Kordilgade 1 - 3, Historie, Avisudklip, Gamle arkivkort, Ejerliste, Arkivkort, Gamle Dokumenter

1-1 1800 A Husets Historie
Dette afsnit er fra Kalundborgs Historie, Bind 3, BYENS HUSE side 176 - 181. Bogen er udgivet af Kalundborg Kommune, Miljøministeriet, fredningsstyrelsen i 1983

Gården optager hele hjørnegrunden, der er omkranset af Kordilgade i syd, Møllerstræde i vest og Møllebakken i nord. (Se situationsplan)
I slutningen af 1600 årene var grunden opdelt i fire grunde, i begyndelsen af 1700 årene i tre. Med Anders Faaborg blev først to grunde langs Møllestræde sammenlagt i 1764, og kort efter i1791 tilkøbte han den sidste østre del af den samlede grund.
Grunden forblev samlet under de følgende eiere Ostermann. Mouritz Lund og sønnen Ole Lund, men i i 1920 blev bygningerne uddelt på tre ejerforhold som i dag.

Matr.nr. 73 a, længerne mod Kordilgade.
Den vestre længe står i ni fag grundmur, 13 bjælkefag lang over otte bjælkefag kælder. En etage mod gaden med gavlkvist over tre fag, og mod gården med udskud i to etager med kælder under ca. halvdelen. Bygningen har stejlt, opskalket sadeltag med halvvalm ved vestgavl. Tagets gårdside har lav rejsning på grund af udskuddet. Beklædt med tegl mod gaden, bølgeeternit mod gården, ingen skorsten. Indrettet med restaurationslokaler med kontor m.m. under tag.
Gadesiden grundmures i 1812 af Ostermann, over en delvist kampestensat og i blandingssten muret kælder fra et tidligere bindingsværkshus. Soklen afrettet og murværk opført i flensborgsten, der er skuret over og afsluttet mod tag af en aftrappet gesims.
I 1920 ombygges længen til bibliotek ved arkitekt Carl Jørgensen. Gadesiden reguleres til nuværende takt, gavlkvisten opsættes og vestgavlen halvvalmes. Gamle og nye murhuller har vandrette halvstensstik. Gårdsiden stod i bindingsværk med udskud ligeledes i bindingsværk over fire fag, frem til 1857, hvor udskuddet udvides over hele gårdsiden i en etage af fem fag grundmur i skuret flensborgsten. I 1936 forhøjes gårdsiden med en etage i normalsten, blank mur, afsluttet mod tag af en aftrappet gesims.
Begge etager med fladbuede stik over murhuller, halvstens i nederste, helstens i øverste etage.
Bygningens vinduer er hvidmalede, korspostvinduer i nederste og torammede til anden etage, smårudede mod gaden og gennemgående fra 1920.
Tjæret sokkel og gulmalede mure, gesims mod gård hvidmalet.
Den østre længe i Kordilgade; en 23 fag lang, to etager høj bindingsværkslænge over seks fag kælder i den østre ende. I gården en to fag lang, en etage høj sidelænge, ligeledes i bindingsværk.
Begge med teglhængte, opskalkede heltage, uden skorstene. Indrettet til hotelvirksomhed sammen med vestre forhus.
I januar, februar 1791 giver tømrermester H. Kiszling og murermester Johan Lorentz Bernsteen tilbud til Anders Faaborg på at opføre de 16 vestligste fag af forhuset i det først kommende forår. For at få plads til nybygningen korter Faaborg sin vestre længe af med to fag og køber fire fag af den østre naboes ejendom. Kort efter at de 16 fag er blevet opført, køber Faaborg naboens sidste seks fag og lader her inden 1801 de sidste syv fag af sin længe opføre over en kælder på seks fag.
Bygningens 16 vestligste fag blev indrettet med beboelse i nederste etage og med en nu blændet port i de to østligste fag medens der i overetagen var kornloft.
De syv senest opførte fag blev indrettet med beboelse i begge etager, med adgang til øverste etage via en nu nedrevet svalegang mod gården. Begge etager blev forsynet med gennemgående underslag.
Bygningen er opført i egetømmer, konstruktivt med dobbelte stolper mod gaden og enkelte mod gården, og kæmmede bjælker. Tavlene er udmurede i flensborgsten, blanke mod gaden og pudsede og kalkede mod gården. Bygningen står over en høj sokkel mod gaden af kløvede kampesten, øverst afrettet af murskifter. Gårdsidens sokkel ligger under terræn. Mod tag er gadesiden afsluttet med en profileret gesims i træ, gårdsiden er muret til tag.
Vinduerne er i gadesidens underetage smårudede korspostvinduer, i overetagen og gårdsiden torammede,otterudede.
I gadesiden en flammeret hoveddør med overvindue og profileret indfatning. Til døren en god toløbstrappe i granit med murede vanger og med smedejernsgekænder.
Brunt opstolpet bindingsværk mod gaden, sort mod gården med gul- og rødkalkede tavl. Hvidmalede vinduer og gesims, hoveddør grønmalet.
Sidelængen er opført omkring 1760, oprindelig 19 fag lang, nu ti fag. Egetømmer, konstruktivt med gennemstukne bjælkehoveder og tavl udmuret i flensborgsten lagt med trukne fuger.
I dag er de fleste tavl dog ommuret, skuret og malet. Gavlen grundmuret.
Vinduer torammede otterudede.
Sort opstolpet tømmer mod gulmalede tavl, hvidmalede vinduer.
En nu tilmuret port i sidelængen er rimeligvis brudt igennem samtidig med at nabogrunden i øst tilkøbes i 1790'erne.
For- og sidehus udbrændte delvist i 1981, men blev udbedret samme år.

