliteidrætskommuner, der har en samarbejdsaftale med Team Danmark omkring lokal og regional udvikling af eliteidrætten i Danmark.
Elitesport Aalborgs samlede økonomiske ramme udgør 650.000 kr. pr. år, hvoraf Aalborg Kommu-nes tilskud udgør 450.000 kr.
Nye vedtægter sammenholdt med gamle vedtægter ligger i sagen.
Gamle/nye vedtægter
Beslutning:
Godkendt.

00:44:39 #7 Punkt 3: Musikforeningen Skråen - Aftale for perioden 2009-2012.
2007-51221.
Skole- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at der indgås en flerårig aftale mellem Musikforeningen Skråen og Aalborg Kommune for perio-den 2009-2012, jf. ”Aftale mellem Aalborg Kommune og Musikforeningen Skråen om drift af det rytmiske spillested i perioden 2009 - 2012”, og
at der i henhold til aftalen ydes lønfremskrivning til Musikforeningen Skråen, der fremover kan finansieres og indgå i kommunens generelle lønfremskrivning på samme vis som for alle de øv-rige større kulturinstitutioner.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Sagsbeskrivelse
Siden midten af 1990’erne har der været en meget positiv udvikling i Aalborg på det rytmiske om-råde herunder også på de rytmiske spillesteder. Efter vedtagelsen af en egentlig spillestedslovgiv-ning i år 2000 blev Skråen og året efter også Studenterhuset udpeget som regionale spillesteder for perioden indtil udgangen af 2004 og begge igen for en ny periode for 2005-2008.
Den 15. januar 2008 godkendte Skole- og Kulturudvalget, at såvel Musikforeningen Skråen som Studenterhuset ansøgte om at blive udpeget som regionalt spillested for en ny periode for 2009 til 2012, samt størrelsen på de kommunale tilskud, der skulle ligge til grund for ansøgningerne. Des-værre valgte Kunstrådets Musikudvalg alene at udpege Studenterhuset og ikke Musikforeningen Skråen som regionalt spillested for den nye periode.
Den manglende udpegning af Skråen som regionalt spillested betyder, at spillestedet ikke som i de to forudgående aftaleperioder vil modtage et statsligt tilskud til musikdriften, der tidligere har svaret til de kommunale/amtskommunale tilskud, men som i dag ville kunne fastlægges individuelt af mu-sikudvalget helt uafhængig af det kommunale tilskud. Under alle omstændigheder betyder det, at Skråens forventning om et fast årligt tilskud i størrelsesordenen 1,6 mio. kr. fra Kunstrådets Musik-udvalg i den nye periode 2009-2012 ikke er blevet opfyldt.
Aftalens økonomiske grundlag.
Det økonomiske grundlag for Musikforeningen Skråens ansøgning var et kommunalt tilskud i 2009 på 1.575.000 kr., svarende til det kommunale tilskud, der også fremgår af det vedtagne budget. I beløbet indgår lønfremskrivning for årene 2006-2009 på i alt 172.000 kr., da der i den tidligere afta-le for 2005-2008 var givet tilsagn om lønfremskrivning, samt et yderligere løft af tilskuddet med 100.000 kr. – beløb som Skole- og Kulturudvalget har været i stand til at finansiere ved prioriterin-ger inden for kulturbudgettets ramme.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 6
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Skole- og Kulturudvalget vil ikke fortsat være i stand til selv at finde midler til lønfremskrivningen, og forvaltningen indstiller derfor, at der ved den foreliggende aftales godkendelse også træffes be-slutning om, at lønfremskrivningen til Musikforeningen Skråen fremover kan finansieres og indgå i kommunens generelle lønfremskrivning på samme vis som for alle de øvrige større kulturinstitutio-ner. Denne indstilling er helt parallel til den beslutning om lønfremskrivning til Studenterhuset, der blev truffet i byrådet den 12. januar 2009 ved godkendelse af en tilsvarende aftale med Studenterhu-set for perioden 2009-2012. I denne forbindelse blev der i sagsbeskrivelsen peget på, at den samme problematik ville skulle løses for Musikforeningen Skråen ved indgåelse af en ny aftale med dette spillested for en tilsvarende periode.
Formuleringen er medtaget i aftalen ud fra et ønske om en ligestilling blandt kulturområdets institu-tioner, men også som et signal om, at Aalborg Kommune ønsker at fastholde spillestedets høje ni-veau og give mulighed for en fortsat udvikling på trods af den manglende udpegning som regionalt spillested i perioden. Den årlige lønfremskrivning til Musikforeningen Skråen vil i normale år uden markante lønstigninger, som det var tilfældet fra 2008 til 2009, være i størrelsesordenen 40-45.000 kr.
Tilskudstilsagnet fra Aalborg Kommune gives under forudsætning af, at der i aftaleperioden ikke gennemføres offentlige besparelser, som rammer kulturområdet, herunder ændringer i Aalborg Kommunes økonomiske forudsætninger for udbetaling af tilskuddet til Musikforeningen Skråen. Ved væsentlige ændringer fra Aalborg Kommunes side kan aftalen opsiges eller kræves genfor-handlet.
Musikforeningen Skråens økonomi samlet set.
Ud over Aalborg Kommunes årlige tilskud til Musikforeningen Skråen vil spillestedet i stedet for tilskuddet nu være henvist til årligt at ansøge om honorarstøtte hos Kunstrådets Musikudvalg. Ho-norarstøtten er et tilskud på 825 kr., der ydes til hver musiker - inklusive en af orkestret valgt lyd-mand - spillestedet præsenterer. Tilskuddet svarer til ca. halvdelen af Dansk Musiker Forbunds mi-nimumstarif. Skråen har i 2009 modtaget maksimum i honorarstøtte svarende til 463 klip til et sam-let beløb på 381.975 kr.
Herudover har Skråen mulighed for at søge tilskud til projekter og særlige initiativer hos såvel Kunstrådets Musikudvalg, som Kulturaftale Nordjylland, Region Nordjylland m.v., men med den usikkerhed fra år til år, dette vil medføre.
Den øjeblikkelige finanskrise har også, som det er fremgået af dagspressen, lagt en dæmper på om-sætningen hos landets spillesteder. Sammenholdt med Skråens generelle økonomiske situation be-tyder dette, at Skråen for første halvdel af 2009 har måttet tilpasse programmet, således at der er færre koncerter sammenlignet med 2008, og at en del af de arrangementer, der belaster økonomien i negativ retning, må skæres bort.
På trods af de negative forventninger til økonomien generelt og specifikt for Skråen, forventer man dog at kunne fastholde antallet af publikummer i kraft af de forbedrede rammer på Nordkraft og at kunne udnytte disse til at udvikle nye tiltag og generelt udvikle programprofilen, således at publi-kums interesse kan fastholdes og forstærkes.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 7
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Med de økonomiske forpligtelser, som Musikforeningen Skråen har bundet sig til bl.a. med de nye lokaler på Nordkraft, vil det være nødvendigt, at de økonomiske midler, der er til rådighed, i høj grad anvendes til at generere en yderligere omsætning og dermed indtjening i Nordkraft. Skråens betydelige engagement i større kulturelle begivenheder vil man naturligvis så vidt muligt søge at opretholde, men situationen vil betyde, at deltagelsen i disse bør medføre en reel dækning af Skrå-ens indsats og helst et positivt bidrag til Skråens samlede økonomi, på samme måde som Skråens sekretariatsvirksomhed for Skråens Venner omkring fortrinsvis arrangementerne i Skovdalen gen-nem årene har betydet en direkte indtægt for musikforeningen.
Det foreliggende forslag til aftale
Musikforeningen Skråen vil fortsat bidrage til sikringen af den rytmiske musiks trivsel og udvikling og også bidrage til en kvalitetsorienteret rytmisk scene. Koncerterne på Skråen vil være fokuseret mod et højt kunstnerisk kvalitetsniveau, indenfor den rytmiske musik, samt mod en styrkelse af Aalborgs kulturliv og kulturprofil. Det er målet, at Skråen også fremover skal være et kraftcenter til inspiration og udvikling af regionens og byens øvrige musikliv, for professionelle, semiprofessio-nelle og amatørmusikere.
Målsætningerne kan opdeles i tre hovedområder, målsætninger for spillestedet, målsætninger for samarbejdet med Aalborg Kommune, samt målsætninger for Skråens arbejde i Nordkraft. Ud fra den betragtning, at Skråen i den nye aftaleperiode skal have mulighed for at finde sine egne ben såvel økonomisk som lokalemæssigt, har de fleste af aftalens målsætninger en mere overordnet ka-rakter, end det har været tilfældet i den forudgående aftale.
Spillestedets målsætninger:
- at der hvert af årene arrangeres mindst 100 præsentationer af rytmisk musik af høj kvalitet. Her-af mindst 40 præsentationer af lokale rytmiske kunstnere.
- at fastholde et publikum på 20.000 personer.
- at fastholde Skråens programprofil og det kunstneriske niveau.
- at lægge en programprofil, der respekterer Aalborgs andre rytmiske spillesteders profil.
- at Skråen ansøger om honorarstøtte hos Kunstrådets Musikudvalg, samt hos andre relevante støtteordninger for at forbedre spillestedets økonomiske grundlag.
Målsætning for samarbejdet med Aalborg Kommune:
- at Skråen stiller sig til rådighed for Skole- og Kulturforvaltningen med ekspertise, deltagelse i møder, kontaktgrupper, dialogforum for rytmiske spillesteder m.v.
- at Skråen i øvrigt stiller sin ekspertise til rådighed for Aalborg Kommune ved større kulturelle begivenheder.
- at Skråen indgår i samarbejde med byens andre kulturelle aktører.
Målsætninger for Skråens virke på Nordkraft:
- at Skråen medvirker aktivt i udviklingen af Nordkraft som et kulturelt kraftcenter.
- at Skråen indgår i netværkssamarbejde med væsentlige aktører og interessenter på Nordkraft.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 8
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Det foreliggende forslag til aftale er godkendt af Musikforeningen Skråens bestyrelse på bestyrel-sesmødet den 17. juni 2009.
Forslag til Aftale mellem Aalborg Kommune og Musikforeningen Skråen om drift af det rytmiske spillested i perioden 2009 2012
Beslutning:
Godkendt.

00:48:10 #11 Punkt 4: Statusredegørelse sundhedspolitik 2008-2009.
2009-1186.
Udvalg for Sundhed og Bæredygtig Udvikling indstiller, at byrådet godkender statusredegørelse for sundhedspolitikken 2008-2009, og at næste statusredegørelse forelægges byrådet i juni 2010.
Niels Knudsen og Nils Bell var fraværende.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Henrik Thomsen og Thomas Kastrup-Larsen var fraværende.
