Aviser, Vivild, 1955 - 1980

1. Ove Bisgaard. præst rejser 1963 Vivild. Pastor Bisgaard er ansat i Fredericia Pastor Ove Bisgaard, rejser nu fra Vivild-Vejlby. Sognepræsten for Vivild og Vejlby, Ove Bisgaard, er nu ansat som sognepræst ved Sankt Michaelis kirke i Fredericia. Udnævnelsen er nu kommet officielt fra kirkeministeriet.

2. Peter Brødsted. 70 år. 21-12-61 Vivild. I morgen, fredag, fylder gdr. Peter Brødsted, Vivild, 70 år. Han er født i Østenfjeld. Efter giftemålet boede ægteparret en kort tid i Gjesing, derefter i Holbæk til 1927, da de købte gaar-den i Vivild, som de siden har drevet med stor dygtighed. Peter Brødsted er en mand, der følger med i tidens spørgsmål. Offentligt arbejde er han helst fri for, dog er han en af de faste støtter inden for Kirkeligt Samfund og grundtvigske kredse på egnen. I sin fritid holder han meget af at gå på jagt. Han er meget afholdt, da han er i besiddelse af megen lune og har et omgængeligt væsen.

3. Marie Brøndberg. 85 år. 29-11-60 Vivild. I morgen, onsdag fylder en kendt dame, kogekone Marie Brøndberg, Vivild, 85 år. Hun er født i Vivild, hvor hun ligeledes har haft sit virke. 1896 blev hun gift med daværende manufakturhandler Brøndberg, og ægteparret drev i mange år en større manufakturforretning i Vivild. Efter mandens død for godt 30 år siden, drev fru Brøndberg en tid hjemmebageri, men hendes lyst stod mere til madlavning, og hun begyndte da at gå ud som kogekone. Hun blev hurtigt meget efterspurgt på grund af sin dygtighed og sit usædvanligt gode humør. Hun er en rask dame trods den høje alder og det hårde slid. De større selskaber overlader hun dog nu til yngre kræfter, men ved små selskaber kan Marie Brøndberg stadig findes i køkkenet, og hvor hun er, der er der liv. Den afholdte dame rejser til København dagen efter fødselsdagen til sølvbryllup hos en datter. I dag skal andre trylle og trolde i køkkenet tor den tidligere kogekone i Vivild, fru Marie Brøndberg, der fylder halvfems For første gang i mange år skal kogekone fru Marie Brøndberg, Vivild, sidde på den »rigtige side« af bordet. For i dag fejrer hun sin 90 ås fødselsdag med gæsteopbud på 100 mennesker. da jeg som ung pige var i huset hos slagter Boysen, i Vivild, blev opfordret til at slå kors for ovnen, når jeg skulle bage. Det brugte man dengang, men jeg havde ikke rigtig nogen tillid til, at det skulle betyde noget, fortæller Marie Brøndberg. Overtro og trolddom Selv kirkens mænd turde ikke helt afskrive den slags tøjeri som den pure overtro, siger Marie Brøndberg, der kan huske en tildragelse fra sin barndom. — Min far var kusk for præsten en gang imellem, og en aften i mørkningen kom han til min far og spurgte: »Christen, vil du være mig tro i aften?« — »Ja, det vil jeg da rigtignok«, svarede min far. Så gik far med præsten, og han fortalte bagefter, at han kørte præsten ud til noget, som de dengang kaldte mølhullerne. Så bød præsten min far standse vognen og sagde: »Du må ikke køre, Christen, før der bliver sagt: Så kør da i Jesu navn«. Præsten forsvandt i mørket for i at gå ud og mane, og far blev tilbage på bukke:-, hvor han havde det største besvær med at holds heste som rejste øren og blev urolige. Han hørte derfor ikke, da præsten kom tilbage, men mærkede kun et bump i vognen og hørte en stemme sige: »Så kør da i Jesu navn«. Da de senere nåede præstegår-; den, sagde præsten, til ham, at han aldrig mere skulle køre ud i sådant et ærinde for at mane, fortæller Marie Brøndberg, der siger, at den slags var dagligkost før i tiden Det er ikke så mærkeligt, at Marie Brønberg, der bor på Alderdomshjemmet i Viviid. holder så stor en fest. For de feste af de mennesker, som har nydt godt af hendes kogekunst, er helt selvfølgeligt indbudt. Det er ikke helt uden nervøsitet, fru Brøndberg holder den store i fest, for naturligvis kan årtiers spænding og nervøsitet ved festlige lejligheder ikke helt skydes ud af erindringen, selv om man nu selv er frataget ansvaret for, at alt skal klappe, og festen virkelig skal blive en fest. Fru Brøndberg blev kogekone, da hun for mange år siden mistede sin mand og blev familieforsørger, da det yngste barn var 14. Selv om det var et slid og daglønnen kun vare fire kroner, var det alligevel en glad tid for Marie Brøndberg. For hun forstod at trylle og trolde i køkkenet, selv om tidligere tiders festligheder nok kune stå på i flere dage. — Rigtig troldomskunst gav jeg mig dog ikke af med, selv om jeg. I dag er det ikke trolddomskunst, men kogekunst, der skal fortrylle fru Brandberg samt hendes to døtre og de mange gæster. Og Marie Brøndberg er lykkelig for, at hun nu skal nyde godt af de forberedelser, som hun selv plejer at gøre ved festlige lejligheder.

4. Hans Bødker Jensen. Skolelev, Vivild Belønnet af Garantifondet, 14. december 1956.

5. Centralen lukker. 23-04-1969. Gjesing, Nørager, Vivild Gjesing central lukker 23. april 1969 Nørager central lukker 23. april 1969 Ved omstillingsbordet bagerst, bestyrerinde Krista Madsen, ved omstillingsbordet Elna Hanset, tv. Aase Frederiksen.

