Kløvermarken. Flygtningelejr. Ca 1947.

Nummer B2910
Type Billeder
Beskrivelse Kløvermarken var en flygtningelejr for fordrevne tyskere i 1945-1949.
Et rum til gudstjeneste var blevet etableret.
Man ser mod alteret.
Bemærkning Kløvermarken, ca. 1947:

Uddrag af: Flygtninge i Danmark 1945-49, s. 160-
161 (1950):

For at give et begreb om udøvelsen vedføjes
følgende oplysninger fra et ugeskema fra
Kløvermarkslejren over den evangeliske betjening i denne store lejr, således som en indberetning til
kirketjenestens kontor viste det:

Søndag: 4 gudstjenester og 3 børnegudstjenester.

Mandag: Som på de øvrige hverdage indledtes med morgenandagt. Derefter afholdtes
fællesungdomsmøde, 4 møder for unge piger, 1
bibeltime for lærerinder, 2 timers
konfirmationsundervisning og 2 timers øvelse for
de kirkelige kor.

Tirsdag: 4 møder for unge piger, 1 bibeltime for
unge mænd, 1 fællesungdomsmøde, 1 bibeltime for sygeplejersker, 4 timers konfirmationsundervisning, og 2 timers korøvelse.

Der skete så meget hver dag, at det var ganske
nødvendigt, at der blev oprettet en timeplan for
lejrens 2 kirkebygninger. Denne var udfyldt for så
at sige hver eneste time på alle dage fra kl. 8
morgen til kl. 21 aften.
Indberetningen er for juni måned 1946 og altså fra
en periode, hvor arbejdet stod på sit højeste. I
den første sommer måtte gudstjenesterne derimod mange steder afholdes under åben himmel og i vinteren derefter i lidet egnede rum som spisesale eller belægningsstuer, der ikke kunne rømmes til formålet. Men i de fleste lejre lykkedes det efterhånden at fremskaffe barakker, der væsentligst blev brugt til gudstjenester eller
andre forsamlinger af kirkelig art. Flere blev
efter Kirkeministeriets tilladelse indviet til
kirker, hvorved man opnåede ikke alene at kunne
foretage ægtevielser inden for lejrens rammer men også at skabe et kirkeligt midtpunkt i vedkommende lejr. Enkelte steder blev kirkerummene udstyret med højttaleranlæg til alderdomshjem og sygehuse.

I mange af lejrene blev det væsentligste arbejde
udført af lægmandskræfter i menighederne. Især
viste mange kvinder, diakonisser, sygeplejersker,
lærerinder og andre, sig villige og kyndige nok
til at deltage i menighedsarbejdet som
søndagsskoleledere, religionslærere og
ungdomsledere. Børnegudstjenester og
konfirmationsundervisning overlodes i vid
udstrækning til egnede kvinder, og mange af de
kirkekor, som var knyttet til næsten enhver kirke,
og hvis funktion af tyskerne opfattes som et
uundværligt led af gudstjenesten, var også ofte
grundlagt og ledet af kvinder. Den første
teologisk uddannede og ordinerede kvindelige præst på dansk grund var en tysk flygtning i
Oksbøllejren.

Det tilkom kirketjenesten gennem præsterne at føre tilsyn med religionsundervisningen og bestemme lærerkræfter, undervisningsplan og
undervisningsmidler. Da religionsundervisningen
blev gjort til et frivilligt fag for både børn og
lærere, kunne det knibe med at finde uddannede
lærerkræfter. I øvrigt blev der sikret faget plads
inden for den almindelige skoleplan og i de
forhåndenværende skolerum, og man regnede normalt med to undervisningstimer ugentligt. For den katolske undervisning måtte der i reglen træffes særordning, men altid således at der skaffedes den tilsvarende arbejdsvilkår. Yderligere konfessionelle adskillelser foretoges ikke.
Praktisk talt alle børn i skolepligtig alder tog
del i undervisningen, så den på harmonisk måde
gled ind i skolearbejdet. Som hjælpemidler i
undervisningen fremstilledes en katekismus og en
bibelhistorie. Den sidste fremkom ved et
samarbejde mellem en katolsk og en luthersk præst og blev således brugbar i begges afdelinger.
Årstal 1947
Dateringsnote Ca. 1947
Fotograf Ukendt
Materiale S-h positiv
Arkiv Glostrup Arkiv / Byhistorisk Hus

Søg videre i Glostrup Arkiv / Byhistorisk Hus

Top
;