Plejehjemmet, Farsøhthus, Allingåbro Håndværker og Borgerforening

1 1932 Om legatstifteren. 1. J. P. Farsøht er født den 22.december 1078 i Allingaabro, hvor han kom i pleje hos bedstemoderen, fru træskomand Jensen, der boede på Ørstedvej. Han gik i lære som bager i Allingaabro, men må i en ret ung alder have forladt byen for at tage arbejde andetsteds. Der foreligger næsten ingen oplysninger om hans færden nu Jo år efter hans død, men der fortælles, at han formentlig før 1914 under meget primitive forhold drev sandkagebageri i København - således foregik omringningen og afsætningen ved trækvogn. Forretningen udviklede sig imidlertid hurtigt, så trækvognen snart erstattedes af køretøjer, og disse skal have været bemærkelsesværdige ved deres flotte hesteforspand. Han skal med held have deltaget i de som følge af krigkonjunkturerne (1914-1918 og følgende år) florerende børsforretninger og muligvis ejendoms spekulationer. Genere har han vistnok været på et kortvarig ophold i U.S.A. Han har sikkert været meget energisk og virksom, og der nævnes, at han har drevet biograf, strandhotel og en ejendom i Flensborg. Om hans personlighedsanskuelser eller livsindstilling foreligger ikke nu oplysninger. Der er sagt, at han var en bohemenatur. Nogen bestemt forklaring på de særlige for holdøer har foranlediget, at han i sit testamente så stærkt ønskede fortrinsstilling for "gamle grundtvigianere", kan ikke nu præsternes. Vivild-Vejlby sogne var i hans ungdom en egn, hvor stærke brydninger mellem grundtvigske og indremissionske synspunkter gennem lange tider havde gjort sig gældende, og de spores fremdeles i valgmenighedens beståen. Det kan tænkes, at han som født udenfor ægteskab har mødt mindre menneskelig forståelse hos de ikke grundtvigske borgere i sognet, men herom kan kun gisnes. Han afgik ved døden i København d.6.juli 1932, og ligger begravet på Vejlby kirkegård 2. Fest på Plejehjemmet 1986 3. De ældre forretninger i Allingåbro, noteret Elværket bygget 1906, Halvej 6. 4. Fundats, Den selvejende institution Allingaabro Alderdomshjem. 5. 4 Afskrift Testamente. Bagermester Jens Peter Farsøht. Fyensgade 4. København. 6. Noter om borgere i Allingåbro. håndskrevne.

7 1887 - 1987 I 1862 ophævedes de gamle haandværkerlaug, og Danmark fik sin første fri næringslov. Laugene rummede saavel mestre som svende i sin kreds. Det var i laugene, der blev givet regler for uddannelse, svendeprøver og mesterprøver. Laugene bestemte, at inden man kunne nedsætte sig som selvstændig mester og faa næringsbrev, skulle man i nogle aar gaa paa »valsen« og erhverve sig viden i sit fag. Ophævelsen af lavene gjorde haandværkerne raadløse og rodløse. De havde ingen organisation at støtte sig til, og der hengik en del aar, før man begyndte at oprette haandværkerforeninger, der kaldte paa sammenhold og samarbejde omkring fælles interesser. De haandværkere, som for 100 aar siden oprettede Allingaabro Haandværkerforening, hørte til generationen mellem laug og haandværkerforening. Kun faa af dem var saa gamle, at de havde nogen erfaring fra arbejdet i laugene. De skulle begynde helt forfra og famle sig frem til, hvordan man leder en forening. De var unge haandværksmestre i en ung by. Selv om foreningen ret hurtigt blev indmeldt i Fællesrepræsentationen for danske Haandværksmestre, har der næppe været stor hjælp at hente i det daglige arbejde. Disse mænd, og i aarenes løb blev det mange, for der skete hyppige udskiftninger i bestyrelsen, blev foregangsmænd for bestyrelsesarbejdet. De var med til at udforme regler for demokratisk foreningsliv. De formaaede at tage initiativer, at løse de, efter deres forhold, meget store opgaver paa det uddannelsesmæssige omraade. De var med til at give de næste generationer af bestyrelsesmedlemmer og foreningsledere et grundlag for at løse fællesopgaver i by og paa egn. Man siger, at om hundrede aar er alting glemt. Det passer ikke, selv om meget er skjult. En forhandlingsprotokol skal kun indeholde fakta, siges det. Ikke alle fakta er nedskrevet. Derfor kan en kort beretning om 100 aars foreningsliv ikke blive fuldstændig og slet ikke give et fuldkomment billede af foreningens arbejde. Kun enkelte fra det store persongalleri, som har skabt foreningens liv, kan blive nævnt, og helt umuligt er det at give karakteristik af, hvem og hvordan de var som mennesker og foreningsledere. Meget af det, som i aarenes løb er bygget op, er nu historie. Det er nye opgaver, der skal løses, men som der staar skrevet i foreningens første formaalsparagraf - lidt omskrevet: Det er Allingaabro Haandværker- og Borgerforenings opgave at virke for Allingaabro og dens borgeres tarv og fremme, samt at søge at følge tiden med alt, hvad der vedrører os. Gunhild Jørgensen. 5. For hundrede år siden Det er sandsynligt, at »et formeligr Ælte« på Allingaabro - Vivild vejen var en væ-senrlig årsag til, at Allingaabro Haandværkerforening blev stiftet for 100 år siden. Hin tids håndværkere erkendte, at der med byens vækst opstod problemer, som kun kunne løses i fællesskab. Der blev indkaldt til et møde den 27. oktober 1887 for at formulere en ansøgning til Randers Amtsraad om forbedring af vejen. Ved dette møde blev det besluttet at oprette en håndværkerforening. Henvendelsen til amtsrådet har følgende ordlyd: Til det højstærede Amtsraad for Randers Amt Undertegnede Beboere af Allingaabro tillade sig herved ærbødigst at andrage det høie Amtsraad om at faa anlagt er Fortoug langs den nordlige Side af Allingaabro Vivild Veien fra Kjøbmand Sørensens Bopæl saa langt som den bebygge Del af Allingaabro ud ad denne Vei naaer. Efter den Udvidelse, som Allingaabro i de sidste Aar særlig ad denne Kant har havt, bliver Færdselen af Fodgængere forøget, men da Veien, naar denne er opblødt af Regn, næsten er aldeles upassabel for disse, idet saavel Rabatterne som selve Veien under saadanne Forhold nu i flere Aar har dannet et formeligt Ælte, der om Dagen gjør Færdselen besværlig og i Mørket næsten umulig, saa man ofte ser Folk benytte Baneterrainet, saalangt det kan benyttes i stedet for Veien, maa en saadan vanskelig Passage virke hæmmende paa Forretningsforholdene. Man har ofte hørt Folk der ankomne med Toget ytre, at skulde hen til en eller anden af de der boende, men maatte opgive det, da Veien ikke var til at befærde. Saavel af Hensyn dertil som til de mange Vejfarende til Banen samt Kirkegængere og Skolebørn, var det ønskelige en Forbedring af Veien (ønskelig) ligesom det ogsaa vilde være en Pryd. Ved at anlægge et Fortov eller Gangsti i Lighed med, hvad der er foretaget i andre Stationsbyer langs Vejen, hvor ellers Grøften skulde være med en Stenkant og Rendesten ud mod Vejen f. Ex. ud til Svinget ved Søren Bøtterns Ejendom, hvor Veiens Stigning foraarsager at denne holdes mere tør, formenes det, at en tilstrækkelig Udbedring af de paagældende Forhold vilde opnaaes og tillade vi os derfor at bede det højtærede Amtsraad om at skænke denne Sag dets (sin) Opmærksomhed og haabe vi derefter hurtigst muligt Fremme deraf, enten paa den her paapegede, eller paa hvilken anden Maade, Amtsraadet maatte finde formaalstj enlig. Vi ved ikke, hvordan det gik med vejens ælte eller fortovene, men Haandværkerforeningen var en realitet, og den stiftende generalforsamling blev afholdt antagelig i begyndelsen af november. Farver N. Nielsen, som sikkert har været formand for et forberedende udvalg, forelagde udkast til love, som vedtoges. Den første bestyrelse kom til at bestå af farver Nielsen som formand, bagermester S. L. Prahl, snedker I. Jørgensen og urmager Chr. Møller, som ved et bestyrelsesmøde kort efter blev udpeget til kasserer. »Endvidere vedtoges der at Leje et Lokale, dels til at holde Møder i og dels til teknisk Aftenskole, som skulde begyndes hurtigst muligt for Foreningens Regning«. 7. Planer om børneskole Der havde hidtil i Allingaabro været drevet en privat skole, som havde til huse i det hus, som senere blev kaldt Stine Posts hus og som lå omtrent, hvor urmager Henriksen bor. Den havde været drevet af lærer Pedersen, som ikke ønskede at fortsætte. Den 26. november holdtes et møde i skolen, hvor den kapital og det materiel, som skolen rådede over, blev overdraget til Haandværkerforeningen »imod at enhver bosiddende Mand i Allingaabro stedse har Adgang til nævnte Forening og dermed til, hvad den maa arrangere for Undervisning« dog sådan »at ingen kan gjøre Fordring paa Ret eller Adgang til nævnte Undervisning, uden at de betaler som Foreningens Medlemmer«. Skolens kasse indeholdt 95 kr., hvoraf lærer Pedersen fik udbetalt de 35, medens de 60 kr. indgik i foreningens kasse. Den 1. januar 1888 havde foreningen 24 aktive medlemmer og 10 passive (væsentligst handlende). Der var enkelte medlemmer fra Bode, Holbæk, Ørsted og Fausing. Der blev til møde- og skolelokale lejet hos Jens Hansen, men allerede nogle få måneder efter ophævedes dette lejemål, og der blev lejet lokaler hos tømrer R. Mogensen. 8. Foreningslivet Der var i denne første tid meget at tage stilling til. På et bestyrelsesmøde 4. januar 1888 besluttedes at indmelde foreningen i Fællesrepræsentationen af Haand-værksmestre, at holde en ugentlig sammenkomst samt »3 Aftenunderholdninger med Bal«. Den første af disse var arrangeret til førstkommende søndag med 3 musikere. Man drøftede, hvem der skulle gives adgang. Damer blev bevilget fri adgang, mandlige gæster betaler samme beløb som medlemmer. Unge mennesker kan indføres, hvis de optages som medlemmer, dog forudsat at deres principal afgiver erklæring om, at han ikke har noget derimod. Så rejste sig spørgsmålet: Hvad med de unge piger, som var begyndt at »gå« med de unge mænd. De skulle godkendes af bestyrelsen »da man ellers frygter, at der kunde blive overfyldt, navnlig ved baller, af Damer«. 