Matr. nr. 14 Kyndby, Nyvangsgaarden Kyndby

1-1 1787-2006 Oversigt over ejerne på Nyvangsgården gennem 200 år

3 1787 Ved folketællingen 1. juli 1787 beboedes gården af ægteparret Christen Nielsen og hans kone Bodil Pedersdatter. De var blevet gift i Kyndby kirke 1781 og det var formentlig hende der havde arvet den fædrene gård efter sine forældre; Peder og Maren. Dengang lå Nyvangsgården inde i Kyndby og dens udseende har nok ikke været helt ulig det første foto. I 1787 havde de fået deres første børn; Karen og Anders. Udover to mandlige tjenestefolk boede også den 80årige indsidder, Maren Andersdatter, født 1707, på gården. Hun var Bodils mor og som nævnt i folketællingen; 'Lever af almisser'. Det var, et for tiden, ganske almindeligt forhold som skal tolkes på en noget anden måde end vi gør i dag. 14 år senere, ved folketællingen 1801, havde Christen og Bodil fået yderligere 3 børn; Ane (1791), Bodil (1793) og
Hans (1795). De hed Christensen efter deres fars fornavn. Med børnene til at hjælpe sig var det kun nødvendigt med én tjenestekarl på gården. Ved udskiftningen 1804 er det overvejende sandsynligt at gården nænsomt er blevet pillet ned og flyttet ud til dens nuværende beliggenhed. I tiden mellem de to folketællinger 1801 og 1834 blev den yngste søn, Hans Christensen, 26. marts 1825 viet til Sidse, gårdmand Jens Nielsens datter i Kyndby. Samme år fødte hun Henrik og 1833, Karen. I 1834 boede der blot den lille familie, så de måtte have hjælp til driften, hvilket forklarer tilstedeværelsen af to karle og to piger. Som børnene er vokset til kunne de reducere i tyendet.
I folketællingerne 1840 og 1845 er der kun én af hver. Da Henrik forlod gården i 1845 blev det Karen der overtog stedet. Hun blev 1851 gift med ungkarl Lars Andersen fra Skibby og fødte samme år sønnen Anders. Ved folketællingen 1855 var det stadig Hans og Sidse der styrede begivenhederne, selvom svigersønnen, Lars, havde fået titlen; Gårdbestyrer. Gården holdt da stadig én karl og én pige. I tiden mellem 1855 og 1860 overtog Lars og Karen gården, det ses i den rækkefølge de er nedskrevet på i folketællingen. Hans og Sidse levede på aftægt. Hans døde 14. september 1860, blot 65 år gammel og nåede ikke at se sit andet barnebarn, Ane, der kom til verden i 1862. Sidse
døde 1868 og dermed var en ny generation klar til ansvaret med en stor gård. 1870 boede Lars og Karen med deres børn på gården ansat på stedet. Intet var ændret i 1880 men så døde Karen 18. maj 1882, blot 48 år gammel. Da Anders allerede var draget hjemmefra overtog Ane, 20 år gammel, husmoder hvervet. 1885 blev Ane gift med gårdmandssønnen fra Oppe Sundby, Peder Hansen. Allerede året efter kom første skud på den stamme der skulle overtage i fremtiden, Hans Anders blev født 1886. Lars (1887) og Karla Margrethe (1890), samme år som folketællingen fortæller at familien har overtaget Nyvangsgården. Der kom flere børn; Jens (1892), Karl Emil (1895), Anders Peder (1897), Anna Ingerline (1899) og Alfred Ingemann (1903).
Ved folketællingen 1901 var der udover den store familie 4 tjenestefolk tilknyttet gården. En beskrivelse fra en samtidig nabo fortæller om, at folkene fra Nyvang i 1920'erne var visionære mennesker der især eksperimenterede med de for tiden moderne landbrugs- hjælpemidler. Én af de første traktorer i området
var på Nyvangsgården - udelukkende med metalhjul.
Også i udviklingen med selvbindere / høstredskaber var de fremme i skoene. I 1925 boede kun de 4 drenge hjemme på gården og der var planer om et nyt stuehus og generel fornyelse af bygningerne. Samme år som Peder Hansen døde i april stod det store nye stuehus færdigt. Ane drev sammen med drengene gården videre og i 1930 var der også tilknyttet to karle og en tjenestepige, eller husassistent som det nu hed. A.P, eller Anders Peder og Ingemann drev gården videre til sidst i 1970'erne hvor den blev solgt. De nye ejere magtede ikke opgaven og efter nogle forladte år i bankens varetægt overtog ægteparret Gudiksen Nyvangsgården. Moderniserede og istandsatte og driver nu en flot sommer pension på stedet.