Sange - skrevet over begivenheder i Mårslet

1 1940 01. september. Folkesangen i Maarslet Sogn.
Hæftet indeholder:
Sangen har Lysning, og derfor den gyder.
Den sømand han må lide.
Der er et yndigt land.
Der er ingenting, der maner.
Du danske mand af al din magt.
Duftende enge og kornrige vange.
I alle de riger og lande.
I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme.
I skoven skulle være gilde.
Jeg bærer med smil min byrde.
Jeg elsker de grønne lunde.
Jeg er havren.
Jyden han er stærk og sej.
Jylland mellem tvende have.
Kongernes konge, ene du kan.
Kong Kristian stod ved højen mast.
Langt højere bjerge, så vide på jord.
Marken er mejet.
Der er et land, som dårligt kan bli' meget mindre.
Når vinteren rinder i grøft og i grav.
Ole sad på en knold og sang.
Som en rejselysten flåde.
Vort hjem, du danske jord.
Moders navn er en himmelsk lyd.

3 1945 Originalen ligger under A300 – Arne Rasmussen.
Danmarks Frihedssang.

En vinter lang og mørk og haard
paa fem forbandede Aar
har knuget Landet i sin Favn
med Kulde og Sult og Savn,
og der gik Slid paa Skoven, Skaar paa Skaar,
og der gik Raadenskab i svage Træer.
Gaa til Modstand, alle danske, alle
Mand som een, og gør DANMARK frit.

Med Tvang og Terror gik de Aar,
men nu gaar Vinter mod Vaar.
Det samler sammen til en Tø,
hvor Vinter og Vold skal dø.
Paa Trods af Mord og Brand og Fængsel
er en Folkevilje vokset og brudt frem.
Gaa til Modstand, alle danske, alle
Mand som een, og gør DANMARK frit.

En Storm, en skyllende April,
en sidste niende April,
en Storm, som renser Landet ud
med Opgørets skarpe Lud.
Fej alle vissengrønne væk,
og lad os se det friske grønne Land igen.
Gaa til Modstand, alle danske, alle
Mand som een, og gør DANMARK frit.

Danmarks frihedssang blev skrevet i 1945 på foranledning af Frit Danmark.
Melodi: Knudåge Riisager og Sv. Møller Kristensen
Tekst: Knudåge Riisager og Sv. Møller Kristensen

2 1851 30. marts. Danmarks sejrssang ved fest for de hjemvendte krigere på Vilhelmsborg.

Melodi: Danmark dejligst vang og vænge...

Danmark du har sejren vunden
i den hårde strid.
Grænsevolden fast blev funden
som i fædres tid:
Panden imod volden render
vrede tysker, holsten, vender,
landsoldat vi volden nævne
den er uden revne.

Bort fra Isted måtte flygte
de som trodsigt kom.
Som en ørn det sejresrygte
fløj i verden om:
Landsoldaten flinkt kan fægte
og som korn de tyske knægte
mejer han i slagets torden
vidtberømt i Norden.

Danmark du har sejren vunden
skøn er denne vår,
til din ros i bøgelunden
nattergalen slår.
Fuglen nedefra misunde
flyver hid med sang i munde,
og om Frederiksstads kanoner
mindets sangfugl toner.

Gud nu signe Danmarks rige'
med en ærlig fred.
Troskabsfuglen grå ej vige
fra den grønne bred.
Drot og folk nu bygger sammen
Danmarks hus med fryd og gammen,
kærlighed skal væggen tætte
roser derom flette.

14 - Den danske sabotørsang.
Der står ikke hvilket årstal. Den eneste oplysning der er:
Seminarielærer Erik Messell har skrevet melodien til sangen.

30 1974 Mårslet sangen fra 1974.
Melodi: Hvor smiler fagert ....