Sagsbeskrivelse
Baggrund
I forbindelse med byrådets vedtagelse af sundhedspolitikken den 25. juni 2007, blev det besluttet at lave en årlig status. Byrådet besluttede samtidigt, at den endelige revidering af sundhedspolitikken skal finde sted i 2012, hvor det forventes, at der forinden udarbejdes en ny sundhedsprofil for Aal-borg Kommune.
Sundhedspolitikken sætter dagsordenen for arbejdet med sundhed, og målgruppen er alle kommu-nens borgere. Arbejdet med omsætningen af sundhedspolitikken er tværgående, og alle forvaltnin-ger og fagudvalg er derfor medansvarlige.
I sundhedspolitikken er der fastlagt mål for arbejdet med sundhed for børn og unge, voksne samt for den forebyggende indsats mod de store folkesygdomme. Det helt overordnede mål med sundheds-politikken er, at middellevetiden for borgerne i Aalborg Kommune bliver lige så høj som landsgen-nemsnittet, samt at andelen af borgere i Aalborg, der angiver, at de selv vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, bliver lige så højt som landsgennemsnittet. Der ud over er succeskriterierne for sundhedspolitikken lagt an på faktorerne Kost, Røg, Alkohol, Motion og fastlægger de resulta-ter, som Aalborg Kommune overordnet vil arbejde hen imod at:
 andelen af personer med en BMI over 30 i kommunen ikke er højere i 2012 end ved sundheds-politikkens godkendelse i 2007.
 andelen af daglige rygere skal nedsættes med 25% frem til 2012 – blandt 15-årige skal der være mindst 30% færre rygere end i 2007.
 Aalborg skal igangsætte indsatser, der udskyder de unges alkoholdebut og øger andelen af alko-holbrugere, der efterlever Sundhedsstyrelsens fastsatte maksimumgrænser for alkoholindtagelse.
 andelen af borgere, der følger anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen omkring fysisk aktivitet (voksen 30 minutter, børn/unge 60 minutter) skal være steget med 20% inden 2012.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 10
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Statusredegørelsens indhold
Som det fremgår af statusredegørelsen (bilag) er det tydeligt, at fokus på sundhedsfremme og fore-byggelse efterhånden er allestedsnærværende, både når det handler om aktiviteter for børn og unge, voksne eller borgere med kroniske lidelser.
Især i skoler og børnehaver er der i disse år stor opmærksomhed på vigtigheden af, at børn får be-vægeglæde ind fra barndommen, og at de har mulighed for at vælge/få et sundt måltid. Kroppen på Toppen er et godt eksempel på, hvordan man systematisk bl.a. har arbejde med kompetenceudvik-ling blandt pædagoger i børnehaver. Projektet forsøges udvidet til også at omfatte dagplejeområdet. I skoleverdenen har 37 skoler udviklet lokale sundhedspolitikker, og der er for alvor taget hul på det store forskningsprojekt 3A, der indbefatter 1545 6.klasses elever, der frem til efteråret 2010 skal afprøve fire forskellige indsatser. En stor sundhedsmæssig udfordring også blandt børn og unge handler om overvægt. Derfor blev der i løbet af 2008 planlagt og tilrettelagt konkrete tilbud rettet imod overvægtige børn og unge i alderen 0-19 år.
I forhold til de voksne borgere er paletten med tilbud også øget – Sundhedscenter Aalborg har udvi-det kapaciteten i løbet af 2008 og tilbyder nu rygestop, kostvejledning og Tjek din Sundhed. Til-buddene foregår ikke kun på Sundhedscenteret, men også rundt om i kommunen bl.a. på virksom-heder, arbejdspladser og boligområder. Fra Sundhedscenter Aalborg udgår ligeledes Aalborg Kommunes tilbud til borgere med kroniske lidelser, viften af tilbud tæller nu KOL-, kræft- og hjer-terehabilitering, diabetestilbud til borgere med type2 diabetes samt patientuddannelse.
Mange borgere bruger kommunens faciliteter og er modtagere af forskellige ydelser. Derfor er det vigtigt, at alle fortsat føler ansvar for at skabe sunde rammer og med samarbejdspartnere udvikler tilbud og tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind i de daglige aktiviteter. Alle borgere skal have oplevelsen af sammenhæng – også når det gælder sundhed. Der skal fortsat arbejdes for at skabe kontinuitet både i forhold til sunde rammer og tilbud udanset hvor i livet man befinder sig.
Den økonomiske udfordring
Omsætningen af sundhedspolitikken udfordrer på flere måder de kommunale budgetter. Visionen er at holde fast i at betragte sundhedsfremme og forebyggelse som en indsats, der skal vurderes såvel langsigtet samt på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Det indebærer således, at der på kort sigt sættes aktiviteter i søen, der udløser merudgifter. Men på samme tid er udfordringen at tilskynde til at tænke sundhed ind i aktiviteter, som allerede er i de eksisterende budgetrammer. Det er også en del af visionen at fastholde fokus på målsætningen om så meget sundhed som muligt for pengene. Det indebærer også en udfordring i at tænke økonomisk omlægning på tværs af sektorerne.
Samtidig er der udfordringer i at fastholde midler til særskilte indsatser og forsat at søge ekstern finansiering af aktiviteter via nationale puljer og lignende.
Statusredegørelse 2008/2009
Beslutning:
Godkendt.

01:07:32 #13 Punkt 5: Varmeplanlægning - Udvidelse af naturgasnet og tilslutnings- og forblivelses-pligt for et erhvervsområde ved Skalhuse, Nibe. Projektgodkendelse.
2008-58284.
Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at projekt for udvidelse af naturgasnet i et erhvervsområde ved Skalhuse, Nibe, godkendes i hen-hold til bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg,
at projekt for tilslutnings- og forblivelsespligt for et erhvervsområde ved Skalhuse, Nibe, godken-des i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg,
at der i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg meddeles tilslutnings- og forblivelsespligt til de ejendom-me, der er omfattet af projektet,
at der meddeles fritagelse fra tilslutningspligten til ejendommen Skalhuse 16, Nibe, og
at der meddeles fritagelse fra tilslutningspligten til ejendommene Skalhuse 26A og 26B, Nibe.
Keld Jul Vagner kan ikke anbefale indstillingen.
Nils Bell og Niels Knudsen var fraværende.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Mariann Nørgaard og Tina French Nielsen kan ikke anbefale indstillingen.
Sagsbeskrivelse
Baggrund
Naturgas Midt-Nord I/S har den 14. januar 2009 fremsendt projekt for udvidelse af distributionsnet-tet i et erhvervsområde ved Skalhuse samt et projekt for tilslutnings- og forblivelsespligt for det samme område.
Den 2. juni 1989 og 27. maj 1993 blev projekt for de eksisterende ledninger inden for forsynings-området godkendt af den tidligere Nibe Kommune. Det nuværende projektforslag for udvidelse af distributionsnettet omfatter den resterende del af området.
Erhvervsområdet er omfattet af lokalplan 53 for et erhvervsområde ved Skalhuse fra 1986 og lokal-plan 62 for et område ved Skalhuse nordøst for Nibe til egentlige industri- og erhvervsformål fra 1999. Området er af den tidligere Nibe Kommune udlagt til kollektiv varmeforsyning med naturgas. Der er dog ikke pålagt tilslutningspligt for nybyggeri via lokalplanerne, hvor området er udlagt til naturgas.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 12
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Med baggrund heri anmoder Naturgas Midt-Nord I/S i det fremsendte projekt for tilslutnings- og forblivelsespligt Aalborg Kommune om at pålægge ubebyggede ejendomme tilslutningspligt til Naturgas Midt-Nord I/S´ distributionsnet ved nybyggeri. Samtidig anmodes der om at sikre, at de ejendomme, der allerede forsynes fra distributionsnettet, forbliver tilsluttede.
Ejendomme, som allerede er bebygget og tilsluttet anden form for opvarmning end naturgas, er ikke omfattet af projektet for tilslutnings- og forblivelsespligt.
Retsvirkninger
Tilslutningspligt for nybyggeri
Ny bebyggelse kræves tilsluttet forsyningsselskabet på tidspunkt for ibrugtagning af bebyggelsen.
Et pålæg om tilslutning forpligter forsyningsselskabet til at anlægge de nødvendige tekniske anlæg samt forsyne ejendommen med energi fra det kollektive anlæg, hvis ejeren ønsker at aftage energi fra anlægget.
Tilslutningspligten indebærer ikke, at forbrugeren har pligt til at aftage energi fra forsyningsselska-bet. Forbrugeren kan altså frit etablere anlæg for alternativ energi m.v. Forbrugere er dog forpligte-de til at betale tilslutningsafgift og faste afgifter, som forsyningsselskabet har anmeldt til Energitil-synet.
Tilslutningspålægget træder i kraft fra det tidspunkt, hvor ejeren modtager skriftlig meddelelse om, at projektet om godkendelse af tilslutningspligt er godkendt politisk.
Forblivelsespligt for eksisterende byggeri
Ejeren af en ejendom, der er pålagt forblivelsespligt, har ikke pligt til at aftage energi fra forsy-ningsselskabet eller at indrette sit eget anlæg hertil.
Ejeren er dog forpligtet til, uanset om der aftages energi eller ej, at betale de faste afgifter, forsy-ningsselskabet har anmeldt til Energitilsynet. Forbrugsafhængige ydelser skal kun betales i det om-fang, ejendommen forsynes af anlægget.
Fritagelsesmuligheder
Der er i særlige tilfælde mulighed for at blive fritaget for pligten til at forblive tilsluttet til forsy-ningsselskabet. Disse tilfælde er,
at ejendommen forventes nedrevet inden for en kortere årrække,
at ejendommen ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen,
at ejendommen er indrettet med solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, kompo-steringsvarmeanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, der kan dække mere end halvdelen af ejendommens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand (brændeovne, træfyr osv., der ikke er tilsluttet centralvarmeanlægget, berettiger ikke til en fritagelse for for-blivelsespligten), eller
at ejendommen opvarmes med overskudsvarme fra produktionsvirksomhed efter kommunens skøn, der kan dække mere end halvdelen af ejendommens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 13
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
For at det berettiger til en fritagelse fra forblivelsespligten, skal de anlæg, der er nævnt, være instal-leret i ejendommen, før meddelelsen om forblivelsespligt. Det berettiger således ikke fritagelse, at der påtænkes at installere et af de nævnte anlæg på et senere tidspunkt.
Høring af berørte parter
Forsyningsvirksomhederne udsendte den 24. februar 2009 høringsbreve til ejerne af de ejendomme, der er omfattet af projektet udvidelsen af naturgasnettet og for tilslutnings- og forblivelsespligt i erhvervsområdet ved Skalhuse, Nibe.