8. Skolebudget 1888 på kr. 650,00 Den anden februar samledes bestyrelsen påny for at drøfte muligheden for i Al-lingaabro at holde privat skole, »da der efter alt at dømme ingen anden Ordning kan ventes paa Skolegangen i Allingaabro-Vejlbyskole, og dette vil jo for ældste Klasses Vedkommende blive meget daarligt til Somre, tillige var det jo ønskeligt om der lærtes Børnene nogle flere Fag end der almindeligt ydes i Almueskolen«. Man forsøgte at lægge budget for en sådan skole: »Udgiften vilde blive 650 Kr., nemlig 450 Kr. til en Lærer aarlig og 70 Kr. til en Lærerinde for 6 a 8 Timers ugentlig Undervisning, 75 Kr. til Husleje, 50 Kr. til Brænde og Belysning samt 25 Kr. til Rengøring og Vedligeholdelse«. Man regnede med at kunne skaffe tilstrækkelige midler på følgende måde: 21 børn a 2 kr. pr. måned = 504 kr., 100 kr. fra foreningen, 70 kr. fra gaver, dels fra private, dels fra amtet, ligesom man forventede statshjælp til den tekniske skole. Ved et medlemsmøde 7. februar viste det sig, at der kun var indtegnet 14 børn. Den ordinære generalforsamling 25. samme måned vedtog med 14 stemmer mod to, at der skulle arbejdes videre med skolesagen og at dagskolen »frit maa benytte Foreningens Lokale og at Foreningens Aftenskole maatte dele Betalingen af Lys og Brændsel lige imellem sig« samt at bestyrelsen i tilfælde af underbalance måtte bruge de 60 kr., som var skænket foreningen af beboerne. Det ser ud til, at grundlaget for gennemførelse af barneskolen i slutningen af 1889 er i orden og undervisningen begyndt. Ved udgangen af dette år var der 20 aktive og 16 passive medlemmer. Regnskabet balancerede med kr. 131,87. Indtægterne havde været 92 kr. og der var en kassebeholdning på 17 kr. Foreningslivet havde nu fundet en rytme. Der afholdes fester, foredragsaftener, sommerudflugt samt klubaftener. Teknisk skole havde virket siden efteråret 1888. Ved en lovændring 1890 var der givet de passive medlemmer stemmeret til valg og alle beslutninger i foreningen bortset fra de rent håndværksmæssige og vedrørende aftenskolen. Formanden skal være Haandværker. 9. Underskud kræver flere indtægter 1 1892 overtog bagermester S. L. Prahl formandsposten og ved forårsgeneralforsamlingen 1893 konstaterede man, at der var underskud på regnskabet, hvorefter man skred til forhøjelse af kontingentet. I de første år havde det været 25 øre kvartalet. Nu blev det forhøjet til 50 øre pr. kvartal, medens der fastsattes en indskudsbetaling på 1 kr. ved indmeldelse samt 25 øre for medlemsbog. Med dette beløb var første kvartals kontingent betalt. 11912 var kontingentet 75 øre pr. kvartal og i 1920 1 kr. Samtidig blev det dyrere at gå til bal. Alle mænd skulle fremover betale fuldt ud for musik og sal, søn og lærling måtte bøde med 50 øre, mens deltagere, der boede indenfor 1 mil fra Allingaabro, måtte dele kår med mændene. Ingen ukonfirmerede børn måtte deltage i voksenballerne, et medlem havde lov at tage sin kone og 1 datter med, øvrige familiemedlemmer skal der betales for. Unge mænd under 18 år, indført af et medlem, betaler fuld pris og må ingen dame medbringe. Ligeledes for at skaffe penge til den slunkne kasse og for at kunne gennemføre foreningens arrangementer som hidtil, og ikke mindst for at skabe grundlag for at realisere planerne om opførelse af en bygning til brug for den tekniske skole, gav foreningen sig i kast med en »kæmpeopgave«. Der skulle afholdes basar i byen. Den var fastsat til 14., 20. og 21. januar 1894. Ideen blev fremsat af bødker Ankerstjerne den 23. november, og det blev et par travle måneder for bestyrelsen, før alle forberedelser var afsluttet. Entreprisen for voksne blev sat til 35 øre, 20 øre for børn. Lodderne kostede 35 øre. 3 for 1 kr. Der var 3000 nittere og 430 gevinster. Hovedgevinsterne kostede 20 kr., bl. a. en jakke fra skrædder Rasmussen, en sele fra sadelmager Qvist. Et ur fra urmager Møller løb dog op i 22 kr., medens skomager Pedersen kunne levere et par støvler for 14 kr. og Møller et kukur til 15 kr. De mindste gevinster kostede 20 øre og bestod af anvisninger på bagværk fra bager S. L. Prahl. For 2 5 øre var bl. a. indkøbt 1 tallerken, en nakkekam, et uhrstativ, 1 vase, 1 par strømpebånd, et brillefuteral og en lamperenser. En »humbug« kostede 40 øre. Musikken for de 3 aftener kostede incl. musikernes fortæring kr. 38,32. Politibetjent Storm, der bevogtede begivenhederne, var en dyr herre til 12 kr. Udgiften til gevinster havde beløbet sig til kr. 270,40. Nielsen, Havndal, der antagelig har underholdt, kostede 7 kr. Indtægterne ved basaren blev kr. 644,22, medens de samlede udgifter androg kr. 388,22, således at der blev et overskud på 256 kr. Lærer Egebjergs sangkor blev den første aften fornærmet, fordi de ikke fik nogen tak for deres indsats. Da denne i ugens løb indløb, sang de dog igen de sidste to basardage. I de kommende år fortsatte foreningen med at arrangere tombola og fra 1896 blev disse suppleret med dilettantkomedie med baget Prahl som initiativtager. De første år var det mest enaktere, der blev spillet, men senere, da dilettantforestillingerne afløste basarerne, blev det helaftensforestillinger. I 1907 opførtes »Abekatten«, 1908 »Til Sæters« og »Vækkeuret«, som indbragte 2—300 kr. 1910 gav helaftensforestillingen »Livet paa Hegnsgaard« et overskud på kr. 93,32. 11. Den første Tekniske Skole 1894 blev et travlt år for bestyrelsen. Farver N. Nielsen var i 1893 igen blevet formand og der blev det følgende år foruden de to ordinære generalforsamlinger afholdt 6 ekstraordinære generalforsamlinger og inden 3. april 1895 yderligere 4 generalforsamlinger. Bestyrelsen havde derudover 10 møder. Årsagen ril denne aktivitet var, at man havde besluttet at opføre en skolebygning, som kunne anvendes til såvel Teknisk Skole som børneskolen. Bygningen blev rejst i løbet af året. 24. marts købtes en skjæppe land af Niels Baks grund ved Ørstedvej for 275 kr. Mange planer for husets indretning blev fremsat, drøftet af bestyrelse og medlemmer. Resultatet blev, at bygningen kom til at rumme 2 skolelokaler, en 2 vær. lejlighed samt værelse og lille køkken på loftet. Håndværkerudgifterne androg kr. 2.045,58. Skolen var færdigbygget i efteråret, så den tekniske skole kunne begynde undervisningen med en lille forsinkelse. Til gennemførelse af skolebyggeriet blev der blandt medlemmerne tegnet aktier a 10 kr. pr. stk. Man havde regnet med ad den vej at skaffe 1000 kr., men der blev kun af 10 personer tegnet 670 kr. Aktierne blev ikke forrentet, men tilbagebetaltes efter udtrækning. De første 200 kr. blev tilbagebetalt i 1896. I de kommende år blev der foretaget flere forbedringer ved huset. Der blev indrettet yderligere et værelse på loftet, så der blev en regulær 2 vær. lejlighed. Den gav en årlig indtægt på 120 kr. efter at der var tilbygget vaskehus og indrettet brændselsrum på loftet. Vanskeligheder med afløb fra skolen bevirkede, at bestyrelsen henvendte sig til de offentlige myndigheder for at få kloakering i byen gennemført. Desuden blev der nedsat et udvalg til at arbejde for, at vejen i Gyden blev vedligeholdt af det offentlige. Det var dog ikke udelukkende store problemer, der skulle tages stilling til. Ved en ekstra generalforsamling den 26. oktober 1895 vedtog forsamlingen, at der skulle skænkes pastor Meinert i Gjesing en bryllupsgave som erkendtlighed for hans foredragsvirksomhed i foreningen. Bestyrelsen holdt yderligere den 29. s. m. et bestyrelsesmøde om sagen. Præstens bryllupsgave kom til at bestå af en opsats og en smørkande med inskription. Pris kr. 13,75. 12. Uro blandt medlemmerne 1 1895 blev der uro i rækkerne. 14 medlemmer anmodede formanden om at indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at gennemdrøfte foreningens forhold. Der var 6 punkter på dagsordenen: Udgifter til rejser til Fællesrepræsentationens møder — Haandværkerskolens forhold — Foreningens love til alle medlemmer — Udstedelse af aktiebreve — Benyttelse af foreningens lokaler — Lærerindens kontrakt Formandens beretning og drøftelserne rensede luften, så der igen blev samling om foreningens arbejde. Aktiebrevene blev udstedt og lovene trykt og omdelt. Ekstraordinære generalforsamlinger var hvert år en regel. Bager S. L. Prahl blev igen formand i 1896. I dette år blev nedsat et udvalg til at arbejde for oprettelse af et vandværk. Der blev bevilget 3 kr. til deltagelse i et møde for oprettelse af Randers Amts Haandværkerforeninger med det formål at opnå ens arbejdspriser og ens lærlingeforhold. Desuden søgte børnenes lærerinde frk. Andreasen om optagelse i foreningen. Man ønskede ikke kvindelige medlemmer, så hun blev udnævnt til foreningens første æresmedlem. Samtidig ønskede lærerinden at få rådighed over hele skolebygningen i dagtimerne. Dette godkendtes, mod at hun betalte en husleje, der kunne forrente lånene. Komedien i 1899 havde succes. Den gav overskud, som stort set blev anvendt til udbetaling af aktier. Desuden uddeltes 25 kr. til trængende. Lærer Egebjerg fik 10 kr., Peter Degn ligeledes 10 kr., medens skomager Nielsens kone fik 5 kr. Samme år var der igen røre om barneskolen. Der nedsattes et udvalg til at tage sig heraf, ligesom der nedsattes et udvalg til at undersøge et af farver Nielsen på en ekstraordinær generalforsamling stillet forslag om oprettelse af en »Fremskridtsforening« med foredrag og anden oplysning. Det viste sig senere, at afholdssagen var inde i billedet. Det blev foreslået, at foreningen solgte et nyligt indkøbt stykke af Bachs jord. Man ønskede her at opføre en afhoIdsbygning. Dette blev forkastet. Senere blev jorden udlejet til fabrikant A. Nielsen for 10 kr. årligt. Der blev givet tilladelse til at oppløje halvdelen af jorden, medens resten skulle bruges som legeplads og gymnastikplads for børnene. Skomager Lundbye blev ny formand. 