1-1 1730 A Dette afsnit er fra Kalundborgs Historie, Bind 3, BYENS HUSE side 113 og 114. Bogen er udgivet af Kalundborg Kommune, Miljøministeriet, fredningsstyrelsen i 1983
Fjorten fag langt forhus, opført i grundmur i en etage med højt opskalket, teglhængt heltag. Ved østre og vestre side er korte heltags sidebygninger. Der er to skorstenspiber i forhuset. Mod Munkesøgade er et 17 fag langt, bindingsværksbygget baghus med stejlt heltag dækket med tegl. I rygningen er to skorstenspiber. I gårdsrummet er imod begge skel nogle grundmurede halvtagshuse til udhus, lokum, brændehus, vaskehus m.v. Ejendommens kerne er et 15 fag langt bindingsværkshus opført ca. 1740 af Ulrik Christian Wulff, der overtog ejendommen i 1730. Da bestod den af et syv fag langt hus i to etagers højde og et fire fag langt i en etages højde samt en vestre sidelænge og en nordre tværlænge. Den nordre tværlænge var af samme længde som den nuværende og indrettet til stald og portrum. Vestre længe, som var ni fag lang og havde kælder under de tre, indgik i forhusets beboelse ligesom dens østre sidelænge af ti fags længde, der var indrettet til køkken og bryggers. Det hus, Wulff rejste, kom i det store og hele til at se ud, som det gør nu. 15 fag mod gaden, syv fags sidehus til øst, tre fag med kælder til vest og et 14 fag tværhus norden i gården. Imellem forhusets to tværhuse er tilbygget en lude. Forhuset har fået sin nuværende facade ved en omsætning i 1855, foretaget af købmand og brændevinsbrænder Edvard Emmanuel Gøttsche, der har opført det nu stående baghus. Gøttsche ejede også naboejendommen Adelgade 20, som han i en længere periode drev sammen med nr. 22, således at de havde fælles gårdsrum. Forhuset er lysegulmalet over en lav, sorttjæret sokkel, mod taget er facaden afsluttet med en lille profileret gesims trukket i puds. Huset har antagelig oprindelig stået i blank mur af gule teglsten. I de vestligste to fag er gennemkørselsport lukket med to grønmalede revleportfløje. I de to østligste fag brydes fagdeIingen af et trerammet vindue. I dette fag har oprindelig været butiksvindue. Porten synes at være sekundær i forhold til husets bagside, idet løsholten over porten er indlagt med forsats, og der er spor efter gamle indtappede løsholter i stolperne. Adgangen til gården var tidligere gennem en port i baghuset, men ikke det nu stående baghus. Vinduerne mod gaden er alle korspostvinduer med todelte underrammer. I det tredie fag fra øst er en tofløjet fyldingsdør med overvindue. Husets bagside er gulkalket. Det vestre tværhus er grundmuret med en enkel gesims af to udkragede skifter. Under dette er kælder. Det østre sidehus er tildels bindingsværksbygget af ret kleint tømmer. Det har oprindelig været længere, men blev ved en større ombygning i 1866 forkortet til sin nuværende størrelse. Imellem disse to er en nu grundmuret lude. I den er ret små, torammede, seksdelte vinduer, mens de øvrige vinduer er enten svarende til gadesidens eller ret store torammede, tredelte. Baghuset mod Munkesøgade har mod gaden samme farve som forhuset, men med opstreget bindingsværf, Dette er rejst på fodrem på en temmelig høj sokkel af kløvede marksten. Soklen er sorttjæret. Tømmeret er kleint fyr med fodrem af eg. I yderfagene er høje skråstivere. Der er stort set ingen løsholter og ikke spor efter afboringer for sådanne. Husets bjælker er kæmmet over remmen. Under husets østende er kælder, nu med en indvendig nedgang, men der er spor af nedgang i tredje fag fra øst mod gaden. I det sjette og tiende fag fra øst samt i det fjerde fag fra vest er døre. De to yderste giver adgang til lejlighederne i huset, mens den midterste giver adgang til et blindt rum, antagelig også tidligere til en lejlighed. Husets bagside er stænkpudset og okkerfarvet. Alle vinduer er torammede, tredelte. Dørene er ældre tofløjede fyldingsdøre. Mod gården er anvendt revledøre. Gårdsrummet er dels brolagt, dels dækket med betonfliser.
Bemærkninger: Forhus af et smukt og taktfast ydre der er af stor betydning med sin klare bygningskrop ret over for kirken. Ejendommen må formodes at rumme betydelige dele af et ældre hus i sig. Baghuset i Munkesøgade er også nok så karakterfuldt, omend det i sin lidt høje styltede form virker knap så harmonisk. Baghuset, der nu er indrettet med lejligheder, må antagelig tidligere i væsentlig grad have været optaget af stald og lagerfunktioner.
arkiv.dk anvender cookies til at forbedre din brugeroplevelse og til indsamling af statistik.
Ved fortsat brug af siden accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik. [link] OK
