Svend Aage Andersen, Jelshøjvænget 45 - tilknytning til Nymarken og Hørretløkken, 8270 Højbjerg.
| Nummer | A221 |
| Type | Arkivalier |
| Arkivskaber | Svend Aage Andersen |
| Beskrivelse | Svend Aage Andersen |
| Født/stiftet | 10/01 1949 |
| Bemærkning | Svend Aage Andersen er født i Nymarken, Mårslet den 10. januar 1949. I 1956 flyttede familien til Hørretløkken, hvor han boede indtil 1976, da han flyttede hjemmefra.
Forældrene solgte ejendommen i 1982 og flyttede på Præstegårdsvej. Efter Præstegårdsvej købte forældrene "det gule hus", der lå på Rolighedsvej (nuværende Langballevej). Det var Svend Aage Andersens mormor og morfars hus. Om Svend Aage Andersens barndomshjem i Nymarken, står der følgende i Topografisk Historisk Håndbog fra 1949: Matr.nr. 21b oig 42b, Mårslet. Gårdejer Aksel Møller Andersen overtog sin ejendom i Nymarken pr. Mårslet 15/8 1936 efter Peder Poulsen, der havde ejet den siden 1921. Den er udstykket fra Vilhelmsborg i 1921. Samme år opførte Peder Poulsen den vinkelbyggede gård. Bygningerne er grundmurede og tækket med fast tag. Nuværende ejer har foretaget forskellige moderniseringer. Jordtilliggenet består af 10 tdr. land mark, der drives i 8 marksdrift. Der holdes en besætning på 2 heste, krydsninger, 5 køer og 4 ungkreaturer af R.d.M. samt 8-10 svin. Aksel Møller Andersen er født 4/2 1908 i Hørret-Løkken og er søn af Kirsten og fhv. gårdejer Chr. Andersen. Hustruen, Asta Møller Andersen, er født 17/12 1908 i Obstrup som datter af Emma og fhv. graver og ringer Jens Pedersen Christensen. Faderen bor nu i Århus. Ægteparret har fire børn, Lis, f. 1/4 1933, Grethe, f. 1/2 1937, Mary f. 23/2 1942 og Svend Aage, ff. 10/1 1949. Aksel Møller Andersen er i bestyrelsen for Gødningsforeningen og Mårslet Sygekasse. Ejendomsskyld: 20.000.. |
| Periode | 2017 - 2019 |
| Se på kort |
|
| Arkiv | Mårslet Egnsarkiv |
Yderligere indhold
- - - Historien om Jens Christensen, Mårslet Købmandshandel
1 1927 Om købmandsbutikken:
Den 1. marts 1927 startede Svend Christensen Lading Mølles lastbil for at køre sit eget og forældrenes indbo til landsbyen Mårslet hvor Jens Christensen, nu 60 år gammel, ville afslutte sit arbejdsliv som købmand – Det var trods alt mindre belastende at veje kaffe, sukker og mel af end at slæbe på de 100 kg sække med korn, som vises på ladet af den gamle lastbil.
Møllen de kom fra, hed Lading Mølle (pr. Mundelstrup). Lading mølle var en hollandsk vindmølle med et vingefang på 32 alen og bygget omkring 1836 af møller Adamsen der drev den til 1878. Derefter var ejeren Møller Nydann fra 1878 til 1889. Møller Poul Sørensen ejede den fra 1889 til omkring 1. verdenskrig hvorefter det blev Jens Christensen der overtog møllen. Møllen var i øvrigt brændt ned i 1893, hvorefter den blev genopbygget.
Jeg har fået fortalt, at der hørte 17 tdr. land til møllen – kommer man derud i dag, er møllen væk og jorden er bebygget med parcelhuse – Måske man skulle besøge det stedlige lokalarkiv for at høre mere om den spændende mølle.
Tiden i Mårslet blev vel kortere end forventet – men når jeg tidligere talte med folk der kendte købmandsparret, viste det sig, at de var meget vellidte og tog del i alskens sociale aktiviteter.
Købmandsparret tilhørte valgmenigheden i Bering – denne menighed var sammen med Testrup højskole midtpunkt for de grundtvigianske tanker her på Aarhusegnen, fik jeg fortalt. Deres børn tilhørte også valgmenigheder resten af livet, men trods det blev en af sønnerne gift i Mårslet kirke.
En ting som ”de gamle” i Mårslet af og til talte om, var at købmandsparret måske var de første i Mårslet der fik radio installeret – det har været i efteråret 1927. Kalundborg Radiofonistation blev indviet i sommeren 1927 – først derefter kunne man modtage ”rigtig” radio i Mårslet.
Min mor fortalte, hvordan de unge af og til blev inviteret ind i privaten af Kathrine for i fællesskab at høre radio med tilhørende kaffe. Mere end 80 år efter sådan en sammenkomst kunne min mor stadig huske en særlig god ”forestilling” nemlig operetten 3 små piger.
Et af de første tiltag Jens Christensen gjorde efter at have overtaget købmandsforretningen var (som det ses på et par af billederne) at sætte et skilt op over indgangsdøren med teksten:
Mårslet Købmandshandel
Telf.6 J.Christensen Telf.6
Telefonnummeret overtog Siig i øvrigt senere.
Sønnen Svend Christensen fik arbejde hos Jens Torstensen i Malling – Han havde gode referencer fra føromtalte Lading Mølle – korn og foderstoffer forstod han sig på.
Svend blev i 1936 gift med min mors søster Gerda – datter af ringer og graver ved Mårslet kirke gennem 27 år fra 1917 til 1944 Jens Pedersen Christensen, hvorefter graver Mortensen overtog både graverjobbet og det nu forsvundne ”gule hus” ved banen.
Købmanden mente nu i maj måned 1928, det var tid til at gå på pension – og da to af sønnerne ville slå sig ned i Odense, flyttede forældrene med. Dele af familien Christensen blev ved med at komme til Mårslet på besøg helt frem til Gerda Christensens død for få år siden – tilknytningen til Mårslet glemte de aldrig.
EFTERSKRIFT
Mange år efter – engang i halvfjerdserne – spurgte jeg min onkel Svend Christensen, hvorfor familien ikke blev i Mårslet som købmænd – Han fortalte, at som han huskede det, var en væsentlig årsag at indkomsten i forhold til arbejdstiden var for lille, sammenlignet med indkomsten de havde været vant til som møllere – det er et område jeg vil undersøge nærmere ved lejlighed, nu da arkivet er begyndt at få skattelister ind.
Håber I synes, denne min første nedskrevne lokalhistoriske fortælling er læseværdig – det meste jeg skriver, er noget jeg har fået fortalt – så det kan nemt forekomme, at ældre Mårsletborgere har et par rettelser, men det må I bære over med.
Den 1. marts 1927 startede Svend Christensen Lading Mølles lastbil for at køre sit eget og forældrenes indbo til landsbyen Mårslet hvor Jens Christensen, nu 60 år gammel, ville afslutte sit arbejdsliv som købmand – Det var trods alt mindre belastende at veje kaffe, sukker og mel af end at slæbe på de 100 kg sække med korn, som vises på ladet af den gamle lastbil.
Møllen de kom fra, hed Lading Mølle (pr. Mundelstrup). Lading mølle var en hollandsk vindmølle med et vingefang på 32 alen og bygget omkring 1836 af møller Adamsen der drev den til 1878. Derefter var ejeren Møller Nydann fra 1878 til 1889. Møller Poul Sørensen ejede den fra 1889 til omkring 1. verdenskrig hvorefter det blev Jens Christensen der overtog møllen. Møllen var i øvrigt brændt ned i 1893, hvorefter den blev genopbygget.
Jeg har fået fortalt, at der hørte 17 tdr. land til møllen – kommer man derud i dag, er møllen væk og jorden er bebygget med parcelhuse – Måske man skulle besøge det stedlige lokalarkiv for at høre mere om den spændende mølle.
Tiden i Mårslet blev vel kortere end forventet – men når jeg tidligere talte med folk der kendte købmandsparret, viste det sig, at de var meget vellidte og tog del i alskens sociale aktiviteter.
Købmandsparret tilhørte valgmenigheden i Bering – denne menighed var sammen med Testrup højskole midtpunkt for de grundtvigianske tanker her på Aarhusegnen, fik jeg fortalt. Deres børn tilhørte også valgmenigheder resten af livet, men trods det blev en af sønnerne gift i Mårslet kirke.
En ting som ”de gamle” i Mårslet af og til talte om, var at købmandsparret måske var de første i Mårslet der fik radio installeret – det har været i efteråret 1927. Kalundborg Radiofonistation blev indviet i sommeren 1927 – først derefter kunne man modtage ”rigtig” radio i Mårslet.
Min mor fortalte, hvordan de unge af og til blev inviteret ind i privaten af Kathrine for i fællesskab at høre radio med tilhørende kaffe. Mere end 80 år efter sådan en sammenkomst kunne min mor stadig huske en særlig god ”forestilling” nemlig operetten 3 små piger.
Et af de første tiltag Jens Christensen gjorde efter at have overtaget købmandsforretningen var (som det ses på et par af billederne) at sætte et skilt op over indgangsdøren med teksten:
Mårslet Købmandshandel
Telf.6 J.Christensen Telf.6
Telefonnummeret overtog Siig i øvrigt senere.
Sønnen Svend Christensen fik arbejde hos Jens Torstensen i Malling – Han havde gode referencer fra føromtalte Lading Mølle – korn og foderstoffer forstod han sig på.
Svend blev i 1936 gift med min mors søster Gerda – datter af ringer og graver ved Mårslet kirke gennem 27 år fra 1917 til 1944 Jens Pedersen Christensen, hvorefter graver Mortensen overtog både graverjobbet og det nu forsvundne ”gule hus” ved banen.
Købmanden mente nu i maj måned 1928, det var tid til at gå på pension – og da to af sønnerne ville slå sig ned i Odense, flyttede forældrene med. Dele af familien Christensen blev ved med at komme til Mårslet på besøg helt frem til Gerda Christensens død for få år siden – tilknytningen til Mårslet glemte de aldrig.
EFTERSKRIFT
Mange år efter – engang i halvfjerdserne – spurgte jeg min onkel Svend Christensen, hvorfor familien ikke blev i Mårslet som købmænd – Han fortalte, at som han huskede det, var en væsentlig årsag at indkomsten i forhold til arbejdstiden var for lille, sammenlignet med indkomsten de havde været vant til som møllere – det er et område jeg vil undersøge nærmere ved lejlighed, nu da arkivet er begyndt at få skattelister ind.
Håber I synes, denne min første nedskrevne lokalhistoriske fortælling er læseværdig – det meste jeg skriver, er noget jeg har fået fortalt – så det kan nemt forekomme, at ældre Mårsletborgere har et par rettelser, men det må I bære over med.
2 2019 Svend Aage Christensens mail til arkivet, modtaget sammen med "Om købmandsbutikken".
2019 03. marts mailede Svend Aage Christensen, medarbejder ved arkivet, dette til mig:
Købmand Christensen, Tebstrupvej (Siig købte købmandsforretningen af Købmand Christensen)
En stor del af min viden har jeg naturligvis fra min mor, Asta Andersen, der yndede at fortælle om det gamle Mårslet – og da hun levede i Mårslet sogn fra 1908 til 2011 og var en god fortæller, gælder det om at få noget skrevet ned, mens jeg endnu husker beretningerne. Måske er jeg den sidste, der har almen viden om denne købmandsfamilie.
Hvorfor interesserer netop den købmandsfamilie mig særligt – forklaring følger:
Jeg modtog et julebrev fra Florida, hvori en ældre dame, der viste sig at være barnebarn af købmand Jens Christensen og hustru Kathrine bad mig fortælle lidt om bedsteforældrenes liv i Danmark. Hendes far fortalte aldrig om Danmark, men brugte livet på at opbygge en forretning derovre. Det jeg skriver her, svarer nogenlunde til mit julebrev til USA. Jeg var også i besiddelse af bedstefaderens salmebog – den blev min julegave til damen i Florida.
KØBMAND JENS CHRISTENSEN OG HUSTRU KATHRINE
Jens Christensen født 12. april 1867 i Øster Starup, Vejle amt
Se Øster Starup Kirkebog fødte 1867, opslag 75. Nr. 12
Død 15. maj 1952, Øster Starup
Faderen Hans Christensen tilhører en gammel bondeslægt, som er beskrevet med flere slægtstavler i bogen ”Starup Sogn i Brusk Herred” af Poul Lindholm, 1911.
Johanna Kathrine Olsen Daugaard (kaldet Kathrine iflg. min mor) Se Øster Starup Kirkebog 1868. Opslag 228. Nr. 19 Død 1946
De havde fire drenge, Ole, Hans, Svend og Aksel
Aksel og Svend var tvillinger
Ole og Aksel rejste tidligt til USA (kilde: arkivet på Ellis Island) – det var vistnok en farbroder der hjalp dem over.