Forsyningsvirksomhederne havde ved høringsfristens udløb den 24. marts 2009 modtaget følgende høringssvar:
Skalhuse 14
Ejer har ved mail den 17. marts 2009 bedt om aktindsigt, og Forsyningsvirksomhederne har frem-sendt relevante materiale i sagen. Der er ikke indkommet yderligere høringssvar fra ejeren af Skal-huse 14.
Skalhuse 16
Ejer af Skalhuse 16 har bedt om fritagelse ved brev af 11. marts 2009. Der er efterfølgende frem-sendt byggetilladelse til opførelse af industribygninger på adressen. I byggetilladelsen står opvarm-ningsform som stokerfyr.
Skalhuse 18 og 31
Ejeren har ved mail af 27. marts 2009 oplyst, at der er planer om at opføre bygninger på de to ejen-domme inden for en årrække. I begge tilfælde vil virksomheden gerne styrke deres grønne profil med bl.a. jordvarme og solfangere.
Der ønskes derfor fritagelse fra tilslutningspligten for de to ejendomme.
Skalhuse 26A og 26B
Ejer har ved breve af 10. marts 2009 og 20. april 2009 søgt om fritagelse fra tilslutningspligt, idet der er to bygninger under opførelse på ejendommen Skalhuse 26 A og B, og idet de ikke skal være konstant opvarmet i fyringssæsonen.
Ejeren har senere telefonisk oplyst, at bygningerne er uopvarmede og skal anvendes til lager for blandemaskiner, stilladser, overskud af tømmer m.v. Der er tale om uisolerede bygninger opført i elementer og stål.
Bygningerne er i BBR lagt ind som midlertidige, da de er under opførelse.
Det er oplyst, at der er givet byggetilladelse til bygningen på Skalhuse 26A den 6. februar 2009. I BBR står bygningen som uopvarmet.
Det er oplyst, at der er givet byggetilladelse til bygningen på Skalhuse 26B den 26. november 2002. I BBR står bygningen som opvarmet med centralvarme fra eget anlæg.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 14
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Skalhuse 30
Ejer af ejendommen har ved brev den 18. marts 2009 meddelt, at ejendommen ikke ønskes tilslut-ning til naturgas, da der findes mange alternativer til gas.
Herudover oplyser ejeren, at grunden er købt uden tilslutningspligt.
Bemærkninger til indsigelserne
Skalhuse 14
Da ejer ikke har indgivet yderligere høringssvar siden anmodningen om aktindsigt, vurderer Forsy-ningsvirksomhederne, at der ikke er indsigelser imod projektforslaget.
Skalhuse 16
Ejeren af Skalhuse 16 har en byggetilladelse, hvori der gives tilladelse til opvarmning med stoker-fyr.
Med baggrund heri vurderer Forsyningsvirksomhederne, at Skalhuse 16 er omfattet af fritagelses-mulighederne fra tilslutnings- og forblivelsespligt, da der foreligger en byggetilladelse med tilladel-se til anden opvarmning end naturgas.
Skalhuse 18 og 31
I forbindelse med Skalhuse 18 og Skalhuse 31 forventes der inden for en årrække at blive opført byggeri med alternative opvarmningsformer, herunder jordvarme og solfangere.
Forsyningsvirksomhederne vurderer, at Skalhuse 18 og Skalhuse 31 ikke er omfattet af fritagelses-mulighederne, da der ikke på nuværende tidspunkt foreligger byggetilladelser med tilladelse til an-den opvarmning end naturgas.
Skalhuse 26A og 26B
Det er telefonisk oplyst, at der foreligger byggetilladelser for begge bygningerne på Skalhuse 26A og 26B. I henhold til BBR er bygningerne under opførelse, og Skalhuse 26A står anført som uop-varmet, mens Skalhuse 26B står anført som opvarmet med centralvarme fra eget anlæg.
Da bygningen på Skalhuse 26A står anført som uopvarmet i BBR, og dermed ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen, opfylder den betingelserne for fritagelse for tilslutnings-pligten.
Skalhuse 26B er i henhold til oplysninger fra ejer også uopvarmet og ikke beregnet til at være kon-stant opvarmet i fyringssæsonen. Dermed opfylder den betingelserne for fritagelse for tilslutnings-pligten. Hvis bygningen havde været opvarmet med centralvarme fra eget anlæg, ville bygningen også være omfattet af fritagelse for tilslutningspligten. Tilslutningspligt skal være pålagt, inden der udstedes byggetilladelse med en anden opvarmningsform.
Skalhuse 30
Ejeren af Skalhuse 30 har anført, at der ikke ønskes tilslutning til naturgas, da grunden er købt uden tilslutningspligt, og da der findes alternativer til gas.
Begrundelsen falder ikke ind under fritagelsesmulighederne for tilslutningspligt, og Forsyningsvirk-somhederne vurderer derfor, at Skalhuse 30 ikke har mulighed for fritagelse.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 15
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Kompetence
Projektet omhandler projektgodkendelse for et projekt under 1 MW med tvang i henhold til Varme-forsyningslovens kapitel 2. Byrådet har kompetencen til at behandle sådanne projekter.
Tinglysning
Pålæg om tilslutningspligt for nybyggeri eller forblivelsespligt for eksisterende byggeri tinglyses på den pågældende ejendom. Det sker uden udgift for ejeren og forudsætter ikke dennes samtykke.
Økonomiske konsekvenser for brugerne
For stikledninger betales den til enhver tid til Energitilsynet anmeldte pris, som opkræves af Natur-gas Midt-Nord I/S, såfremt forbruget er mindre end 6.000 m3 pr. år. Ved større forbrug betales der ikke for stikledninger. Beløbet opkræves hos grundejeren i forbindelse med udarbejdelse af natur-gasleveringsaftale.
For de ejendomme, som allerede er tilsluttet naturgas, og hvor der ikke skal foretages ændringer i tekniske installationer m.v., vil projektet ikke få økonomiske konsekvenser for forbrugerne.
Samlet vurdering
De fremsendte projektforslag opfylder bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg samt Bekendtgørelse nr. 31. af 29. januar 2008 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg.
Det anbefales derfor, at projekt for udvidelse af distributionsnettet i et erhvervsområde ved Skalhu-se, Nibe, samt projekt for tilslutnings- og forblivelsespligt for det samme område godkendes, med den undtagelse, at ejendommene Skalhuse 16 og Skalhuse 26A og 26B ikke pålægges tilslutnings- og forblivelsespligt, da de er omfattet af fritagelsesmulighederne.
Afslutning
Efter Aalborg Byråds behandling af sagen vil de berørte grundejere blive orienteret om byrådets beslutning. Ejerne kan efterfølgende klage over byrådets afgørelse inden en frist på 4 uger. Eventu-elle klager vil blive sendt til Energiklagenævnet med Forsyningsvirksomhedernes bemærkninger.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 16
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Følgende bilag ligger i sagen:
 Projektansøgning af 14. januar 2009 fra Naturgas Midt-Nord I/S om tilslutningspligt for nybyg-geri og forblivelsespligt for eksisterende byggeri i et erhvervsområde ved Skalhuse, Nibe
 Projektansøgning af 14. januar 2009 fra Naturgas Midt-Nord I/S om udvidelse af naturgasdistri-butionsnet i et erhvervsområde ved Skalhuse, Nibe
 Høringsskrivelse til forbrugerne af 24. februar 2009
 Høringssvar fra Skalhuse 16 af 11. marts 2009
 Høringssvar fra Skalhuse 30 af 18. marts 2009
 Høringssvar fra Skalhuse 18 og 31 af 27. marts 2009
 Anmodning om aktindsigt af 1. marts 2009 fra Skalhuse 14
 Høringssvar fra Skalhuse 26 af 10. marts 2009
 Høringssvar fra Skalhuse 26 af 20. april 2009.
Skalhuse, Nibe - høringsbrev om tilslutnings- og forblivelsespligt til berørte ejendomme
Skalhuse, Nibe - Nibe Udlejningsservice APS fremsender yderliger oplysninger
Skalhuse, Nibe - projektansøgning af 14. januar 2009 fra Naturgas Midt-Nord I/S vedr. tilslutnings- og forblivelsespligt
Skalhuse, Nibe - projektansøgning af 14. januar 2009 fra Naturgas Midt-Nord I/S vedr. udvidelse af naturgasdistributionsnet
Skalhuse, Nibe - tilslutnings- og forblivelsespligt - projekt - anmodning om aktindsigt fra Skalhuse 14
Skalhuse, Nibe - tilslutnings- og forblivelsespligt - projekt - høringssvar fra Finn Jørgensen, Tegl-ageren 4
Skalhuse, Nibe - tilslutnings- og forblivelsespligt - projekt - høringssvar fra Nibe udlejningsservice ApS
Skalhuse, Nibe - tilslutnings- og forblivelsespligt - projekt - høringssvar fra Skalhuse 18 og 31
Skalhuse, Nibe - tilslutnings- og forblivelsespligt - projekt - høringssvar fra Skalhuse 30
Beslutning:
For indstillingen stemte 20. Imod stemte 9 (Venstre, Det Konservative Folkeparti).
Indstillingen var herefter godkendt.

01:26:00 #19 Punkt 6: Spildevandsplanlægning - Ændring vedrørende ny børnehave i Storvorde.
2008-46613.
Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at kommunens spildevandsplan ændres. Ændringen vedrører spildevandskloakering og inddragel-se under spildevandsplanens opland af en planlagt børnehave i Storvorde, og
at henvendelse fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen imødekommes.
Nils Bell og Niels Knudsen var fraværende.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Sagsbeskrivelse
Årsag til ændringen
I forbindelse med budgetlægningen i efteråret 2007 vedtog byrådet, at der i 2008-09 skal opføres en ny børnehave i Storvorde. Det areal, der efterfølgende er valgt til byggeriet, ligger uden for spilde-vandsplanens opland.
Konsekvenser af ændringen
Spildevandsplanen ændres, så børnehavens område inddrages under spildevandsplanens opland.
Spildevand fra børnehavens område skal afledes mod nord til den planlagte kloakering i Industrivej, nord for Sønderkærsgrøften. Der skal således etableres en ledning under Sønderkærsgrøften mellem de to områder. Spildevandet ledes til rensning på Renseanlæg Øst.
Overfladevand fra området afledes ved grundejerens egen foranstaltning.
Fordele ved ændringen
Ved at ændre spildevandsplanen som anført skabes det formelle juridiske grundlag for,
at kommunen kan modtage og rense spildevand fra området,
at kommunen kan opkræve tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag fra området, og
at kommunen kan ekspropriere, hvis det er nødvendigt for at føre kloakering frem til området.
