Adelgade 19, Kalundborg historie udklip ejerliste skifte beboere

1-1 ca. 1645 A Dette afsnit er fra Kalundborgs Historie, Bind 3, BYENS HUSE side 87, 88 og 89. Bogen er udgivet af Kalundborg Kommune, Miljøministeriet, fredningsstyrelsen i 1983 Fjorten fag lang, to etager høj bindingsværksbygning med opskalket, teglhængt tag med helvalmet vestgavl. I rygningen to slanke skorstene og en kraftigere forskudt mod gården, alle skurede. Begge etager indrettet med beboelse. Bygningen er opført i kraftigt egetømmer, der overalt står sort opstolpet over en tjæret kampestenssyld. Konstruktionen er med knægtbårne stokværks-fremspring til begge langsider, gennemstukne bjælkehoveder for øverste bjælkelag, og tagskægget rundt lukket af et vindbrædt båret af tagskægsknægte. I gadesiden er etagernes undertavl og tavlene til styrterummet opdelt af enkelte dokker. Øverste tavl er adskilt ved et gennemgående sidebånd, de øvrige ved løsholter. Tavlene er udmuret i mønstermurværk af normalsten lagt med ridsefuge, fyldstykket med kantstillede formsten. I siden er sat nyere blyspros-sede vinduer i gennemgående vinduesbånd i begge etager samt i nederste etage en god tofløjet revledør beslået med lister i et flammeret mønster, over døren et trerudet vindue, indfatning med forskellige bosseringer, granitstenstrin. Vinduer og dør grønmalet. Gårdsiden og vestgavlen er som gadesiden opdelt i to tavl i nederste etage og tre tavl i øverste etage, men uden nogen underdelinger af tavlene. Tavlene er udmuret med munkesten, pudsede og gule, kalkede på gavlen, malede på gårdsiden. Fyldstykket som mod gaden. I gårdsiden er sat hvidmalede, torammede vinduer, torudede, trerudede og enkelte seksrudede i den vestre ende. To gode grønmalede revledøre med gode beslag. I 1698 erklæres denne og nabobygningen i øst nr. 17 for "gamle og brøstfældige". De to bygninger er i sameje frem til 1699 og så langt tilbage, det har været muligt at føIge dem til 1645. At nr. 19 er en udvidelse af nr. 17 viser bygningerne selv, under forudsætning af, at nr. 19 er opført i hele sin længde i én byggeproces, og herimod taler hverken arkivalier eller bygning. Nr. 19, slutter sig til 17, med et mærkeligt afbrudt halvfag, håndværksmæssigt en klodset løsning, men der var ikke plads til mere. Yderligere har nr. 17 haft en fremkraget taggavl båret af knægte, hvilket må betyde at gavlen har stået fri. Der er endnu en stump af denne gavl bevaret, og dens udvendige side bærer ikke præg af at have stået ude i vejr og vind særlig længe. Så det må antages, at udvidelsen er kommet få år efter at nr. 17 er opført, hvilket også bekræftes af, at begge bygninger har samme ornamentik på knægte og sidebånd. Årstallene for de to bygningers opførelse er endnu ukendt, men det må antages at være i begyndelsen af 1600 årene, hovedsagelig på grund af ornamentikken på knægte og sidebånd - se i øvrigt teksten til nr. 17. Det må formodes, at udvidelsen væsentligst har været tænkt som magasinhus hvilket underbygges af, at der kun er et ejerskab på begge bygninger, og boligen må formodes at have været indretter i nr. 17, at der kun kan konstateres een, rimeligvis oprindelig, bolig i nr. 19 ide fire vestre fag, muligvis en forvalterbolig, og måske væsentligst på grund af konstruktionen med stokværksfremspring til begge langsider. Det er ikke ukendt konstruktion, men ikke ofte forekommende, dog oplagt til magasinbygninger, når den anvendes. Yderligere nævnes der i brandtaksationen 1801 at bygningen foruden stuer, kamre og køkkener også har et kornmagasin >3 Loft Høj<. I 1907 blev gadesiden restaureret, hvor-ved store dele af tømmeret, en del knægte og sidebånd blev udskiftet. Billeder fra før istandsættelsen viser, at siden blev rekonstrueret, som den oprindelig blev opført, dog enkelte steder som fri digtning. For eksempel var de første tavl ved styrtrummet ikke mønstermuret, og flere tavl var ommurede. I øverste etage var flere vinduestavl udmurede og opdelt af en dok. Dekorativt er der ingen tvivl om det korrekte i genskabelse. Knægtene er svagt volutsvungne med fremsiden udskåret med akantusblade. Overgangsremmens kanter er affrisede og udskårne med rundstave. Sidebåndet bærer en kølbuefrise under en stafprofil, og tagskægknægtene er let svungne og affrisede. Tilsvarende knægte er anvendt hele tagskægget rundt og under gårdsidens stokværksfremspring. Hvorvidt gårdsiden altid har haft tagskægsknægte er usikkert, de nuværende er nyere og påsømmet, mens de øvrige synes at være rappet og fornaglet. Knægtene på vestgavlen har tidligere båret en fremkraget gavl, der rimeligvis er nedtaget og erstarter af helvalmet tag i 1700 årene. Bemærkninger: Bygningen blev fredet i 1918. En meget smuk og markant bygning i Højbyen. Gadesiden står i dag noget fersk efter restaureringen og ville vinde ved en overkalkning af tavlene og med tiden ved nogle mere rimelige og mindre romantiske vinduer. Gårdsiden står ualmindelig smuk og velbevaret.