Hans opbyggede sidenhen en chokoladefabrik og adskillige konfektureudsalgssteder under navnet ELITE i Odense.
Som barn hjalp jeg hver sommerferie onkel Svend med at udbringe chokolade fra fabrikken til udsalgsstederne - det var en fin tjans og gode smagsprøver på fin chokolade, som vi sjældent så i Mårslet.
2019 03. marts mailede Svend Aage Christensen, medarbejder ved arkivet, dette til mig:
Købmand Christensen, Tebstrupvej (Siig købte købmandsforretningen af Købmand Christensen)
En stor del af min viden har jeg naturligvis fra min mor, Asta Andersen, der yndede at fortælle om det gamle Mårslet – og da hun levede i Mårslet sogn fra 1908 til 2011 og var en god fortæller, gælder det om at få noget skrevet ned, mens jeg endnu husker beretningerne. Måske er jeg den sidste, der har almen viden om denne købmandsfamilie.
Hvorfor interesserer netop den købmandsfamilie mig særligt – forklaring følger:
Jeg modtog et julebrev fra Florida, hvori en ældre dame, der viste sig at være barnebarn af købmand Jens Christensen og hustru Kathrine bad mig fortælle lidt om bedsteforældrenes liv i Danmark. Hendes far fortalte aldrig om Danmark, men brugte livet på at opbygge en forretning derovre. Det jeg skriver her, svarer nogenlunde til mit julebrev til USA. Jeg var også i besiddelse af bedstefaderens salmebog – den blev min julegave til damen i Florida.
KØBMAND JENS CHRISTENSEN OG HUSTRU KATHRINE
Jens Christensen født 12. april 1867 i Øster Starup, Vejle amt
Se Øster Starup Kirkebog fødte 1867, opslag 75. Nr. 12
Død 15. maj 1952, Øster Starup
Faderen Hans Christensen tilhører en gammel bondeslægt, som er beskrevet med flere slægtstavler i bogen ”Starup Sogn i Brusk Herred” af Poul Lindholm, 1911.
Johanna Kathrine Olsen Daugaard (kaldet Kathrine iflg. min mor) Se Øster Starup Kirkebog 1868. Opslag 228. Nr. 19 Død 1946
De havde fire drenge, Ole, Hans, Svend og Aksel
Aksel og Svend var tvillinger
Ole og Aksel rejste tidligt til USA (kilde: arkivet på Ellis Island) – det var vistnok en farbroder der hjalp dem over.
Hans opbyggede sidenhen en chokoladefabrik og adskillige konfektureudsalgssteder under navnet ELITE i Odense.
Som barn hjalp jeg hver sommerferie onkel Svend med at udbringe chokolade fra fabrikken til udsalgsstederne - det var en fin tjans og gode smagsprøver på fin chokolade, som vi sjældent så i Mårslet.
- - - Historien om Hørretløkkens Vandværk
3 1960 Modtaget 2019:
Skrevet af Svend Aage Andersen (medarbejder ved Mårslet Egnsarkiv, og født i Nymarken, Mårslet)
(Dette er min historie nr. 2. Nr. 1 var om købmand Christensen) født 1949 i Nymarken. Vi solgte vores gård til Irene og Børge Tornbjerg i 1956 og flyttede til Hørretløkken.
- Bemærk venligst at når Hørretløkken omtales i det følgende, defineres Hørretløkken udelukkende efter Skattebogen for Maarslet Kommune, hvori det nøje fastslås, hvem der bor i Hørretløkken. Det ”nye” Hørretløkken omtales ikke.
Som barn husker jeg, at der ofte blev talt om, at der ikke var vand nok i vores brønd.
Min mor havde hver lørdag fast stadeplads på torvet foran Århus Teater – salg af frugt – grønt – fjerkræ og æg. Vi havde mange høns og mangel på vand var et seriøst problem – vi måtte så hente vand hos naboer bl.a. hos min onkel Alfred Andersen der i 1944 overtog mine bedsteforældres gård i Hørretløkken.
Vi var ikke de eneste der havde problemer med vandmangel i tørre perioder. Fra 1959 blev emnet drøftet indgående på egnen – det viste sig, at tre områder udenfor Hørretløkken også havde problemer – Det var Tranbjerggården – Dele af Visbjerg (som jeg husker det statshusmandsbrugene på Visbjergvej fra Møller Mikkelsen til ”Smørhullet”) samt Højballe incl. ”Kobberstedet”.
I min research er det lykkedes mig at få fat i en del gamle papirer – disse papirer vil naturligvis, efter aftale med giverne, blive afleveret til Mårslet lokalhistoriske arkiv, så de er sikret for eftertiden.
Den 6. maj 1960 er følgende noteret i forhandlingabogen for Hørretløkken vandværk: ”På et orienterende møde dags dato angående oprettelse af vandværk i Hørret-lykken blev vedtaget at oprette et sådant”.
På mødet tegnede sig 11 andelshavere, hvoraf tre valgtes til bestyrelsen for at varetage selskabets videre interesser – disse var Einer Thomsen – E.M.Mikkelsen samt H. Johansen
Nu gik man så i gang med det praktiske. Der noteres:
”Der er nu blevet lavet en boring på ca. 48 meters dybde hvori der er monteret 1 ½ m blindt filter samt 5 m åbent træfilter. Boringen har præsteret en vandmængde på 11 m3 i timen i et tidsrum af ca. 4 timer hvorunder vandstanden sank fra 24 m til 33 m under terræn."
Bygning af pumpehus er overladt murer Lisbjerg, Mårslet, som timelønsarbejde.
Gravningen af grøfterne til vandledning er overdraget Einer Overgård, Kande Maskinstation til en pris af 1,20 kr. pr. løbende meter eller 28 kr. pr time.
I løbet af maj og juni meldte endnu flere at de gerne ville være med i det nye vandværk i alt drejede det sig nu om 2 gårde, 10 landbrugsejendomme samt 7 beboelseshuse.
Der noteres ”Som medlemmer betragtes enhver der undertegner denne bindende tegningsliste for oprettelse af vandværk i Hørretløkken”
Følgende underskriver Tegningslisten
Aksel Møller Andersen (min far) Ole Persson
Jens Poulsen V.Stensgaard
Marius Rasmussen Andr. Philipsen
Jens Hansen Ejner Thomsen
E.Møller Mikkelsen Harry Johansen
Jessen Brandt Osvald Andersen
Laurits Veng Jens Bang
Jens Kragh Jens Andersen
Rs. Jensen Rasmus Frandsen
For Niels Carl Nielsens arvinger underskrev Florence Basse og Frede Nielsen.
Valdemar Stensgaard skænkede grunden hvorpå vandværket skal placeres. Udstykningen betales af de øvrige medlemmer.
Grunden fik matrikel Mårslet by, Mårslet 25 U (10 år efter fik vandværket adressen Tranbjerggårdsvej 9, 8320 Mårslet) – min kilde er brev til Ejendomsbeskatningen Århus kommune 1997.
På en generalforsamling 28. juli 1960 vedtages det, at bestyrelsen har bemyndigelse til at optage de nødvendige lån.
I august måned skulle der indsendes ansøgning om vandvindingsret – Resultatet af den kemiske analyse er modtaget og videresendes til den rådgivende ingeniør på Pumpefabrikken Dybfoss Bjerringbro.
Den 21. august påbegynder Entreprenørfirmaet Overgård gravningen af grøfterne til vandledningerne – Min far Aksel Andersen der var post og fik tidligt fri, blev lejet til at afrette bunden på grøfterne efterhånden som gravningen skrider frem. Det syntes jeg var spændende, så efter skoletid skulle jeg naturligvis ud og se hvordan det gik – måske derfor husker jeg temmelig godt denne tid. Især når der skulle sprænges sten, var det spændende.
26. august 1960 noteres ”dags dato er optaget lån på 40.000 kr, som afdrages og forrentes på 20 år, første termin til første januar 1961”.
Rasmus Jensens ejendom der ligger i det yderste hjørne af Mårslet sogn giver anledning til nogen drøftelse (Jeg mener Rasmus Jensens ejendom er ”Kobberstedet”) For at kunne forsyne ejendommen med vand viser beregninger at rørledningernes dimensioner må forhøjes.
Såfremt Rs Jensen ønsker optagelse i selskabet må han selv erholde udgifterne fra vejen og til sin ejendom. (Det må han have accepteret for han kom med – hvilket mange år efter gav problemer igen – det vender jeg tilbage til)
Oktober 1960 en måned med udfordringer for den nye bestyrelse.
4. oktober 1960 Vandindvindingsmøde på Tranbjerg kro
Formanden og Ejner Thomsen var til stede og fulgte forhandlingerne. Direktør Frederiksen Aarhus Vandforsyning foreslog en vandindvindingsret på 5 mio m3 vand. Dette blev modgået af Holme Tranbjerg og Viby kommuner da disse ønskede forhandlinger om samarbejde vandværkerne imellem – sagen blev udsat – imens fortsatte gravearbejdet.
22. oktober 1960 nyt Vandindvindingsmøde kun for Hørretløkken vandværk.
Amtslægen udbad sig bakterieundersøgelse af vand fra boringen inden 2 mdr.
Ing. Hastrup gav løfte på Aarhus kommunes vegne om at såfremt Vandvæsnets indvinding skulle medføre at boringens vandmængde ikke kan indvindes, skal Aarhus Kommune betale de udgifter der kan blive aktuelle med uddybning af boringen.
31. oktober 1960
Møde afholdtes med Sundhedskommissionen angående placeringen af boringen, der lå for tæt på skellet til gartner Erling Pedersens jord.
Erling Pedersen gik ind på ikke at gøde eller på anden måde forurene jorden nærmere end 5 meter fra boringen.
Yderligere forlanges 36 m2 lagt til nuværende grund hvilke købes af Valdenar Stensgård for et hundrede kroner – jeg mener der blev købt yderligere 15 m2 til brug for evt. rentvandsbeholder for 50 kr.
20 januar 1961
Nyt lån lydende på 8000 kr. oprettet i Mårslet Sparekasse.
Der foreligger opgørelse fra smed Sørensen lydende på 25996,96 kr.
På generalforsamlingen den 9. februar 1961 blev Møller Mikkelsen valgt til ”vandværkspasser”
i øvrigt et job han beholdt indtil familien flyttede til Mårslet.
Min far Aksel Andersen fik jobbet som opkræver til en pris af 10 kr. pr. gang.
Det vedtages at plante omkring pumpehuset
Det besluttedes at der skulle laves et kort over ledningsnettet.
Frede Nielsen vil nu gerne optages mod et indskud på 3000 kr.
5. oktober 1962
Nye tider i Hørretløkken. Der skal bygges et stort nyt hus. Bygherren blev en god kunde for min mor, der stadig solgte æg og bær.
Magister Bibby vil bygge nyt hus - Der vedtages et tilbud som sendes til murermester Lisbjerg, Mårslet til brug for licitation angående den påtænkte villa til magister Bibby og dennes optagelse i vandværket. Pris 2300 kr. Tilslutningen beregnes udført af smedemester E.Sørensen Mårslet
16.oktober 1962
Jydsk Teknologisk Institut meddeler at der ingen bakterier er i vandet. Påskrift udmærket drikkevand.
08. oktober 1963
Bestyrelsen har ladet opmåle og og udfærdige en tegning over de til vandværket hørende ledninger.
Tegningen opbevares hos formanden.
07. april 1968
Per Prip optages som andelshaver kontant udbetaling 900 kr rest 1400 kr forrentes og afdrages over 12 år
30.oktober 1969
Generalforsamling på Visbjerggården – Det noteres ”vandværket har bestået sin prøve meget tør sommer – ingen mangel på vand”
09. marts 1970
Asger Rasmussen (den sidste på Hørretløkkevej der ikke var andelshaver) optages i vandværket.
Bestyrelsesmøde 09. februar 1971
Den gamle vandpumpe skal skiftes ud. Smed Tage Sørensen sørger for det – pris 6000 kr. - Maarslet Sparekasse yder et tilsvarende lån.
26. oktober 1971
Alfred Andersen er blevet andelshaver.
1973 (inden oliekrisen?)
Anskaffes der swimmingpool skal der betales for en part mere. Vandet må kun skiftes når det ikke generer de øvrige andelshavere.
29. oktober 1973
Ved den 15. almindelige vurdering vedr. ejendomsskyld ansættes vandværket til 20000 kr i ejendomsværdi og 2500 kr. i grundværdi.
26. november 1979
Fra Alfred Andersens gård er der udstykket et areal til Aarhus kommune til brug for vejmaskiner m.v. Hørretløkken vandværk er ikke interesseret i at levere vand til stillepladsen. Aarhus kommune rekvirerer vand fra Mårslet Vandværk.