6. Ove Bisgaard, Sognepræst, Vivild - Vejlby, tidligere. 19. august 1954 Nu nu Fredericia, 1963

6. Kresten Christen. præst 4, juni 1973 Vivild VIVILD - I går søndag blev den nye præst 1 Vivild og Vejlby sogne, pastor Kresten Christensen, indsat ved en smuk højtidelighed i kirkerne. KFUM og K spejdere med fanen i spidsen anførte processionen med fem præster: provst Alf Johansen, Nimtofte, pastor Aksel Kærup, Gjesing, pastor B. Traberg Lauritsen, Ørsted, den nye præst i de to menigheder pastor Kresten Christensen og dennes studenterkammerat, pastor Jacobsen, Fyn. Provst Alf Johansen holdt en indledende tale og sagde bl. a.: - For et par år siden talte jeg her i, Vivild missionshus og senere ved Norddjurslands Valgmenigheds jubilæum. Jeg hører ikke til dem, der ønsker de kirkelige retningslinjer slettet, men kirkens enhed opnås ved at se fremad og indad. Det er her alle kristne mødes. Kirken har kun et hoved og må derfor arbejde på at blive et legeme med troen på en frelser. Derefter oplæste provsten kaldsbrevet og udtalte sit ønske om, at menigheden vil bede for deres nye præst og stå sammen om ham. Provsten ønskede den nye præst til lykke med det nye embede og udtrykte håbet om fortsat godt samarbejde fra tiden på Læsø. Pastor Christensen gik derefter på prædikestolen, hvor han prædikede ud fra ord i Johannes evangeliet 15. og 16. kapitel: Men når talsmanden kommer, som jeg skal sende jer fra faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig. - Skal der være mening i kristendommen, så er det os, der skal være Guds vidner, sagde pastor Christensen bl. a. Pastor Christensen rettede i øvrigt en tak til formændene for de to menighedsråd, til de menige menighedsrådsmedlemmer, til provst, til biskop og kirkeminister og til sidst en hjertelig tak til de mange mennesker, der var kommet i kirken for hermed at gøre dagen festlig: - Det er mit håb, at vi fremover må dele sorg og glæde med hinanden og samles om evangeliet i håb og kærlighed, sluttede pastor Christensen. Om eftermiddagen samledes godt et halvt hundrede gæster i præstegården til en sammenkomst. Her blev talt af formændene for de to menighedsråd, murermester Carsten Rønde, Vivild, og gdr. Johannes Nielsen, Tøjstrup, pastor Axel Kjærup, Vivild, valgmenighedspræst Erik Balling, Vivild, kirkebetjent Egon Lassen, Allingåbro m. fl. Pastor K. Christensen takkede for de mange smukke ord og efter at tre unge mennesker havde underholdt med sang og musik sluttede præsten med andagt.

7. Anna Dahlerup. 75 år. 26-5-61. Vivild 75 År, 26 Maj 1961 I morgen, lørdag, fylder fru Anna Dahlerup, Vivild, 75 aar. Hun er født og opvokset i Vivild, hvor hun har tilbragt al sin tid. I 1910 blev hun gift med sadelmager Niels Dahlerup, og ægteparret etablerede forretning i Vivild. Anna Dahlerup var sin mand en dygtig og trofast hjælper i hjemmet, og paa travle tider arbejdede hun med i værkstedet, hvilket kom hende til hjælp, da manden pludselig døde under udførelse af sit arbejde, i foråret 1930. Hun førte forretningen videre med den ældste søns hjælp, og i fællesskab og ved ukuelig energi formåede de at yde kunderne samme reelle og solide betjening, som forretningen var kendt for fra Dahlerups tid. Desuden var hun en god og opofrende mor for ægteparrets fire børn, hvoraf to var ukonfirmerede, da hun blev enke. Hun er en ualmindelig ihærdig dame, der i sine yngre dage har udført et meget stort arbejde. For en del aar siden overdrog hun forretningen til sønnen. Hun bor stadig i huset, og det hænder endnu, hun tager et nap med paa værkstedet. Hun er forholdsvis rask og i besiddelse af et godt humør og et lyst sind. Hun er afholdt og respekteret for sin dygtighed og reelle væremåde.