2-1 1907 A Artikkel fra Kalundborg Avis d. 16 December 1907. Restaureringen af den gamle bygning i Kirkestræde.

2-2 ca. 1907 A Annoncering af J. S. Larsen Bødker.

2-3 ca. 1950 A Udklip fra avis eller et blad. VIII. LÆRERBOLIGEN. Lille artikkel om huset har været benyttet til lærerbolig og friskole.

2-4 1963 A Kalundborg Folkeblad december 1963. Da Kalundborg Kirke var omgivet af huse. Fru Anna Myrhøj fortæller om de huse der gik forud for Hyhns Hus og Husflidsskolen, som faldt for kirkens frilæggelse. 3 billeder i artiklen, hvor de 2 er taget fra torvet og op mod kirken fra før 1898, Det sidste billede er taget fra et af kirkens tårne og ind over byen, også før 1898.

2-5 1985 A Billede af kirken og Adelgade 19. Menighedsråd har købt Adelgade 19.

2-6 2004 A Artikkel om ny indgang til kirkekontoret. Næsten en hel side med fortælling og 3 billeder af Adelgade 19.

2-7 2009 A Artikkel fra Kalundborg Folkeblad d. 27 Januar 2009. Bygninger som aldrig går af mode.

2-8 ca. 1900 A Kort der er tegnet fra Adelgade 19 ned mod torvet.

2-9 14 August 2003 A Personalet samles ved Vor Frue Kirke

3-1 1645 A 1645 Simon Pedersen 1657 Laurids Gram 1671 Knud Jensen, Vejer og måler, og Niels Trudsen 1699 Peder Olsen Vindekilde, Rådmand 1714 Joachim Chr. Beyer, Glarmester 1720 Elisabeth Bays, Kielleklinte 1730 Hans Bonum Fuglede 1738 Agneta Fuglede 1748 Christian Aarestrup, Kordegn 1769 Niels Falck, Amtsforvalter 1794 Niels Fuglede, Købmand 1815 Peter Fuglede, Borgmester 1820 Johan Christoffer Voigt 1835 Carl Vilhelm Theodor Voigt 1837 Kalundborg Skolevæsen

3-1 1835 A Skifte fra 1835, Distrikts-kirurg, Johan Christoffersen Voigt d. 7 December 1835. Omhandler Mat. nr. 21 som man kan se på oversigt af Matr. kort fra 1790 er det senere ændret til Matr. nr. 310

4-1 1787 A Bliver måske indtastet senere.