30. oktober 1980 generalforsamling hos Fisker-Sørensen
Der bemærkes ”På foranledning af Aarhus kommunale værker opsættes en vandmåler på Hørretløkken vandværk (Der bruges ca. 8000 m3 pr. år)
12. november 1981
Formanden foreslår at Hørretløkken vandværk kobler sig til et nabovandværk for at sikre vand i nødstilfælde – forslaget afvist – generalforsamlingen mente, at Falck altid kunne hjælpe.
Det vedtages at Vald. Stensgårds vandrør renspules på vandværkets regning såfremt det viser sig, at disse rør tilstoppes af okker fremkaldt af vand til forbrug ved filterskylning af vandværket.
Okkerproblematikken dukker af og til op i denne periode.
27.februar 1982
V.Stensgaards bidrag til vandværket sænkes med 1/3, da der ikke findes dyr på ejendommen.
22. oktober 1982
Evt. tilslutning eller optagelse i Mårslet vandværk diskuteres – sikkert fordi stigende udgifter begynder at bekymre – man vil nu have frigjort de på 12 måneders opsigelse stående penge i SDS
4 juni 1983
Behovet for fremskaffelse af flere penge er stigende og nødvendigheden af låneoptagelse trænger sig på. Anmodning om 10 årigt lån på 10000 kr i SDS fremsættes snarest
26. oktober 1983 Generalforsamling i Mårslet borgerhus
Fordeling af vandafgifter
Hver husholdning tildeles 1 part (1 vandpart er lig 400 kr incl moms)
Ejendomme uden dyr (som husholdning) 1 part
Ejendomme med dyr 2 parter
Højballegård tildeles7 parter (sættes efter forhandling ned til 6 parter)
Tranbjerggård tildeles 9 parter
Svømmebassiner tildeles 1 ekstra part
8. oktober 1984
En henvendelse fra rådg. Ingeniørfirma om levering af vand til ca. 65 boliger nord for Langballevej blev fremlagt. Bestyrelsen mener ikke, vi har kapacitet til at levere vand til bebyggelsen.
15. februar 1985
Bestyrelsen drøfter atter de økonomiske problemer. Tage Sørensen har renoveret for 12000 kr.
Bestyrelsen vil kontakte SDS for at få lånet på 10000 kr. ændret til en kassekredit på 25000 kr.
25. oktober 1985
Generalforsamling og jubilæumsfest i Mårslet borgerhus
Formanden bød de fremmødte, festklædte andelshavere velkommen til Hørretløkken vandværks 25 års jubilæumsgeneralforsamling og lovede, at selve generalforsamlingen nok skulle blive kortvarig, så man hurtigt kunne komme i gang med den mere festlige del af arrangementet.
Møde med Århus kommunale værker omtales – ÅKV har meddelt følgende ”Hørretløkken vandværks størrelse bevirker, at det vil være fordelagtigt at indgå samarbejde med Mårslet vandværk. Der kan etableres forbindelsesledning i Hørretvej”,
På et fællesmøde med Hørretløkken vandværk og Hørret vandværk besluttes det at arbejde videre med sagen. Hørretløkken vandværk vil gerne have forsyningssikkerhed hvis vores boring skulle ”falde sammen”.
Kortet over vandværkets ledningsnet efterlyses.
Efter generalforsamlingen blev deltagerne budt på pølsebord og diverse drikkevarer.
”Valde” (Valdemar Stensgaard) havde fuld kontrol over festtalen, Der blev snakket, hygget og danset til langt over midnat – en dejlig og uforglemmelig jubilæumsfest skrives der.
28.oktober 1986
Møller Mikkelsen har solgt sin ejendom på Visbjergvej og flytter på Præstegårdsvej i Mårslet – han fortsætter med opkrævning af vandafgift lidt endnu, men ønsker at fratræde jobbet som vandværkspasser.
Ny vandværkspasser bliver Lars Fisker.
Århus kommune er ved at oprette en databank, hvor alle oplysninger om vores vandværk skal opdateres.
Bestyrelsesmøde hos Tage Andersen 26.02.1990
Bestyrelsen drøftede den dårlige vandforsyning. Mårslet vandværk er ikke interesseret i at overtage Hørretløkken vandværk, men vi må koble os på en forsyningsledning, som Mårslet vandværk har ved Jelshøjvej. Vi skal selv betale omkostningerne ved etableringen. Der forelå tilbud på linieføring i Jelshøjvej. Bestyrelsen skønnede, at denne løsning ville blive for dyr, og vil derfor kontakte gartneriejer Erling Pedersen om en linieføring over matr, nr. 27A.
Bestyrelsesmøde 12.06.1990
Positiv tilbagemelding fra Erling Pedersen. Ønskede dog som modydelse at blive tilsluttet den nye ledning.
Nu bliver det nødvendigt med en nødforsyningsledning fra Mårslet vandværk.
Ekstraordinær generalforsamling i Mårslet borgerhus torsdag den 5. juli 1990.
Formanden beklagede den dårlige vandforsyning og berettede om problemerne med vores boring. På grund af disse problemer fremlagde bestyrelsen et forslag om etablering af en nødforsyningsledning fra Mårslet vandværk. Ledningen skal kobles på Mårslet vandværk ved Jelshøjvej (ved gartner Erling Pedersens gamle bindingsværksejendom) og føres over gartner Erling Pedersens ejendom (matr. nr. 27A) frem til vores værkbygning. Efter aftale med Erling Pedersen bliver parcelhuset (IKKE gartneriet) tilsluttet ledningen uden at skulle betale de gældende tilslutningsafgifter. Aftalen har reduceret vore omkostninger i forbindelse med jordarbejdet.
Overslagspris på nødforsyningsledningen er som følger. VVS 50000 Jordarbejde 31000 ca. 3500 pr. vandtilslutning. Spar på vandet undgå havevanding.
Møde hos Mogens Eriksen 5. september 1990 mellem I/S Mårslet vandværk og andelsselskabet
Hørretløkken vandværk vedr. nødforsyningsledning.
Deltagerne fra Mårslet vandværk var N.K.Jensen, formand, Willy Tang,Carl Jørgen Jensen og smed Carsten Sørensen.
Deltagerne fra Hørretløkken vandværk var Mogens Eriksen, formand, Tage Andersen og Ole Juhl Hansen
Her aftales de nærmere betingelser bl.a. om vandaflæsning samt rørdimensioner etc – når etableringen er færdiggjort, overdrages ledningen til Mårslet vandværk.
29.10.1991
Her fortælles at arbejdet med nødforsyningsledningen fra Mårslet vandværk er afsluttet.
Der blev åbnet for ”Mårslet vand” i december måned, hvor især trykforhold til Højballe blev afprøvet. Alt fungerede tilfredsstillende, og efter ca. 1 uge blev vi igen koblet på vores egen vandboring. Herefter er der kun brugt ”Mårsletvand” til filterskylninger i værkbygningen samt forbruget ved gartner Erling Pedersen, som i februar måned blev koblet på nødforsyningsledningen.
Erling Pedersen er nu andelshaver i Hørretløkken vandværk.
Udmeldelse fra Mina og Per Prip, Højballe pr. 05.03.1991. Den nye husplacering efter branden kræver tilslutning til Århus Kommunale Værker
27.10.1992 noteres at der har været 2 tilfælde af skidt og slam i hanerne som var sket i forbindelse med graveuheld ved etableringen af den nye kloakledning fra Hørret til Mårslet.
Manglende vandtryk på Ellemosevej (Kobberstedet)
Generalforsamling 28.10.1993. Formanden Mogens Eriksen meddeler, at den daglige drift af vandværket i det forgangne år har givet store problemer. En fordobling af det daglige vandforbrug i den tørre forsommer stoppede vandforsyningen fra vores boring. Der var simpelt hen ikke mere vand i boringen. Årsagen til det store forbrug kendes ikke, men havevanding kan være en årsag. Årets vandforbrug fra Mårslet vandværk 5779 m3 egen boring 8221 m3.
Siden problemet opstod har vi købt vand fra Mårslet vandværk, så i år har vi virkelig haft glæde af nødforsyningsforbindelsen.
Nu kommer der grønne afgifter til staten på banen – det bevirker at alle skal have vandmålere installeret inden den 30.06.1994. Tranbjerggård og Højballegård skal dog have målere installeret senest 31.12.1993.
Der diskuteres evt. ny boring, vand fra Mårslet vandværk eller ÅKV
02.01.1996
Problemer med sand i boring er årsag til at der købes vand hos Mårslet vandværk.
Ny boring ville komme til at koste ca. 200000 kr
Problemer med vandtab på ca 3500 m3 eller ca 22%. I forbindelse med afregning af de nye grønne afgifter til staten accepteres der kun et vandtab på max 10%. Afgiften er på 2 kr pr m3 og stiger med 1 kr pr m3 pr år – altså en meget stor uforudset udgift.
VVS firmaet der skulle se på en evt renovering af vandværket meddelte, at enhver investering I vandværket ville være forkert. Der anbefales forhandling med Mårslet vandværk.
- Da mindre vandværker i de kommende år vil få problemer med at opfylde de økonomiske krav, der bl.a. stilles til vandanalyser (pesticider), skønner bestyrelsen også, det vil være forkert at foretage flere investeringer i Hørretløkken vandværk.
- Efter ”uforpligtende” samtaler med Willy Tang, Mårslet vandværk, skulle der være gode muligheder for en positiv forhandling om overtagelse. Inden en forhandling bør vores vandtab bringes ned.
Mogens Eriksen træder tilbage efter 12 år som formand.
15.10.1996 Bestyrelsesmøde hos Jens Sejersen
Nu begynder afviklingen af Hørretløkken vandværk
Bestyrelsen konstaterede, at Mårslet vandværks krav til Hørretløkken vandværks andelshavere vedr. optagelse var rimelige nemlig 3000 kr pr. husstand
Vandværkets grund på 101 m2 bliver tilbudt Jens Thomsen (søn af Ejnar Thomsen der tidligere ejede Tranbjerggården og som var med til at oprette vandværket)
14.11.1996 Vandværket afmeldes og moms afregnes pr. 31.12.1996
Tage har taget kontakt til Jytte Skårup i Århus kommune vedr. lukning af vandboring. Sagen sendt videre til Natur og Miljø i amtet med henblik på at tilbagekalde vandindvindingstilladelsen.
Carsten Sørensen er bestilt til at lukke boringen samt omkoble vandværket.
05.12.1996 bestyrelsesmøde hos Jens Sejersen
Målere skal aflæses pr. 31.12.1996.
Betaling fra 01.01.1997 vil ske til Mårslet vandværk.
12.01.1997 bestyrelsesmøde hos Frank Andersens
Atter stort vandspild i 1996 på 2313 m3. Spildet der har en værdi af 13000 kr bogføres som tab.
Kobberstedet kan ikke kobles på Århus kommunale værker og forbliver derfor under Hørretløkken Vandværk.
Ordinær generalforsamling 28.01.1997
Formanden fremlægger betingelser for optagelse i Mårslet vandværk.
Alle stemmer for hvorfor bestyrelsen kan konstatere at betingelserne godkendes
Overdragelse af Hørretløkken vandværk til Mårslet vandværk sker pr. 01.04.1997
Skrevet af Svend Aage Andersen (medarbejder ved Mårslet Egnsarkiv, og født i Nymarken, Mårslet)
(Dette er min historie nr. 2. Nr. 1 var om købmand Christensen) født 1949 i Nymarken. Vi solgte vores gård til Irene og Børge Tornbjerg i 1956 og flyttede til Hørretløkken.
- Bemærk venligst at når Hørretløkken omtales i det følgende, defineres Hørretløkken udelukkende efter Skattebogen for Maarslet Kommune, hvori det nøje fastslås, hvem der bor i Hørretløkken. Det ”nye” Hørretløkken omtales ikke.
Som barn husker jeg, at der ofte blev talt om, at der ikke var vand nok i vores brønd.
Min mor havde hver lørdag fast stadeplads på torvet foran Århus Teater – salg af frugt – grønt – fjerkræ og æg. Vi havde mange høns og mangel på vand var et seriøst problem – vi måtte så hente vand hos naboer bl.a. hos min onkel Alfred Andersen der i 1944 overtog mine bedsteforældres gård i Hørretløkken.
Vi var ikke de eneste der havde problemer med vandmangel i tørre perioder. Fra 1959 blev emnet drøftet indgående på egnen – det viste sig, at tre områder udenfor Hørretløkken også havde problemer – Det var Tranbjerggården – Dele af Visbjerg (som jeg husker det statshusmandsbrugene på Visbjergvej fra Møller Mikkelsen til ”Smørhullet”) samt Højballe incl. ”Kobberstedet”.
