Nummer | B12900 |
Type | Billeder |
Beskrivelse | Henning Munk Jensen. Årets Fodboldspiller. Aalborg Boldspilklub (AaB)
Henning Munk Jensen er født den 12. januar 1947. Død den 17. november 2023. Startede i Aalborg Fodbold Club (AFC), der hørte hjemme i Østre Anlæg og på Sønderbro Skole. Medlem af AaB som 2. års drengespiller i 1961. Vinder af DBU’s talentturnering 1967. Debut for AaB som ynglingespiller i 1965 mod AGF, resultat 2-2.8 ynglingelandskampe. 2 ungdomslandskampe. Debuterede på landsholdet i 1966 mod Holland med en anden AaB’er, Kjeld Thorst, som anfører. Resultat 0-2. 62 landskampe. Var i en årrække rekordholder og landsholdsanfører. Kåret som årets fodboldspiller i Danmark to gange, 1968 og 1975. Kåret som Årets Navn i nordjysk idræt tre gange, 1966 sammen med hele AaB’s hold samt 1968 og 1975 alene. 392 kampe for AaB 1965-1970, 1973-1978 og 1981. 76 kampe for PSV Eindhoven 1970-1973. 35 kampe for Frederikshavn forenede Idrætsklubber 1978-1979. Har desuden spillet for San Jose Earthquakers i Californien og Edmonton Drillers i Canada 1979-1980. Sluttede med et par sæsoner i Idrætsklubben Freja. Var med i den tabte pokalfinale i 1967 mod Randers Freja. Har spillet på old-boys-landsholdet blandt andet 4 gange mod Færøerne. Vandt bronze med AaB i 1969. Scorede 6 mål for AaB. Scorede 1 mål på landsholdet, mod Surinam. Scorede 1 mål på old-boys-landsholdet mod Færøerne. Har desuden spillet både på ynglinge- og ungdomslandsholdet. Debut på det danske landshold den 30. november 1966. Trænerkarriere: Spillende træner i Vaarst Boldklub 1982-1983. Spillende træner i Støvring IF 1984-1985. Træner Idrætsforeningen GVL Løkken 1988-1989. Har desuden trænet AaB’s Juniormester-hold med spillere som Søren Thorst, Torben Boye og Ole Bach Jensen. Et af de allerstørste navne i AaB's historie. Fik 62 kampe på landsholdet og var anfører. Var med på det hold, der vandt bronze i 1969, efter en sæson AaB ikke tidligere havde oplevet. Munken blev professionel i PSV Eindhoven, men han oplevede alligevel at blive rekordholder i AaB med 392 kampe. Havde et par sæsoner i Frederikshavn forenede Idrætsklubber, da der kom penge i AaB, men sluttede karrieren med at yde en hjælpende hånd, da der var allermest brug for den først i firserne. Munken har stadig sin gang i AaB og han sætter stadig sit præg på klubben. Han debuterede i 1965 som ynglingespiller mod AGF, og som type var han centerforsvarer. Han var meget fysisk stærk og hurtig, og mangen angriber har forladt banen med blå mærker efter at have slået sig på Munken. Bolden bliver spillet frem på AaB’s banehalvdel og Niels Christian Holmstrøm forfølger chancen. Men pludselig trækker han sig. Der lyder et sus fra tilskuerpladserne, da AaB’s store veltrænede stopper Henning Munk Jensen kommer stormende og sikrer sig bolden, afdriblede landsholdsforwarden Holmstrøm og spiller roligt bolden op ad banen. Den beskrevne situation er velkendt af lidt ældre AaB-tilhængere, og den var helt normal, da Munken regerede på Aalborg Stadion. Pokalfinalen 1970 så ud til at skulle være den helt store triumf for AaB’s kontante, hårdt tacklende landsholdsforsvarer Henning Munk Jensen. Munken var i topform og ville gerne revanchere sig for en mindre heldig pokalfinale tre år før i 1967, som Erik Sørensen fra Randers Freja afgjorde med sit mål til 1-0, hvor han i en direkte duel med den bomstærke Munken, fik held til at lave en tunnel og sende bolden i kassen. Henning Munk var gået glip af AaB’s sejrrige pokalfinale i 1966 mod KB på grund af en skade i dagene op til kampen. I kampen inden finalen 1970 