Matr.nr. 73 d. Længen mod Møllestræde
25 fag lang, seks fag bred, en etage høj over to kældre i nordre ende, hver på fem til seks fag og med to fag port i søndre ende.
Bindingsværk i gadeside og grundmur i gårdside. Teglhængt opskalket heltag med tre blankmurede skorstene i rygningen og to små kviste mod gaden. Indrettet med to beboelser og butik.
Længen er opført i 1777 af Anders Faaborg. Rejst i egetømmer, konstruktivt med gennemstukne bjælkehoveder over en muret, pudset sokkel og med tavl udmuret i flensborgsten skuret og kalket.
Længen, der tidligere indeholdt køkken, bryggers og pakhus for det samlede anlæg, blev i 1920'erne ombygget ad flere gange.
Taget blev omlagt og langsiderne reguleret med nye vinduer og døre til to lejligheder og en butik. Gårdsiden blev endvidere omsat i grundmur i normalsten og kalket over en pudset sokkel og mod tag afsluttet med en aftrappet gesims. Murhuller med
fladbuede helstensstik og vinduer med cementstøbte sålbænke.
Vinduerne er smårudede korspostvinduer, foruden tre opsprossede butiksvinduer. Dørene er fyldingsdøre med overvinduer, en enkelt glasdør. Til dørene granitstenstrin mod gaden og støbte mod gården.
Sort opstolpet tømmer over tjæret sokkel, gulkalkede tavl og gårdside og hvidkalket gesims. Hvidmalede vinduer og rødmalede døre.
Længen mod Møllebakken, 19 bjælkefag lang, en etage høj og med teglhængt heltag over de 15 østligste fag og papklædt halvtag over de fire vestre fag. I rygningen to blankmurede skorstenspiber. Indrettet med værksted og kontor.
Længen har stået i 19 fag bindingsværk, men har i dag kun fire fag i den østre ende mod gaden og østgavlen bevaret i egebindingsværk. I 1860 nedrives de fire vestre fag, mens resten af bygningen omsættes i grundmur, på nær det omtalte i bindingsværk. Opført i flensborgsten over ældre stensyld mod gaden og muret, pudset sokkel mod gården. Mod tag afsluttet med aftrappet gesims. Senere i 1920'erne ombyggelse længen; gadesiden lukkes og forsynes med en muret gavlkvist over et fag med teglhængt tag. Gårdsiden forsynes med de nuværende smårudede korspostvinduer. Porten er isat nogle år senere, muligvis samtidig med de fire vestre fag opføres 1926 og 1929.
Gulmalede mure over tjærede sokler og med hvidmalede gesimser.
Hvidmalede vinduer, rødmalede døre og port.