I min research er det lykkedes mig at få fat i en del gamle papirer – disse papirer vil naturligvis, efter aftale med giverne, blive afleveret til Mårslet lokalhistoriske arkiv, så de er sikret for eftertiden.
Den 6. maj 1960 er følgende noteret i forhandlingabogen for Hørretløkken vandværk: ”På et orienterende møde dags dato angående oprettelse af vandværk i Hørret-lykken blev vedtaget at oprette et sådant”.
På mødet tegnede sig 11 andelshavere, hvoraf tre valgtes til bestyrelsen for at varetage selskabets videre interesser – disse var Einer Thomsen – E.M.Mikkelsen samt H. Johansen
Nu gik man så i gang med det praktiske. Der noteres:
”Der er nu blevet lavet en boring på ca. 48 meters dybde hvori der er monteret 1 ½ m blindt filter samt 5 m åbent træfilter. Boringen har præsteret en vandmængde på 11 m3 i timen i et tidsrum af ca. 4 timer hvorunder vandstanden sank fra 24 m til 33 m under terræn."
Bygning af pumpehus er overladt murer Lisbjerg, Mårslet, som timelønsarbejde.
Gravningen af grøfterne til vandledning er overdraget Einer Overgård, Kande Maskinstation til en pris af 1,20 kr. pr. løbende meter eller 28 kr. pr time.
I løbet af maj og juni meldte endnu flere at de gerne ville være med i det nye vandværk i alt drejede det sig nu om 2 gårde, 10 landbrugsejendomme samt 7 beboelseshuse.
Der noteres ”Som medlemmer betragtes enhver der undertegner denne bindende tegningsliste for oprettelse af vandværk i Hørretløkken”
Følgende underskriver Tegningslisten
Aksel Møller Andersen (min far) Ole Persson
Jens Poulsen V.Stensgaard
Marius Rasmussen Andr. Philipsen
Jens Hansen Ejner Thomsen
E.Møller Mikkelsen Harry Johansen
Jessen Brandt Osvald Andersen
Laurits Veng Jens Bang
Jens Kragh Jens Andersen
Rs. Jensen Rasmus Frandsen
For Niels Carl Nielsens arvinger underskrev Florence Basse og Frede Nielsen.
Valdemar Stensgaard skænkede grunden hvorpå vandværket skal placeres. Udstykningen betales af de øvrige medlemmer.
Grunden fik matrikel Mårslet by, Mårslet 25 U (10 år efter fik vandværket adressen Tranbjerggårdsvej 9, 8320 Mårslet) – min kilde er brev til Ejendomsbeskatningen Århus kommune 1997.
På en generalforsamling 28. juli 1960 vedtages det, at bestyrelsen har bemyndigelse til at optage de nødvendige lån.
I august måned skulle der indsendes ansøgning om vandvindingsret – Resultatet af den kemiske analyse er modtaget og videresendes til den rådgivende ingeniør på Pumpefabrikken Dybfoss Bjerringbro.
Den 21. august påbegynder Entreprenørfirmaet Overgård gravningen af grøfterne til vandledningerne – Min far Aksel Andersen der var post og fik tidligt fri, blev lejet til at afrette bunden på grøfterne efterhånden som gravningen skrider frem. Det syntes jeg var spændende, så efter skoletid skulle jeg naturligvis ud og se hvordan det gik – måske derfor husker jeg temmelig godt denne tid. Især når der skulle sprænges sten, var det spændende.
26. august 1960 noteres ”dags dato er optaget lån på 40.000 kr, som afdrages og forrentes på 20 år, første termin til første januar 1961”.
Rasmus Jensens ejendom der ligger i det yderste hjørne af Mårslet sogn giver anledning til nogen drøftelse (Jeg mener Rasmus Jensens ejendom er ”Kobberstedet”) For at kunne forsyne ejendommen med vand viser beregninger at rørledningernes dimensioner må forhøjes.
Såfremt Rs Jensen ønsker optagelse i selskabet må han selv erholde udgifterne fra vejen og til sin ejendom. (Det må han have accepteret for han kom med – hvilket mange år efter gav problemer igen – det vender jeg tilbage til)
Oktober 1960 en måned med udfordringer for den nye bestyrelse.
4. oktober 1960 Vandindvindingsmøde på Tranbjerg kro
Formanden og Ejner Thomsen var til stede og fulgte forhandlingerne. Direktør Frederiksen Aarhus Vandforsyning foreslog en vandindvindingsret på 5 mio m3 vand. Dette blev modgået af Holme Tranbjerg og Viby kommuner da disse ønskede forhandlinger om samarbejde vandværkerne imellem – sagen blev udsat – imens fortsatte gravearbejdet.
22. oktober 1960 nyt Vandindvindingsmøde kun for Hørretløkken vandværk.
Amtslægen udbad sig bakterieundersøgelse af vand fra boringen inden 2 mdr.
Ing. Hastrup gav løfte på Aarhus kommunes vegne om at såfremt Vandvæsnets indvinding skulle medføre at boringens vandmængde ikke kan indvindes, skal Aarhus Kommune betale de udgifter der kan blive aktuelle med uddybning af boringen.
31. oktober 1960
Møde afholdtes med Sundhedskommissionen angående placeringen af boringen, der lå for tæt på skellet til gartner Erling Pedersens jord.
Erling Pedersen gik ind på ikke at gøde eller på anden måde forurene jorden nærmere end 5 meter fra boringen.
Yderligere forlanges 36 m2 lagt til nuværende grund hvilke købes af Valdenar Stensgård for et hundrede kroner – jeg mener der blev købt yderligere 15 m2 til brug for evt. rentvandsbeholder for 50 kr.
20 januar 1961
Nyt lån lydende på 8000 kr. oprettet i Mårslet Sparekasse.
Der foreligger opgørelse fra smed Sørensen lydende på 25996,96 kr.
På generalforsamlingen den 9. februar 1961 blev Møller Mikkelsen valgt til ”vandværkspasser”
i øvrigt et job han beholdt indtil familien flyttede til Mårslet.
Min far Aksel Andersen fik jobbet som opkræver til en pris af 10 kr. pr. gang.
Det vedtages at plante omkring pumpehuset
Det besluttedes at der skulle laves et kort over ledningsnettet.
Frede Nielsen vil nu gerne optages mod et indskud på 3000 kr.
5. oktober 1962
Nye tider i Hørretløkken. Der skal bygges et stort nyt hus. Bygherren blev en god kunde for min mor, der stadig solgte æg og bær.
Magister Bibby vil bygge nyt hus - Der vedtages et tilbud som sendes til murermester Lisbjerg, Mårslet til brug for licitation angående den påtænkte villa til magister Bibby og dennes optagelse i vandværket. Pris 2300 kr. Tilslutningen beregnes udført af smedemester E.Sørensen Mårslet
16.oktober 1962
Jydsk Teknologisk Institut meddeler at der ingen bakterier er i vandet. Påskrift udmærket drikkevand.
08. oktober 1963
Bestyrelsen har ladet opmåle og og udfærdige en tegning over de til vandværket hørende ledninger.
Tegningen opbevares hos formanden.
07. april 1968
Per Prip optages som andelshaver kontant udbetaling 900 kr rest 1400 kr forrentes og afdrages over 12 år
30.oktober 1969
Generalforsamling på Visbjerggården – Det noteres ”vandværket har bestået sin prøve meget tør sommer – ingen mangel på vand”
09. marts 1970
Asger Rasmussen (den sidste på Hørretløkkevej der ikke var andelshaver) optages i vandværket.
Bestyrelsesmøde 09. februar 1971
Den gamle vandpumpe skal skiftes ud. Smed Tage Sørensen sørger for det – pris 6000 kr. - Maarslet Sparekasse yder et tilsvarende lån.
26. oktober 1971
Alfred Andersen er blevet andelshaver.
1973 (inden oliekrisen?)
Anskaffes der swimmingpool skal der betales for en part mere. Vandet må kun skiftes når det ikke generer de øvrige andelshavere.
29. oktober 1973
Ved den 15. almindelige vurdering vedr. ejendomsskyld ansættes vandværket til 20000 kr i ejendomsværdi og 2500 kr. i grundværdi.
26. november 1979
Fra Alfred Andersens gård er der udstykket et areal til Aarhus kommune til brug for vejmaskiner m.v. Hørretløkken vandværk er ikke interesseret i at levere vand til stillepladsen. Aarhus kommune rekvirerer vand fra Mårslet Vandværk.
30. oktober 1980 generalforsamling hos Fisker-Sørensen
Der bemærkes ”På foranledning af Aarhus kommunale værker opsættes en vandmåler på Hørretløkken vandværk (Der bruges ca. 8000 m3 pr. år)
12. november 1981
Formanden foreslår at Hørretløkken vandværk kobler sig til et nabovandværk for at sikre vand i nødstilfælde – forslaget afvist – generalforsamlingen mente, at Falck altid kunne hjælpe.
Det vedtages at Vald. Stensgårds vandrør renspules på vandværkets regning såfremt det viser sig, at disse rør tilstoppes af okker fremkaldt af vand til forbrug ved filterskylning af vandværket.
Okkerproblematikken dukker af og til op i denne periode.
27.februar 1982
V.Stensgaards bidrag til vandværket sænkes med 1/3, da der ikke findes dyr på ejendommen.
22. oktober 1982
Evt. tilslutning eller optagelse i Mårslet vandværk diskuteres – sikkert fordi stigende udgifter begynder at bekymre – man vil nu have frigjort de på 12 måneders opsigelse stående penge i SDS
4 juni 1983
Behovet for fremskaffelse af flere penge er stigende og nødvendigheden af låneoptagelse trænger sig på. Anmodning om 10 årigt lån på 10000 kr i SDS fremsættes snarest
26. oktober 1983 Generalforsamling i Mårslet borgerhus
Fordeling af vandafgifter
Hver husholdning tildeles 1 part (1 vandpart er lig 400 kr incl moms)
Ejendomme uden dyr (som husholdning) 1 part
Ejendomme med dyr 2 parter
Højballegård tildeles7 parter (sættes efter forhandling ned til 6 parter)
Tranbjerggård tildeles 9 parter
Svømmebassiner tildeles 1 ekstra part
8. oktober 1984
En henvendelse fra rådg. Ingeniørfirma om levering af vand til ca. 65 boliger nord for Langballevej blev fremlagt. Bestyrelsen mener ikke, vi har kapacitet til at levere vand til bebyggelsen.
15. februar 1985
Bestyrelsen drøfter atter de økonomiske problemer. Tage Sørensen har renoveret for 12000 kr.
Bestyrelsen vil kontakte SDS for at få lånet på 10000 kr. ændret til en kassekredit på 25000 kr.
25. oktober 1985
Generalforsamling og jubilæumsfest i Mårslet borgerhus
Formanden bød de fremmødte, festklædte andelshavere velkommen til Hørretløkken vandværks 25 års jubilæumsgeneralforsamling og lovede, at selve generalforsamlingen nok skulle blive kortvarig, så man hurtigt kunne komme i gang med den mere festlige del af arrangementet.
Møde med Århus kommunale værker omtales – ÅKV har meddelt følgende ”Hørretløkken vandværks størrelse bevirker, at det vil være fordelagtigt at indgå samarbejde med Mårslet vandværk. Der kan etableres forbindelsesledning i Hørretvej”,
På et fællesmøde med Hørretløkken vandværk og Hørret vandværk besluttes det at arbejde videre med sagen. Hørretløkken vandværk vil gerne have forsyningssikkerhed hvis vores boring skulle ”falde sammen”.
Kortet over vandværkets ledningsnet efterlyses.
Efter generalforsamlingen blev deltagerne budt på pølsebord og diverse drikkevarer.
”Valde” (Valdemar Stensgaard) havde fuld kontrol over festtalen, Der blev snakket, hygget og danset til langt over midnat – en dejlig og uforglemmelig jubilæumsfest skrives der.
28.oktober 1986
Møller Mikkelsen har solgt sin ejendom på Visbjergvej og flytter på Præstegårdsvej i Mårslet – han fortsætter med opkrævning af vandafgift lidt endnu, men ønsker at fratræde jobbet som vandværkspasser.
Ny vandværkspasser bliver Lars Fisker.
Århus kommune er ved at oprette en databank, hvor alle oplysninger om vores vandværk skal opdateres.
Bestyrelsesmøde hos Tage Andersen 26.02.1990
Bestyrelsen drøftede den dårlige vandforsyning. Mårslet vandværk er ikke interesseret i at overtage Hørretløkken vandværk, men vi må koble os på en forsyningsledning, som Mårslet vandværk har ved Jelshøjvej. Vi skal selv betale omkostningerne ved etableringen. Der forelå tilbud på linieføring i Jelshøjvej. Bestyrelsen skønnede, at denne løsning ville blive for dyr, og vil derfor kontakte gartneriejer Erling Pedersen om en linieføring over matr, nr. 27A.