14. Den anden Teknisk Skole Efter århundredskifter begyndte man at arbejde med planer om opførelse af en ny skolebygning. Forslaget blev fremsat af farver Nielsen. Planerne blev gennemarbejdet ved bestyrelsesmøder, ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger samt ved forældremøder. Efter udsættelser, forkastelser og vedtagelser blev det endelig den 21. maj 1902 besluttet, at der skulle bygges ny skole. Der blev en betydelig billigere bygning end den første skole. Arbejdslønnen androg kr. 393,66, medens materialeudgifterne ikke er oplyst. Rejsegildet blev holdt den 20. juli og udgiften til øl ved denne lejlighed beløb sig til kr. 1,98. Gulvenes fernisering kostede kr. 2,75 og rengøringen 3 kr. Der var ved er bestyrelsesmøde 16. august utilfredshed. »Bødker Ankerstjerne og Skræder Rasmussen samt Urmager Møller havde paa eger Initiativ ladet en Del Grus køre til Fyldning af Gaarden, trods Formandens Protest«. (Bestyrelsen kunde selv planere der paafyldte). Det vedtoges »at lade det Paakjørte ligge og lade de Herrer selv betale det Paakjørre og bestemtes det, at saafremt yderligere Paakjørsel skulde finde Sted, skulde Formanden være pligtig til at opfordre dem til at bortfjerne det«. Året 1903 gik med de sædvanlige aktiviteter, med et par ekstra generalforsamlinger om mindre væsentlige spørgsmål, med dilettant, fester, foredrag og sommerudflugt. Desuden konstateres af referaterne, ar der er oprettet vandværk (ca. 1900). Værkers generalforsamling omtales, ligesom der klages over, at vandafgiften for skolen føles for høj, nemlig kr. 2,50 kvartaler. 14. Forenings-fane 1 1889 blev det ved en generalforsamling foreslået, at foreningen skulle anskaffe en fane, og der afsattes 10 øre af kontingentet til en fanefond. Ved personlig indsats havde stationsforstander Andersen indsamlet 57 kr. ril indkøb af fane. Desuden havde han formået købmand C. Larsen til at skænke spyddet, snedker I. Jørgensen fanestangen, hotelejer Hummel og frue kvaster og snore, medens sadelmager Qvist gav bæreremmene. Der besluttedes at anskaffe et banner, og indkøbet blev overladt giverne. Ved den kommende generalforsamling fastsattes regler for fanens anvendelse: Fanen skal stille ved begravelser af medlemmer og deres hustruer, deres forældre, som har ophold i familien samt børn over 14 år. Fanen ledsages af 5 medlemmer samt fanebæreren, der er forpligtet til med værdighed at føre fanen med følget til kirken og kirkegården. Senere kom fanen også til anvendelse ved sølvbryllup, efter 1910 dog kun hvis 10 medlemmer meldte sig som følge. Fanen blev indviet 1904. Samme år indledtes samarbejde med Rougsø-Sønderhald Herreders Landboforening om deltagelse i dyrskuet med en udstilling af »Haandværksfrembringelser«. 15. Planer om realskole I årene 1905-07 drøftedes igen indgående planer for børneskolen. Frk. Andreasen var 1906 afløst af lærer Schmidt. Der var mange tanker om udvidelse og nybyggeri. Disse blev styrket af farver Nielsen, der 1906 havde afløst skomager Lundbye på formandsposten. Ved en ekstra generalforsamling 1907 fremlagde formanden forslag om opførelse af en skole med 3 klasseværelser samt gymnastiksal. Han tilbød at levere byggegrund, som lå op ad skolens nuværende arealer, for 1500 kr. Byggesummen blev anslået til 4000 kr. Lærer Schmidt skulle forrente den samlede udgift med 4 % pct. Hovedformålet med planerne var at oprette en privat Mellem- og Realskole i byen. Hensigten var god, men det viste sig trods megen rokering med børnetal og skolepenge, at der ikke var grundlag for gennemførelse. Efter mange generalforsamlinger og bestyrelsesmøder blev foretaget en adskillelse mellem Allingaabro »Realskole« og Haandværkerforeningen. Skolen udlejedes i dagtimerne til børneskolen for 150 kr. årligt. Adskillelsen blev kortvarig, idet en ekstra generalforsamling januar 1908 besluttede, at skole og forening skulle have fælles bestyrelse. Denne blev udvidet til 7 medlemmer og der nedsattes et udvalg til at tage sig af skolens interesser bestående af læge N. R Holst, maler N. Friberg samt murer Hans Nielsen. Også i 1908 arbejdede man videre med skoleplanerne. Drejer R. Henrichsen var valgt til formand, og endnu engang blev det vedtaget at bygge ny skole og at begynde aktietegning hertil. Ved skolen var nu ansat en lærer Ingedal, ligesom der blev ansat en stud. theol Nielsen. For at give den påtænkte skole et bredere grundlag forhandlede man med kommunen om at sende børn fra kommuneskolen til undervisning i den private skole, ligesom der søgtes såvel kommunal- som statstilskud. Også næste år dukkede planerne om oprettelse af en realskole op i foreningsdebatten. Det blev foreslået at danne en forening til at gennemføre sagen. Der blev sendt en deputation til sognerådet for at få et samarbejde i gang. Man foreslog, at kommunen lejede foreningens nuværende skolelokale og betalte en lærer, såfremt kommunen ikke som hidtil ville yde tilskud til skolen. Der blev nedsat et nyt udvalg bestående af sognefoged Jensen, slagter Nielsen og fabrikant R. P. Olsen. Der blev ikke etableret noget samarbejde med kommunen, ikke foretaget udvidelse af skolen og planerne om en realskole smuldrede stille bort. 17. Foreningen køber Plantagen 25 års jubilæet blev fejret 1912 med bal på hotellet, hvor foreningen betalte for musik og halvdelen af kuvertprisen til de medlemmer, der deltog. Man udnævnte kort efter festen skomager Lundbye og snedker I. Jørgensen som »Æres og kontingentfri Medlemmer som Paaskønnelse af, hvad Dhrr. havde været for Foreningen gennem Aarene«. Bødker Ankerstjerne får samme ære i 1915. I 1914 købte foreningen efter forslag af sognefoged Jensen plantage i bakkerne. Jorden hørte til N. Baks gård, men den solgtes af vognmand S. Boje og murer Poulsen, Auning. Jorden »toges fra den østre Ende« og betaltes med 900 kr. På dette tidspunkt er der startet i alt fald endnu en forening i Allingaabro. Haandværkerforeningen bevilgede 20 kr. til Allingaabro Gymnastikforening. Pengene udbetales dog først, når der foreligger et regnskab, som bestyrelsen kan godkende. 17. Mange initiativer De kommende år er mere stilfærdige, men der løses en række opgaver: Der indlægges elektrisk lys i teknisk skoles lokaler. Brandskuret og dets materiel istandsættes og flyttes til skolens grund i Gyden. Desuden har foreningen en retssag løbende med lærer Ingedal. Sagen, som foreningen taber, drejede sig om en månedsløn til læreren. I samarbejde med Vivild Haandværkerforening udarbejdedes forslag til bygge-vedtægter. Der forsøgtes oprettet en bogsamling, som blev etableret i 1920, da »biblioteket« søgte foreningen om et tilskud på 50 kr. Dette bevilgedes. Der foretoges nyplantning i Plantagen. Fra den østre ende af skoleområdet frasolgtes en grund til fabrikant Anton Nielsen for 500 kr. Den gamle skole ved Ørstedvej, som nu udelukkende var udlejet til beboelse, solgtes til skomager Rasmus Andersen, medens der ved Teknisk Skole opførtes et WC i gården. Dette skulle også benyttes af børneskolens elever. I samme periode stilledes en del af skolens grund til rådighed for en tennisbane. Foreningens aktiviteter, der hidtil havde været afholdt på Hotellet, henlagdes i et vist omfang til Afholdshotellet. Ved 35 års jubilæet 1922 var der fællesspisning på hotellet å kr. 3,30 pr. kuvert, og iøvrigt »flottede« bestyrelsen sig samtidig med at indkøbe en blyantspidser til 10 kr. til skolen samt ved at plante for 200 kr. træer i Plantagen, ligesom man indmeldte sig i Hedeselskabet. Efter stormfloden i 1921 var Ørstedvejen blevet hævet og brolagt. I 1923 skulle byens hovedgade have samme belægning, og der indkaldtes til møde med sognerådet om anlæggelse af fortove. Her vedtog man at få overslag over udgifterne ved anlæg af fortov og rendesten frajens Pedersens hus til vejen ned til Vejlby Kirke. Først i 1931 var der stort set enighed om, at nu skulle det være slut med fortovs-søle. Man lagde fliser, men foreningens første kvindelige medlem, modehandler Anine Neergaard, ville ikke være med. Nat efter nat brød hun de fliser, som dagen før var nedlagt ud for hendes hus, op. Formændene i denne ret kort omtalte periode var: Fotograf Chr. Dørge, garver H. Petersen og bagermester Holger Prahl. 