Ej langt fra Århus, ja smilets by,
der ligger Mårslet, "indklædt" i bakker.
den vokser op og bli'r smuk og ny,
men sammenholdet det aldrig hakker.
Man mødes ofte i vores Brugs
og ej forglemme vort Borgerhus.

Der driver landluft med krydret vind.
Igennem byen en å sig slynger.
Og lærken synger i Mårslet ind,
mens vilde blomster ved grøften gynger.
Og skoven kroner den grønne by.
Hvor skønt fortoner sig Mårslets ry.

At Mårslet ej er en soveby,
det viser masser af resultater.
En idrætshal skinner flot og ny,
der spilles fodbold på grønne baner.
Der holdes ofte en fælles fest,
hvor hver en borger er hædersgæst.

I byen findes en kirke stor,
der findes skoler og spejderbander.
der findes marker og skøn natur,
der findes liv, ja og musikanter.
Der findes alt det en by skal ha'
Den er en hyg'lig og rolig "stad".

Lad Mårslet leve i tusind år,
lad Mårslet ej blive storby stræde.
Lad Mårslet blive en blomstergård
med børn og gamle i fælles glæde.
Lad Mårslet blive et tilholdssted,
hvor alle finder sig trygt derved.

Der står ikke, hvem der har skrevet den.

5 1994 Mårsletsangen skrevet af Ingerlise Wendland, Agervej 39 i Mårslet.

Mel. Venner ser på Danmarks kort ...
MÅRSLET, lille kønne by,
smørhul mellem grønne banker,
du er med i vore tanker,
til vi vender hjem påny.
Her gik folk i gamle dage,
de med stude måtte age
over GIBERÅENS vand.
Det var dengang, her var land.

Der, hvor stude stenen trak,
vej fra LANGBALLE sig slynger.
hvor de standsed' smukt man synger
i vor kirke GUD en tak.
Tæt ved høres børnestemmer,
så man skolen nær fornemmer,
hvor der lærdom er at få,
den, som de skal bygge på.

Smed og Bager, Brugs og Tank,
- næsten hvad der er tilbage
af de gode, gamle dage,
dog måske en enkelt Bank.
Før var hjem og arbejd' sammen.
Liv og virke, det var rammen
om en hverdag uden jag.
det er ændret lidt i dag.

HØRRET ENGE, hvilken pragt.
Morgentåge - lavt i banker!
Sommer - kvæg i tunge tanker!
Sne, der har sig fredfyldt lagt!
HØRRET SKOV, her oldtidsminder,
gemt i løvets skjul, man finder
HØRRET BY i bakkens læ,
her er hjem for folk og fæ.

Lille, stolte TESTRUP BY,
hvor de store tanker tænkes,
hvor i skolens sal man bænkes,
du har rigt og vældigt ry.
Brede bøndergårde strækker
sig, så de til OBSTRUP rækker,
der, hvor bondeslægter bor,
hvor de pløjer fædres jord.

Gamle SKUMSTRUP, dine skår,
her, hvor hest bli'r eet med rytter
- os fortæller, og vi lytter,
så vi adelsslægter når.
VILHELMSBORG der værdigt ligger,
grønne træer om søen nikker.
her den gamle digter sang
om den tid, der var engang.

GIBERÅEN fører an
slyng ved slyng til MOESGÅRD HAVE
og det gods, der er en gave,
at vi der studere kan
alle vore fortidsminder,
skabt af danske mænd og kvinder,
- før den når til ÅRHUS BUGT.
MÅRSLET ender her så smukt.

I en ny, moderne tid,
flytter folk til os fra staden.
Det gi'r mere liv på gaden.
Vi til dem må fæste lid.
Gid, at også de vil sige:
"Se jer om, hvor er vi rige!
Denne skønne plet på jord,
DET ER MÅRSLET, HVOR VI BOR!"

