Kløvermarken. Flygtningelejr. Ca 1947.
| Nummer | B2910 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse |
Kløvermarken var en flygtningelejr for fordrevne tyskere i 1945-1949.
Et rum til gudstjeneste var blevet etableret. Man ser mod alteret. 
|
| Bemærkning | Kløvermarken, ca. 1947:
Uddrag af: Flygtninge i Danmark 1945-49, s. 160- 161 (1950): For at give et begreb om udøvelsen vedføjes følgende oplysninger fra et ugeskema fra Kløvermarkslejren over den evangeliske betjening i denne store lejr, således som en indberetning til kirketjenestens kontor viste det: Søndag: 4 gudstjenester og 3 børnegudstjenester. Mandag: Som på de øvrige hverdage indledtes med morgenandagt. Derefter afholdtes fællesungdomsmøde, 4 møder for unge piger, 1 bibeltime for lærerinder, 2 timers konfirmationsundervisning og 2 timers øvelse for de kirkelige kor. Tirsdag: 4 møder for unge piger, 1 bibeltime for unge mænd, 1 fællesungdomsmøde, 1 bibeltime for sygeplejersker, 4 timers konfirmationsundervisning, og 2 timers korøvelse. Der skete så meget hver dag, at det var ganske nødvendigt, at der blev oprettet en timeplan for lejrens 2 kirkebygninger. Denne var udfyldt for så at sige hver eneste time på alle dage fra kl. 8 morgen til kl. 21 aften. Indberetningen er for juni måned 1946 og altså fra en periode, hvor arbejdet stod på sit højeste. I den første sommer måtte gudstjenesterne derimod mange steder afholdes under åben himmel og i vinteren derefter i lidet egnede rum som spisesale eller belægningsstuer, der ikke kunne rømmes til formålet. Men i de fleste lejre lykkedes det efterhånden at fremskaffe barakker, der væsentligst blev brugt til gudstjenester eller andre forsamlinger af kirkelig art. Flere blev efter Kirkeministeriets tilladelse indviet til kirker, hvorved man opnåede ikke alene at kunne foretage ægtevielser inden for lejrens rammer men også at skabe et kirkeligt midtpunkt i vedkommende lejr. Enkelte steder blev kirkerummene udstyret med højttaleranlæg til alderdomshjem og sygehuse. I mange af lejrene blev det væsentligste arbejde udført af lægmandskræfter i menighederne. Især viste mange kvinder, diakonisser, sygeplejersker, lærerinder og andre, sig villige og kyndige nok til at deltage i menighedsarbejdet som søndagsskoleledere, religionslærere og ungdomsledere. Børnegudstjenester og konfirmationsundervisning overlodes i vid udstrækning til egnede kvinder, og mange af de kirkekor, som var knyttet til næsten enhver kirke, og hvis funktion af tyskerne opfattes som et uundværligt led af gudstjenesten, var også ofte grundlagt og ledet af kvinder. Den første teologisk uddannede og ordinerede kvindelige præst på dansk grund var en tysk flygtning i Oksbøllejren. Det tilkom kirketjenesten gennem præsterne at føre tilsyn med religionsundervisningen og bestemme lærerkræfter, undervisningsplan og undervisningsmidler. Da religionsundervisningen blev gjort til et frivilligt fag for både børn og lærere, kunne det knibe med at finde uddannede lærerkræfter. I øvrigt blev der sikret faget plads inden for den almindelige skoleplan og i de forhåndenværende skolerum, og man regnede normalt med to undervisningstimer ugentligt. For den katolske undervisning måtte der i reglen træffes særordning, men altid således at der skaffedes den tilsvarende arbejdsvilkår. Yderligere konfessionelle adskillelser foretoges ikke. Praktisk talt alle børn i skolepligtig alder tog del i undervisningen, så den på harmonisk måde gled ind i skolearbejdet. Som hjælpemidler i undervisningen fremstilledes en katekismus og en bibelhistorie. Den sidste fremkom ved et samarbejde mellem en katolsk og en luthersk præst og blev således brugbar i begges afdelinger. |
| Årstal | 1947 |
| Dateringsnote | Ca. 1947 |
| Fotograf | Ukendt |
| Materiale | S-h positiv |
| Arkiv | Glostrup Arkiv / Byhistorisk Hus |
Søg videre i Glostrup Arkiv / Byhistorisk Hus