Økonomi
Udgifter til offentlige anlægsarbejder i forbindelse med kloakeringen af området forventes dækket af tilslutningsbidrag, der opkræves i forbindelse med tilslutningen.
Tidsplan
Det offentlige anlægsarbejde planlægges så vidt muligt udført i forbindelse med udbygningen af området. Da der skal udføres væsentlige offentlige anlægsarbejder i forbindelse med kloakeringen, må det imidlertid påregnes, at der kan gå 6-9 måneder fra en godkendelse til, at der kan afledes spildevand fra området.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 18
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Offentliggørelse m.v. af ændringsforslaget
Efter behandling i Forsyningsudvalgets møde den 22. oktober 2008 (punkt 13) har ændringsforsla-get været offentligt fremlagt.
Indsigelser og bemærkninger til forslaget
Ved indsigelsesfristens udløb var der indkommet én indsigelse/bemærkning til forslaget.
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplyser, at man planlægger at nedsive alt overfladevand fra ejendommen. Det er efterfølgende oplyst, at man har modtaget den nødvendige tilladelse til ned-sivning fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
Svar: Imødekommes
I det oprindelige forslag til ændring af spildevandsplanen var det anført, at området skulle separat-kloakeres med afledning af både spildevand og overfladevand til offentlige, planlagte kloaklednin-ger. Overfladevandet skulle forsinkes til 1 l/s pr. ha inden afledning til offentlig kloak.
Ved i stedet kun at spildevandskloakere området, således at overfladevandsafledningen varetages af grundejeren selv, undgår Kloakforsyningen at etablere en overfladevandsledning, og grundejernes tilslutningsbidrag til Kloakforsyningen reduceres med 40%, fra ca. 360.000 kr., eksklusive moms, til ca. 216.000 kr., eksklusive moms (2009-takster).
Beslutning:
Godkendt.

01:33:51 #21 Punkt 7: Spildevandsplanlægning - Ændring vedrørende boligområde ved Zincksvej, Godthåb.
2009-14911.
Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres. Æn-dringen vedrører spildevandskloakering af to planlagt boliger ved Zincksvej i Godthåb.
Niels Knudsen var fraværende.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Sagsbeskrivelse
Årsag til ændringen
Ejeren af Zincksvej 7B, Godthåb, Svenstrup, matr.nr. 1nl Lyngbjerggård, Ø. Hornum, har oplyst, at ejendommen planlægges udstykket og bebygget med to parcelhuse.
Teknik- og Miljøforvaltningen har oplyst, at dette er muligt uden lokalplan eller tillæg til kommu-neplanen.
Ejendommen ligger uden for spildevandsplanens opland.
Ejeren har oplyst,
at det planlagte interne spildevandsanlæg for ejendommen vil blive etableret, så separat spilde-vand kan afledes til den eksisterende offentlige kloak i Zincksvej ved gravitation. Om nødven-digt sikres dette ved, at der sker en forudgående terrænregulering på ejendommen,
at overfladevand fra ejendommen vil blive afledt ved grundejerens egen foranstaltning uden til-ledning til offentlig kloak, og
at der vil blive etableret og tinglyst et spildevandslaug, der skal eje, drive og vedligeholde det fællesprivate spildevandsanlæg frem til den offentlige ledning i Zincksvej.
Konsekvenser af ændringen
Ejendommen inddrages under spildevandsplanens opland som planlagt fællesprivat spildevandsklo-akeret.
Spildevand afledes til offentlig kloak i Zincksvej og herfra videre til Renseanlæg Vest.
Separat overfladevand fra ejendommen afledes ved grundejers egen foranstaltning.
Fordele ved ændringen - miljøvurdering m.v.
Ved at ændre spildevandsplanen som anført skabes det formelle juridiske grundlag for,
at kommunen kan modtage og rense spildevand fra området, og
at kommunen kan opkræve tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag fra området.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 20
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Økonomi
Udgifter til offentlige anlægsarbejder i forbindelse med kloakeringen af området dækkes af tilslut-ningsbidrag, der opkræves i forbindelse med byggemodningen.
Tidsplan
Det offentlige anlægsarbejde planlægges udført i forbindelse med byggemodningen.
Offentliggørelse m.v. af ændringsforslaget
Efter behandling på Forsyningsudvalgets møde den 11. marts 2009 (punkt 7) har ændringsforslaget være offentliggjort ved annoncering og offentlig fremlæggelse. Da der ved indsigelsesfristens udløb ikke er indkommet indsigelser til forslaget, forelægges det hermed til byrådets behandling.
Beslutning:
Godkendt.½

01:34:22 #23 Punkt 8: Forsyningsvirksomhederne - Takstændringer pr. 1. juli 2009.
2008-57233.
Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at gastaksterne for storforbrugere ændres pr. 1. juli 2009, jf. sagsbeskrivelsen og takstoversigten, og
at Elforsyningen - AKE Nets takster vedrørende PSO og decentrale elproducenter m.v. ændres pr. 1. juli 2009, jf. sagsbeskrivelsen og takstoversigten.
Sagsbeskrivelse
Gastakster
Baggrunden for indstillingen er en ændring i prisudviklingen på olie- og naturgasmarkedet pr. 1. juli 2009.
Der foreslås følgende takstændringer:
Gældende takster
pr. 1. juni 2009
Nye takster
pr. 1. juli 2009
- - - Kr. - - -
B1 Bygas over 200 m3 pr. år
Abonnement
Kr./m3, bygas
1.242,00
1,79
1.212,00
1,94
D Naturgas Salg
Kr./m3, naturgas
2,54
2,83
Eltakster
PSO-tariffen falder pr. 1. juli 2009 med 0,015 kr./kWh til 0,125 kr./kWh. Når markedsprisen stiger, så falder systemansvarets omkostninger til pristillæg til miljøvenlig el. PSO-tariffen er nu fastsat ud fra en forventet markedspris på 0,294 kr./kWh i 3. kvartal 2009.
Baggrunden for indstillingen vedrørende ændrede takster for decentrale producenter - nettoafregne-de - er en regulering af elafregningspriserne for decentral elproduktion i henhold til bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000.
Taksterne er anmeldt til Energitilsynet med virkning pr. 1. juli 2009.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 22
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Følgende bilag ligger i sagen:
 Takstoversigt pr. 1. juli 2009 for Gasforsyningen
 Takstoversigt pr. 1. juli 2009 for Elforsyningen - AKE Net.
AKE Net - takstoversigt pr. 1. juli 2009
Gasforsyningen - takstoversigt pr. 1. juli 2009
Beslutning:
Godkendt.

01:34:29 #25 Punkt 9: Gasforsyningen - Takstændringer pr. 1. august 2009.
2008-57233.
Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at gastaksterne for storforbrugere ændres pr. 1. august 2009, jf. sagsbeskrivelsen.
Sagsbeskrivelse
Gastakster
Baggrunden for indstillingen er en ændring i prisudviklingen på olie- og naturgasmarkedet pr. 1. august 2009.
Der foreslås følgende takstændringer:
Gældende takster
pr. 1. juli 2009
Nye takster
pr. 1. august 2009
- - - Kr. - - -
B1 Bygas over 200 m3 pr. år
Abonnement
Kr./m3, bygas
1.212,00
1,94
1.222,00
1,89
D Naturgas Salg
Kr./m3, naturgas
2,83
2,74
Takster for Gasforsyningen er anmeldt til Energitilsynet med virkning fra 1. august 2009.
Takstoversigt pr. 1. august 2009 for Gasforsyningen ligger i sagen.
Gasforsyningen - takstoversigt pr. 1. august 2009
Beslutning:
Godkendt.

01:34:34 #26 Punkt 10: Forsyningsvirksomhederne - fordeling af kommunale opgaver på miljøområdet - opdatering af Administrativ forskrift nr. 24.
2008-19317.
Teknik- og Miljøudvalget og Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at Administrativ forskrift nr. 24 af 19. april 2004 erstattes af ny Administrativ forskrift nr. 24,
at Teknik- og Miljøudvalget og Forsyningsudvalget fortsat bemyndiges til i forening at fordele opgaverne på miljøområdet inden for rammerne af Styrelsesvedtægten og Administrativ for-skrift nr. 24, og
at fordelingen af opgaverne på miljøområdet, og aftalerne om intern koordinering af arbejdet, fremover sker i overensstemmelse med procedurerne i kvalitetshåndbogen eller tilsvarende.
Teknik- og Miljøudvalget: Elin Møller og Lars Bang Jensen var fraværende.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Sagsbeskrivelse
Administrativ forskrift nr. 24 tager stilling til fordeling af arbejdsopgaver på miljøområdet mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne.
Historik
Byrådet godkendte i mødet den 25. maj 1992 (punkt 16) Magistratscirkulære nr. 74 om fordeling af opgaverne på miljøområdet og bemyndigede rådmændene for Magistratens 2. og 5. Afdeling til at aftale fordeling af fremtidige opgaver på området.
Som følge af Aalborg Kommunes nye styreform godkendte byrådet i mødet den 26. oktober 1998 (punkt 5) Administrativ forskrift nr. 24 som erstatning for Magistratscirkulære nr. 74.
Forskriften bestod af en tekst om, at sagsansvaret for de kommunale opgaver på miljøområdet var fordelt mellem Teknisk Udvalg og Forsyningsudvalget med tilhørende administrationer. Teksten var suppleret med et skema, hvor det administrative sagsansvar var markeret ved krydser i forhold til aktuelle miljølove.
I bilag til forskriften blev skemaet fulgt op med detaljerede beskrivelser af samarbejdet om udvalgte arbejdsopgaver, hvor sagsansvaret var placeret i begge forvaltninger.
Den 13. september 1999 (punkt 9) godkendte byrådet en række realitetsændringer af Administrativ forskrift nr. 24.
Den 19. april 2004 (punkt 6) godkendte byrådet igen en række ændringer af forskriften, da Kloak-forsyningen nu var blevet overført fra Teknisk Forvaltning til Forsyningsvirksomhederne, ligesom en lang række love og bekendtgørelser var blevet ændret.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 25
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Kommunalreform
Siden da er langt hovedparten af amternes tidligere opgaver på natur- og miljøområdet som følge af kommunalreformen blevet overført til kommunerne, og der er i sammenhæng hermed gennemført ændringer i en lang række love og bekendtgørelser.
Der har derfor været behov for en gennemgribende revision af forskriften.
En nyskabelse i forbindelse med kommunalreformen er loven om etableringen af et kvalitetssty-ringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet.
Kvalitetsstyring
I forbindelse med etablering af kvalitetsstyringssystemet indfører kommunen bl.a. en kvalitetshånd-bog.