8, 2 Chr. Hans Elgaard. 80 år.18-4-70. Vivild VIVILD - En særdeles afholdt og langt ud over amtets grænser kendt personlighed, Hans Christian Elgård, Vivild, fylder tirsdag den 21. april 80 år. Elgård er fra Tustrup Hede, hvor hans forældre drev et lille husmandsbrug på 16 tdr. land jord og fravristede jorden føden til dem selv og børneflokken på tre piger og fire drenge. Forældrene var stærkt optaget af tidens politiske bevægelser og Elgårds politiske interesse senere i livet blev faktisk indpodet i ham samtidig med modermælken. Som skik var dengang, men også på grund af de små kår i hjemmet, måtte Elgård allerede som elleveårig ud for at tjene til føden. Som 16-årig måtte han dog hjem for at hjælpe forældrene, der havde solgt ejendommen og købt en større øst for Vivild. Efter fem års forløb rejste Elgård ud igen, til han i 1918 giftede sig og købte en ejendom uden for Vivild. Efter få år blev der råd til at bygge ny lade og udvide kostalden og i 1927 byggede Elgård nyt stuehus. Men foruden alle disse gøremål på den hjemlige arena fik den unge Elgård snart mange opgaver uden for hjemmet. Kolleger fik øje på hans sunde dømmekraft, og snart blev han indvalgt i bestyrelsen så for det ene og så for det andet — den slags småting, som det begynder med, siger Elgård. Men i mejeriets bestyrelse kom Elgård da, og senere blev han formand for den lokale venstrevælgerforening. I sognerådet i 1929 En livslang opgave fik Elgård overdraget i 1929, da han blev indvalgt i sognerådet og straks valgt til formand til lige stor undren for ham og det øvrige sogneråd, hvoraf flere havde været medlem i flere år. Den nye sognerådsformand havde et praktisk greb på tingene, og han var sognerådsformand, til han i 1946 kom i skatterådet. Her var han i 10 år og blev ved første sognerådsvalg derefter i 1958 indvalgt i sognerådet igen, til han ved valget i 1966 nægtede at modtage genvalg. Elgård var i amtsrådet i omkring 20 år fra 1943 til 1962 og formand for Randers Amts Landvæsensnævn fra 1948 til 1960. En vanskelig og krævende opgave fik Elgård overdraget i 1943, da han blev formand for det af indenrigsministeriet nedsatte vurde-ringsudvalg til ansættelse af skader vedrørende den tyske besættelse. Elgård skulle i første omgang tage sig af skaderne i Randers amt, men fik snart overdraget Viborg amt også. Og var der vanskelige sager i det øvrige land, måtte Elgård også tage sig af dem. Opgaverne løstes og efter krigen var der nye opgaver med at finde frem til ejerne af de landbrug, som staten havde måttet erstatte, fordi tyskerne havde taget dem til flyvepladser o. l. Også det lykkedes til glæde og tilfredshed for alle. Del tog i kongeparrets sølvbryllup Som en påskønnelse af det vanskelige arbejde blev Elgård udnævnt til Ridder af Dannebrog. Elgård var i København for at takke for udnævnelsen, men det var ikke den eneste gang, han besøgte kongen, for han blev som ældste medlem af Randers amtsråd indbudt til kongens og dronningens sølvbryllup. Elgårds hustru var naturligvis med til den store fest, og at naboer og venner ikke misundte hende det, fik Elgård bevis for efter hjemkomsten, da en dame i Vivild sagde: — Ja, er der nogen, jeg kan unde en sådan tur, er det din kone, Elgård. Elgård havde i 1961 den store sorg at miste sin hustru. I årene herefter har han frasagt sig de fleste af sine tillidshverv. Han er dog endnu formand for Vivild Sparekasses tilsynsråd. Elgård var i 1926 med til at oprette sparekassen og blev straks valgt ind i tilsynsrådet og blev formand efter få år. Det vil være temmelig uoverkommeligt at remse alle de tillidshverv op, som Elgård gennem årene har varetaget. Et vigtigt arbejde her til sidst var som formand for Vivild-Vejlby Sygekasse at varetage hvervet som formand for sammenlægningsudvalget og få alle de mange vanskeligheder udjævnet ved sammenlægningen af de små sygekasser til Sygekassen Rougsø. Ejendommen udenfor Vivild blev for nogle år siden overdraget til en datter og svigersøn og i dag bor Elgård i et hyggeligt hus i byens sydlige udkant. 75 År Tidligere amtsrådsmedlem, gårdejer Hans Chr. El gård, Vivild, fylder i dag, onsdag, 75 år. Chr. Elgård er fød i Tustrup Kær, og i sine unge dage overtog han en ejendom ved Vivild, og den drev han med stor dygtighed og omhu, indtil han i 1949 flyttede til byen. Chr. Elgård er en mand med usædvanligt rige evner, og han begyndte tidligt at deltage i det offentlige arbejde. I 1929 blev han valgt ind i Vivild-Vejlby sogne-råd, og han fik straks formandsposten. I 1940 blev han medlem af Randers amtsråd, og han var i en årrække den borgerlige gruppes ordfører. Også Randers amts sognerådsforening har nydt godt af Chr. Elgårds indsigt på det kommunalpolitiske område, idet han i en snes år var medlem af dens bestyrelse. Endvidere har han i en del år været medlem af skatterådet. Chr. Elgård var i sin tid med til at stifte Sparekassen for Vivild, og formandsposten havde han i mange år. Desuden har han været formand for Vivild-Vejlby sygekasse. Venstre har gennem årene haft en af sine solide støtter i Chr. Elgård. I 24 år var han formand for den lokale Venstrevælgerforening. Omhu og interesse har altid præget Chr. Elgårds arbejde, og han er kendt som en ualmindelig dygtig og saglig forhandler. Nytårs interview. Det er ikke så sært, at Kommunalfolk har fået Prædikatet som den mest tungsindige Folkegruppe i Landet. Gennem den sidste halve Snes År har det været en mere end ubehagelig Opgave at skulle stå i Ledelsen for de by-, amts-, eller sognekommunale Organer. Under Krigen gik Skatterne pænt ind, men dengang kunde man ikke udføre de Kæmpeopgaver, der lå og ventede i 1939, og når man nu endelig kan få Materialerne, kniber det en Del med at få Pengene ind. Skatterne er simpelthen blevet så store i Forhold til Indtjeningsmulighederne, at Folk næsten i bogstavelig Forstand stønner under Byrderne. Vejene er mange Steder i en håbløs Stand, Skolebyggeriet har måttet udsættes med det Resultat, at Budgetterne er blevet fuldstændig sprængt, og nu melder Arbejdsløshedens truende Spøgelse sig. Resultatet ser ud til at blive, at der sættes store Beredskabsarbejder i Gang, men det er kun en Nødløsning og et Bevis på, at dei ikke er den Sundhed i Erhvervslivet, som der burde være. Man kan diskutere vidt og bredt om Grunden. Visse Folk tror, at Modernisering og Rationalisering af Bedrifterne er det eneste saliggørende, og at Staten derfor må ........er et uvurderligt Lyspunkt, at vi nu har fået en Høst, der vil rette op på Økonomien. Men det var også tiltrængt efter de to Års Misvækst, der især ramte Randers Amt hårdt. Landbruget klarer sig bedre, og for den Del af Håndværket og Industrien, der er sundt, har der heller ikke været noget at klage over. Men det kan ikke nægtes, at visse Krigsindustrier har meget store Vanskeligheder. Set fra et samfundsøkonomisk Synspunkt kan man dog næppe have noget imod, at de krigsprægede Industrier må indstille Virksomheden, og vi vender tilbage til den naturlige Produktion. Byggeindustrien har haft fuldt op at gere, og man kan vist nok konstatere, at Boligmangelen er i Aftagende. Vi må vogte os for Skatterestancerne. — Men trods disse ret optimistiske Betragtninger er Skatterestancerne dog stigende i Landkommunerne. — Ja, det er de to dårlige Høstår, der har slået Grunden bort under mange Landmænds Økonomi. Folk vil gerne betale deres Skatterestancer, det tvivler jeg slet ikke om, men det har næsten været umuligt joren Del af dem. Restancerne er store, enkelte Steder er der Tale om en næsten faretruende Stigning i de sidste År.