Bestyrelsesmøde 12.06.1990
Positiv tilbagemelding fra Erling Pedersen. Ønskede dog som modydelse at blive tilsluttet den nye ledning.
Nu bliver det nødvendigt med en nødforsyningsledning fra Mårslet vandværk.
Ekstraordinær generalforsamling i Mårslet borgerhus torsdag den 5. juli 1990.
Formanden beklagede den dårlige vandforsyning og berettede om problemerne med vores boring. På grund af disse problemer fremlagde bestyrelsen et forslag om etablering af en nødforsyningsledning fra Mårslet vandværk. Ledningen skal kobles på Mårslet vandværk ved Jelshøjvej (ved gartner Erling Pedersens gamle bindingsværksejendom) og føres over gartner Erling Pedersens ejendom (matr. nr. 27A) frem til vores værkbygning. Efter aftale med Erling Pedersen bliver parcelhuset (IKKE gartneriet) tilsluttet ledningen uden at skulle betale de gældende tilslutningsafgifter. Aftalen har reduceret vore omkostninger i forbindelse med jordarbejdet.
Overslagspris på nødforsyningsledningen er som følger. VVS 50000 Jordarbejde 31000 ca. 3500 pr. vandtilslutning. Spar på vandet undgå havevanding.
Møde hos Mogens Eriksen 5. september 1990 mellem I/S Mårslet vandværk og andelsselskabet
Hørretløkken vandværk vedr. nødforsyningsledning.
Deltagerne fra Mårslet vandværk var N.K.Jensen, formand, Willy Tang,Carl Jørgen Jensen og smed Carsten Sørensen.
Deltagerne fra Hørretløkken vandværk var Mogens Eriksen, formand, Tage Andersen og Ole Juhl Hansen
Her aftales de nærmere betingelser bl.a. om vandaflæsning samt rørdimensioner etc – når etableringen er færdiggjort, overdrages ledningen til Mårslet vandværk.
29.10.1991
Her fortælles at arbejdet med nødforsyningsledningen fra Mårslet vandværk er afsluttet.
Der blev åbnet for ”Mårslet vand” i december måned, hvor især trykforhold til Højballe blev afprøvet. Alt fungerede tilfredsstillende, og efter ca. 1 uge blev vi igen koblet på vores egen vandboring. Herefter er der kun brugt ”Mårsletvand” til filterskylninger i værkbygningen samt forbruget ved gartner Erling Pedersen, som i februar måned blev koblet på nødforsyningsledningen.
Erling Pedersen er nu andelshaver i Hørretløkken vandværk.
Udmeldelse fra Mina og Per Prip, Højballe pr. 05.03.1991. Den nye husplacering efter branden kræver tilslutning til Århus Kommunale Værker
27.10.1992 noteres at der har været 2 tilfælde af skidt og slam i hanerne som var sket i forbindelse med graveuheld ved etableringen af den nye kloakledning fra Hørret til Mårslet.
Manglende vandtryk på Ellemosevej (Kobberstedet)
Generalforsamling 28.10.1993. Formanden Mogens Eriksen meddeler, at den daglige drift af vandværket i det forgangne år har givet store problemer. En fordobling af det daglige vandforbrug i den tørre forsommer stoppede vandforsyningen fra vores boring. Der var simpelt hen ikke mere vand i boringen. Årsagen til det store forbrug kendes ikke, men havevanding kan være en årsag. Årets vandforbrug fra Mårslet vandværk 5779 m3 egen boring 8221 m3.
Siden problemet opstod har vi købt vand fra Mårslet vandværk, så i år har vi virkelig haft glæde af nødforsyningsforbindelsen.
Nu kommer der grønne afgifter til staten på banen – det bevirker at alle skal have vandmålere installeret inden den 30.06.1994. Tranbjerggård og Højballegård skal dog have målere installeret senest 31.12.1993.
Der diskuteres evt. ny boring, vand fra Mårslet vandværk eller ÅKV
02.01.1996
Problemer med sand i boring er årsag til at der købes vand hos Mårslet vandværk.
Ny boring ville komme til at koste ca. 200000 kr
Problemer med vandtab på ca 3500 m3 eller ca 22%. I forbindelse med afregning af de nye grønne afgifter til staten accepteres der kun et vandtab på max 10%. Afgiften er på 2 kr pr m3 og stiger med 1 kr pr m3 pr år – altså en meget stor uforudset udgift.
VVS firmaet der skulle se på en evt renovering af vandværket meddelte, at enhver investering I vandværket ville være forkert. Der anbefales forhandling med Mårslet vandværk.
- Da mindre vandværker i de kommende år vil få problemer med at opfylde de økonomiske krav, der bl.a. stilles til vandanalyser (pesticider), skønner bestyrelsen også, det vil være forkert at foretage flere investeringer i Hørretløkken vandværk.
- Efter ”uforpligtende” samtaler med Willy Tang, Mårslet vandværk, skulle der være gode muligheder for en positiv forhandling om overtagelse. Inden en forhandling bør vores vandtab bringes ned.
Mogens Eriksen træder tilbage efter 12 år som formand.
15.10.1996 Bestyrelsesmøde hos Jens Sejersen
Nu begynder afviklingen af Hørretløkken vandværk
Bestyrelsen konstaterede, at Mårslet vandværks krav til Hørretløkken vandværks andelshavere vedr. optagelse var rimelige nemlig 3000 kr pr. husstand
Vandværkets grund på 101 m2 bliver tilbudt Jens Thomsen (søn af Ejnar Thomsen der tidligere ejede Tranbjerggården og som var med til at oprette vandværket)
14.11.1996 Vandværket afmeldes og moms afregnes pr. 31.12.1996
Tage har taget kontakt til Jytte Skårup i Århus kommune vedr. lukning af vandboring. Sagen sendt videre til Natur og Miljø i amtet med henblik på at tilbagekalde vandindvindingstilladelsen.
Carsten Sørensen er bestilt til at lukke boringen samt omkoble vandværket.
05.12.1996 bestyrelsesmøde hos Jens Sejersen
Målere skal aflæses pr. 31.12.1996.
Betaling fra 01.01.1997 vil ske til Mårslet vandværk.
12.01.1997 bestyrelsesmøde hos Frank Andersens
Atter stort vandspild i 1996 på 2313 m3. Spildet der har en værdi af 13000 kr bogføres som tab.
Kobberstedet kan ikke kobles på Århus kommunale værker og forbliver derfor under Hørretløkken Vandværk.
Ordinær generalforsamling 28.01.1997
Formanden fremlægger betingelser for optagelse i Mårslet vandværk.
Alle stemmer for hvorfor bestyrelsen kan konstatere at betingelserne godkendes
Overdragelse af Hørretløkken vandværk til Mårslet vandværk sker pr. 01.04.1997
- - - Det gule Hus, Langballevej 1
9 Intet årstal Historien om det gule hus ("Min historie" nr. 3)
10 1988 Langballevej 1: (matrikel nr. 8 v, Mårslet by, Mårslet)
Diverse dokumenter:
1928: Udstykningskort
1928: Brandforsikring
1944: Endeligt skøde
1944: Deklaration overtagelse af pantebrev
1944: Brandforsikring
1928-1945: Pantebrev
1958/1974: Skadesløsbrev
1976, 1979: Stempelmærke, Håndværkerregning
1980: Regning på Kopikort vedr. areal
1988: Betinget skøde, Endeligt skøde, Slutsedler, papirer vedr. købet 1988, Notat fra Asta Andersen vedr. ovenstående papirer
1995-96: Korrespondance med Danbolig og Aarhus Kommune vedr. salg
Diverse dokumenter:
1928: Udstykningskort
1928: Brandforsikring
1944: Endeligt skøde
1944: Deklaration overtagelse af pantebrev
1944: Brandforsikring
1928-1945: Pantebrev
1958/1974: Skadesløsbrev
1976, 1979: Stempelmærke, Håndværkerregning
1980: Regning på Kopikort vedr. areal
1988: Betinget skøde, Endeligt skøde, Slutsedler, papirer vedr. købet 1988, Notat fra Asta Andersen vedr. ovenstående papirer
1995-96: Korrespondance med Danbolig og Aarhus Kommune vedr. salg
- - - Ellerne - Mårslet Elle, matr.nr. 7a
4 2019 02. november Svend Aage Andersen, skrevet om Ellerne - Mårslet Elle.
ELLERNE (Maarslet Elle)
MIN HISTORIE NR. 4.
Historie nr. 1 var om Købmand Christensen (adresse)og livet omkring
købmandsforretningen i Mårslet midtby ca 1927.
Historie nr. 2 omhandlede Hørretløkken vandværk fra start til slut
bl.a. om årsagerne til at det blev oprettet og hvorfor det blev nedlagt.
Historie nr. 3 var en skildring af Det Gule Hus (Langballevej 1) og nogle af
beboerne der boede der fra det blev bygget i 1928, til det blev revet ned i 2001.
Historie nr. 4
Maarslet Elle matrikel nr. 7A Maarslet by
Grunden til at jeg overhovedet kom til at tænke på Ellerne og vil forsøge at skrive lidt om dette relativt lille område (ca. 10000 m2) var en navnekonkurrence der blev afholdt i forbindelse med oprettelsen af et nyt vandreservoir øst for Mårslet.
Vindernavnet blev Ellesø. Jeg tog naturligvis ud for at se dette flotte område, og såvidt jeg kunne vurdere, har området hvor Ellesø ligger intet med Ellerne
at gøre (Jeg kan jo tage fejl – i så fald skriv til arkivet).
Ellesø er et flot navn, men som lokalhistorisk interesseret og et sted jeg er kommet både som barn og ungt menneske(og nu igen som ældre som et resultat
af arbejdet med denne personlige beskrivelse af området), mener jeg det er vigtigt, at fremtidige brugere af lokalarkivet kan finde i hvert fald et bud på, hvad Ellerne egentlig er og ikke mindst omfanget af området – ellers vil fremtidige borgere, som jeg ser det, uden tvivl fejlagtigt tro, at Ellesøområdet er en del af Ellerne.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med Ellerne var jeg vel omkring 6 år.
Jeg boede i statshusmandsbruget, som nu hedder Nymarksvej nr. 11. Vi var 4 drenge der boede i området alle født i 1948/49 – Hele flokken kom siden til at gå i samme klasse i Mårslet skole.
Af Svend Aage Andersen, 2019, Side 1
Barndomserindring
En dag besluttede jeg mig til at ville ned i Ellerne og lege med Rasmus (søn af Viggo Rasmussen – rejsebudet – og hans hustru Nelly) som tænkt så gjort – Det var herligt at være nede ved Rasmus – vi lå på deres private bro der gik (og går) over Giberen og kiggede ned i vandet – kastede pinde i vandet som blev opfattet som både der sejlede ud i verden.
Desværre for mig syntes min mor det var for farligt at lege på broen – så jeg blev hentet hjem – hvilket jeg vist var meget utilfreds med.
Et forslag til hvorfor navnet er Ellerne
Af (formentlig) indlysende årsager blev området kaldt Ellerne mand og mand imellem – når det var mere officielt (som i kirkebogen) blev betegnelsen Maarslet Elle brugt. Der har i mands minde altid stået Elletræer ved Giberen på
dette sted. Elletræer er kendetegnet ved at kunne tåle at stå i sumpet område som det af og til kunne og kan være i dele af Ellerne. Tidligere blev disse Elletræer stynet med jævne mellemrum, når de nåede en vis højde.
Lige ved og uden for sognets nordøstlige grænse har vi Ellemosevej med stikvejen Ellevej og også i nabosognet mod øst er der en Ellevej. Det har altså været ret almindeligt i denne del af Ning Herred at bruge betegnelsen Ellerne.
Navnet Ellerne eftersøges i skriftlige kilder
Normalt når jeg skal definere, hvilke ejendomme der ligger i et bestemt område (f.eks. Mårslet mark – det gamle Hørretløkken etc.) kigger jeg dels på gamle kort
og ikke mindst i de gamle skattebøger – især den fra 1944 er meget nøjeregnende med at anføre på hvilken lokalitet i sognet de enkelte boliger er beliggende.
Desværre har jeg ikke i skattebøgerne kunnet finde belæg for navnet Ellerne
- Hvad nu – jeg er nødt til at finde noget kildemateriale der underbygger påstanden om at området også skriftligt blev omtalt som Ellerne – eventuelt Maarslet Elle.
Jeg fik nu den ide at søge i kirkebøgerne – og bingo – vor gamle provst Rugholm – præst i Mårslet fra 1928 til 1963 der i parentes bemærket også
Af Svend Aage Andersen, 2019, Side 2
interesserede sig for lokalhistorie - noterede ved kirkelige handlinger – f.eks. i forbindelse med Rasmus Rasmussens dåb, at han kommer fra Ellerne – Rasmus er i dag ejer af ejendommen hvor han blev født.