Kvalitetshåndbogen indeholder de tværgående systemprocedurer og en række procedurer for sags-behandlingen på natur- og miljøområdet. Sagsbehandlerprocedurerne skal senest være implemente-ret pr. 1. januar 2010.
Aalborg Byråd delegerede i mødet den 26. februar 2007 (punkt 10) kompetencen til henholdsvis Teknik- og Miljøudvalget og Forsyningsudvalget til at udarbejde en kvalitetshåndbog for sagsbe-handling på natur- og miljøområdet for hver forvaltnings ansvarsområde.
Udvalgene fik derved overladt ansvaret for at delegere kompetencen videre ud i forvaltningerne.
Kvalitetshåndbogens sagsbehandlerprocedurer indeholder aftaler om koordinering af arbejdet mel-lem Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne på områder, hvor opgaverne er placeret i begge forvaltninger. Desuden er nedsat nogle tværgående arbejdsgrupper, som sikrer den praktiske koordinering løbende.
De nuværende bilag om samarbejde erstattes af procedurerne i kvalitetsstyringssystemet samt de tværgående arbejdsgruppers kommissorier.
Afslutning
Med baggrund i de gennemgribende organisatoriske ændringer, siden opgavefordelingen sidst blev behandlet i byrådet, indstilles forskriften hermed på ny til godkendelse sammen med en skematisk oversigt over de relevante miljølove og fordelingen af det administrative sagsansvar.
Den nuværende Administrativ forskrift nr. 24 omfatter flere love, end der er medtaget i forslag til ny Administrativ forskrift nr. 24. Det drejer sig om en række afgiftslove, byggeloven, landbrugs-støtteloven og beredskabsloven og dermed om områder, der ikke direkte vedrører miljøområdet. Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne aftaler, med udgangspunkt i Admini-strativ forskrift nr. 24 af 19. april 2004, hvorledes arbejdet inden for disse områder koordineres.
Der er fortsat brug for en nærmere fordeling af de kommunale miljøopgaver, og det gentages, at Teknik- og Miljøudvalget og Forsyningsudvalget bemyndiges til i forening at fordele opgaverne på miljøområdet inden for rammerne af styrelsesvedtægten og Administrativ forskrift nr. 24.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 26
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Den nye administrative forskrift træder i kraft ved byrådets godkendelse.
Følgende bilag ligger i sagen:
 Forslag af 15. maj 2009 til Administrativ forskrift nr. 24, med tilhørende skematisk oversigt over relevante miljølove og fordeling af det administrative sagsansvar.
Administrativ forskrift nr. 24 - overordnet fordeling af opgaver under miljøområdet
Beslutning:
Godkendt.

01:34:49 #29 Punkt 11: Åbning af Østerå gennem byen som en åben og ren å i eget forløb.
2007-13119.
Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der på baggrund af nærværende sagsfremstilling i 2009/10 arbejdes videre med en yderligere teknisk og økonomisk bearbejdning og afklaring af projektet om at gennemføre åbning af Østerå, herunder undersøgelse af finansierings-muligheder. De 3 mio. kr., som er afsat i forslag til budget 2010 til Østerå-projektet, anvendes såle-des til yderligere bearbejdning og skitseprojektering.
Magistraten anbefaler indstillingen, idet anvendelsen af økonomiske midler afventer budgetbe-handlingen for 2010.
Sagsbeskrivelse
Projektet går ud på at åbne Østerå gennem Aalborg midtby. Det bymæssige forløb af Østerå, som i dag sker i en lukket kanal, ændres så åen får sit eget åbne forløb fra området ved Gabriel, hen over Godsbanearealet, gennem Karolinelund, Teglgårds Plads og ud i fjorden forbi Musikkens Hus om-rådet. Østerå gennem byen bliver en ren å, som kan få en god økologisk tilstand og bidrage til at øge de bymæssige, rekreative kvaliteter. I forslaget indgår, at Østre og Vestre Landgrøfter fortsat løber i det eksisterende kanalsystem, d.v.s. at regnvand og spildevand fra Aalborg by fortsat ledes til den lukkede kanal som får en større kapacitet uden Østerå. På bilag 2 ses det nye forløb.
I byrådets møde den 23. juni 2008 blev der truffet en principbeslutning, hvor byrådet godkendte, at Østerå som perspektiv skal føres i et selvstændigt forløb, som beskrevet ovenfor. Man besluttede samtidig, at Teknik- og Miljøforvaltningen skulle fortsætte med at afdække tekniske, økonomiske, klima-, miljø- og tidsmæssige aspekter af projektet henimod en bearbejdning og udvikling af mulige løsninger, samt at der foreløbigt skal reserveres plads til et åbent åløb gennem de igangværende planlægningsområder ved Nordkraft og Musikkens Hus-området.
Der blev nedsat en tværgående projektgruppe med repræsentanter fra Kloakforsyningen, Miljø, Tra-fik og Veje, Park og Natur samt Plan og Byg. Der blev afsat et beløb til konsulentbistand
for at få hjælp til beregninger og vurderinger af hydrauliske forhold i kanalsystemet og projektets anlægsomkostninger. Firmaet Envidan, som blev tilknyttet, har løst to delopgaver. De har opstillet en hydraulisk model for de nuværende forhold i Vestre og Østre Landgrøft samt Østerå, og efterføl-gende udført beregninger for statussituationen og et antal fremtidsscenarier, og de har udarbejdet skitsemæssige forslag til anlægstekniske løsninger med tilhørende overslag på anlægsudgifter for et nyt forløb for selve Østerå fra Gabriel til Limfjorden.
Hovedkonklusionerne er, at Østerå i eget forløb vil aflaste det eksisterende kanalsystem væsentligt i forhold til afledning af overfladevand, og i kombination med øvrig regulering af kanalsystemet, kan der på den måde skabes en forøgelse af kapaciteten, som betyder, at byen vil være godt rustet i for-hold til at forebygge fremtidige oversvømmelser. Anlægsudgifterne er skønnet til 80-100 mio. kr.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 28
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Endvidere blev det for midler fra projekt helhedsorienteret byfornyelse Østerbro muligt, i samarbej-de med ”Metopos By- og Landskabsdesign”, at få udarbejdet en mappe med byplanmæssige og landskabelige visioner for åbning af Østerå. Se bilag 6.
I det forløbne år er Godsbanearealet kommet i spil som byomdannelsesområde. Kommunen arbej-der i øjeblikket sammen med DSB med at forberede en offentlig debat og gennemføre en arkitekt-konkurrence for arealet. En række uddannelsesinstitutioner er interesserede i at indgå i en campus på området. Området ved Gabriel er ligeledes meget aktuelt i forhold til udstykning af et areal til boliger ved åen. Karolinelunds fremtid er under overvejelse, og har været drøftet i byrådet. Endelig arbejdes der p.t på skitseniveau på forslag til Teglgårds Plads ved Nordkraft samt Stuhrsvej ved Musikkens Hus-området. Samtlige de områder som Østerå i eget forløb vil berøre, er således aktuel-le som byomdannelsesområder.
Med henvisning til den nye kommuneplan (offentliggjort som forslag) er det byrådets ønske at fremme udvikling af Aalborg i en helhedsorienteret bæredygtig retning, d.v.s. det er kommunens opgave at forvalte naturen, vandløbene, vandforvaltningen herunder kloaksystemet, byomdannelsen og byudviklingen på en måde der samlet set indtænker vores tids udfordringer.
Visionen er Østerå som ren å i et selvstændigt, åbent forløb ind gennem byen
En åben ren Østerå gennem byen vil være et rekreativt vandelement, som forbinder fjorden og hav-nefronten med Østerådalen. Østerå og tilhørende stisystem kan blive en ny forbindelse gennem by-en, en grøn rekreativ kile med mulighed for oplevelser af meget forskellig karakter: Naturoplevel-ser, byliv, samvær, rekreation og bevægelse, f.eks. er stisystemet en oplagt rute til løbe-, vandre- og cykelture, og samtidig vil Østerå være med til at forøge værdien af de arealer, der får en åben og ren å som nabo.
Den nye forbindelse kan betragtes som et samlet forløb i forhold til aktiviteter, oplevelser og pauser på tilsvarende vis, som det gælder for havnefronten. Historisk er der tale om en spændende udvik-ling som kan formidles. Oprindeligt løb Østerå midt ind gennem hjertet af byen via Mølle Plads og Østerågade. Industrialisering og forurening af åen medførte et behov for at forlægge åen øst om byen, rørlagt. I dag er det ikke længere industrisamfundets behov, men videnbyen og bæredygtighed som er i centrum for byomdannelsen. Det betyder, at naturgenopretning, afledning af overflade-vand, hensyn til klimaforandringer og rekreative kvaliteter for byens blandede områder skal betrag-tes i en helhed. Åbning af Østerå er et projekt, hvor alle disse krav og behov går op i en højere en-hed, og arbejder for hinanden. Det handler om at skabe en bæredygtig by.
I det følgende beskrives, hvordan projektet kan bidrage til løsning af fire forskellige og alle meget væsentlige udfordringer (se også bilag 1):
- Øge kapaciteten for afledning af overfladevand og dermed forebygge oversvømmelser som konsekvens af store regnskyl
- Klimatilpasning - klimaforandringer betyder mere vand i form af både øgede regnmængder og flere ekstremregn-hændelser og øger dermed behovet for en indsats
- Forbedre miljøtilstanden i Østeråen. Med et renere vandmiljø skal kommunen kunne leve op til de forventede krav i det kommende vandrammedirektiv
- Byomdannelse af centrale bykvarterer. Der skal ske en helhedsorienteret byomdannelse af Aalborg fra industriby til videnby med henblik på at skabe byområder med rekreative kvaliteter og blandede anvendelser. Byomdannelsen skal tilgodese moderne menneskers krav og ønsker til levende og stimulerende bydele med sunde udfoldelsesmuligheder.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 29
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Afledning af overfladevand
Østerå udgør i dag sammen med Østre og Vestre Landgrøfter det største og vigtigste afvandingssy-stem i Aalborg. Østerå afvander et opland på ca. 130 km2 ovenfor Gabriel, afvandingen sker hoved-sagelig fra det åbne land. Østre Landgrøft afvander et opland på ca. 10 km2 , heraf er ca 5,6 km2 fra det åbne land og 4,4 km2 fra delvist befæstede områder i byen, hovedsagelig fra Gug. Vestre Land-grøft afvander ca 5,2 km2 fra vestbyen og Kærby. Fra midtbyen er der et opland på ca. 1,3 km2 som løber til kanalen. I alt modtager Østeråsystemet således vand fra et opland på 146,5 km2.