9. Henry Esbensen. rutebilejer. Vivild

10. Niels Frandsen. mælkekusk 34 år, 30. september 1964. Landmand Niels Frandsen, Vivild, kørte i dag sin tur for sidste gang Landmand Niels Frandsen med en af sine smukke heste. I dag kørte landmand Niels Frandsen. Vivild, for sidste gang mælketur for Vivild Mejeri med sine to Nordbakker forspændt gummivognen efter i 34 år at have kort den samme tur hver dag. Niels Frandsen, der er 62 år, og hvis gård er på 15 tdr. land, synes ikke — hvad mange udenforstående ville mene — at det er et hårdt arbejde at køre mælk fru landmanden til mejeriet. — Var det et hårdt arbejde, havde jeg vel j ikke holdt til det i så mange år, i siger Niels Frandsen — og så giver det jo også en »bette« skilling til styrkelse af økonomien ved landbruget. — Er det ikke ubehageligt at være mælkekusk om vinteren? — Man må tage det dårlige og det gode vejr med hinanden, og når man så blot sætter ekstra beslag på hestene, undgår mm, at de skrider på isen. Før i tiden var det meget vanskeligere at komme frem på vejene for sne; nu, da man har sneplove, er det jo intet større problem. Det ville uden tvivl have været bedst, om jeg havde haft traktor; en traktor er afgjort mere behagelig at køre med end heste, men sådan en får jeg ikke anskaffet mig, jeg bliver ved at holde mig til nordbakkerne. De to nuværende heste har jeg ligesom gummivognen haft i fem år. Tidligere kørte jeg med »kassevogn«. Disse vogne var nu heller ikke så dårlige, som man ofte gør dem til. Hestene, som har trukket vognen, har været af mange forskellige racer. De ved i øvrigt nøjagtigt ad hvilken rute, vi skali køre efter mælken, men jeg skal jo med ... Niels Frandsens efterfølger som mælkekusk er fundet, og han har naturligvis traktor. — Det har været et godt arbejde at være mælkekusk, men der falder ingen årer, når jeg kører den sidste tur. slutter Niels Frandsen.

11. 1 Anine Grann. 75 år. 8 februar 1951. Vivild Tirsdag d. 15 Februar fylder Fru Anine Grand, Vivild 75 År. Fru Grand stammer fra Karlby ved Hornslet, men kom til Vivild ved sit Giftermål med Gdr. Anders Grand. I sin Ungdom havde hun forskellige Pladser, hos dygtige Husmødre og et Års Ophold på Mellerup Højskole. Fru Grand har altid forstået at hævde sig, og er en agtet og afholdt Kvinde. Hos hende 'har Gæstfrihed og Hygge altid haft til huse. 85 år, 11. feb. 1961 85 AAR Mandag den 13. februar fylder fru Anine Grann, Vivild, 85 aar. Hun er fra Karlby ved Hornslet og kom som ung til Vivild, hvor hun var husbestyrerinde paa Aldershvile. I 1904 blev hun gift med gdr. Anders Grann, og ægteparret overtog mandens fødegaard ved Vivild. Efter ca. 20 aars forløb solgte de denne og havde derefter et par gaarde ved Ryomgaard og Nørager. Efter faa aars forløb kom de tilbage til Vivild og købte hus i Søndergade, hvor fru Grann efter mandens død for fire år siden nu bor alene. Om vinteren opholder hun sig mest hos børnene., Anine Grann har altid æret en dygtig og energisk dame, der er meget afholdt for sit milde og venlige væsen af de mange, der er komme i det gæstfri hjem. Hun er stadig rask trods sin høje alder.

13, 1 Gydegården-Vivild 1926. Ikke andre oplysninger er opgivet.

14. Hansen Harry. 60 år maskinstationsejer 13-04-74 Vivild VIVILD - Entreprenør Harry Hansen, »Landlyst«, Vivild, fylder 2. påskedag, den 13' april 1974.60 år. Harry Hansen stammer fra Fyn og fik her en solid landbrugsfaglig uddannelse på flere af øens større gårde. Efter endt uddannelse arbejdede han i nogle år som forvalter på flere store landbrug, hvor han udvidede sin horisont og høstede værdifulde erfaringer for sit senere virke. Harry Hansen traf sin hustru, Gudrun, da han arbejdede på gården Merløse som forvalter. Han fattede en dyb interesse for husjomfruen, Gudrun Sørensen fra Djursland, og de blev gift i 1941 og købte kort efter en ejendom på Hevring Mark, og allerede her begyndte Harry Hansen at virke i det små som entreprenør. I 1952 solgtes ejendommen, og familien flyttede til Vivild, hvor de købte ejendommen »Landlyst«, øst for byen. Efter overtagelsen begyndte Harry Hansen at udvide sin lille entreprenørvirksomhed, og den er i dag en meget stor og omfattende virksomhed med et stort antal ansatte. Harry Hansen har aldrig været bange for at begynde noget nyt og uprøvet. Derfor har virksomheden da også gennem den snes år, den har eksisteret, udvidet sig fra en lille, ren landbrugsentreprenørvirksomhed til en virkelig stor virksomhed, der omfatter store vejarbejder og bygningsarbejder over hele landet. Det sidste store byggeri, Harry Hansen har haft i entreprise, er det store nye amts plejehjem i Ørsted, som blev afleveret for kort tid siden.