Magasinlæenge MØLLEBAKKEN 39 matr.nr. 73 c
20 bjælkefag lang, to etager høj, grundmuret magasinbygning med teglhængt, opskalket heltag. Tre skorstene, hvoraf en i rygningen, en ved øst- og en ved nordgavl. I tagfladerne fem pultkviste, to mod gaden, tre mod gården, alle med teglhængte tage og murede flunke. Indrettet med vaskeri og kontor i nederste etage og beboelse i øverste og tagetagen.
Bygningen blev opført af Niels D. Ostermann i 1821, der indrettede den med stald, pakhus og vognskur i nederstee tage og kornmagasin i øverste etage.
Murene er opført i flensborgsten over en sokkel af kampesten og afsluttet mod tag af en aftrappet gesims. Oprindelige murhuller med vandrette helstensstik, i gårdsiden spor af et stort fladbuet portstik. Bygningen er senere | 1920 og 1962 ombygget til vaskeri og beboelse. Ombygningerne er foretaget i normalsten og har ændret meget på den oprindelige facadedeling. Murene er i dag skurede og gulmalede over tjæret sokkel.
Bygningens vinduer er to- og trerammede, brunmalede og forsynet med klinkesålbænke, i gårdsiden til vaskeriet store, smårudede jernvinduer fra 1920.

Samlede bemærbninger: De nævnte længer er alle særdeles velholdte og de i år udbrændte længer udvendigt smukt istandsatte. Bygningerne mod Kordilgade og Møllestræde er fredede og er hver for sig spændende og karakterfulde bygninger, men det er værd at have for øje at længerne samlede udgør en af de største og bedst bevarede købmandsgårde i Kalundborg. Denne helhed kunne måske forstrækes ved en regulering af et i øvrigt spændende gårdsrum, der blot ikke synes at komme til sin ret p.g.a. tilfældige skure, halvtage, læmure og beplantninge.

1-2 1801 A Gamle arkivkort over beboere.

2-1 ca. 1800 A Div. fakta om gården.

2-2 ca. 2000 A Artikkel vedr. indehaver Charlotte`s liv og virke.
(dato ikke angivet)

3-1 ca. 1800 A Anders Faaborg, købmand

1804
Niels Dyrlund Ostermann

1848
Mouritz Monberg Lund, Købmand

1870
Ole Lund, Købmand

1917
Ejendomsselskabet "Møllegården"

1919
S. P. Jensen og Carl Lawaetz

1920
Kalundborg Folkebogsamling,
Arbejdernes
Fælleorganisation
og A/S Kalundborg Dampvaskeri

1926
Kalundborg Folkebogsamling
Arbejdernes
Fællesorganisation
og Romeo Posselt

1960
Børge Schwartzbach,
Alfred Christensen
og Hans Carl Bernhard Horte

1972
B. Schwartzbach,
A. Christensen
og Henning Hansen

1976
Børge Mortensen,
A. Christensen
og H. Hansen

1980
K. H. Restaurationsselskab,
Erna Valborg Christensen
Og H. Hansen

4-1 1700-1920 A 3 gamle håndskrevne arkivkort;
med navne og årstal.

5-1 1756 A Skyldnerbrev fra 1756.

5-2 1964 A Skyldnerbrev fra 1964.

5-3 1771 A Opgørelse over husets bygninger 1771

5-4 1781 A Opgørelse over husets bygninger 1781.

1 U.Å. A Pjece om hotellet. Ejer Charlotte Nielsen.