17. Mange initiativer De kommende år er mere stilfærdige, men der løses en række opgaver: Der indlægges elektrisk lys i teknisk skoles lokaler. Brandskuret og dets materiel istandsættes og flyttes til skolens grund i Gyden. Desuden har foreningen en retssag løbende med lærer Ingedal. Sagen, som foreningen taber, drejede sig om en månedsløn til læreren. I samarbejde med Vivild Haandværkerforening udarbejdedes forslag til bygge-vedtægter. Der forsøgtes oprettet en bogsamling, som blev etableret i 1920, da »biblioteket« søgte foreningen om et tilskud på 50 kr. Dette bevilgedes. Der foretoges nyplantning i Plantagen. Fra den østre ende af skoleområdet frasolgtes en grund til fabrikant Anton Nielsen for 500 kr. Den gamle skole ved Ørstedvej, som nu udelukkende var udlejet til beboelse, solgtes til skomager Rasmus Andersen, medens der ved Teknisk Skole opførtes et WC i gården. Dette skulle også benyttes af børneskolens elever. I samme periode stilledes en del af skolens grund til rådighed for en tennisbane. Foreningens aktiviteter, der hidtil havde været afholdt på Hotellet, henlagdes i et vist omfang til Afholdshotellet. Ved 35 års jubilæet 1922 var der fællesspisning på hotellet å kr. 3,30 pr. kuvert, og iøvrigt »flottede« bestyrelsen sig samtidig med at indkøbe en blyantspidser til 10 kr. til skolen samt ved at plante for 200 kr. træer i Plantagen, ligesom man indmeldte sig i Hedeselskabet. Efter stormfloden i 1921 var Ørstedvejen blevet hævet og brolagt. I 1923 skulle byens hovedgade have samme belægning, og der indkaldtes til møde med sognerådet om anlæggelse af fortove. Her vedtog man at få overslag over udgifterne ved anlæg af fortov og rendesten frajens Pedersens hus til vejen ned til Vejlby Kirke. Først i 1931 var der stort set enighed om, at nu skulle det være slut med fortovs-søle. Man lagde fliser, men foreningens første kvindelige medlem, modehandler Anine Neergaard, ville ikke være med. Nat efter nat brød hun de fliser, som dagen før var nedlagt ud for hendes hus, op. Formændene i denne ret kort omtalte periode var: Fotograf Chr. Dørge, garver H. Petersen og bagermester Holger Prahl. 18. Den tredie Teknisk Skole I 1924 begyndte foreningen igen at arbejde med byggeplaner. En forældreforening havde i nogle år beskæftiget en lærerinde ved undervisning af en del af byens børn. Tilgangen til denne skole var voksende, ligesom aktiviteterne i Teknisk Skole var udvidet, blandt andet med en klasse i bogføring. Der blev fremlagt mange forslag om tilbygning til den daværende skole. Der blev holdt mange bestyrelsesmøder og flere ekstra generalforsamlinger, inden man enedes om at bygge en helt ny skole med 3 klasseværelser, lejlighed til pedel samt et lokale til Vejlby sogns bogsamling og et kontor. Der var desuden planer om at bygge en sal, der kunne udlejes. Dette blev skrinlagt, og den endelige beslutning om byggeriet fik staten, der stillede visse krav til en skolebygning. Medens disse mange drøftelser foregik var bogtrykker A. L. Pedersen blevet valgt til formand, og han deltog sammen med ingeniør Christian Jensen, der havde udarbejdet tegningerne, i drøftelser i København for at fremme sagen. Licitationen holdtes 1. juli 1924. Den samlede tilbudssum androg 25.978 kr. Også til dette byggeri blev der tegnet aktier a 20 kr. Målet var 5000 kr., men det er ikke oplyst, om det lykkedes. Det blev en travl tid for bestyrelse og håndværkere. Arbejdet blev udført af murermestrene M. Carlsen og M. Mikkelsen, tømrer M. Jensen og Søn, snedker Julius Glerup, malermester R. Petersen, elektriker Ø. Bekkevold og smed F. Methmann. Sadelmager Hammer Pedersen leverede gardinerne, medens indkøbet af kakkelovne, komfur og grubekedel m. m. blev fordelt på flere leverandører i byen. Forhallen fik terrassogulv, der blev opført to brænderum samt anlagt mødding med låg og retirader. Først i 1951 blev der indlagt toiletter i skolen. Brandskuret på pladsen blev flyttet til Vejlby. Til pedel blev antaget Laurits Christensen med en årlig løn på 150 kr. samt fri bolig og lys. Den gamle tekniske skole solgtes til malermester R. Pedersen for 3000 kr. Privatskolens leje fastsattes til 500 kr. for det første år. Biblioteket, hvis formand var bankdirektør S. Sørensen, betalte 100 kr. årligt. Skolen blev i de kommende år også udlejet til landbrugsundervisning. Der var for at gennemføre byggeriet oprettet en kassekredit i Folkebanken på højest 20.000 kr., medens enkefru Kristine Hougesen havde 1. prioritet i huset på 12.500 kr. Senere gav staten 13.000 kr. rentefrit som 2. prioritet. De samlede udgifter ved skolen incl. inventar beløb sig til kr. 39-637,49. Status balancerede med kr. 42.546,80 og udviste en formue på kr. 7.576,55. Ved rundstensnedlæggelsen blev indmuret et dokument. Den første sten blev indmuret af forstander Broder Nissen, Haandværkerskolen i Hadsten, den anden af sognerådsformand N. Chr. Fjesing og den tredie af formanden. Der blev intet rejsegilde holdt, men en indvielseshøjtidelighed inden Teknisk Skole startede i oktober måned. 21. Aktive år De kommende år var en periode, hvor der blev taget mange initiativer og gennemført meget. Byen fik døgntelefon mod betaling af garantisum på 400 kr., pakkeposten blev udbragt, plantagen kom ind under fredskovbestemmelserne med årligt tilsyn og rådgivning. I midten af tyverne afholdtes de første håndværkerudstillinger, dels i samarbejde med Ørsted, Vivild og Auning, dels som selvstændige udstillinger i Allingaabro, bl. a. en stor udstilling i den tomme kartoffelmelsfabrik. Mange år fremover holdtes disse udstillinger i forbindelse med Landbo- og Husmandsforeningerne, som i efterårstiden udstillede prøver af deres produkter. Til en del af disse udstillinger blev fremstillet »udstillingshefter«, som foruden annoncer og program indeholdt småopgaver, hvis løsning kunne give præmier, ligesom heftet fungerede som lodseddel. Samarbejdet med de to landboorganisationer omkring dyrskuet blev udvidet, således at Haandværkerforeningen foretog udlejning af stadepladser og skaffede tivoli og andre forlystelser til skuet. 21. Allingaabro Revyer Samme år som alt dette skete, kom der fra bankdirektør Sørensens søn, Svend Erik, tilbud om for foreningen at opføre en revy med titlen »Allingaabro i Stereoskop«. Revyen blev opført 21. august 1925 og gav et overskud på 86 kr. Denne revy blev indledningen til en lang række succeser. S. E. Sørensen forfattede tekster, komponerede melodier, instruerede og spillede selv med i revyerne. Der blev om ham samlet en skare af amatørskuespillere, som ikke blot spillede revy, men også opførte friluftsskuespil og helaftensstykker om vinteren. Der var stil over revyerne. Der var sketchs med ros og ris til lokale personer og begivenheder, der var viser om Allingaabros herligheder og mangler, der var festlig musik og flotte dragter ved indlednings- og afslutningsscenerne. Allingaabro revyerne kunne i kvalitet og opsætning stå mål med de professionelle. Ar efter år samlede revyerne publikum fra hele egnen, så 5-6 forestillinger oftest var udsolgt, før forestillingerne begyndte. Endnu nynnes der på »Du sku' ta' og ta' en tur til Allingaabro« og »I Maaneskær en Sommernat ved Allingaaens Bred«, og træffer man en eller flere af hin tids revystjerner, så kan de stadig hele repertoiret af de populære viser. Svend Erik Sørensens revytid sluttedes med forestillinger i Samlestalden 1945. Kort tid efter døde han. Omkring byens 100 års jubilæum spilledes i nogle år påny revy i byen. 22. Handelsskolen Udnyttelsen af skolebygningerne blev øget ved oprettelse af en handelsskole. Radiotiden var inde. Der blev søgt om tilladelse til opsætning af antenne på teknisk skoles tag. Den blev ikke givet. Der blev holdt folkelige foredrag, afholdt koncerter og lidt stridigheder opstod der om offentlig dans ved foreningens baller. De, der ønskede dette, kom i mindretal og forlod efter to generalforsamlinger bestyrelsen, så der måtte en tredie generalforsamling til for at finde erstatning for dem. Man gjorde også noget for børnene. I dalen »Hullet« blev opsat legeredskaber, bl. a. »Hjulet«, som ved indvielsen blev »løbet rundt« af byens agtværdige borgere og de mest modige fruer. Hjulet blev taget ind om vinteren, så det løb rundt i mange somre, inden det var slidt op. Nu er det en saga blot. Der blev fældet 1600 træer i plantagen, hvoraf en del solgtes som juletræer. Der blev opstillet talerstol i bakkerne. Bager S. L. Prahl blev på sin 80 års fødselsdag fejret af foreningen. Han bidrog til underholdningen ved at recitere »Terje Vigen«. SognefogedJ. P. Jensen fyldte 70 år og blev udnævnt til æresmedlem. 22. Slagteriet I 1924 fik foreningen nye vedtægter, ligesom der blev udarbejdet vedtægter for såvel Teknisk Skole som Handelsskolen. De to skoler fik herefter selvstændige bestyrelser og forstander. Købmand Th. Larsen blev ulønnet forstander for Teknisk Skole, medens skolebestyrerjacob Westrup ledede Handelsskolen. Der blev udpeget lokale censorer til at overvåge eksaminerne ved de to skoler. Bestyrelsen gik ind i arbejdet for oprettelse af et offentligt slagtehus og i 1928 kom planerne for oprettelse af et Andels-Svineslagteri i byen. På en ekstraordinær generalforsamling tilbød byen at stille en grund til rådighed. Der skulle bruges ca. 2 tdr. land og desuden anlægges vej og banespor til bygningen samt sørges for tilslutning til vand og kloak. På generalforsamlingen blev tegnet 10.000 af de 15.000 kr., som man regnede med ville blive byens udgifter til disse formål. Det var af arkitekt Færch, Brønderslev, anslået, at udgiften til slagteriets opførelse med butik og alt tilbehør ville andrage 160.000 kr. Slagteriet blev en realitet, et aktiv for byen og egnen, men som for så mange andre ting foreningen var med til at skabe, står kun skallen, murene tilbage. 