15. Aage Hansen. 8-1-70 Vivild. Åge Hansen, Vivild: Dyrere bliver det i hvert fald, men ellers tror jeg ikke, at sammenlægningen får nogen særlig indflydelse for os. Når der skulle ske en sammenlægning, er jeg godt tilfreds med. at den nye storkommune fik det udseende, som den fik. Man må så blot håbe, at det nye sogne råd forstår at varetage vore interesser på en god måde.

16. 1 Marie Henriksen. 80 år.9, dec. 1969. Vivild. 80 år Enkefru Marie Henriksen, enke efter urmager Marinus Henriksen, Vivild, fylder i morgen 80 år. Marie Henriksen er født i Havndal, men flyttede til Vivild, da hun blev gift med urmager Henriksen. Her har hun virket lige siden og udvist en stor energi ved at give afløb for sin trang til at være beskæftiget. Foruden at passe hus og hjem, har hun hjulpet sin mand i forretningen, samtidig med, at det var hende, der sagde: »Vivild«, naar man drejede centralens nummer. Efter sin mands død drev hun forretningen videre og var stadig centralbestyrer, indtil centralen blev nedlagt for 15 år siden. For små ti år siden solgte Marie Henriksen forretningen og købte hus i Nygade, hvor hun nu nyder sit otium. Hun har opdraget fire bom i hjemmet, to døtre, der er gift, og to sønner, hvoraf den ene er urmager Niels Vorre Henriksen, Allingåbro.

16. 2 Marie Henriksen. Vivild 80 år 9/12 1969 Enke efter urmager M. Henriksen, Vivild

17. Holmegårdsvej 18. 6981 Allingåbro. Dødsdato. 16.02.2014 født 05.02.20 Anna Margrethe Sørensen, Auningvej 8 C, 1., tv -11 8963 Auning. Tidligere afdød ægtefælle Dødsdato. 08.06.2001 Aage Eigil L Sørensen. Holmegårdsvej 14. 8961 Allingåbro.

18. Olivia Houesen. 80 år. 29, september 1959, Vivild 80 År I morgen, onsdag fylder fru Olivia Hougesen, Vivild, 80 aar. 1959, Hun er fra Grumstrup ved Horsens og kom som ung til Vivild egnen. Her blev hun gift med Jens Hougesen i 1907 Ægteparret drev først Isakslund men flyttede senere til Vivild. Fru Hougesen havde her i ca. 20 aar et vaskeri og hun har altid været en dygtig kone, der ikke har skånet sig selv, men med energi er gaaet op i sit arbejde. For et aar siden flyttede ægteparret til en mindre lejlighed og overlod det store hus til datteren og svigersønnen. Fru Hougesen er stadig rask og i fuld aktivitet.

19. Martin Hougesen. 18. august 1953 Vivild. Tidligere landmand, Vivild Alderdomshjem.

20. Niels Christian Hougesen. Vivild. Æresbonde 5/11 1951, Randers Dagblad

21. P. Møller Haarup. 80 år. 25-6-61 Vivild. Søndag den 28. maj 1961 fylder fhv. gdr. i Vivild Peter Møller Haarup, Randers Kloster, 80 aar. Han er fra Øster Alling. Som ung fik han en alsidig uddannelse ved landbruget, og efter sit giftermål købte' han en gaard i Spentrup, som ægteparret drev til 1918, da de købte Fausiggaard ved Vivild og afhændede gaarden i Spentrup. Peter Møller Haarup har altid været en driftig mand med mange interesser. Han drev et mønsterværdigt landbrug, hvor hans hobby var frøavl. Hans reelle færden skaffede ham mange offentlige tillidshverv. Allerede mens han boede i Spentrup, var han i sognerådet og ved sin bortrejse sognerådsformand. I Vivild var han i 1926 medstifter af Vivild og Omegns Sparekasse, i hvis bestyrelse han var i 27 aar. Han var medlem af Vivild-Vejlby sogneråd i flere perioder, i bestyrelsen for hesteavlsforeningen og flere lokale bestyrelser. For dem alle gjaldt det, at hvad han påtog sig, gik han op i og gjorde et arbejde for. Han er en bogstavelig mand, der ikke går på akkord, hvorfor han er respekteret og agtet overalt. P. M. Haarup mistede i 1925 sin hustru. Han måtte tage sig af ægteskabets tre børns opdragelse. For 16 år siden solgte han Fausiggaard og købte et hus i Vivild, hvor han boede indtil efteråret. 1954, da han flyttede ind paa Randers Kloster. Her har han nu rigtig fred og ro til at dyrke sin kæreste fritidsbeskæftigelse, at læse gode bøger. Han er stadig rask og foretager ofte cykelture på sin hjemegn.