Jeg har oprindeligt troet at der var mindst 2 ejendomme der udgjorde Ellerne - det har jeg ikke fundet belæg for i de skriftlige kilder, derfor må jeg indskrænke mig til det jeg kan stå inde for.
Ejendommen har matrikel nr 7 a hvilket indikerer, at den er udstykket fra Bomgården matrikel nr. 7, der indtil starten af halvfjerdserne lå hvor nu butikstorvet er beliggende. Naboejendommen har tilhørt Vilhelmsborg og det
formodes derfor også at Maarslet Elle har tilhørt Vilhelmsborg – men det er der sikkert nogen af Jer fra arkivet, der ved.
Der er en fast tro på, at der ca 1-200 meter syd for det nuværende hus (mod Bedervej) oprindeligt lå et andet hus der måske er erstattet med det nuværende -
Jeg har ikke kunnet finde noget skriftligt på det.
Hvad skete der med ejendommen i trediverne.
Jeg har ikke kunnet finde endegyldigt bevis for det – men det siges at huset er bygget omkring 1890. Garagen der ses på billedet har Viggo Rasmussen bygget.
Jeg har en kopi af et fogedudlægsskøde. En type skøde som var meget anvendt i kriseårene i 30erne når der var tale om tvangsauktioner. Heraf fremgår mange
Af Svend Aage Andersen, 2019, Side 3
interessante oplysninger. - Samtidig foreligger der også en udskrift af Auktionsbogen for retskreds nr 55 der indbefattede Ning herred.
I 1931 bliver der holdt tvangsauktion over ejendommen – denne begivenhed er så godt belyst, at jeg i det følgende beskriver emnet ret indgående – også fordi Maarslet Sparekasse er involveret.
Frem til 1931 var der gartneri på ejendommen. Gartneren hed Albert Bøje Petersen. Den 13. august 1931 foretoges der på Dommerkontoret i Aarhus
Tvangsauktion over den ifølge pantebøgerne Gartner Albert Bøje Petersens dødsbo. ejendommen Matr. Nr. 7 a, Maarslet By og Sogn skyldsat for Hartkorn
3 Fdk. 21⁄2 Alb.
Ifølge Aarhus Amtstue den 17. aug. 1931 var Ejendommen ved 6. alm vurdering til ejendomsskyld vurderet til 3000 kr.
For rekvirenten, Husmandskreditforeningen i Aalborg der var 1ste prioritetshaver mødte sagfører K. L. Jørgensen der foreviste sin Mandants pantebrev og bemærkede, at Kreditforeningen fordringer med renter og statutmæssige ydelser udgjorde 2026 kr.
For 2den prioritetshaver, Maarslet Sogns Spare- og Laanekasse, mødte bestyrelsesmedlem, gaardejer og Sognefoged Mads Pedersen af Langballe,
der foreviste sparekassens skadesløsbrev og bemærkede at sparekassens fordringen med renter udgjorde 2050 kr.
I øvrigt havde ingen givet møde Efter at de mødte var gjort bekendt med det fremlagte og med det protokollen
ved det forberedende møde og i dag tilførte, blev der givet auktionen fremme, idet ejendommen opråbtes og blev overtaget af enestebydende gaardejer og Sognefoged Mads Pedersen af Langballe for Maarslet Sogns Spare- og
Laanekasse med 2100 kr., idet han bad tilkendegivet, at Sparekassen, såfremt overbud ikke skete, ville lade sig ejendommen udlægge ved Fogden som ufyldestgjort Panthaver.
Dette skete, uden at overbud fandt sted Sikkerhedsstillelse frafaldtes
Af Svend Aage Andersen, 2019, Side 4
Fra August 1931 til juli 1934 er ejendommen udlagt til Maarslet Sogns Spare- og Laanekasse som ufyldestgjort Panthaver – Om familien har boet til leje efter faderens død vides ikke – men det er tænkeligt at Sparekassen trods alt
hellere ville leje ejendommen ud indtil et senere salg end kun at skulle have udgifter. Jeg ved det ikke.
Skøde til den nye ejer Viggo Rasmussen udfærdiges den 15. juni 1934
Vitterlighedsvidnerne for underskriftens ægthed var et par markante personligheder i sognet Th. Skovgaard, Teglværksejer Testrup samt Niels Sørensen, gårdejer i Maarslet.
Ifølge udskrift af fogedbogen 19. juli 1934 noteres der, at der ”udstedes fogedudlægsskøde på ejendommen matr.nr. 7a Maarslet by og sogn til Viggo Rasmussen” for i alt 4000 kr.
Idet køber i forbindelse med købet overtager den fra 1931 resterende gæld til Maarslet Sparekasse må det formodes at sparekassen er tilfreds med udfaldet af denne langstrakte sag.
Viggo og Nelly Rasmussen kom til at bo her i mange år – Viggo blev rejsebud
- jeg husker stadig hvordan han hentede varer for min mor når hun skulle ud på sin torveplads foran teatret i Aarhus, når der var torvedag om lørdagen.
Det har altid været en fornøjelse for mig at komme på besøg på dette pragtfulde sted – ren idyl – Maarslet Elle.
Af Svend Aage Andersen, 2019, Side 5
ELLERNE (Maarslet Elle)
MIN HISTORIE NR. 4.
Historie nr. 1 var om Købmand Christensen (adresse)og livet omkring
købmandsforretningen i Mårslet midtby ca 1927.
Historie nr. 2 omhandlede Hørretløkken vandværk fra start til slut
bl.a. om årsagerne til at det blev oprettet og hvorfor det blev nedlagt.
Historie nr. 3 var en skildring af Det Gule Hus (Langballevej 1) og nogle af
beboerne der boede der fra det blev bygget i 1928, til det blev revet ned i 2001.
Historie nr. 4
Maarslet Elle matrikel nr. 7A Maarslet by
Grunden til at jeg overhovedet kom til at tænke på Ellerne og vil forsøge at skrive lidt om dette relativt lille område (ca. 10000 m2) var en navnekonkurrence der blev afholdt i forbindelse med oprettelsen af et nyt vandreservoir øst for Mårslet.
Vindernavnet blev Ellesø. Jeg tog naturligvis ud for at se dette flotte område, og såvidt jeg kunne vurdere, har området hvor Ellesø ligger intet med Ellerne
at gøre (Jeg kan jo tage fejl – i så fald skriv til arkivet).
Ellesø er et flot navn, men som lokalhistorisk interesseret og et sted jeg er kommet både som barn og ungt menneske(og nu igen som ældre som et resultat
af arbejdet med denne personlige beskrivelse af området), mener jeg det er vigtigt, at fremtidige brugere af lokalarkivet kan finde i hvert fald et bud på, hvad Ellerne egentlig er og ikke mindst omfanget af området – ellers vil fremtidige borgere, som jeg ser det, uden tvivl fejlagtigt tro, at Ellesøområdet er en del af Ellerne.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med Ellerne var jeg vel omkring 6 år.
Jeg boede i statshusmandsbruget, som nu hedder Nymarksvej nr. 11. Vi var 4 drenge der boede i området alle født i 1948/49 – Hele flokken kom siden til at gå i samme klasse i Mårslet skole.
Af Svend Aage Andersen, 2019, Side 1
Barndomserindring
En dag besluttede jeg mig til at ville ned i Ellerne og lege med Rasmus (søn af Viggo Rasmussen – rejsebudet – og hans hustru Nelly) som tænkt så gjort – Det var herligt at være nede ved Rasmus – vi lå på deres private bro der gik (og går) over Giberen og kiggede ned i vandet – kastede pinde i vandet som blev opfattet som både der sejlede ud i verden.
Desværre for mig syntes min mor det var for farligt at lege på broen – så jeg blev hentet hjem – hvilket jeg vist var meget utilfreds med.
Et forslag til hvorfor navnet er Ellerne
Af (formentlig) indlysende årsager blev området kaldt Ellerne mand og mand imellem – når det var mere officielt (som i kirkebogen) blev betegnelsen Maarslet Elle brugt. Der har i mands minde altid stået Elletræer ved Giberen på
dette sted. Elletræer er kendetegnet ved at kunne tåle at stå i sumpet område som det af og til kunne og kan være i dele af Ellerne. Tidligere blev disse Elletræer stynet med jævne mellemrum, når de nåede en vis højde.
Lige ved og uden for sognets nordøstlige grænse har vi Ellemosevej med stikvejen Ellevej og også i nabosognet mod øst er der en Ellevej. Det har altså været ret almindeligt i denne del af Ning Herred at bruge betegnelsen Ellerne.
Navnet Ellerne eftersøges i skriftlige kilder
Normalt når jeg skal definere, hvilke ejendomme der ligger i et bestemt område (f.eks. Mårslet mark – det gamle Hørretløkken etc.) kigger jeg dels på gamle kort
og ikke mindst i de gamle skattebøger – især den fra 1944 er meget nøjeregnende med at anføre på hvilken lokalitet i sognet de enkelte boliger er beliggende.
Desværre har jeg ikke i skattebøgerne kunnet finde belæg for navnet Ellerne
- Hvad nu – jeg er nødt til at finde noget kildemateriale der underbygger påstanden om at området også skriftligt blev omtalt som Ellerne – eventuelt Maarslet Elle.
Jeg fik nu den ide at søge i kirkebøgerne – og bingo – vor gamle provst Rugholm – præst i Mårslet fra 1928 til 1963 der i parentes bemærket også
Af Svend Aage Andersen, 2019, Side 2
interesserede sig for lokalhistorie - noterede ved kirkelige handlinger – f.eks. i forbindelse med Rasmus Rasmussens dåb, at han kommer fra Ellerne – Rasmus er i dag ejer af ejendommen hvor han blev født.
Jeg har oprindeligt troet at der var mindst 2 ejendomme der udgjorde Ellerne - det har jeg ikke fundet belæg for i de skriftlige kilder, derfor må jeg indskrænke mig til det jeg kan stå inde for.
Ejendommen har matrikel nr 7 a hvilket indikerer, at den er udstykket fra Bomgården matrikel nr. 7, der indtil starten af halvfjerdserne lå hvor nu butikstorvet er beliggende. Naboejendommen har tilhørt Vilhelmsborg og det
formodes derfor også at Maarslet Elle har tilhørt Vilhelmsborg – men det er der sikkert nogen af Jer fra arkivet, der ved.
Der er en fast tro på, at der ca 1-200 meter syd for det nuværende hus (mod Bedervej) oprindeligt lå et andet hus der måske er erstattet med det nuværende -
Jeg har ikke kunnet finde noget skriftligt på det.
Hvad skete der med ejendommen i trediverne.
Jeg har ikke kunnet finde endegyldigt bevis for det – men det siges at huset er bygget omkring 1890. Garagen der ses på billedet har Viggo Rasmussen bygget.
Jeg har en kopi af et fogedudlægsskøde. En type skøde som var meget anvendt i kriseårene i 30erne når der var tale om tvangsauktioner. Heraf fremgår mange
Af Svend Aage Andersen, 2019, Side 3
interessante oplysninger. - Samtidig foreligger der også en udskrift af Auktionsbogen for retskreds nr 55 der indbefattede Ning herred.
I 1931 bliver der holdt tvangsauktion over ejendommen – denne begivenhed er så godt belyst, at jeg i det følgende beskriver emnet ret indgående – også fordi Maarslet Sparekasse er involveret.
Frem til 1931 var der gartneri på ejendommen. Gartneren hed Albert Bøje Petersen. Den 13. august 1931 foretoges der på Dommerkontoret i Aarhus
Tvangsauktion over den ifølge pantebøgerne Gartner Albert Bøje Petersens dødsbo. ejendommen Matr. Nr. 7 a, Maarslet By og Sogn skyldsat for Hartkorn
3 Fdk. 21⁄2 Alb.
Ifølge Aarhus Amtstue den 17. aug. 1931 var Ejendommen ved 6. alm vurdering til ejendomsskyld vurderet til 3000 kr.
For rekvirenten, Husmandskreditforeningen i Aalborg der var 1ste prioritetshaver mødte sagfører K. L. Jørgensen der foreviste sin Mandants pantebrev og bemærkede, at Kreditforeningen fordringer med renter og statutmæssige ydelser udgjorde 2026 kr.
For 2den prioritetshaver, Maarslet Sogns Spare- og Laanekasse, mødte bestyrelsesmedlem, gaardejer og Sognefoged Mads Pedersen af Langballe,
der foreviste sparekassens skadesløsbrev og bemærkede at sparekassens fordringen med renter udgjorde 2050 kr.