På bilag 3 ses et overblik over forløbet af Østerå, Østre- og Vestre Landgrøfter samt kanalen gen-nem midtbyen. Det er på kortbilaget angivet hvilke deloplande, der løber til henholdsvis Østerå samt Østre- og Vestre Landgrøfter. Af kortet fremgår det også, hvor stor en del af Aalborg by, som afvandes til dette system.
De vandmængder, som løber til systemet fra de enkelte deloplande, opfører sig meget forskelligt. Vandet, som kommer fra det åbne land (Østerå og en del af oplandet til Østre Landgrøft), har en betydelig mere stabil afstrømning, end det som løber til fra de befæstede arealer i Gug, Vestbyen, Kærby og midtbyen. Ved regnskyl løber vandet meget hurtigt fra byområderne via kloaksystemer-ne til Østre- og Vestre Landgrøft samt til Kanalen. Ved kraftig regn bliver dette forhold meget mar-kant. Det sker derfor tit at vandføring fra det forholdsvis lille opland i byen (ca. 11 km2 ) over en kort periode afleder 2-3 gange så meget vand som fra det åbne land, som har et opland på ca. 135 km2.
Problemstillinger
De store vandmængder, som kommer fra byen sammen med vandet fra Østerå, skaber ofte proble-mer med oversvømmelser f.eks. i Håndværkerkvarteret og Kærby. Denne problematik vil kun blive større i fremtiden. I takt med den øgede separatklokalering (i henhold til Forsyningsvirksomheder-nes vision 2100) vil der alt andet lige yderligere blive ledt mere overfladevand til systemet, idet en del af overfladevandet ellers løber til renseanlæggene via kloaksystemet. Desuden sker der løbende en byvækst med nye befæstede arealer i f.eks. City Syd, Svenstrup, nye veje m.m. Dette vil bevirke, at afstrømninger fra Østerå vil blive endnu større ved kraftig regn. Med de forventede klimaændrin-ger vil der hyppigere opstå kraftige regnskyl. Selv når der i forbindelse med nye udbygninger i f.eks. City Syd bliver stillet krav til forsinkelsesbassiner, vil disse hurtigt blive fyldt op ved eks-tremregn, med meget store udledninger af vand til følge. At skabe forsinkelsesbassiner, som dæm-mer op for de store udledninger i de eksisterende byområder, vil blive meget omkostningskrævende. Aalborg Kommune står derfor med store udfordringer med hensyn til afledning af vand nu og i fremtiden.
Konsekvensberegninger
I forbindelse med projektet, hvor Østerå ledes i et særskilt forløb fra Gabriel til Limfjorden, har Aalborg Kommune bedt Envidan om at foretage en række konsekvensberegninger af vandspejle i vandløbene under de nuværende forhold og med de påtænkte tiltag ved adskillelse af Østerå fra landkanalerne.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 30
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Envidan har regnet på 2 statistiske såkaldte CDS regnhændelser med en 1. års og en 10. års regn. CDS regn anvendes normalt til dimensionering af kloaksystemer og krav til forsinkelsesbassiner. Der er desuden foretaget beregninger på 2 historiske ekstreme regnhændelser i Aalborg. En som optrådte 18. juni 2002: Her kom der først omkring kl. 12 en meget kraftig tordenbyge efterfulgt af endnu en kraftig tordenbyge kl. 17. Den anden historiske regnhændelse var den som optrådte 15. august 2006, hvor der var store oversvømmelser i bl.a. Håndværkerkvarteret. Her faldt der over en periode på ca. 12 timer 96 mm regn over Aalborg. Regnhændelsen er betegnet som en regn, som kun optræder en gang hvert 140 år.
I beregningerne er det forudsat, at Østerå adskilles fra kanalsystemet, samt at den åbne del af kana-len får en mindre hydraulisk modstand, idet sten, grus, vandplanter og kantvegetation bliver fjernet, og det anbefales at lukke denne del af kanalen igen (den blev åbnet for ca. 15 år siden).
Alle beregninger viser, at tiltagene giver en meget stor afvandingsmæssig fordel for vandstanden i Østre- og Vestre Landgrøft, hvor de største problemer opstår. Tiltagene betyder, både at vandstan-den ikke bliver nær så høj, og at den samtidig vil falde igen meget hurtigere.
Eksempel på beregningsresultater
Som et illustrativt eksempel herpå er vedlagt kurver for maksimal vandstand som funktion af tiden for regnhændelsen den 15. august 2006. Der er udvalgt tværsnit ved Østre Landgrøft ved Idemøbler, her hvor de største oversvømmelser skete (bilag 5a), tværsnit i Vestre Landgrøft ved Over Kæret (bilag 5b) og ved Ny Kærvej (bilag 5c) samt tværsnit, hvor Østre- og Vestre Landgrøfter løber sammen under Østre Alle (bilag 5d). Placeringen af de enkelte tværsnit ses på bilag 4. Det ses af kurverne at forskellene i maksimale vandstande er mest markant ved Idemøbler og ved Østre Alle. At maksimale vandstande i Vestre Landgrøft ikke er så markante, skyldes at der løb så meget vand, at den kanallagte strækning i Vestre Landgrøft havde nået sin maksimale kapacitet.
Hvis der ses på beregningen for en 1 års CDS regn, er forskellen meget mere markant. Her er den maksimale vandstand ved Ny Kærvej ca. 2,80 m under de nuværende forhold og 2,2 m efter tiltage-ne.
Som illustration af de terrænkoter som findes langs Østre- og Vestre Landgrøfter er der i kortbilag 4 indlagt områder, som ligger mellem kote 2,25 m og kote 3,50 m. Det er dog ikke alle de områder, som ligger under vandspejlene i Østre og Vestre Landkanaler, som vil blive oversvømmet, hvilket skyldes bl.a. diger, samt at vandet fra Kærby pumpes op i Vestre Landgrøft ved høje vandstande.
Fjordvandstandens betydning
Der er også foretaget enkelte beregninger med høj fjordvandstand og dens betydning for afvandin-gen med de påtænkte tiltag. Fjordvandstande under kote 1,0 m samtidig med ekstremregn påvirker ikke forholdene i Østre og Vestre Landgrøft. Selv med højere fjordvandstande vil tiltagene kun ha-ve en gunstig effekt på afvandingen.
Klimatilpasning - klimaforandringer betyder endnu mere vand
Der forventes øgede regnmængder og hyppigere ekstremregn-hændelser i fremtiden, og det kan forventes, at de hændelser som betegnes som ekstreme i dag, kan blive normen.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 31
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Det betyder, at de problemer, som er nævnt under afledning af overfladevand, og altså allerede eksi-sterer i dag, øges, og det bliver endnu mere påkrævet at løse problemerne, hvis stuvning og over-svømmelser skal undgås. De øgede regnmængder og især de hyppigere tilfælde af ekstremregn vil, sammen med den fortsatte byvækst, herunder udbygning af City Syd og den fortsatte separatkloake-ring, som er under udbygning, betyde at det nuværende vandafledningssystem ikke længere vil være tilstrækkeligt. Det er i den sammenhæng meget vigtigt at få skabt et robust system med meget stor kapacitet, som kan klare konsekvenserne af de forskellige mulige klimascenarier.
Ved at lede Østerå i sit eget forløb gennem byen og samtidig optimere kanalsystemet som nævnt i det foregående afsnit, skabes et system til afledning af overfladevand med meget stor kapacitet.
Der er også mulighed for yderligere at forbedre afvandingskapaciteten i systemet ved at skabe flere vådområder i Østerådalen og derved holde vandet tilbage. Østerådalen kan benyttes til at skabe for-sinkelser for de store vandføringer i Østre- og Vestre Landgrøfter. Dette er i meget god overens-stemmelse med en af KLs anbefalinger på klimaområdet.
Miljøtilstand i Østeråen
Vandløbssystem og målsætninger
Østerå er ca. 17 km på sin strækning fra udspring øst for Ellidshøj til udløbet i Limfjorden. Vand-løbssystemet består af flere tilløb, hvor Guldbækken er det største. Guldbækken løber til Østerå øst for Svenstrup. Ved Gabriel, ca. 2 km inden udløbet i Limfjorden, findes en opstemning i Østerå, som stammer fra en tidligere mølledrift. I Østerå findes kun få mindre tilløb, som er egnede som gydeområder for laksefisk. Alle vigtige gydeområder i Østeråsystemet findes derfor i Guldbækken, hvor der stadig er gode faldforhold. De oprindelige gydeområder, som fandtes i Østerå og nogle af tilløbene, er forsvundet ved kulturpåvirkning (reguleringer) af vandløbene gennem de sidste hund-rede år. Disse gydeområder kan kun i meget begrænset omfang genskabes, idet jorden i Østerådalen er brændt sammen ved dyrkning og derfor har ”sat sig” betydeligt. Der er derfor kun et lille fald i vandløbet fra Østerås udspring til Gabriel. Åen fra Gabriel til fjorden vil derimod få et godt fald med gode fysiske forhold.
Østerå er et fiskevandsmålsat vandløb i henhold til Regionplan 2005. Samtidig er der krav til ”en god vandkvalitet” (DVFI 5). Fra Gabriel og gennem byen til udløbet i Limfjorden er fiskevands-målsætningen B2 og B3 (opholds- og opvækstvand for laksefisk og karpefiskevand). Det vil sige, at det potentielt er et af de bedre vandløb med mulighed for et varieret plante- og dyreliv. Målsætnin-gen sætter krav til bl.a. vandkvaliteten og vandløbsfysikken.
Nuværende forhold og miljømæssige problemstillinger
Fra sit udspring indtil Gabriel består oplandet til Østerås vandløbssystem primært af ubefæstede arealer. På strækningen er der kun begrænsede påvirkninger fra by- og industrispildevand. Dette bevirker, at der generelt er en stabil vandføring samt en ren og god vandløbskvalitet. Ved Gabriel ændres vandløbsfysikken og vandløbskvaliteten i Østerå radikalt på grund af kraftige kulturindgreb i vandløbet og spildevandudledninger fra byen.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 32
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Umiddelbart nedenfor opstemningen ved Gabriel tilføres Østerå vandføringerne fra Vestre- og Østre Landgrøfter. Fra Gabriel løber den samlede vandføring via et kunstigt kanalsystem gennem midtbyen til udløbet. Kanalsystemet består af en overdækket betonkanal, d.v.s. et lukket forløb. På en kortere strækning fra Gabriel til Sønderbro er overdækket afmonteret. I Østerå er der en opstem-ning, der ligger lige inden Østerå løber sammen med Vestre- og Østre Landgrøft. Opstemningen medfører et styrt i vandløbet og udgør en alvorlig spærring for fisk og smådyrs vandring til Østerå, hvilket ikke er foreneligt med Regionplanens målsætning. Ved spærringen er der etableret en fiske-trappe.