23. Hans Peter Jensen. 60 år. 26-4-60. Kalstrupgaard. Vivild. Gdr. Hans Peter Jensen, Kalstrupgaard, Vivild, fylder i morgen, onsdag, 60 år. H. P. Jensen cv fra Brunmose, hvor han efter sit giftermål havde flere ejendomme, som han drev med stor dygtighed samtidig med, at han drev en del handel med heste. Han er en jovial og ligefrem mand der siger sin mening rent ud og holder af en rask diskussion. Han følger interesseret med i sin egnes problemer. I 1940 købte han Kalstrupgaard ved Vivild, hvor han har mere plads til at udfolde sin dygtighed som landmand. Han holder dog stadig af at lave en rask handel, hvis lejlighed byder sig. H. P. Jensen er en flink og hjælpsom nabo, der er afholdt for sit gemytlige og reelle væsen af den store vennekreds. Tillidshverv er han ikke sluppet fri for, selv om han holder mest af at passe sin gård. Han har således bl. a. været i bestyrelsen for Vivild andelsmejeri, Vivild borger- og håndværkerforening og er i bestyrelsen for Vivild og omegnsparrekasse.

24. 1 Henrik Jensen. 75 år. 13 juli 1969. Vivild. 75 år Gdr. Henrik Jensen, Vivild, fylder på søndag den 13. juli 75 år, Henrik Jensen blev født i Glesborg. Efter endt uddannelse ved Iandbruget var han en tur i USA, men kom hjem igen efter et par i års forløb. Omkring 1930 blev Henrik Jensen gift og købte en gård i Vivild. Henrik Jensen er en dygtig landmand med en usædvanlig arbejdsenergi. Han har aldrig tragtet efter offentlige hverv, men har hellere passet sin store besætning og det øvrige landbrug. For et par år siden havde han den store sorg at miste sin hustru. Laura Jensen, men han har nu sin yngste søn og svigerdatter til at hjælpe på gården. Henrik Jensen har mange venner, og han har altid været afholdt af sine naboer. Tur til USA. VIVILD - Det var en betænkeligt sag at rejse til Amerika i 1920. Man havde hørt så meget om indianere og vilde dyr og så den lange sørejse, skibet kunne jo synke... Ikke så underligt, at »de gamle« havde indvendinger, da landmand Henrik Jensen fra Øster Tustrup ved Glæsborg meddelte, at han havde besluttet at »tage over dammen« for at bestyre en farm i staten Utah for en slægtning. Nu er Henrik Jensen 80 år, det bliver han i dag. De sidste 48 år har han boet på Hestehavegaard ved Vivild, men oplevelserne fra dengang står tydeligt i hans erindring. Jensen fortæller i en fødselsdagssamtale, at han som ung havde forskellige pladser på egnen, bl. a. var han forkarl på Ålsrodegården til en årsløn på 800 kroner. Det førte jo ikke rigtig til noget. Han kunne da heller ikke modstå fristelsen, da en slægtning på besøg tilbød ham et job som bestyrer til 75 dollars (600 kroner) om måneden. Eventyrlyst havde han, og kufferten blev snart pakket. STORE FORHOLD Farmen lå mellem Colorado og Nevada og var på 80 acre. Indianere var der, men de var nu meget skikkelige og opholdt sig i et reservat. Jeg har for øvrigt købt en hest af indianerne, så kunne man være sikker på, den var redet til. Den kostede kun 15 dollars, erindrer den gamle emigrant. Det var helt andre forhold end hjemme i Glesborg, hvor man knapt havde set en traktor. Den var en selvfølgelig ting i Utah, ligesom mejetærskere og andre maskiner, som vi først lærte at kende 30-40 år senere i Danmark. Henrik Jensen fortsætter Det var en ørken, farmen lå i, og der måtte vandes kunstigt tre fire gange i løbet af sommeren. Det skete fra de store ferskvandssøer i bjergene. Jeg har da for øvrigt opdyrket jord, som aldrig tidligere havde været under plov. Det skete med en kæmpestor tallerken-plov, og det var mærkeligt at se, når man kiggede tilbage i furen, hvordan små slanger og alskens kryb lå og vred sig. Jeg husker for øvrigt tydeligt en gang, jeg kom ridende. Pludselig ville hesten ikke gå et skridt længere. Hvad så jeg i et træ foran mig? En stor klapperslange. EN GOD STARTKAPITAL Det blev et par spændende år i »Det vilde Vesten«, og Henrik Jensen havde måske været der, den dag i dag, hvis hans moder ikke havde sendt ham et brev om, at faderen var meget syg og gerne ville se ham endnu en gang. Så pakkede jeg kufferten og drog ud på den lange rejse igen, fortæller den 80-årige. Det var 4V2 døgns rejse med tog til New York. Her blev jeg forresten antastet af et par toldere, der gerne ville vide, hvor mange penge, jeg tog med mig hjem. - Men dem havde jeg naturligvis sendt i forvejen, og da jeg aldrig var blevet krævet for skat, var det da blevet til ikke så få dollars. Kort efter hjemkomsten døde min far, og jeg bestyrede gården i tre år. Jeg blev gift i 1926 og købte samme år gården her for 86.500 kroner. - Fristede det ikke at rejse derover igen? - Jo, på en måde, men jeg havde også lyst til at prøve kræfter herhjemme. Sit fædreland skylder man alt. EN DRØJ TID Få år efter kom krisen, hvor priserne raslede ned for landbrugets varer, og det blev en drøj tid at komme igennem, siger Henrik Jensen. Der var kun halv besætning, da jeg overtog gården, og maskinerne duede ikke, ligesom der heller ikke var indlagt strøm. Først da der på initiativ af den engelske landbrugsminister blev indført svineregulering, begyndte priserne at rette sig igen. Ellers havde de danske landmænd produceret sig ihjel.