I øvrigt havde ingen givet møde Efter at de mødte var gjort bekendt med det fremlagte og med det protokollen
ved det forberedende møde og i dag tilførte, blev der givet auktionen fremme, idet ejendommen opråbtes og blev overtaget af enestebydende gaardejer og Sognefoged Mads Pedersen af Langballe for Maarslet Sogns Spare- og
Laanekasse med 2100 kr., idet han bad tilkendegivet, at Sparekassen, såfremt overbud ikke skete, ville lade sig ejendommen udlægge ved Fogden som ufyldestgjort Panthaver.
Dette skete, uden at overbud fandt sted Sikkerhedsstillelse frafaldtes
Af Svend Aage Andersen, 2019, Side 4
Fra August 1931 til juli 1934 er ejendommen udlagt til Maarslet Sogns Spare- og Laanekasse som ufyldestgjort Panthaver – Om familien har boet til leje efter faderens død vides ikke – men det er tænkeligt at Sparekassen trods alt
hellere ville leje ejendommen ud indtil et senere salg end kun at skulle have udgifter. Jeg ved det ikke.
Skøde til den nye ejer Viggo Rasmussen udfærdiges den 15. juni 1934
Vitterlighedsvidnerne for underskriftens ægthed var et par markante personligheder i sognet Th. Skovgaard, Teglværksejer Testrup samt Niels Sørensen, gårdejer i Maarslet.
Ifølge udskrift af fogedbogen 19. juli 1934 noteres der, at der ”udstedes fogedudlægsskøde på ejendommen matr.nr. 7a Maarslet by og sogn til Viggo Rasmussen” for i alt 4000 kr.
Idet køber i forbindelse med købet overtager den fra 1931 resterende gæld til Maarslet Sparekasse må det formodes at sparekassen er tilfreds med udfaldet af denne langstrakte sag.
Viggo og Nelly Rasmussen kom til at bo her i mange år – Viggo blev rejsebud
- jeg husker stadig hvordan han hentede varer for min mor når hun skulle ud på sin torveplads foran teatret i Aarhus, når der var torvedag om lørdagen.
Det har altid været en fornøjelse for mig at komme på besøg på dette pragtfulde sted – ren idyl – Maarslet Elle.
Af Svend Aage Andersen, 2019, Side 5
- - - Historien om flyvemaskinen på Nymarken
5 1948 En spændende dag i 1948 på de af Vilhelmsborgs marker der lå – og ligger - lige op til Nymarken, samt historien om en flyvemaskine der fik varig betydning i mange sognebørns minder.
Selv om beretningen jeg nu vil fortælle, foregik før min tid, blev der i min barndom stadig talt om den. Jeg har været så heldig at finde nogle private billeder der kan understøtte min historie – samt enkelte ældre medlemmer fra familien der kan huske begivenheden. - Prøv nu at forestille dig du kommer tilbage til det gamle Maarslet sogn og står og venter på en flyvemaskine, du måske skal op i – en tid – lige efter krigen hvor der ellers ikke skete mange overraskelser.
Der er lidt usikkerhed, om tidspunktet for begivenheden var eftersommeren 1947 eller 48, men det skal nu ikke afholde mig fra at fortælle.
Lad begynde:
Den 28.06.1946 blev der på flyfabrikken Skandinavisk Aero Industri A/S i Kastrup registreret et nyt fly af typen S.A.I. KZ III U-1.
Flyet havde registreringsnummer OY-DHY.
Flyet blev købt af Zone-Redningskorpset 19.11.1946 – Zonen havde flyet til 1955. Zone-
Redningskorpset ville – også dengang – gøre opmærksom på sig selv og ville derfor give mulighed for, at almindelige borgere kunne få en rundtur.
Arrangementet her i sognet stod godsejer Hviid på Vilhelmsborg og Zone-redningskorpset for – Det skulle foregå på marken ved siden af de i 1921 fra Vilhelmsborg udstykkede statshusmandsbrug i Nymarken. (100 år i år – det indtil da største samlede byggeri i Mårslet sogn på kortest tid). Via de store godsjagter havde godsejer Hviid god forbindelse til pingerne i København. Mårslet skole blev lukket en dag om året og så gik vi elever på drivjagt som klappere – måske ville Hviid give noget glæde tilbage – vi ved det ikke.
Min mor Asta Andersen – havde altid sit box kamera klar (fra Buldog i København) Derfor har jeg mange billeder, der understøtter min hukommelse – det kan være nødvendigt, når nogle beretninger er omkring 100 år gamle (min mor blev født i 1908 døde 2011) Jeg har sommetider undret mig over, hvordan hun fik råd til at fremkalde alle de billeder.
Jeg tror en af herrerne, som min mor har fotograferet foran flyet, er Knud Hviid – kan I kende ham eller de andre – så giv besked til arkivet.
Som jeg fik fortalt, myldrede beboerne fra Nymarken derover i god tid før flyvemaskinen kom, samt sikkert også mange fra Maarslet og et hav af børn.
Jeg har tidligere talt med min fætter Jørn Andersen fra Hørret (boede dengang på den hvide gård der ligger bag Rema i Maarslet). Hans far, Alfred Andersen, tog ham bag på cyklen og så cyklede de ud til flyet, hvor Jørn fortæller, at de fik en rundtur (Jørn har måske været ca. 3 ½ år) det er noget af det første han husker, mener jeg, han fortalte engang, men det har været en oplevelse ud over det sædvanlige.
Min familie boede på det, der i dag er Nymarksvej 11 (få hundrede meter fra flyet – de skulle lige krydse Magnus og Petras jord Nymarksvej 13 for at komme derover) Overfor dem boede Jens og Dagny Sørensen. Deres datter Kirsten skulle naturligvis også over og se flyet sammen med min søster Mary. Min mor har mange gange fortalt, at pludselig var Kirsten væk og folk blev noget bekymrede (jeg husker, der var en mergelgrav på marken, den er fyldt op for mange år siden) der blev ledt alle vegne – Det viste sig senere, at Kirsten var gået hjem og sad på trappestenen og ventede derhjemme – Da faldt der en sten fra hjertet, som de gamle sagde.
Kirsten Sørensen og Mary Andersen
Under besættelsen var det ikke usædvanligt for beboerne i sognet at se tyske flyvemaskiner – så naturligvis var det en fantastisk dag, mange af beboerne fik så kort efter besættelsen – tænk selv at komme op i et fly – i hvert fald blev dagen stadig omtalt 60 år efter begivenheden – men nu skriver jeg det ned, ellers bliver det garanteret snart glemt – selv om man måske i dag synes, det er en lille ting i en tid, hvor mange i sognet (uden corona) rejser hele verden rundt.
OY-DHY blev af Zonen solgt til Agro-Kemi A/S 07.06.1955 de havde det til 14.03.1962. Ny køber blev Danfly, Kalundborg, senere Commertas A/S, Dragør, herefter et par salg mere. 03.08.1964 forulykkede flyet ved Vildbjerg i Midtjylland. Der var herefter flere der havde vraget og de håbede vel på at kunne bygge det op igen – Bl.a. ejede Ejstrupholm Veteran-Flyvegruppe flyet fra 19781981.
Endelig i 1994 købte Foreningen Zoneflyet OY-DHY’s Venner i Holbæk vraget. De oprettede en venneforening med det formål at få flyet på vingerne igen – Desværre var opgaven større end forudset, og det måtte erkendes, at flyet aldrig ville kunne komme på vingerne igen.
Der blev i 1946 lavet to Zonenfly – det andet som ikke var i Mårslet forulykkede 1. juni 2009 og fik beskadiget understellet – Som jeg har kunnet få oplyst, er de to flys venneforeninger opløst i 2013 og der blev oprettet en ny forening, som ved at bruge delene fra de to havarerede fly ville kunne få et, der kunne komme i luften. Projektet er lykkedes og den 25. juni 2016 lander det ”nye” fly OYDYZ på Nyvang flyveplads ved Holbæk for første gang.
Ja sådan kan det gå – nu har jeg set billederne af og til igennem mere end 60 år, jeg syntes, det var et flot fly - fortællingen om den ene spændende dag i Maarslet sogn i 1948 kom til at brede sig ud over sognegrænsen – men det håber jeg, også er OK.
Jeg har set nogle billeder fra 25. juni 2016, da flyet lander efter restaurering – folkene i Holbæk er nøjagtig lige så entusiastiske og interesserede i flyet som borgerne i Nymarken var den herlige sommerdag i 1948.
PS Rie og Mogens – skulle I komme til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk engang og have god tid må I gerne tage et billede af flyet, hvis I ser det (Jeg mener at kunne huske at Holbæk er Mogens’ ”hjemby”). Nogle borgere i Holbæk fik lavet både en hangar og en startbane til ”vores fly” har jeg engang læst om.
- atter en historie fra Svend Aage –
Medarbejdere i arkivet Rie og Mogens Carlsen har været på besøg på Nyvang, hvor de var glade for fortællingen.
Her vedlægges:
Årsrapport 2019 - Zone-Redningsakorpsets Venner og Kalender 2023.
Selv om beretningen jeg nu vil fortælle, foregik før min tid, blev der i min barndom stadig talt om den. Jeg har været så heldig at finde nogle private billeder der kan understøtte min historie – samt enkelte ældre medlemmer fra familien der kan huske begivenheden. - Prøv nu at forestille dig du kommer tilbage til det gamle Maarslet sogn og står og venter på en flyvemaskine, du måske skal op i – en tid – lige efter krigen hvor der ellers ikke skete mange overraskelser.
Der er lidt usikkerhed, om tidspunktet for begivenheden var eftersommeren 1947 eller 48, men det skal nu ikke afholde mig fra at fortælle.
Lad begynde:
Den 28.06.1946 blev der på flyfabrikken Skandinavisk Aero Industri A/S i Kastrup registreret et nyt fly af typen S.A.I. KZ III U-1.
Flyet havde registreringsnummer OY-DHY.
Flyet blev købt af Zone-Redningskorpset 19.11.1946 – Zonen havde flyet til 1955. Zone-
Redningskorpset ville – også dengang – gøre opmærksom på sig selv og ville derfor give mulighed for, at almindelige borgere kunne få en rundtur.
Arrangementet her i sognet stod godsejer Hviid på Vilhelmsborg og Zone-redningskorpset for – Det skulle foregå på marken ved siden af de i 1921 fra Vilhelmsborg udstykkede statshusmandsbrug i Nymarken. (100 år i år – det indtil da største samlede byggeri i Mårslet sogn på kortest tid). Via de store godsjagter havde godsejer Hviid god forbindelse til pingerne i København. Mårslet skole blev lukket en dag om året og så gik vi elever på drivjagt som klappere – måske ville Hviid give noget glæde tilbage – vi ved det ikke.
Min mor Asta Andersen – havde altid sit box kamera klar (fra Buldog i København) Derfor har jeg mange billeder, der understøtter min hukommelse – det kan være nødvendigt, når nogle beretninger er omkring 100 år gamle (min mor blev født i 1908 døde 2011) Jeg har sommetider undret mig over, hvordan hun fik råd til at fremkalde alle de billeder.
Jeg tror en af herrerne, som min mor har fotograferet foran flyet, er Knud Hviid – kan I kende ham eller de andre – så giv besked til arkivet.
Som jeg fik fortalt, myldrede beboerne fra Nymarken derover i god tid før flyvemaskinen kom, samt sikkert også mange fra Maarslet og et hav af børn.
Jeg har tidligere talt med min fætter Jørn Andersen fra Hørret (boede dengang på den hvide gård der ligger bag Rema i Maarslet). Hans far, Alfred Andersen, tog ham bag på cyklen og så cyklede de ud til flyet, hvor Jørn fortæller, at de fik en rundtur (Jørn har måske været ca. 3 ½ år) det er noget af det første han husker, mener jeg, han fortalte engang, men det har været en oplevelse ud over det sædvanlige.
Min familie boede på det, der i dag er Nymarksvej 11 (få hundrede meter fra flyet – de skulle lige krydse Magnus og Petras jord Nymarksvej 13 for at komme derover) Overfor dem boede Jens og Dagny Sørensen. Deres datter Kirsten skulle naturligvis også over og se flyet sammen med min søster Mary. Min mor har mange gange fortalt, at pludselig var Kirsten væk og folk blev noget bekymrede (jeg husker, der var en mergelgrav på marken, den er fyldt op for mange år siden) der blev ledt alle vegne – Det viste sig senere, at Kirsten var gået hjem og sad på trappestenen og ventede derhjemme – Da faldt der en sten fra hjertet, som de gamle sagde.