1 1926 var A. L. Pedersen som formand blevet afløst af fabrikant N. Chr. Nielsen. Han forlod kort efter valget byen og næstformanden, fabrikant P. Bay Nielsen, fungerede som formand til han på den ordinære generalforsamling blev valgt. Han afløstes 1934 af A. L. Pedersen. Byggeplaner, der ikke blev til noget Foreningen gik i 1934 påny med byggeplaner. Den private Realskole var vokset stærkt og havde behov for en gymnastiksal. Udgiften til opførelse af en sådan med fast scene, garderobe og toiletter var sat til 16.000 kr. Opførelse af salen blev vedtaget, men den blev aldrig opført. Samtidig gik realskolen med planer om at bygge til den nuværende skole. Heller ikke dette blev til noget, men der blev ud over i Annekset (den gamle tekniske skole, som realskolen nogle år før havde købt), indrettet skolelokaler i en barak og i en del af skolebestyrerens lejlighed. Ved flere generalforsamlinger i begyndelsen af 30-erne havde formanden i sin beretning klaget over manglende tilslutning til foreningens arrangementer, og det synes som om medlemmernes ineffektivitet har smittet af på bestyrelsen. Der er meget få referater fra bestyrelsesmøder og om forårsgeneralforsamlingen 1931 er intet andet protokolleret end, at bankkasserer Chr. Møller er valgt til kasserer. Det kan dog konstateres, at foreningen i dette år er involveret i en udvidelse af gadebelysningen, som er etableret nogle år tidligere samt, at man julepynter byen med juletræ ved stationen. 1933 julesmykkes med granguirlander. 23. Arven fra J. P. Farsøht 11. juli 1932 ankom til foreningen anbefalet brev fra overretssagfører Schack Lin-nemann med meddelelse om, at Allingaabro Haandværkerforening var indsat som universalarving til arven efter afdøde bagermester J. P. Farsøht på betingelse af, at foreningen opretter et alderdomshjem for gamle grundtvigianere. Bestyrelsen blev straks sammenkaldt og ved en ekstraordinær generalforsamling 15. juli vedtoges det enstemmigt at modtage gaven. Der meldte sig stadig mange opgaver, som foreningen måtte tage sig af: Beplantning ved åen mellem banen og vejen, tilsyn med skolebygningerne, med plantagen, oprettelse af lærlingekontrakter, bedømmelse og tilsyn ved svendeprøver, rotteudryddelse, renovationsforhold, genstart af biblioteket, forsøg på at oprette en forening med det formål at modvirke betleri, oprettelse af El-værk og forslag om gadenavne og numre i byen. Noget blev til virkelighed, andet måtte henlægges 24. Miljøproblemer Datidens miljøproblemer meldte sig. Ved et møde med sundhedskommissionen vedtoges det, at der skulle antages en mand til tømning og bortkørsel af ensartede skarnkasser og latrintønder een gang om ugen. Samtidig forurenes åen af urenset spildevand fra Auning Kartoffelmelsfabrik. Beboerne i det tidligere »sorte sogn« vil ikke godkende, at de nu skal bo på Slagterivej, så den blev omdøbt til Jernbanegade. 1939, efter at sportsanlæget var taget i brug, afholdt foreningen sammen med Idrætsforeningen en sportsfest - en forløber for de nuværende Heksefester. Foreningens økonomi var anspændt efter købet af Anlæget, og man drøftede eventuelt at sælge Plantagen, men resultatet blev en kontingentforhøjelse på 50 øre pr. kvartal. 24. Sportsplads Allingaabros ungdom savnede en sportsplads, og foreningen gik ind i arbejdet sammen med Idrætsforeningen. I oktober 1937 købte Haandværkerforeningen Hotellets anlæg for 3.500 kr. Dette køb blev godkendt af en ekstra generalforsamling den 14, oktober, og den 1. maj 1939 var sportspladsen en realitet på arealet nord for anlæget. Foreningens 50 års jubilæum blev fejret med en udstilling 29. og 30. oktober, desuden revy og jubilæumsfest den 1. november. Foreningen var vært ved fælles kaffebord og bal. Inden det næste jubilæum, Teknisk Skoles 50 års jubilæum i oktober 1938, skiftede foreningen formand. Bagermester S. Sørensen tiltrådte denne post og virkede til 1942. 25. Besættelsestiden Revyen var i 1940 planlagt til gennemførelse i slutningen af april måned. Den 9. april ændredes denne beslutning, og den blev først opført i november. Besættelsen slukkede dette års og de kommende års julebelysning, men der blev gennemført en udstilling i auktionshallen. l øvrigt lykkedes det indtil 1944 at gennemføre disse efterårsudstillinger. I de første besættelsesår gik foreningslivet nogenlunde normalt. Der blev sunget fædrelandssange ved generalforsamlinger og møder, man gennemførte julefester og fastelavnsfest, og påtrængende opgaver blev løst. I disse år blev det første indleveringssted for pakker og breve til rutebilerne åbnet, nemlig hos barber Østergaard, derefter hos musiker Halding og senere hos købmand Aarø Rasmussen i hans lille lejlighed i ejendommen ved siden af bankens bygning. Foreningens tilskud var ved starten 20 kr. pr. måned. Der blev spillet amatørteater. S. E. Sørensen var instruktør og spillede bl. a. hovedpersonen i »Charleys Tante«. Rollen er næppe nogensinde spillet bedre - end ikke af Dirch Passer. På Realskolen blev skolebestyrer Knudsen afløst af Halvor Christiansen. I 1942 udlejede foreningen jord til opførelse af klubhus ved Idrætspladsen, og i løbet af 1942 fik byen tilladelse til at oprette samlestalden, således at denne 1943 var en realitet. A. L. Pedersen blev påny formand. Han afløstes i 1944 af fabrikant J. I Bech. Efter 20 års tro tjeneste forlod Laurits Kristensen stillingen som pedel ved skolen. \ Han belønnedes med et gratiale på 100 kr. Hans afløser blev Kaj Espensen, Ø. Alling, der fik en årsløn på 650 kr. samt midlertidig dyrtidstillæg og fri bolig. I 1942 havde garver H. P. Thordrup (tidl. Pedersen) 50 års borgerjubilæum, 1944 blev bødker S. M. Pedersen 80 år og byens poet S. E. Sørensen 40 år. Ved disse lejligheder blev der festet. Den 6. februar 1945 »invaderede« tyske soldater Allingaabro) beslaglagde Teknisk Skoles lokaler, byens sale og foretog indkvartering hos private, et lykkedes, ved at få overladt lokaler i den gamle kommuneskole, i skolebestyrer Christiansens lejlighed samt hos bogtrykker A. L. Pedersen og sagfører Søren G. Nielsen, at gennemføre undervisningen for Teknisk Skole, Handelsskolen og Realskolen. Der var i disse sidste krigsmåneder ikke mange muligheder for normalt foreningsliv. Bestyrelsen gennemførte, at der blev holdt to foredrag og der var planlagt et møde med provst Asmund i maj, men freden kom inden. Efter at politiet 29. november 1944 var taget af tyskerne, blev der med foreningens medvirken oprettet et lokalt vagtværn i byen. . 26. Befrielsen Fra et bestyrelsesmøde 5. maj kl. 12 lyder referatet: »I Anledning af Danmarks Befrielse vedtog man at arrangere en Procession med Faner gennem Gaderne og afslutte med Møde i Anlægget med taler af Forstander R. Rasmussen, Vivild m. fl.« Som fredsbudskabet aftenen før var faret som en løbeild over landet, således spredtes også budskabet om den lokale festlighed. Alle faner kom frem, alle byens borgere samledes ved stationspladsen og gik jublende og syngende gennem byen til Genforeningsstenen og til sportspladsen, hvor talerstolen var rejst. Alle flag i byen vajede, og rundt om festpladsen blafrede Dannebrog i den stærke vind under en blå himmel. Talerne var foruden forstander Rasmus Nielsen, Vivild, pastor Vriborg og Gunhild Jørgensen 28. Idrætshal I 1947 opstod problemer omkring markedspladsen. Arealerne var solgt til slagtermester Alfred Arendt og bogtrykker A. L. Pedersen. Foreningen besluttede ved generalforsamlingen at købe Arendts halvpart Samme år vedtoges det at flytte pavillonen fra Floes Skov til Allingaabro. Foreningen og A. L. Pedersen skænkede i fællesskab grund til den kommende idrætshal. Der blev tegnet en aktiekapital på 30.000 kr. af foreningens medlemmer. Næste år solgte foreningen en grund i udkanten af plantagen til Randers Amt til opførelse af et børnehjem. Til erstatning herfor købte foreningen 1950 2 % td. land af Hartvig Pedersen, Udbygaarde, og senere yderligere 3 tdr. land. , at foreningens navn herefter har været Allingaabro Haandværker- og Borgerforening. 28. Lovene ændret i tidens løb De første love for Allingaabro Haandværkerforening er trykt 1887 i Haandvær-kerbladets Bogtrykkeri i Kolding. Formålsparagraffen lyder: Foreningens Navn er »Allingaabro Haandværkerforening«. Dens Formaal er: a. At virke for Haandværkets Tarv og Fremme samt søge at følge Tiden med alt, hvad der vedrører dette. b. At oprette og understøtte en teknisk Aftenskole. c. At understøtte et enkelt meget trængende Medlem ved frivillig Hjælp af Foreningens Medlemmer. Ved lovændring 1894 blev indføjet: At understøtte og holde en Børneskole i Gang. I årenes løb blev vedtaget mindre ændringer i vedtægterne. Fra 1912 regnedes alle borgere for aktive medlemmer, og selv om det ikke fremgår af generalforsamlingsreferaterne, at der er sket en lovændring, er det muligt I 1924 blev foretaget en egentlig lovrevision, så alle paragraffer svarede til den øjeblikkelige situation. § 1: Foreningens Navn er Allingaabro Haandværker- og Borgerforening. § 2: Foreningens formål er: a. At virke for Fremme af Byens Haandværk, Handel og Industri og iøvrigt varetage Medlemmernes Interesser. b. At opretholde og understøtte en Teknisk Skole. c. At opretholde og understøtte en Barneskole med udvidet Undervisning. d. At styrke Sammenholdet og udbrede Oplysning blandt Medlemmerne ved Afholdelse af Foredrag, Sammenkomster og lignende og iøvrigt være Medlemmerne til Hjælp med Raad og Vejledning. Ved denne lovrevision bliver foreningen en virkelig »borgerlig« forening, idet det fastslås: Som aktivt Medlem kan optages: a. Enhver hæderlig selvstændig Haandværker eller næringsdrivende Mand eller Kvinde i Allingaabro eller nærmeste Omegn. b. Enhver hæderlig fast bosiddende Mand eller Kvinde i Allingaabro. I næsten alle de år foreningen har eksisteret har bestyrelsen bestået af 5 medlemmer (selvom der i de første love stod, at den skulle bestå af 7 medlemmer). I alt fald indtil 1905 var alle bestyrelsesmedlemmer håndværkere, men dette år valgtes købmand Mohr til kasserer og desuden indvalgtes læge Holst som bestyrelsesmedlem. Det har været en fast regel, at formanden skal være håndværker. Det fastslås også i lovene af 1924, hvor der om bestyrelsen står: »Bestyrelsen skal bestaa af 5 Medlemmer, der kun kan vælges blandt de af Foreningens aktive Medlemmer, der boer i Allingaabro eller har sit Erhverv der, og skal vælges saaledes, at de 3 Medlemmer er af Haandværkerstanden, hvoraf den ene skal være Formand«. Denne bestemmelse blev fastholdt ved lovændringen i 1950, medens ikke blot kravet til formandens erhverv, men også bestyrelsens sammensætning efter erhverv blev slettet i 1966. Nu er teksten i § 1 som følger: Foreningens navn er Allingaabro Haandværker- og Borgerforening. Foreningens formål er: At virke for fremme af byens håndværk, handel og industri samt varetage medlemmernes interesser. 