25, 2 Julius Jensen. vognmand. 6, marts 1976. Vivild. Vognmand i Vivild startede med krigslastvogn i 1946. I Vivild Vognmand Julius Jensen i Vivild har fået en ny lastvogn med anhænger, som alt har kostet den nette sum til 310.000 kr. Det er der vel ikke noget mærkeligt i, vil læserne nok tænke. Det synes vi heller ikke, da vognmandens nevø, tømrer Bruno Jensen, Arnborg kom og fortalte om onklens nyerhvervelse. Det var først da vi kom til at kigge på et par fotos, Bruno Jensen havde med, vi blev interesserede. Det viser sig nemlig, at Julius Jensen i Vivild for nøjagtig 30 år siden erhvervede sin første lastbil, en højrestyret Ford Taunus, som var kommet fra England og sikkert ikke var beregnet til så fredelige formål som at køre tømmer fra Løvenholm skovene. Alt tyder nemlig på, at den gamle bil, som ses på billedet, hørte til de allieredes krigsmateriel. Den kostede i 1946, 1700 kr. og holdt i fire år. Sidst i 30erne, hvor Hitlers Tyskland begyndte oprustningen, blev der gode priser på heste, og dem havde Henrik Jensen altid nogle gode eksemplarer af. Det rettede noget på økonomien, så der blev råd til at købe mere jord og opføre nye bygninger. Henrik Jensen har lagt ét kæmpearbejde på gården på Vivild Mark, og det var en særdeles veldrevet ejendom, han for fire år siden kunne afstå til sønnen. Et par år forinden havde han haft den sorg at miste sin hustru og gode medarbejder gennem godt 40 år, og han synes derfor, det var på tide at lade yngre kræfter komme til.

26. Vognmand, Niels Peter Jensen. Vivild. Folkeblad Lokalt Ugeblad og Avertissements tidende. Den 3’ oktober 1962. Dødsfald Fredag den 28. september afgik en af Allingaabro kendt og afholdt borgere, vognmand P. Jensen, ved døden efter en svær sygdom. P. Jensen, der blev 63 aar gammel, var født i Nørager sogn. Han udlærtes som kommis hos afd. kbmd. S. Sørensen, Allingaabro, og var derefter en tid tjener paa Allingaabro hotel. Da bilerne kom frem, greb P. Jensen chancen og startede lillebilforretning. Denne virksomhed førte han med dygtig og ihærdighed frem til en omfattende forretning, men afstod saa denne og drev en tid Værum Mølle. Længslen efter hjemegnen drev dog ret hurtig P. Jensen tilbage til Allingaabro og ved skæbnens gunst fik han sin lillebilforretning igen, som han drev med usvækket energi. Han var en ualmindelig dygtig, beleven og dygtig chauffør, havde altid gode biler og han var kendt over hele landet, saa kunderne ville gerne kører med P. Jensen, og utallige er de ofte lange ture, han har kørt, men han sled sig bogstaveligt op ved det krævende arbejde, og de sidste aar var hans helbred svækket, bl. a. led han af en generende astma. For en tid siden lod P. Jensen sig indlægge paa Centralsygehuset i Randers, hvor han gennemgik en opration i haab om at opnaa helbredelse, og der indtraadte tilsyneladende en bedring, men det varede dog ikke længe, inden han igen blev syg og blev ramt af en lammelse. Han blev indlagt paa Ørsted sygehus, men tilstanden forværredes, han blev igen ramt af en blodprop og efter nogle dages delvis bevidstløshed gled han ind i døden. Han har ikke beskæftiget sig med offentligt arbejde, men har viet sine evner og kræfter paa hjem og forretning. P. Jensen var dog en i byens interesseret borger og var stærkt sportsinteresseret og han var i mange et virksom bestyrelsesmedlem i Allingaabro idrætsforening og ved sin død medlem af Bestyrelsen for Allingaabro Haandværker og Borgerforening og for Allingaabro idrætshal. Foruden sin hustru efterlader P. Jensen sig en søn, der i sommer sammen med sin hustru vendte hjem fra Grønland; endvidere 4 døtre, der alle er gift. Begravelsen foregaar onsdag eftermiddag fra Vejlby kirke. N. P. Jensen begyndte som landmand ved Nimtofte og kom senere til Oxholm ved Lystrup, hvor hans manddomsgerning lagdes. Han blev meget benyttet inden for landbrugets organisationer og har blandt andet været bestyrelsesmedlem og formand i Rougsø-Sønderhald herreders landboforening, i bestyrelsen for Randers amts husholdningsselskab, i bestyrelsen for Tyendespareforeningen i Randers, for Hesteavlsforeningen for Vivild og omegn, mens han stadig er repræsentant for Folkebanken i Rougsø og Sønderhald herreder og tillidsmand for Sparekassen for Randers by og omegn. Hedeselskabet har tildelt ham sølvbægeret, og desuden har han taget mange præmier for veldrevet markbrug med videre. N. P. Jensen er dekoreret med ridderkorset. Æresbonden N. P. Jensen i Vivild er trådt uden for de aktive landmænds rækker, og nu står han til rådighed. Det skal forstås således, at han dagligt tager et vend op omkring sin gamle ejendom i Vivild for at se, hvordan sagerne står, og for at give et råd med på vejen, hvis nogen skulle spørge. Han bliver 80 år på mandag, så ligesom han nok kan tillade sig kun at kigge på, har han så mange års erfaring, at han også kan være bekendt at give sønnen, der har efterfulgt, et råd i ny og næ. Lave noget gør jeg ikke mere, siger han, men jeg tænker nu tit, når jeg kommer forbi et sted, hvor jeg finder, at tingene kunne gøres bedre, at det ville være rart, om man var yngre og kunne gå i gang med at sætte skik på det. Men det må jeg jo holde mig fra. De har vel også lavet, hvad De skulle nå? Det har jeg forsøgt. Nu har jeg sat sønnerne i vej. Og det er da også rart at se, at de forstår at gøre et godt arbejde. Begyndte i Nimtofte Er De den fødte landmand, N. P. Jensen? Jeg har beskæftiget mig med landbrug næsten al min tid. En overgang kørte jeg brød for bageriet, der hørte til Nimtofte Mølle og bortset fra dette og tiden på højskole og ved forsvaret, har jeg ikke lavet andet. Andet blev jo også til en del. Ja, jeg havde først en ejendom i Skoffergåde ved Nimtofte. Der hørte en del hede til, og den gik der nogen tid med. Vi brød den op stykke far stykke, og det ,var jo ikke så let som i dag. Traktor kendtes ikke, og det kunne være hårdt for både heste og mænd. Siden overtog jeg Oxholm ved Lystrup, og senere kom der mere til. Det organisationsmæssige kom også til at spille en rolle i Deres tilværelse? Ja, jeg kom i bestyrelsen for blandt andet Randers Amts Husholdningsselskab og Rougsø Sønderhald herreders Landboforening, og i den sidste blev jeg formand. Altid op og ned Ville De bryde Dem om at være landboforenings-formand, endsige aktiv landmand, som forholdene er i dag? Jeg synes ikke, man skal se så sort på tingene, som mange Det gør. Der vil altid være op og nedgangsperioder for landbruget. Det må man indstille sig på. Jeg ved godt, at det kan være vanskeligt at begynde i dag, men ellers synes jeg ikke, forholdene er så I dårlige. Jeg synes ikke, priserne er værst, skønt udgifterne jo er store. Selv om smørret koster 10 kroner kiloet, vil der altid være folk, der klager. Der skal gøres en indsats, hvis man vil klare sig, men jeg kan da også nævne mange, det går helt godt for. Men det er sådan inden for landbrug, som i alt andet, at de kloge narrer de mindre kloge, og de dygtige når mere end de mindre dygtige. Er der for mange landmænd, der ikke er dygtige nok? Der er i hvert fald en del, der kunne gøre mere for at dygtiggøre sig. Der skal viden til. Jeg ved selv, hvilket udbytte, jeg fik ud af et højskoleophold. I dag er det i endnu højere grad sådan, at unge landmænd må vide noget, for at de kan få tingene til at løbe rundt. Det er ikke nok, at en mark ser pæn ud. Det, der er i den, skal også være ordentligt behandlet. De prøvede selv at være landmand i trediverne, da tiderne heller ikke var de bedste? Ja, jeg prøvede også at sælge en ko til 40 kroner. Men man må tænke på, at prislejet var et andet dengang. Jeg beklagede mig ikke. Det synes jeg ikke, man kommer langt med. Gik i tide De er æresbonde. Hvad vil det sige? Det var noget, jeg blev, da jeg trådte tilbage som formand for landboforeningen. Det var da noget, som glædede mig. Jeg lagde de fleste af mine hverv bort, da jeg blev 70. Jeg ville ikke stemmes ud eller blot sidde af nåde. Det er nu engang sådan, at unge øjne ser anderledes end gamle. Jeg ville ikke risikere at sidde som landboforeningsformand med forstokkede ideer. Og af anden hæder, De har fået, er ridderkorset? Ja, det var jeg glad for. Det gav mig lejlighed til at udveksle gamle minder med kong Frederik, da jeg var hos ham for at takke. Ham husker jeg nemlig fra den tid, da jeg var soldat i Århus. Vi havde den daværende prins Christian som oberstløjtnant, og jeg var udtaget til at stå vagt ved Marselisborg, hvor den kongelige familie boede. Ofte, når vi stod på vagt derude, løb de små prinser, Frederik og Knud omkring og legede. Vor nuværende konge var dengang seks år. Ifølge reglementet skulle vi præsentere gevær, hver gang en af de små prinser kom forbi, og det kunne de jo gøre adskillige gange. Men den lille prins Frederik sagde altid, Tag geværet ned, soldat. Det havde han sikkert ordre til fra sin far. Prins Christian, den senere kong Christian den Tiende, var nemlig en forstående mand. Han sørgede også altid for, at vagtmandskabet fik et par kander kaffe ud fra køkkenet om morgenen. Godt tilfreds Nu er De altså snart 80 og er trådt tilbage. Hvordan er det at sidde stille efter et travlt spand af år? Det går godt. Jeg kan besøge mine børn og stadig kigge lidt på landbruget. Når jeg ikke siger noget, kan jeg jo udmærket gå omkring i det hele. Jeg skal gerne turen hver dag. Men tiden er ikke lang. Jeg er stadig rask og har det godt. Jeg har haft min tid. Jeg har forsøgt at få det ud af den, jeg magtede. Jeg har fået den anerkendelse, jeg kunne forlange. Hvorfor skulle jeg så ikke være tilfreds?