Kirsten Sørensen og Mary Andersen
Under besættelsen var det ikke usædvanligt for beboerne i sognet at se tyske flyvemaskiner – så naturligvis var det en fantastisk dag, mange af beboerne fik så kort efter besættelsen – tænk selv at komme op i et fly – i hvert fald blev dagen stadig omtalt 60 år efter begivenheden – men nu skriver jeg det ned, ellers bliver det garanteret snart glemt – selv om man måske i dag synes, det er en lille ting i en tid, hvor mange i sognet (uden corona) rejser hele verden rundt.
OY-DHY blev af Zonen solgt til Agro-Kemi A/S 07.06.1955 de havde det til 14.03.1962. Ny køber blev Danfly, Kalundborg, senere Commertas A/S, Dragør, herefter et par salg mere. 03.08.1964 forulykkede flyet ved Vildbjerg i Midtjylland. Der var herefter flere der havde vraget og de håbede vel på at kunne bygge det op igen – Bl.a. ejede Ejstrupholm Veteran-Flyvegruppe flyet fra 19781981.
Endelig i 1994 købte Foreningen Zoneflyet OY-DHY’s Venner i Holbæk vraget. De oprettede en venneforening med det formål at få flyet på vingerne igen – Desværre var opgaven større end forudset, og det måtte erkendes, at flyet aldrig ville kunne komme på vingerne igen.
Der blev i 1946 lavet to Zonenfly – det andet som ikke var i Mårslet forulykkede 1. juni 2009 og fik beskadiget understellet – Som jeg har kunnet få oplyst, er de to flys venneforeninger opløst i 2013 og der blev oprettet en ny forening, som ved at bruge delene fra de to havarerede fly ville kunne få et, der kunne komme i luften. Projektet er lykkedes og den 25. juni 2016 lander det ”nye” fly OYDYZ på Nyvang flyveplads ved Holbæk for første gang.
Ja sådan kan det gå – nu har jeg set billederne af og til igennem mere end 60 år, jeg syntes, det var et flot fly - fortællingen om den ene spændende dag i Maarslet sogn i 1948 kom til at brede sig ud over sognegrænsen – men det håber jeg, også er OK.
Jeg har set nogle billeder fra 25. juni 2016, da flyet lander efter restaurering – folkene i Holbæk er nøjagtig lige så entusiastiske og interesserede i flyet som borgerne i Nymarken var den herlige sommerdag i 1948.
PS Rie og Mogens – skulle I komme til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk engang og have god tid må I gerne tage et billede af flyet, hvis I ser det (Jeg mener at kunne huske at Holbæk er Mogens’ ”hjemby”). Nogle borgere i Holbæk fik lavet både en hangar og en startbane til ”vores fly” har jeg engang læst om.
- atter en historie fra Svend Aage –
Medarbejdere i arkivet Rie og Mogens Carlsen har været på besøg på Nyvang, hvor de var glade for fortællingen.
Her vedlægges:
Årsrapport 2019 - Zone-Redningsakorpsets Venner og Kalender 2023.
- - - Historien om spisekammertyverierne
6 1936 Jeg fandt nedenstående udklip i mine gamle papirer – Sikkert fra Jens Christensen – min morfar, der var meddeler til avisen (og ringer og graver ved Mårslet kirke fra 1917 til 1944 hvorefter både ”det gule hus”, Langballevej 1 og jobbet ved kirken overgik til Laurits Mortensen).
Der er indledet forundersøgelse Ved Ning og Hasle Herreders Ret er der indledt forundersøgelse mod 4
unge arbejdsløse mennesker fra Aarhus, der i slutningen af marts har forøvet en del spisekammertyverier i
Maarslet og Hørret.
Efter et bal i Maarslet søndag aften den 22. marts brød tyvene, der var blevet sultne, ind i spisekammeret hos gårdejer Søren Sørensen i Maarslet. Her tog de noget steg, smør, ost og brød, som de fortærede på stedet, og drog så videre til Hørret, hvor de fra gårdejer Ths. Sørensens spisekammer tog noget mere brød.
Om aftenen den 25. marts tog de på tourné for at finde deres bal-damer fra om søndagen og brød på denne tur spisekammeret op til gårdejer P. Jacobsens ejendom i Hørret, hvor de stjal steg, brød, ost og smør og hertil 18-20 pilsnere. De drak hver én pilsner, men resten gemte de i en snedrive for ved senere lejlighed at hente dem.
Dagen efter blev det imidlertid solskin, der afslørede flaskerne, og da en af tyvene om aftenen indfandt sig
for at hente byttet, blev han pågrebet og sat fast.
De 3 af fyrene har aflagt fuld tilståelse, men sagen er udsat, da den fjerde p.t. er ude at sejle.
For at ”verificere” historien og få en afslutning har jeg været på digital arkiv, hvor jeg fandt følgende under
den 29. april 1936 i Demokraten:
”Spisekammertyvene fra Maarslet dømt. 40 Dages betinget Fængsel til hver.
De fire Spisekammertyve, der for en Maanedstid siden begik flere Tyverier i Maarslet og Hørret, har nu ved Ning og Hasle Herreders Ret faaet deres Dom. De blev hver idømt 40 Dages Fængsel, der blev gjort betinget. I 3 aar skal de sættes under Tilsyn af dansk Værneselskab. De dømte skal in solidium udrede Sagens Omkostninger”.
Gad vide om myndighederne i dag ville efterforske en sådan sag lige så ihærdigt, som det blev gjort i 1936.
Da jeg var barn i Hørretløkken i 1950’erne, var det stadig almindeligt ikke at låse yderdøren om natten. Dog
i 40’erne kom der nogle nye borgere udefra, mest fra Aarhus, til Hørretløkken – de låste dørene, husker jeg fra min barndom og det syntes jeg var underligt.
De fleste ejendomme havde spisekammer dengang – ofte i forbindelse med bryggerset/indgangen til køkkenet, så tyvene har haft let spil.
Historien er trykt i MårsletBladet Maj 2021.
Der er indledet forundersøgelse Ved Ning og Hasle Herreders Ret er der indledt forundersøgelse mod 4
unge arbejdsløse mennesker fra Aarhus, der i slutningen af marts har forøvet en del spisekammertyverier i
Maarslet og Hørret.
Efter et bal i Maarslet søndag aften den 22. marts brød tyvene, der var blevet sultne, ind i spisekammeret hos gårdejer Søren Sørensen i Maarslet. Her tog de noget steg, smør, ost og brød, som de fortærede på stedet, og drog så videre til Hørret, hvor de fra gårdejer Ths. Sørensens spisekammer tog noget mere brød.
Om aftenen den 25. marts tog de på tourné for at finde deres bal-damer fra om søndagen og brød på denne tur spisekammeret op til gårdejer P. Jacobsens ejendom i Hørret, hvor de stjal steg, brød, ost og smør og hertil 18-20 pilsnere. De drak hver én pilsner, men resten gemte de i en snedrive for ved senere lejlighed at hente dem.
Dagen efter blev det imidlertid solskin, der afslørede flaskerne, og da en af tyvene om aftenen indfandt sig
for at hente byttet, blev han pågrebet og sat fast.
De 3 af fyrene har aflagt fuld tilståelse, men sagen er udsat, da den fjerde p.t. er ude at sejle.
For at ”verificere” historien og få en afslutning har jeg været på digital arkiv, hvor jeg fandt følgende under
den 29. april 1936 i Demokraten:
”Spisekammertyvene fra Maarslet dømt. 40 Dages betinget Fængsel til hver.
De fire Spisekammertyve, der for en Maanedstid siden begik flere Tyverier i Maarslet og Hørret, har nu ved Ning og Hasle Herreders Ret faaet deres Dom. De blev hver idømt 40 Dages Fængsel, der blev gjort betinget. I 3 aar skal de sættes under Tilsyn af dansk Værneselskab. De dømte skal in solidium udrede Sagens Omkostninger”.
Gad vide om myndighederne i dag ville efterforske en sådan sag lige så ihærdigt, som det blev gjort i 1936.
Da jeg var barn i Hørretløkken i 1950’erne, var det stadig almindeligt ikke at låse yderdøren om natten. Dog
i 40’erne kom der nogle nye borgere udefra, mest fra Aarhus, til Hørretløkken – de låste dørene, husker jeg fra min barndom og det syntes jeg var underligt.
De fleste ejendomme havde spisekammer dengang – ofte i forbindelse med bryggerset/indgangen til køkkenet, så tyvene har haft let spil.
Historien er trykt i MårsletBladet Maj 2021.
- - - Historien om Smitte - ingen baller
7 1940 Svend Aage Andersen, medarbejder i egnsarkivet, bringer her en historie fra det gamle Mårslet:
– Min far var i begyndelsen af fyrrerne formand for husmandsforeningen.
En særlig plage for alle, der havde kvæg på det tidspunkt, var Mund- og Klovsyge – Jeg har lige talt med mine børnebørn om den skrækkelige situation vi har nu med corona i minkbesætninger – på en måde ligner tiltagene med sikkerhedszoner lidt situationen fra dengang – jeg har fundet et notat fra januar 1940 i mine papirer, hvor der står:
Mund- og Klovsyge
Det bekendtgøres hermed, at der er udbrudt Mund- og Klovsyge i den Proprietær A. Borgbjerg, Obstrupgaard pr. Maarslet, tilhørende besætning. Lokalafspærring og iagttagelsesdistrikt 2 km omkring den smittede ejendom er afmærket med skilte ved vejene.
Fra iagttagelsesdistriktet må klovbærende dyr ikke bortføres til andre dele af landet eller til udlandet undtagen til slagtning på nærliggende slagtehus, når passerseddel fra sognefogeden medfølger. Indenfor
distriktet skal alle hunde holdes bundne eller føres i bånd.
Det forbydes endvidere indenfor en afstand af 15 km fra den smittede ejendom at afholde markeder for klovbærende dyr (herunder grisetorve), auktioner over og bortsalg eller opkøb af sammenbragte dyr
samt dyrskuer.
Al handel med klovbærende dyr der samles udenfor banestationer, i eller ved eks-portforeningerne, samlestalde i gæstgivergårde eller lignende steder, forbydes.
Indenfor iagttagelsesdistriktet må ikke afholdes offentlige forestillinger eller baller, derunder foreningsballer, møder eller større sammenkomster.
Politimesteren i Hads-Ning Herreder
Odder d. 1. januar 1940 A. Rudkjøbing
- Ja det var i 1940 - her i 2020 er det så Coronaen der hærger - Det var i øvrigt særlig træls med sygdommen i de første måneder af 1940 – for da eksporterede vi landbrugsprodukter til både England og Tyskland
til gode priser. (Det holdt som bekendt 9. april).
Trykt i MårsletBladet december 2020 – januar 2021.
– Min far var i begyndelsen af fyrrerne formand for husmandsforeningen.
En særlig plage for alle, der havde kvæg på det tidspunkt, var Mund- og Klovsyge – Jeg har lige talt med mine børnebørn om den skrækkelige situation vi har nu med corona i minkbesætninger – på en måde ligner tiltagene med sikkerhedszoner lidt situationen fra dengang – jeg har fundet et notat fra januar 1940 i mine papirer, hvor der står:
Mund- og Klovsyge
Det bekendtgøres hermed, at der er udbrudt Mund- og Klovsyge i den Proprietær A. Borgbjerg, Obstrupgaard pr. Maarslet, tilhørende besætning. Lokalafspærring og iagttagelsesdistrikt 2 km omkring den smittede ejendom er afmærket med skilte ved vejene.
Fra iagttagelsesdistriktet må klovbærende dyr ikke bortføres til andre dele af landet eller til udlandet undtagen til slagtning på nærliggende slagtehus, når passerseddel fra sognefogeden medfølger. Indenfor
distriktet skal alle hunde holdes bundne eller føres i bånd.
Det forbydes endvidere indenfor en afstand af 15 km fra den smittede ejendom at afholde markeder for klovbærende dyr (herunder grisetorve), auktioner over og bortsalg eller opkøb af sammenbragte dyr
samt dyrskuer.
Al handel med klovbærende dyr der samles udenfor banestationer, i eller ved eks-portforeningerne, samlestalde i gæstgivergårde eller lignende steder, forbydes.
Indenfor iagttagelsesdistriktet må ikke afholdes offentlige forestillinger eller baller, derunder foreningsballer, møder eller større sammenkomster.
Politimesteren i Hads-Ning Herreder
Odder d. 1. januar 1940 A. Rudkjøbing
- Ja det var i 1940 - her i 2020 er det så Coronaen der hærger - Det var i øvrigt særlig træls med sygdommen i de første måneder af 1940 – for da eksporterede vi landbrugsprodukter til både England og Tyskland
til gode priser. (Det holdt som bekendt 9. april).
Trykt i MårsletBladet december 2020 – januar 2021.
8 1910 - Hørretløkken
8 1910 I 2023 afholdt Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening en vandretur i det gamle Hørretløkken. Her var Svend Aage Andersen fortæller.
Søg videre i Mårslet Egnsarkiv