mod Lyngby Boldklub, som AaB i øvrigt vandt med 2-1 på to mål af Børge Bach, løb Munken ind i alle tiders mareridt. I en turneringskamp mod KB søndagen inden fik han uheldigvis sin karrieres eneste udvisning, og så for at slå en modstander. - Dommer Henning Lund Sørensen siger, jeg slog en KB’er, og er der noget, jeg aldrig har gjort, er det at slå nogen, pointerer Munken med et anstrengt ansigtsudtryk, der afslører, at det stadig ærgrer ham. Udvisningen kostede to spilledages karantæne og farvel pokalfinale. Munken var og er fuldblods AaB’er. Han startede i klubben som 2. års drengespiller og er stadigvæk medlem. Han har repræsenteret klubben flot på alle tænkelige landshold, og spiller stadig grand old boys i klubben, ligesom han er aktiv i AaB’s Venner. Faktisk sælger den tidligere landsholdsanfører af og til puder på Aalborg Stadion for vennerne, og han er også blandt dem, der render og samler puder op fra grønsværen, når nogen synes det er sjovt at kaste dem rundt på hele stadion. Henning Munk Jensen er uddannet folkeskolelærer og er i dag ansat som overlærer på skolen i Enggårdsgade, hvor han underviser de ældste klasser i idræt, engelsk og dansk. Han forlod sidste år Tornhøjskolen efter 25 år, for at arbejde på den nyoprettede skole i Kærby, hvor man sætter de praktiske fag højere end de boglige. Henning Munk fik sit helt store gennembrud for AaB i de to kampe i pokalvindernes Europa Cup i 1966 mod Everton FC. Kampen i Aalborg endte 0-0 efter flot AaB-spil og 11.000 tilskuere. Ikke mange levnede AaB store chancer på Goodison Park i Liverpool for at besjere de stærke englændere, og det lykkedes da heller ikke. Men det viste sig, at AaB fik hjælp fra en uventet kant i bestræbelserne på at nå anden runde i turneringen. UEFA vedtog, at fra sæsonen 1966 skulle mål scoret på udebane tælle dobbelt i tilfælde af et samlet uafgjort resultat efter den model, vi kender i dag. Og AaB med en 19-årig Henning Munk i midterforsvaret holdt de berømte englændere på 1-1 på Bjarne Lildballes mål, indtil sidste minut, hvor Allan Ball scorede til 2-1 med hånden. Sejren gik til Everton FC, mens AaB gik hjem med æren, ligesom for nylig mod FC Dynamo Kyiv. Men den danske verdenspresse havde fået øjnene op for Henning Munk Jensen. Flere af de københavnske journalister kendte ikke rigtigt AaB-spillerne, ligesom i dag, og den dygtige journalist Knud Lundberg fortalte senere, at han havde undret sig over, hvem den fantastiske, lange ranglede højre wing, AaB havde med under træningen, var. Først på kampdagen fandt han ud af, at det var den unge midtstopper, der skulle stoppe Allan Ball og co. Men han glemte aldrig Munken igen. Store præstationer på klubhold og udvalgt jysk hold gjorde hurtigt Munken til landsholdsemne, og han debuterede mod Holland som en slags sweeper. Munken opnåede at være landsholdsanfører i flere år, og mangen angriber har slået sig på hans veltrænede krop. En af de modstandere Aalborg-publikummet nød at se overfor Munken på Aalborg Stadion, var KB’s Niels Christian Holmstrøm, den nuværende manager i FCK. Den ellers frække og farlige Niels Christian Holmstrøm kunne sjældent byde Munken trods på Fort Aalborg, hvor han ofte optrådte helt blottet for sin sædvanlige frækhed og optimisme. Henning Munks karriere, der har indeholdt over 550 klubkampe, og ca. 80 kampe på forskellige landshold, bød også på lidt mere eksotiske oplevelser. Et par år i USA, sammen med Ove Flindt-Bjerg, og i Canada gav store oplevelser, og også en skilling på bankbogen. Den altid toptrænede Henning Munk, som i mange år styrketrænede på det