27, Thea Jensen. 65 år. 8-9-65. Vivild. 65 aar I morgen, torsdag, fylder fru Thea Jensen, Vivild 65 år. Fru Jensen er født i Glesborg. Som ung var hun paa højskole i Vivild, og hun traf her Peter Poulsen, med hvem hun blev gift omkring 1925. De skabte sammen et godt hjem for deres tre drenge. Men i 1937 døde Peter Poulsen, og fruen drev da med utrolig flid og dygtighed gården alene. Hun var altid forrest i arbejdet både ude og inde, og hun blev dygtigt hjulpet af drengene. I november 1945 giftede hun sig med gdr. N. P. Jensen, og for ca. tre år siden købte parret en villa Vivild, og overdrog gården til en søn. Thea Jensen er stadig i besiddelse af en utrolig energi og passer selv hus og have, hvor der altid er den fineste orden. Hun nyder stor agtelse for sin dygtighed og sit beskedne, omgængelig væsen, hvorfor hun da også er betroet en del offentlige hverv, bl. a. var hun i flere år i bestyrelsen for Kirkeligt Samfund og i bestyrelsen for landboforeningens husholdningskreds. Hun har i flere år været medlem af Vivild menighedsråd. Fru Thea Jensen er en god og gæstfri værtinde for de mange, der gennem årene er kommet i hjemmet.