30. Idrætshallen i økonomiske vanskeligheder Idrætshallen havde i nogle år været en realitet. Den gav underskud. Landsretssagfører Søren G. Nielsen appellerede ved generalforsamlingen i november 195 5 til de tre foreninger, der var i samarbejde om hallen: Randers Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening, Allingaabro Idrætsforening og Allingaabro Haandværker- og Borgerforening om at gøre en indsats for at skaffe midler til at dække underskudet på 150.000 kr. Dette var hidtil dækket af bogtrykker A. L. Pedersen. Det var nødvendigt, at der blev foretaget indsamling, ansøgtes om tipsmidler og statstilskud. Byen burde stå bag de mennesker, som havde været med til at få hallen opført. Generalforsamlingen bekræftede dette, og det blev straks vedtaget, at nogle hidtil bundne midler på 7.600 kr. overførtes til hallens kassekredit. Disse indbetalinger ændrede ikke meget i situationen omkring hallen og i 1956 krævede banken gælden afviklet af de tre foreninger, som i sin tid havde kautioneret for lånet. Foreningen begyndte straks afviklingen af sin del af gælden. 1958 afholdt De danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger deres store landsstævne i Allingaabro. Omkring 1000 personer var indkvarteret i byen. I 1967 gennemførtes stævnet påny i Allingaabro. Trafikken på Randers-Ryomgård-banen nedtrappedes, og der blev forhandlet med DSB om udnyttelse af baneterrænet. Svinefoldene og vægtboden blev fjernet. Der blev etableret rutebil-holdeplads ved stationsbygningen med indleveringssted i kiosken, ligesom der anlagdes parkeringsplads. I begyndelsen af 60-erne blev på generalforsamlingerne drøftet oprettelse af en handelsstandsforening. 11967 nedsattes et handelsudvalg bestående af radioforhandler Svend Friberg, minkfarmer Jørgen Petry, frisør Siegumfeldt og installatør J. H.Justesen. Dette udvalg arbejdede i de kommende år med løsning af en række opgaver på det reklamemæssige område, og i 1975 kom udvalget med en markedsføringsplan for et helt år. Denne omfattede fællesavertering, Heksefest, udsalg, modeshow, revy, hvervekampagne, skiftende plakater, julemesse i Hallen m. m. 30. Rolige forenings år 1 1950 valgtes bagermester Werner Ploug Sørensen til formand. Ved sommerfesten i 1952, som arrangeredes sammen med Idrætsforeningen havde byen besøg fra den norske venskabsby Halstahammer. Foreningen overtog kloakselskabet for den østre bydel og beboerne blev tilsluttet dette. Senere overtoges Kloakselskabet af kommunen. Byens renovationsmand R. L. Broch fik sin månedsløn forhøjet til 45 kr. Børnehjemmet blev indviet, og der holdtes 65 års stiftelsesfest, udstilling og de øvrige traditionelle aktiviteter. Der er ingen referater fra bestyrelsesmøder fra 1951 til 1954, men generalforsamlingerne viser, at livet er gået sin rolige gang, og at man overvejede at sælge Anlæ-get til kommunen. Dette skete, efter at formandsposten var overgået til bagermester Axel Prahl. Kommunen betalte 6.500 kr. I 1955 indlagdes centralvarme i Teknisk Skole. Efter en brand i plantagen genplantedes for forsikringsmidlerne. 31. Byens 100 års jubilæum Allingaabro Haandværker- og Borgerforening stod i stor udstrækning for tilrettelæggelsen af arrangementerne omkring byens 100 års jubilæum. Der blev udsendt festskrift, holdtes reception, fællesspisning på stationspladsen, sportskampe, jubilæumsmarch, jubilæumsrevy og tivoli var i byen. Der var festligheder med dans såvel i Lunden som i byens sale og stationens pakhus. Miss Allingaabro blev kåret. Der var udstilling af gamle billeder, salgsboder og lirekassemand i gaden. Veterantog kørte fra Randers til Ryomgaard og retur og veteranbiler listede sig gennem byen. Ekstra festligt blev det hele af, at byens indvånere iklædte sig dragter fra »hine tider«, da banen skabte byen, og »sled« dem hele festugen. Det var en fantastisk fest, der ikke blot samlede byens egne borgere, men alt, hvad der kunne krybe og gå fra omegnen. Mange af »byens børn« kom fra fjerne egne for at fejre deres barndoms- og ungdoms by. 28. februar 1979 stiftedes Allingaabro Handelstandsforening med møbelhandler Arne Esbensen, boghandler John Jensen og købmand Hans Jessen som bestyrelse. 32. Plejehjemmet Der forløb næsten 30 år fra foreningen fik meddelelse om, at den var indsat som universalarving efter bagermester J. P. Farsøht, til arven blev overdraget til foreningen. I 1960 blev boets to store ejendomme i København solgt, og formuen blev ved generalforsamlingen i 1961 opgjort til kr. 457.707,40. Ved en ekstra generalforsamling samme år fremlagdes forslag til fundats for Den selvejende Institution Allingaabro Alderdomshjem, ligesom der blev valgt en bestyrelse bestående af bagermester Aksel Prahl, ægeksportør H. A. Thordrup og bankdirektør J. Langballe. Det forlangtes, såfremt hjemmet skulle have offentlig støtte, at mindst halvdelen af hjemmets beboere skulle have en sådan social status, at man fra myndighedernes side kunne anerkende dem som berettiget til på sædvanlige vilkår at bebo et offentligt alderdomshjem. I den periode der hengik efter at foreningen havde indsendt ansøgning om byggetilladelse og til denne fremkom, var ministeriet ophørt med at give tilladelse til opførelse af alderdomshjem, hvorefter hjemmet fik status af plejehjem. Udarbejdelse af tegninger blev overdraget arkitekterne Mortensen og Thomsen. Efter at forskellige byggepladser var foreslået og forkastet enedes man om at placere plejehjemmet i Anlæget. For at skaffe vejforbindelse købte foreningen Carl Andersens hus (tidligere skomager Pedersen) og nedrev dette. Byggearbejdet begyndte i december 1964 og indvielsen blev foretaget 6. september 1966. 33. Nedlagte skoler Samtidig med at foreningen udførte det store arbejde omkring rejsning af plejehjemmet, måtte bestyrelsen arbejde med nedlæggelsen af Teknisk Skole og senere Handelsskolen. Allerede i 1958 var Realskolen flyttet fra lokalerne, idet kommunen havde overtaget undervisningen til realeksamen. Skolen stod derfor tom, og blev i 1964 solgt til skofabrikant Høeg, der dog senere måtte lade ejendommen gå til tvangsauktion, hvorefter den blev købt af kommunen til ungdomsklub. 33. Udstykning i plantagen Opførelsen af den ny kommuneskolen nær plantagen betød, at der blev interesse for opførelse af enfamiliehuse i området. I den oprindelige byplan var plantagen udlagt til grønt område, men på opfordring af håndværkerforeningen blev det ændret, så udstykningen i området kunne begynde. I løbet af ret få år er et stort villakvarter blevet en realitet. Foreningen solgte en del af plantagen til kommunen. I denne begivenhedsrige periode overtog urmager N. Vorre Henriksen i 1964 formandsposten, som han bestred til 1970, da den blev overtaget af installatør J. H. Justesen. Foreningen havde fået den gamle gæld vedrørende Idrætshallen ud af verden, og der blev nu drøftet planer om en udvidelse af hallen. Man startede en række aktiviteter for at skaffe midler hertil. Først byggedes den store hal, der blev indviet 14. september 1968. Man gik derefter i gang med at samle penge ind til diverse omklædningsrum, mødelokale og nyt køkken. Disse nye lokaler blev taget i brug 1978. Den første »Heksefest« blev afholdt i 1968. Formålet med afholdelse af festen var at samle penge ind til »Klubhusfonden«. Heksefesten har været arrangeret af AIF siden 1982, da Allingaabro Haandværker- og Borgerforening trak sig ud af arrangementet. Klubhusfondens bestyrelse består i dag af følgende: 2 repræsentanter fra Rougsø kommune — 2 repræsentanter fra Allingåbro Idrætsforening — 2 repræsentanter fra Allingaabro Haandværker- og Borgerforening, som er Ove Steendahl og Birthe Nørgaard. Det sidste tog med passagerer på Randers-Ryomgaard banen kørte i 1971. DSB havde ikke mere brug for stationsbygningen, og efter nogen forhandling blev ventesalen overtaget af håndværkerforeningen til møde- og samlingslokale. Skytteforeningen overtog pakhuset, medens hjemmeværnet fik andre lokaler. Foreningens medlemmer gjorde en stor indsats for at istandsætte lokalerne, så de kunne være hyggelige at samles i. I de første år blev lokalerne benyttet ret hyppigt, men efterhånden mindskedes behovet, og i 1986 fraflyttedes lokalet. 