nybyggede Haraldslund, var i det meste af karrieren forskånet for skader, og bortset fra en kedelig achillesseneskade er han sluppet helt uskadt igennem 17 års topfodbold. Han stoppede i 1981, ved at være med til at redde AaB fri af nedrykningen til Danmarksserien, og med 392 kampe for klubben. Det tal var i 15 år AaB’s klubrekord, som først blev slået for et par år siden af en anden fuldblods AaB’er, Torben Boye, som Munken i øvrigt selv har trænet som junior. Henning Munk er stadig AaB’er i hjertet, men der er i øjeblikket midlertidigt en lille plads til Akademisk Boldklub også. Henning Munks tvillingsøster blev gift med B1903’eren Allan Michaelsen, og gennem dem er Henning Munk onkel til AB’s Jan Michaelsen. Der er i øvrigt det kuriosum, at Henning Munk blev kåret som årets fodboldspiller i Danmark i 1968 og svogeren Allan Michaelsen overtog titlen i 1969. Henning Munk var og er en lun herre, og han elsker en god spøg. En dommer ved navn Per Frickmann fra Horsens syntes, at Munken kunne blive en god dommer, og uden yderligere snak om den ting forærede Frickmann, som i øvrigt var Munken ubekendt, ham et sæt dommertøj. Det skulle da bruges til noget, syntes Henning Munk, og før en Toto-kamp mod FC Wacker Innsbruck havde han planlagt at lave et nummer med østrigerne. Omklædningsrummene på Aalborg Stadion ligger så tæt op ad hinanden, at det er let at komme fra AaB’s rum til modstandernes, og Munken iførte sig det nye dommertøj, rettede sig op og trådte lidt nervøst ind i østrigernes omklædningsrum. De fik selvfølgelig opfattelsen af, at det var kampens dommer, der trådte ind ad døren og det var ikke svært at få opmærksomhed. - Må jeg se propperne, sagde Munken til østrigerne på sit bedste tysk. Og han fik prompte femten par støvler at se. - De er kasserede, råbte han. Allesammen. Og nu fik østrigerne travlt. De styrtede rundt ti minutter før kampstart, og de intetanende AaB-ledere fik fremskaffet nye propper, som østrigerne kunne låne. Netop som de var færdige med at skifte propper på alle støvlerne, kom kampens rigtige dommer ind i østrigernes omklædningsrum, og nu var forvirringen total. Dommer Henning Lund Sørensen godkendte de oprindelige propper og nu skulle østrigerne til at skifte tilbage igen, så det var et lettere irriteret østrigsk hold. der løb på banen, og selvfølgelig straks genkendte Munken. - De blev rasende, men vreden fortog sig, da de vandt kampen 4-1 og bagefter kunne de more sig over episoden. Dagen efter kampen skulle Henning Munk på privatbesøg i Holland og skæbnen ville, at FC Wacker Innsbruck havde valgt samme maskine fra Aalborg Lufthavn, og der blev vekslet mange muntre bemærkninger i flyet til Kastrup. Senere blev episoden afgørende for, at Henning Munk Jensen tog dommerkort, og endnu senere kom han til at dømme i serie 1. - AaB er en spændende klub og ledelsen handler effektivt og professionelt, siger Henning Munk. - AaB har været igennem en spændende og eksplosiv udvikling, og der er en verden til forskel fra den tid, jeg spillede, siger han. - Faktisk forlod jeg klubben på grund af manglende professionalisme, da jeg tog til Frederikshavn i 1978. Man ville have, at alle spillerne skulle have samme løn, og dengang var jeg altså landsholdsanfører. Der måtte simpelthen være forskel på landsholdets anfører og den sidst nyankomne spiller fra Idrætsklubben Freja, og det var håndører, vi talte om. Vi forhandlede frem og tilbage, men ledelsen ville ikke ændre holdning. Alle spillere skulle tjene lige meget, enten man spillede eller ej. Så kom der en henvendelse fra Frederikshavn og de spurgte, hvor