Byens kloaksystem aflaster mellem 60-100 gange årligt til Vestre- og Østre Landgrøfter. D.v.s. at Østerå bliver påvirket med opspædet by- og industrispildevand på strækningen fra Gabriel til udlø-bet. Dette skaber en forringet vandkvalitet i vandløbet og hygiejniske problemer. På strækningen fra Gabriel til Sønderbro er der i dag ikke målopfyldelse (krav DVFI 5), hvilken skyldes de mange overløb med opspædet spildevand fra Vestre- og Østre Landgrøfter. På den lukkede del af Østerå til fjorden er vandkvaliteten kun sjældent målt, men er sandsynligvis ikke bedre.
Desuden skaber landgrøfterne store variationer i vandføringerne og bevirker meget høje vandha-stigheder i kanalsystemet især ved større regnhændelser. Overslagsberegninger viser, at vandha-stighederne ligger langt over det anbefalede niveau, og det kan forhindre vandløbets fauna (fisk og insekter) i at vandre frit på strækningen. Dette skaber også kritiske livsbetingelser for hele vandlø-bets fauna, idet de forskellige fiskearter ikke kan vandre frit fra Limfjorden gennem kanalsystemet og op til det øvrige vandløbssystem. Desuden kan der ikke etableres en naturlig vandløbsfauna og -flora på kanalstrækningen på grund af de høje hastigheder og skygge.
Vandrammedirektivet og ”god økologisk tilstand”
Regionplanens målsætning for vandløb m.v. erstattes af vandrammedirektivet. Vandrammedirekti-vet forener administrationen af vandløb, søer, kystvande m.v. i hele EU. Direktivets mål er ”god økologisk tilstand” i alle vandområder. Målene beskrives i en vandplan, som skal vedtages i løbet af 2009. Foreløbig kender forvaltningen ikke kravene i vandplanerne til ”god økologisk tilstand”, men det forventes, at kravet til vandkvaliteten for Østerå bliver som målene i Regionplanen (DVFI 5).
I Regeringens udspil til Miljø og Naturplaner fra 2009 fremgår det bl.a., at der skal fjernes fysiske spærringer i vandløb.
Ingen mulighed for målopfyldelse i det nuværende forløb
Skal der opnås målopfyldelse med hensyn til vandkvalitet, vurderes det, at det ikke er foreneligt med de nuværende forhold med overløb af spildevand til Østerå fra kloaksystemet. Ved en total gennemførelse af separatkloakering i oplandet fra Vestre- og Østre Landgrøft, vil der kunne opnås en væsentlig forbedring af vandkvaliteten. Der vil dog stadig blive udledt miljøfremmede stoffer fra byens befæstede arealer. Ved separatkloakering vil der forsat opstå store variationer i vandføringer-ne under alle regnhændelser, idet alt regnvandet ved separatkloakering ledes til Vestre- og Østre Landgrøfter. Dette vil desuden medføre store variationer i vandføringen og kritiske vandhastigheder i Østerå. Vandføringerne kan kun dæmpes ved etablering af pladskrævende og meget dyre forsin-kelsesbassiner i byen, hvilket kan være vanskeligt foreneligt med anden arealanvendelse. Skal vandhastigheden nedbringes, vil det kræve ændring af kanalprofilet ved f.eks. udlægning af sten, hvilket vil forringe afvandingsevnen og medføre risiko for oversvømmelser.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 33
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
I Østerås nuværende forløb vurderes det således ikke muligt at kunne leve op til de forventede mål i de kommende vandplaner på grund af ringe vandkvalitet, store variationer i vandførin-ger/vandhastigheder samt på grund af ringe faunapassageforhold ved Gabriel.
Målopfyldelse og miljømæssige forhold ved forlægning af Østerå
Østerås vandløbssystem har et stort potentiale for at blive genetableret som et bæredygtigt vandsy-stem med en stor og naturlig artsdiversitet (artsrigdom) af planter og dyr, som kan integreres i en moderne storby.
Ved at adskille Østerå fra Vestre- og Østre Landgrøfter og forlægge den i eget forløb fra Gabriel, vil de negative miljømæssige påvirkninger fra Vestre- og Østre Landgrøfter kunne fjernes straks. Der vil herved kunne opnås en god vandkvalitet i Østerå med det samme, hvor Østerås vand vil være rent og klart samt uden hygiejniske problemer. Samtidigt kan størstedelen af alt overfladevand fra befæstede arealer kunne ledes til Østre og Vestre Landgrøfter, hvilket medfører, at der kan opret-holdes mere stabile vandføringer og naturlige vandhastigheder i Østerå.
Desuden vil det være muligt at genskabe Østerå fra Gabriel til fjorden med en naturlig og god vand-løbsfysik uden spærringer, hvor fisk og smådyr kan vandre frit. Strækningen kan genskabes med naturlige opholds- og gydeområder, som i dag kun findes i begrænset omfang i Østerå.
De forbedrede faunapassageforhold i Østerå vil skabe positive synergieffekter med aktuelle vand-løbsrestaureringsprojekter i de øvrige dele af vandløbssystemet (Guldbækken). De forbedrede fau-napassageforhold vil medvirke til at optimere de opstrøms beliggende gyde- og opvækstvande i vandløbssystemet. Hele vandløbets naturlige fiskebestand forventes derfor at blive forøget kraftigt, idet flere fisk vil kunne vandre op til gyde- og opvækstvandene.
Den bedste og mest bæredygtige måde at leve op til vandplanernes mål for Østerå er ved at adskille Østerå fra Vestre- og Østre Landgrøfter – d.v.s. forlægge Østerå i sit eget forløb fra Gabriel til fjor-den.
Målsætningen i Østre- og Vestre Landgrøfter stiller ikke samme krav til vandkvaliteten som i Østerå. De er her lavt målsatte (D-målsætning) som betyder, at det accepteres, at de er spildevands-påvirkede. Hvis Østerå adskilles fra kanalsystemet vil kanalen få samme målsætning (D).
Byomdannelse af centrale bykvarterer
I dag afbrydes de grønne kiler samt en række stisystemer ved Godsbanearealet. F.eks. afbrydes den vigtige cykelforbindelse fra Kærby til midtbyen ved Østre Alle, hvor man skal have cyklen op ad trapperne og videre via Dag Hammerskjölds Gade til Jyllandsgade i stedet for at cykle via Godsba-nearealet i terræn. Tilsvarende kan det fremhæves, at Karolinelund i dag er lukket mod omgivelser-ne med mure og hegn, og således fungerer som en barriere mellem Kanalkvarteret og Østerbrokvar-teret/Østre Anlæg.
En ren åben Østerå gennem byen, og et tilhørende stisystem, vil betyde et løft for de områder den berører og gennemskærer, og samlet vil en åbning af Østerå kunne være med til at skabe en attraktiv fornyelse af centrale dele af Aalborg:
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 34
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Den grønne forbindelse, Østeråkilen, fra Guldbækken i Svenstrup/Godthåb og Østerådalen ind gen-nem byen kan få meget stor rekreativ betydning i kraft af Østerå og et tilhørende sammenhængende stisystem, varierende i karakter i samspil med de områder der gennemskæres.
Området ved Gabriel er i dag et lidt utilgængeligt område på grund af Kjærs Møllesøs tilstand som affaldsdepot (under omdannelse) og områdets karakter som lidt rodet og uoverskueligt for fodgæn-gere. Nærværende projekt indebærer, at Østerå ledes langs søen og mod vest syd for Gabriels parke-ringsplads, hvorefter den krydser Vestre Landgrøft og fortsætter gennem Godsbanearealet. Dermed kan der skabes en mere funktionel og visuelt sammenhængende stiforbindelse til midtbyen langs Østerås nye forløb. Der er udtrykt betænkelighed fra Gabriels side i forhold til, at man mener pro-jektet vil have en række negative konsekvenser såsom sætninger på bygningskomplekset, lugtgener og negativ ændring af miljøet i området. Med en blind kanal langs Gabriels østfacade, d.v.s. opret-holdelse af grundvandspejlet, vil det eksisterende vandtryk kunne holdes og derved sikre bygnin-gen. Med hensyn til Gabriels ønske om et fortsat attraktivt miljø, ønsker kommunen at indgå i en tæt dialog med virksomheden om udformning af det fremtidige vandmiljø – der kan f.eks. være mulighed for at lade en lille strøm løbe gennem kanalen samt etablere en lille sø, hvor der nu er fisketrappe. Hermed kan også lugtgener fra stillestående vand undgås. Kommuneplanen fra 2006 giver mulighed for opførelse af et antal boliger på arealet syd for Gabriel, men det vil imidlertid kræve en vidtgående dispensation fra åbeskyttelseslinjen. Der påtænkes givet byggetilladelse på vilkår, der sikrer en 10-20 m bred bræmme langs Østerå, det vil altså sige, at udstykningen skal re-spektere en sådan bræmme, der fremstår som udyrket, uhegnet areal med offentlig adgang, altså en offentlig sti, som indgår i det samlede stiforløb langs Østerå. Østerå-projektet og en ny bebyggelse ved Gabriel kan omdanne området til et attraktivt område med en række mindre søer samt Østerå i et smukt forløb og således styrke oplevelsen af de grønne strukturer gennem Håndværkerkvarteret og omkring Østerå.
Østerå kan bidrage til at styrke Godsbanearealet som et attraktivt nyt byområde med uddannelses-campus som et væsentligt element. Planlægningen af området indledes med fordebat og arkitekt-konkurrence i sommeren 2009. Visionen om en åben ren å gennem området indgår som en mulig forudsætning i arbejdet. Godsbanearealet indgår som et vigtigt led i den blå-grønne Karoline-lundskile, og området kan tilføres store rekreative og landskabelige kvaliteter via åprojektet.
Karolinelund som forlystelsespark eller ”folkepark” trænger til fornyelse, det gælder ikke mindst adgangsforhold og relationer til Kanalbyen og øvrige naboområder. En ren å gennem området kan udgøre grundlaget for en revitalisering af parken og samtidig bidrage til at løfte det nærliggende boligkvarter.
Teglgårds Plads ved Nordkraft er undervejs i forhold til udarbejdelse af helhedsplan. Tidsmæssigt regnes der med udførelse i 2010-11. Åbning af Østerå indgår som en mulighed, der tages udgangs-punkt i, velvidende at området også skal være attraktivt i de år der eventuelt går inden åbning af Østerå realiseres.