35. Stadig mange opgaver at løse Også i disse sidste år har der været meget at arbejde med. Som gennem alle de hundrede år er meget arbejde udført ved frivillig arbejdskraft: festarrangementer, indsamlinger, pleje og røgt af plantagen og fældning af træer, basarer, anlæg af kondisti, og der indkøbtes kanoer til udlejning. Efter at gadebelysningen i en periode havde været tændt i de mørke nattetimer, bevirkede sparebestræbelser, at denne et par år blev slukket ved midnatstide. Foreningens bestyrelse lagde på borgernes vegne et stærkt pres på kommunen, så der efter 1986 igen er natbelysning i gaderne. Der er i årenes løb fra foreningens side presset på for at få fortovenes areal udvidet og forbedret. Dette har haft til resultat, at der også i de nyere kvarterer er anlagt fortove, og at man overalt i byen kan færdes tørskoet. Igennem de sidste år har foreningen været involveret i en miljøsag. En beboer i nærheden af Skytteforeningens skydebane havde klaget over støj fra skydeøvelserne og forlangt, at der skulle plantes et læbælte mellem hans ejendom og skydebanen. Sagen havde forløb gennem en række instanser og endte i Miljøankenævnet, som afgjorde, at læbæltet skulle plantes. Skytteforeningen har nu plantet 4000 træer på Haandværker- og Borgerforeningens grund. Foreningen fik på Valdemarsdag 1987 en ny fane skænket af Danmarkssamfundet. Fanen anvendes første gang ved festen i anledning af 100 års jubilæet. Hertil kommer den betydelige indsats, som skal gøres overfor offentlige instanser for at gøre opmærksom på, hvordan Allingaabros borgere ønsker at byen skal udvikle sig. Foreningens nuværende bestyrelse har følgende sammensætning: Murermester Torsten Friis, formand, bankassistent Susanne Taasti, kasserer, grossist Poul Pedersen, sekretær, fabrikantjens Rasmussen og tømrermester Henning Pilgaard. Årskontingentet er 60 kr. pr. husstand. Det er fjerde generation af borgere i Allingaabro, som nu leder foreningen. I et enkelt tilfælde har tre generationer af samme familie været foreningens formand. I andre slægter har to generationer været på formands- eller bestyrelsesposter. Der er ikke mange efterkommere af foreningens pionerer i byen. Nye folk er kommet til, opgaverne er andre, fordi livet og samfundet, sæder og skikke er ændret. Forudsætningen for, at Allingaabro Haandværker- og Borgerforening har kunnet virke i 100 år, har været, at der til enhver tid i byen har været mennesker, som har været villige til at gøre det nødvendige arbejde. Nogle var mere initiativrige, mere virksomme end andre, men alle havde viljen til i samarbejde, sammenhold og kammeratskab at gøre en indsats til fælles bedste. Allingaabro Haandværker- og Borgerforening vil leve og arbejde videre mod nye jubilæumsår, når byen stadig har borgere, der erkender dette og lever derefter: Dér er altid arbejde, der skal gøres. 35. Til gavn for by og borgere Der var mange opgaver at beskæftige sig med i foreningen i disse sidste årtier. Man medvirkede ved planlægning af forbrændingsanstalten, som blev anlagt af Vivild-Vejlby og Fausing Auning kommuner i Bojes tidligere grusgrav i Dram-melstrup. Af den gamle flagalle var kun rester tilbage, hvorfor den blev retableret i hele byens længde. Der var behov for offentlige toiletter, der søgtes om tilskud til belysning ved idrætsanlæget, blev udarbejdet pjece til tilflyttere og rutebilerne førtes gennem byen. Opståede trafikproblemer ijernbanegade løstes desværre ved, at slagteriet 1973 blev nedlagt - trods protester og en stor indsats for den store virksomheds bevarelse. Revisor Hans Jørgen Møller afløste 1974 Justesen som formand, og der kom en »festlig« tid med fester i Lunden (Fynboes eng), som foreningen havde købt 1975. 1982 købtes af købmand Carl Larsen yderligere et areal ved åen. Foreningen indkøbte telt til festerne i Lunden, og der var fester i »Skoven«. Idrætshallen ejes nu af Randers Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening, men der er aftaler om såvel Idrætsforeningens som Haandværker- og Borgerforeningens benyttelse af lokaliteterne. 1978 - 1981 var bankbestyrer G. Ove Steendahl foreningens formand, hvorefter købmand Bente Jessen blev foreningens første kvindelige formand, fra 1985 afløst af tømrermester Flemming Løndal, der sad på posten til den nuværende formand murermester Torsten Friis blev valgt fra januar 1987. 35. Til gavn for by og borgere Der var mange opgaver at beskæftige sig med i foreningen i disse sidste årtier. Man medvirkede ved planlægning af forbrændingsanstalten, som blev anlagt af Vivild-Vejlby og Fausing Auning kommuner i Bojes tidligere grusgrav i Dram-melstrup. Af den gamle flagalle var kun rester tilbage, hvorfor den blev retableret i hele byens længde. Der var behov for offentlige toiletter, der søgtes om tilskud til belysning ved idrætsanlæget, blev udarbejdet pjece til tilflyttere og rutebilerne førtes gennem byen. Opståede trafikproblemer ijernbanegade løstes desværre ved, at slagteriet 1973 blev nedlagt - trods protester og en stor indsats for den store virksomheds bevarelse. Revisor Hans Jørgen Møller afløste 1974 Justesen som formand, og der kom en »festlig« tid med fester i Lunden (Fynboes eng), som foreningen havde købt 1975. 1982 købtes af købmand Carl Larsen yderligere et areal ved åen. Foreningen indkøbte telt til festerne i Lunden, og der var fester i »Skoven«. Idrætshallen ejes nu af Randers Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening, men der er aftaler om såvel Idrætsforeningens som Haandværker- og Borgerforeningens benyttelse af lokaliteterne. 1978 - 1981 var bankbestyrer G. Ove Steendahl foreningens formand, hvorefter købmand Bente Jessen blev foreningens første kvindelige formand, fra 1985 afløst af tømrermester Flemming Løndal, der sad på posten til den nuværende formand murermester Torsten Friis blev valgt fra januar 1987. 38. Undervisningen udvides Ved århundredskiftet er undervisningstilbuddene udvidet til at omfatte tegning, regning, skrivning, dansk og geometri. Tegneundervisningen blev givet af maler Friberg. De samlede lærerlønninger er steget til kr. 148,50. Skatter og renter af skolens gæld udgør 100 kr., lys og varme 30 kr. Præmier til flittige elever koster et beløb på 11,80. Statstilskuddet er oppe på 150 kr. og amts tilskud på 60 kr., så der er nogenlunde balance i regnskabet. Forsømmelsesprocenten var 13 ½ Skoleplanen for 1902-03 så således ud: Lærer Egeberg har 2 aftener a 214 time tegning og 2 Vi time dansk. Friberg har 1 aften a 2 timer regning og geometri og en tredje lærer giver 2 timers undervisning i bogholderi. Elevbetalingen er stadig 3 kr. pr. vintersæson. I 1908 vedtoges på en ekstra generalforsamling, at skolen indmeldes i Provinsteknisk Skoleforening og at stolemager Jacobsen skal fungere som tegnelærer, mens cand. theol. Nielsen, der er ansat ved børneskolen, skal tage sig af dansk og regning. Maler R. Pedersen bliver 1914 tegnelærer. Han virkede ved skolen i hen ved 40 år. 11914 bestod lærerstaben af lærer Pedersen, Drammelstrup, maler R. Pedersen og ingeniør Chr. Jensen i geometri og fagtegning. Det er i 1922 stadig billigt at frekventere skolen, selv om der det år sker en forhøjelse til 8 kr. for 2 fag og 10 kr. for 3 fag. Prisen for alle fag er 12 kr. for vinterhalvåret. 39. Den ny skole Efter at være flyttet ind i den ny skole i Gyden 1924 skete en betydelig udvidelse af undervisningen. For fagtegning, projekttegning og geometri begyndte undervisningen i den gamle skole. Da den ny skole var klar til brug, blev der tilbudt undervisning i dansk, regning samt engelsk og tysk, såfremt der var tilstrækkelig tilslutning. Desuden forsøgte man at oprette en klasse for ukonfirmerede i geometri og tegning. Skolens lokaler blev udlejet til landbrugsundervisning, så skolelokalerne var besat både dag og aften, ikke mindst efter at det var lykkedes at oprette en Handelsskole. Teknisk skole fik egne vedtægter i 1921 og Handelsskolen nogle år senere. Begge skoler fik selvstændig bestyrelse. Ved foreningens generalforsamling 1927 oplyses det, at Teknisk Skole har haft 87 elever, deraf 40 i fagklasser, Handelsskolen havde 23. 40. Lærlingekontrakter og svendeprøver Samme år oprettedes en lokal svendeprøvekommission, som sammen med en repræsentant fra Fællesrepræsentationen for dansk Haandværk og Industri og lokale mestre indenfor de forskellige fag skal bedømme svendeprøverne. Der findes for tiden 1927 til 1940 en prorokol, der giver oplysninger om alle svendeprøver, der er gennemført med oplysninger om tilsynsførende samt karakter for prøven. Ligeledes findes en fortegnelse over lærlingekontrakter i tiden fra 1932 til 1937. 40. Lærlingekontrakter og svendeprøver Samme år oprettedes en lokal svendeprøvekommission, som sammen med en repræsentant fra Fællesrepræsentationen for dansk Haandværk og Industri og lokale mestre indenfor de forskellige fag skal bedømme svendeprøverne. Der findes for tiden 1927 til 1940 en prorokol, der giver oplysninger om alle svendeprøver, der er gennemført med oplysninger om tilsynsførende samt karakter for prøven. Ligeledes findes en fortegnelse over lærlingekontrakter i tiden fra 1932 til 1937. 40. Skiftende elevtal Lærerkræfterne ved teknisk skole var 1938: maler R. Pedersen, lærer A. Pedersen, Drammelstrup, fabrikant Ole Olsen og assistent Thordrup. I handelsskolen blev undervist af skolebestyrer Westrup, lærerne Aagaard og Skøtt samt kommunelærer Nielsen, Randers. Teknisk Skole havde 21 elever, medens Handelsskolen i 2 klasser havde 23. Statens tilsynsførende for De tekniske Skoler udtalte ved et besøg 1936 anerkendende ord om skolens arbejde. 1938 fejredes skolens 50 års jubilæum ved en festlighed. I de kommende år byttede de to skoler roller, hvad elevantal angår. Der blev færre i Teknisk Skole, f. eks. i 1941 16, medens der i Handelsskolen var 25, og i 1946 var der 26 elever i Handelsskolens 1. klasse. Der oprettedes i de kommende år specialfagklasser i Teknisk Skole og det sidste år skolen gennemførtes er der kun 11 elever i en slagter-klasse. Lærere var pølsemager Magnus Larsen og lærer Lund. På dette tidspunkt i 1962 havde Handelsskolen 62 elever i 3 klasser. Skolen videreførtes til alle elever havde afsluttet undervisningen med Almindelig Handelsmedhjælpereksamen. 