meget jeg skulle have, og det fik jeg så, i øvrigt sammen med målmand Karsten Simensen, husker Henning Munk Jensen. - Men i dag er holdningen fuldstændig ændret. Der er kommet mange flere penge i fodbold og man forhandler individuelle kontrakter. AaB er i stand til at udvikle talenter som denne sæsons store positive overraskelse, fremtidens mand Allan Gaarde, og den sidst ankomne Thomas Gaardsøe, samtidig med, at klubben har fundet flere klassespillere rundt omkring. Spillere som Matovac, Anders Andersson, Ståle Solbakken og Andres Oper er simpelthen fantastisk godt fundet, og Frank Strandli havde en stor del af æren for det danske mesterskab sidste sæson. - En anden af hovedgrundene til at AaB er danske mestre og blandt favoritterne til at genvinde det, er det strålende makkerskab mellem Matovac og kæmpetalentet Thomas Bælum, analyserer Munken. - De spiller disciplineret og laver meget få frispark uden for feltet, og de er stærke i hovedspillet. Begge er i stand til at deltage i opspillet og er et afgørende stærkt led i hele AaB’s taktiske koncept. Jozo Matovac er en international topforsvarer og Thomas Bælum er godt på vej. En spiller med et enormt potentiale. I forhold til min egen tid er der sket store ændringer. Jeg var bageste mand og lavede jeg en fejl var der frit løb mod mål. I min tid lavede vi også for mange frispark uden for feltet, og vi var ikke nær så teknisk gode, siger Henning Munk, der selv fik DBU’s teknikermærke i bronze. - Støtten til AaB har altid været noget helt særligt. Den opbakning klubben har fået af byen og tilhængerne også i de svære tider først i firserne er imponerende. De rød/hvide striber er byens uformelle vartegn, og det er flot at se dem over alt til hjemmekampe, og lige meget hvor man ser AaB rundt om i landet, siger Henning Munk lettere overrasket over, at supportklubben ASC nu har mere end 2700 medlemmer. - Man kan tydeligt se og ikke mindst høre, at supporten er kommet i system, og det er dejligt for en gammel kæmpe at se, hvordan Aalborg Stadion bliver mere og mere bolchestribet for hver kamp, der går. - Pokalfinalen i Parken mod AB var en oplevelse, man skal til det sydlige udland for at se magen til. Tusindvis af fodboldtossede AaB-supportere gjorde dagen til en oplevelse, jeg sent vil glemme. AaB’s initiativ med at åbne AaB-shoppen ser ud til at have båret frugt. Heldigvis har klubben hurtigt indset, at supporterne skal serviceres, og man kan jo se på Aalborg Stadion, at de har travlt i butikken. Henning Munk Jensen har den meddelelse til AaB’s supportere, at deres støtte er utrolig vigtig for holdet og klubben, og at det er meget glædeligt, at AaB-fans aldrig opfører sig dårligt. Selv efter et nederlag som pokalfinalen i Parken. - Det har været dejligt at være kendt og fodbold er jo en fantastisk dejlig ting at beskæftige sig med. Ind imellem har det været svært at kunne bevæge sig rundt omkring, men det er da dejligt at være kendt for noget godt. Nu har jeg været ude af rampelyset i nogle år, og jeg er ikke så kendt mere, men det hænder da ganske tit, at der kommer en elev og vil have bekræftet, hvad han har hørt fra sin far. Er det rigtigt, at du har været på landsholdet i fodbold? Men der er da klinget noget af. Lige omkring den tid, hvor jeg skiftede til Frederikshavn, var der selvfølgelig nogen negative bemærkninger. Folk regner jo med, at en AaB’er bliver i AaB, men da jeg så kom tilbage igen, både i 1973 og i 1980, følte jeg en fantastisk good-will, afslutter Henning Munk samtalen. |
Årstal | 1975 |
Fotograf | Ukendt |
Arkiv | SIFA Idrætshistorisk Samling |