Det er besluttet, at Østerå skal løbe øst om Musikkens Hus, d.v.s. den skal indgå i profilet for Stuhrsvej og dermed bidrage til en oplevelse af Karolinelundskilen som en ubrudt grøn og blå kile hele vejen til fjorden.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 35
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Økonomi og finansiering
Envidan har vurderet de anlægstekniske udfordringer og den anlægsøkonomi, som vil være knyttet til anlæg af den nye åstrækning og de krydsninger med kanal og veje, der vil blive tale om. Derimod har man ikke medregnet økonomi vedrørende eventuel arealerhvervelse, håndtering og deponering af eventuelt forurenet jord samt eventuel nedrivning af bygninger, særlige forskønnelser (f.eks. i området ved Gabriel) m.v. De geotekniske vurderinger er baseret på forholdsvis få tilgængelige undersøgelser, og derfor kan der på de enkelte delstrækninger være særlige forhold, som ikke indgår i vurderingerne.
Økonomien for at etablere åforløbet er beregnet ud fra følgende forudsætninger:
Etablering af åen i ubefæstede arealer (Gabriel, Godsbanearealet og Karolinelund) sker således:
- Udgravning af ny å med bund på 5 m og med sideanlæg 1-1
- Bund og sider sikres med sten uden særskilt beplantning af brinkerne, idet naturlig aflejring og beplantning får lov til at brede sig
Ved krydsning af veje etableres åen således:
- Lukket betonkanal i præfabrikerede tunnelelementer med bundpladebredde på ca. 5 m
- Retablering af asfaltarealer over tunnelelementer
I befæstede arealer (primært mellem Karolinelund og udløbet i Limfjorden) etableres åen således:
- Åbent præfabrikeret betonelement med bundpladebredde på ca. 5 m og lodrette, støbte sider
Overslagsmæssigt vil det skitserede projekt ifølge Envidan kunne gennemføres for nedenstående beløb, d.v.s. de totale anlægsomkostninger vil beløbe sig til 80-100 mio. kr.
- Strækningen fra Gabriel til banearealet 5 mio. kr.
- Banearealet 15-20 mio. kr.
- Krydsning af Sønderbro/Jyllandsgade 25-30 mio. kr.
- Karolinelund 10 mio. kr.
- Overdækning af kanal ved Hjulmagervej, inklusive fjernelse af sten 5 mio. kr.
Finansieringen tænkes at ske i et samspil mellem:
- Skattefinansierede bevillinger i kommunens budget over en årrække.
- Takstfinansiering.
- Midler fra Regeringens pulje til grøn vækst 2010-15 (april 2009). Regeringen lægger op til at projekter under grøn vækst finansieres ved en kombination af nationale midler og midler fra EU. Et vandmiljø af god økologisk kvalitet indgår i ”Miljø- og Naturplan Danmark 2020”.
- Eventuelle økonomiske puljer som måtte etableres efter de kommende forhandlinger mellem KL og staten på baggrund af KLs klimaudspil (se nedenfor).
- Forsyningsvirksomhederne bidrager til projektet via en sanering af kloaknettet.
- Muligheder for EU-støtte skal generelt undersøges.
- Muligheder for tilskud fra fonde skal undersøges.
Det videre forløb
Den tværgående projektgruppe arbejder videre under ledelse af Teknik- og Miljøforvaltningen (med samtlige forvaltningsgrene repræsenteret), og Kloakforsyningen indgår fortsat i projektet, idet sepa-ratkloakering og overfald fra spildevandssystemet udgør de væsentligste årsager til nuværende og fremtidige udfordringer omkring afledning af overfladevand via Østeråsystemet.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 36
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Den igangværende planlægning vedrørende Musikkens Hus-området og i den forbindelse den kommende projektering af Stuhrsvej, Teglgårds Plads, Godsbanearealet og området ved Gabriel aktualiserer, sammen med klimaforandringerne, at der tages stilling til projektets videre færd. Der er behov for at gå dybere ned i løsningsdelen for at finde de bedste krydsningsmuligheder og de forløb der giver de bedste løsninger.
Der er stort behov for at undersøge finansieringsmulighederne nærmere. Forhandlingerne på bag-grund af KLs klimaudspil kan måske anvise tilskudsmuligheder: KL skriver f.eks. i sit klimaudspil: ”Der bliver behov for store investeringer i tiltag til håndtering af ekstrem regn i de kommende år. Det er endnu uvist, hvad omfanget vil blive, men den enkelte kommune må forvente at skulle inve-stere tocifrede millionbeløb på området. En del vil traditionelt kunne finansieres over de nuværende takster, men de vil næppe kunne skaffe tilstrækkelig finansiering til opgaven.” og videre skriver man ”Staten bør skabe mulighed for differentiering af spildevandstaksten samt opdatere vejlednin-ger om spildevandsplanlægning og vandløbsregulativer, så klimakonsekvenserne integreres i disse. Sammen skal KL og staten afdække mulig takstfinansiering af vandplanlægning og afdække hvor-ledes det resterende finansieringsproblem skal løses.”
Bilag
Bilag 1: Diagram ”Østerå som ren å i et selvstændigt forløb gennem byen” er visionen. Herunder 4 ligeværdige mål/løsninger på tilsvarende problemsæt
Bilag 2 Oversigtskort over nyt åforløb
Bilag 3 Oversigtskort over Østerå, Vestre og Østre landkanaler samt de oplande der afvander til afløbene
Bilag 4 Terrænkoter langs Østerå, Østre og Vestre Landgrøfter
Bilag 5 Visualisering af regnhændelser ved forskellige scenarier
Bilag 6 Åbning af Østerå, visioner (Metopos’ materiale) – uddeles på budgetmøde 8.6 (http://www.aalborgkommune.dk/borgerportal/applikationer/teknisk/Diverse/visionoesteraa.pdf
Bilag 1-5 til TMU indstilling 11. juni 'Åbning af Østerå gennem byen som en åben og ren å i eget forløb'
Visioner for åbning af Østerå
Beslutning:
Magistratens indstilling godkendt.

01:44:37 #39 Punkt 12: Kommunale dokumenter - Underskrift (tegningsbemyndigelse).
1851-199757.
Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at der til dokumenter vedrørende køb og salg og andre dispositioner over kommunens faste ejen-domme, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser gives tegningsbemyndigelse inden for Teknik- og Miljøforvaltningens område, til afdelingsleder Bettina Vitnes Thomsen, og
at bemyndigelsen, der hidtil har omfattet direktør Christian Bjerg og sekretariatschef P. Berg her-efter omfatter direktør Christian Bjerg og afdelingsleder Bettina Vitnes Thomsen, idet sekreta-riatschef P. Berg er gået på pension.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Sagsbeskrivelse
Jf. afsnit 1 i kommunens regler for tegningsbemyndigelse er personerne efter byrådets godkendelse hver for sig bemyndiget til – sammen med enten borgmester, viceborgmester eller én af rådmænde-ne – ved sin underskift at forpligte Aalborg Kommune ved forannævnte dokumenter.
I lov om kommunernes styrelse § 32, stk. 1 og 2 står, at tegningsbemyndigelsen skal godkendes af byrådet.
Beslutning:
Godkendt.

01:44:46 #40 Punkt 13: Langsigtet beskæftigelsesstrategi for Jobcenter Aalborg 2009 - 2010.
2009-22413.
Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender den langsigtede beskæftigelsesstrategi for Jobcenter Aalborg.
Nils Bell og Ole Guldbæk Dahl var fraværende.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Henrik Thomsen og Thomas Kastrup-Larsen var fraværende.
Sagsbeskrivelse
I forbindelse med at kommunerne overtager ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats finder Jobcenter Aalborg, at der er behov for at få fastlagt en strategi for beskæftigelsesindsatsen, der har et længere perspektiv end de årlige beskæftigelsesplaner. Der er samtidig behov for at se flere år frem, idet konjunkturerne er vendt, så ledigheden stiger for både dagpenge- og kontanthjælpsmod-tagere, samtidig med at der fortsat er mangel på arbejdskraft indenfor bestemte brancher. Strategien vil adressere denne dobbelte udfordring.
Den langsigtede beskæftigelsesstrategi beskriver de kommende års udfordringer, mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen. Strategien udmøntes i de årlige beskæftigelsesplaner. I den forbindelse er det vigtigt, at der er samspil og koordination mellem de relevante indsatsområder. Her tænkes især på beskæftigelsespolitik, erhvervspolitik, uddannelsespolitik og socialpolitik, således at der arbejdes i samme retning.
Udgangspunktet for strategien er en beskrivelse af Aalborg Kommunes udfordringer på beskæfti-gelsesområdet. Herefter giver strategien et overordnet bud på hvordan kommunen kan bidrage til at løfte udfordringerne og hvilke overordnede tiltag, der skal iværksættes.
Denne strategi dækker årene 2009 – 2010. Tanken er, at der herefter udarbejdes 4-årige strategier, så de tidsmæssigt følger Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens strategiplaner.
Strategien er udarbejdet på baggrund af en skabelon udviklet til formålet af KL, der anbefaler kommunerne at udarbejde en langsigtet strategi for beskæftigelsesindsatsen.
Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aalborg Kommune drøftede i møde den 12. maj 2009 udkastet til langsigtet beskæftigelsesstrategi. Rådets bemærkninger er indarbejdet i strategien.
Aalborg Byråd Møde den 17.08.2009 Side 39
Byrådet kl. 15:00 Autorisation
Tidsplan:
15.06.2009 Aalborg Byråd
Aug. 2009 Planen fremsendes til orientering for bl.a. Det Regionale Beskæftigelsesråd, Erhvervs-rådet, Uddannelsesrådet og Region Aalborg Samarbejdet - desuden presse og kommu-nikationsstrategi
Langsigtet beskæftigelsesstrategi for Jobcenter Aalborg
Beslutning:
Godkendt.

02:13:26 #42 Punkt 14: Klagerådets beretning 2008.
2009-32001.
Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Klagerådets beretning 2008.
Sørn Nordhald og Helle Frederiksen var fraværende.
Sagsbeskrivelse
Af beretningen fremgår, at 62 brugere har henvendt sig direkte til Klagerådet i 2008. I 19 tilfælde indstillede Klagerådet til bevillingsenhederne at ændre afgørelsen.
Klagerådet er desuden orienteret om alle henvendelser, der har været til Den Åbne Linie. Ældre- og Handicapforvaltningens servicetelefon. Der har været forespørgsler vedrørende varmehjælp, pensi-on, skat, kørsel, reparation af hjælpemidler, ledsagelse, optræning, forskellige aktiviteter m.m.
Informationer fra Den Åbne Linie er med til at give Klagerådet et nuanceret billede af, hvad der rører sig inden for Ældre og Handicapområdet i Aalborg Kommune.
Klagerådets beretning 2008 er udsendt til byrådets medlemmer fra Ældre- og Handicapforvaltnin-gen.
Beretning Klagerådet incl. bilag
Beslutning:
Godkendt.
Mødet hævet kl. 16.50.