40. Skole i 75 år I næsten 75 år gennemførtes Teknisk Skole i Allingaabro. Tiderne var ændret. Fra at være aftenskole i lærlingenes fritid, blev det en dagskole i deres arbejdstid. Fra at være almen skole til styrkelse af hovedfagene dansk og regning, blev det en specialiseret skole for de enkelte fag med store krav til lærerkræfter og materialer. Gennem de mange år holdtes der, når Teknisk Skoles undervisning var afsluttet, en sammenkomst, hvor repræsentanter for foreningen og læremestre samledes med lærere og elever. Elevarbejdet var fremlagt, så alle kunne se, hvad der var nået. Der blev uddelt flidspræmier, og lærerne fik, foruden deres knapt tilmålte løn, en tak for deres indsats. Flere hundrede har været elever i Allingaabro Tekniske Skole og i Handelsskolen, først i lejede lokaler og dernæst i de 3 skoler, som foreningen opførte. Selv om Allingaabro Haandværker- og Borgerforening i løbet af de 100 år har været med til at løse betydningsfulde opgaver, har foreningens medlemmer lagt den største og og mest betydningsfulde indsats på skoleområdet. Teknisk Skoles første regnskab balancerede med 150 kr. og udviste et underskud på 70 kr. Skolens sidste regnskab for 1961—62 balancerede med kr. 6.975,18 og udviste et driftsoverskud på kr. 101,87. Lærerlønnen for 2 lærere var i 1888 77 kr., for to lærere i det sidste regnskabsår kr. 3.471,74. Skolen havde i 1888 18 elever, 1961—62 11 elever. Skolens værdier var dette år, incl. skolebygningen, kr. 42.336,31. Handelsskolens driftsregnskab i 1966—67 balancerede med kr. 13.981,13 og viste et underskud på kr. 5.959,88. Lærerlønninger betaltes med kr. 8.501,15. Skolepengene var kr. 2.692 og tilskud fra stat og kommune kr. 4.104,00. Ved det afsluttende regnskab året efter skolens lukning var der et overskud på kr. 6.048,65, som overgik til foreningen og indsattes på en særlig konto. 43. J. P. Farsøhts gave til sin fødeby Året 1878 kom en ung pige, Marie Jensen, søster til daværende sognefoged og træhandler J. P. Jensen, til Allingaabro. Hun var kommet i »ulykkelige omstændigheder« og søgte ly og råd hos sin familie. Som nabo tiljensen boede skomager N. Lundbye. Han var ungkarl og uden kvindelig medhjælp. Marie Jensen blev husbestyrerinde for ham og ret hurtigt blev de enige om giftermål, således at de to drenge, som hun fødte kort efter ægteskabets indgåelse, kunne blive ægtefødte. Senere fødtes i ægteskabet 2 drenge og to piger, som Jens Peter og Sofus Lundbye, som de to drenge var blevet døbt, blev opdraget sammen med. Efter konfirmationen kom begge drenge i lære hos bagermester S. L. Prahl. Efter udstået læretid og en tid som svende i det jydske rejste de begge til København, hvor de tog navneforandring til Farsøht. Her startede de et sandkagebageri og solgte deres varer til ismejerier og brødudsalg, og senere, da vareudvalget blev forøget med flere slags kager, også til købmænd. Udbringningen skete de første år med trækvogn, men senere med hestekøretøj. De to unge mennesker ødte ikke fortjenesten væk, men satte den i fast ejendom og spekulerede ind imellem på børsen. Sofus døde i en ret ung alder, medens Jens Peter fortsatte virksomheden og blev en holden mand, der ejede ikke så få udlejningsejendomme i det indre København: Oehlenschslægersgade 64, Haderslevgade 19 og 21 samt Ullerupgade 9-J. P. Farsøht holdt livet igennem forbindelsen med fødebyen ved lige. Han besøgte barndomshjem og venner, ofte flere gange om året. Traf han nogen, der var i nød, gav han dem hjælp uden at fortælle nogen, hvor hjælpen kom fra. Han havde samfundssind og kærlighed til Allingaabro. Det viser hans store gave til byen og dens borgere. J. P. Farsøht forblev ugift og i 1927 udfærdigede han testamente, hvorefter Allingaabro Haandværker- og Borgerforening indsattes som universalarving under forudsætning af, at pengene blev benyttet til opførelse af et alderdomshjem, specielt for gamle grundtvigianere og ledet af en bestyrelse på 3 gode borgere fra Allingaabro, der skal være medlemmer af den grundtvigske kirke. Den 6. juli 1932 døde Farsøht og Allingaabro Haandværker- og Borgerforening bekræftede ved en generalforsamling, at man ville modtage arven. Bestyrelsen for Den selvejende Institution Allingaabro Plejehjem indgik overenskomst med den daværende Vivild-Vejlby kommune om benyttelse af hjemmet, som nu i mere end 20 år har været i drift og er et godt sted at være for ældre og svagelige mennesker fra by og egn. Kapitalen, som J. P. Farsøht havde skænket, blev ikke opbrugt ved opførelsen af hjemmet. Der blev i 1966 hjemtaget gode langfristede lån, så renteafkastet har gjort det muligt at opføre 10 beskyttede boliger i Stadionparken. Disse er i 1986 overdraget til Rougsø kommune. 43. J. P. Farsøhts gave til sin fødeby Året 1878 kom en ung pige, Marie Jensen, søster til daværende sognefoged og træhandler J. P. Jensen, til Allingaabro. Hun var kommet i »ulykkelige omstændigheder« og søgte ly og råd hos sin familie. Som nabo tiljensen boede skomager N. Lundbye. Han var ungkarl og uden kvindelig medhjælp. Marie Jensen blev husbestyrerinde for ham og ret hurtigt blev de enige om giftermål, således at de to drenge, som hun fødte kort efter ægteskabets indgåelse, kunne blive ægtefødte. Senere fødtes i ægteskabet 2 drenge og to piger, som Jens Peter og Sofus Lundbye, som de to drenge var blevet døbt, blev opdraget sammen med. Efter konfirmationen kom begge drenge i lære hos bagermester S. L. Prahl. Efter udstået læretid og en tid som svende i det jydske rejste de begge til København, hvor de tog navneforandring til Farsøht. Her startede de et sandkagebageri og solgte deres varer til ismejerier og brødudsalg, og senere, da vareudvalget blev forøget med flere slags kager, også til købmænd. Udbringningen skete de første år med trækvogn, men senere med hestekøretøj. De to unge mennesker ødte ikke fortjenesten væk, men satte den i fast ejendom og spekulerede ind imellem på børsen. Sofus døde i en ret ung alder, medens Jens Peter fortsatte virksomheden og blev en holden mand, der ejede ikke så få udlejningsejendomme i det indre København: Oehlenschslægersgade 64, Haderslevgade 19 og 21 samt Ullerupgade 9-J. P. Farsøht holdt livet igennem forbindelsen med fødebyen ved lige. Han besøgte barndomshjem og venner, ofte flere gange om året. Traf han nogen, der var i nød, gav han dem hjælp uden at fortælle nogen, hvor hjælpen kom fra. Han havde samfundssind og kærlighed til Allingaabro. Det viser hans store gave til byen og dens borgere. J. P. Farsøht forblev ugift og i 1927 udfærdigede han testamente, hvorefter Allingaabro Haandværker- og Borgerforening indsattes som universalarving under forudsætning af, at pengene blev benyttet til opførelse af et alderdomshjem, specielt for gamle grundtvigianere og ledet af en bestyrelse på 3 gode borgere fra Allingaabro, der skal være medlemmer af den grundtvigske kirke. Den 6. juli 1932 døde Farsøht og Allingaabro Haandværker- og Borgerforening bekræftede ved en generalforsamling, at man ville modtage arven. Bestyrelsen for Den selvejende Institution Allingaabro Plejehjem indgik overenskomst med den daværende Vivild-Vejlby kommune om benyttelse af hjemmet, som nu i mere end 20 år har været i drift og er et godt sted at være for ældre og svagelige mennesker fra by og egn. Kapitalen, som J. P. Farsøht havde skænket, blev ikke opbrugt ved opførelsen af hjemmet. Der blev i 1966 hjemtaget gode langfristede lån, så renteafkastet har gjort det muligt at opføre 10 beskyttede boliger i Stadionparken. Disse er i 1986 overdraget til Rougsø kommune. 45. Formænd: 1887 - 1892 Farver N. Nielsen 1892 - 1893 Bagermester S. L. Prahl 1893 - 1896 Farver N. Nielsen 1896 - 1899 Bagermester S. L. Prahl 1899 - 1906 Skomager N. Lundbye 1906 - 1907 Farver N. Nielsen 1907 - 1908 Skræddermester I. P. Rasmussen 1908 - 1910 Kunstdrejer R. Henrichsen 1910 -1912 Fotograf Chr. J. Dørge 1912 - 1920 Garver H. Pedersen 1920 - 1924 Bagermester Holger Prahl 1924 - 1926 Bogtrykker A. L. Pedersen 1926 - 1927 Fabrikant N. Chr. Nielsen 1927 - 1934 Fabrikant P. Bay Nielsen 1934 - 1938 Bogtrykker A. L. Pedersen 1938 - 1942 Bagermester S. Sørensen 1942 - 1944 Bogtrykker A. L. Pedersen 1944 - 1950 Fabrikant J. Bech 1950 - 1953 Bagermester W. Ploug Sørensen 1953 - 1964 Bagermester Aksel Prahl 1964 - 1970 Urmager N. Vorre Henriksen 1970 - 1974 Installatør. H.Justesen 1974 - 1978 Revisor Hans Jørn Møller 1978 - 1981 Bankbestyrer G. Ove Steendahl 1982 - 1984 Købmand Bente Jessen 1985 - 1986 Tømrermester Flemming Løndal 1987 - Murermester Torsten Friis 46. Æresmedlemmer Lærerinde frøken Andreasen Snedkermester J. Jørgensen Skomager N. Lundbye Bagermester S. L. Prahl Bødker P. V. Ankerstjerne Sognefoged J. P.Jensen Sadelmager I. Qvist Bødker S. M. Pedersen Tømrer P. M. Jensen Garver H. P. Thordrup (Pedersen) Købmand Th. Larsen Malermester R. Petersen Købmand N. J. Andersen Bogtrykker A. L. Pedersen Bagermester S. Sørensen Bagermester Holger Prahl Sadelmager Hammer Pedersen Bankkasserer Kristen Møller Fabrikant J. Bech Portør Ole Olesen Ægeksportør H. A. Thordrup Bogtrykker Gunhild Jørgensen Gårdejer Eigil Lindhard Sørensen Bagermester Werner Ploug Sørensen Købmand Carl Larsen Direktør Edmund Kotyza Murermester Ejnar Friis Der tages forbehold for listens korrekthed, da protokollerne ikke har medtaget alle beslutninger om udnævnelse til æresmedlem. 48. Jubilæumsskrift skrevet af Gunhild Jørgensen. Udsendt af Allingaabro Haandværker- og Borgerforening anledning af foreningens 100 års jubilæum. Trykt i 300 nummererede eksemplarer hvoraf dette er nummer er 82 Skrift: 10 pkt. Garamond. Papir: 115 g Sweprint. Omslag: 220 g Invercote fta C. C. Winther Papir, Århus Bogbinding: Damms bogbinderi, Randers Sats og tryk: Søren Jensens bogtrykkeri ApS, Allingåbro