11 1989 Langballesangen er skrevet af Jens Bech, Langballe og hans søn Christoffer.
Melodi: Der dukker af disen..
En afkrog af verden, en rar lille by,
skønt vejen den suser tæt ved.
Her mærkes ej meget til hovedstads gny
og Vesterhavs brusende bred.
En letslynget vej og en rislende bæk
er alt, der forstyrrer vor fred.
I verden en by
kun lille og bly
dog Langballe glædes vi ved.

Her møder vi bonden, som dyrker sin jord,
en anden med Falck rykker ud.
og pigen hun spænder om hesten en gjord,
i grusgraven løsnes der skud.
I haverne roser, erantis og elm
persille, kartofler og bær.
Til Langballes pris
Holm P. sin avis
ku' fylde helt uden besvær.

Utallige generationer har slidt
og dyrket den plet af vor jord.
Vi finder i skov og på marken så tit
en flis som et efterladt spor.
Vi er kun en del af en kæde så lang
i Langballes tusinde år.
Er livsgangen kort,
dog yder vi vort,
mens tiden umærkelig går.

Vi ta'r den med ro i vor daglige dont,
går stille og pusler med vort.
I ufredstid stiller vi dog med vor front
og kæmper mod udenvælts tort.
Skal stedet spoleres af slamdeponi?
Vort svar det er entydigt klart:'
Det vil vi ej ha'!
Så ta' og skrub a'!
Straks fjenden ta'r væk i en fart.

Kapelbækken risler og slynger sig frem
fra engene ude mod vest,
og ålen og ørreden har deres hjem,
hvor hejren og viben er gæst.
Blandt engkabbelejer og dunhammerpragt
et blomsterhav folder sig ud.
Hvert eneste siv,
som lever sit liv,
om skønhed og fred nynner bud.

En afkrog af verden for nogen, javel.
For os er den navlen præcis.
De "store beslutninger" træffer vi selv,
og ingen forordninger gi's;
Når hækken skal klippes, og kornet skal sås,
og når vi skal møde til fest.
Vi elsker vor egn
i solskin, i regn.
I Langballe trives vi bedst.

Christoffer & Jens Bech, 1989.

4 2000 19. august - sunget ved Mårslet Fællesråds 25 års jubilæum.

Melodi: hvor smiler fager.

Ej langt fra Århus, ja smilets by,
der ligger Mårslet "iklædt" i bakker.
Den vokser op og bli''r smuk og ny,
med sammenholdet det aldrig hakker.
Man mødes ofte i vores brugs
og ej forglemme vort Borgerhus.

Der driver landluft med krydret vind.
Igennem byen en å sig slynger.
Og lærken synger i Mårslet ind,
mens vilde blomster ved grøften gynger.
Og skoven kroner den grønne by.
hvor skønt fortoner sig Mårslets ry.

I Mårslet er et foreningsliv,
langt væk der kendes der ikke mage.
Her mødes gammel og ung og ny
og snakker sammen om gamle dage.
I Borgerhuset er grundlovsfest,
hvor hver en borger er hædersgæst.

I byen findes en kirkemur,
der findes skoler og spejderbander.
der findes marker og skøn natur,
der findes liv, ja og musikanter.
Der findes alt det, en by skal ha'
det er en hyg`lig og rolig stad.

Lad Mårslet leve i tusind år,
lad Mårslet ej blive storbystræde.
Lad Mårslet blive en blomstergård -
med børn og gamle i fælles glæde.
Lad Mårslet blive et tilholdssted,
hvor alle finder sig trygt derved.
la-lu

6 2005 21. august Sunget ved indvielse af Mårslets træskulpturs indvielse. Træskulpturen står ved indkørslen fra Hørretvej til kirkens parkeringsplads

1. Velkommen i den grønne lund.
2. Træsang.
Mel.: Hawaaie

Jeg stod med tårer i mit øje,
da sommerstormen braged' i det høje.
Og knække' en gren af det gamle træ.
Nu er der kun stubben, det er noget bæ.

Si vi be'r bare om et lille bidrag,
Ja, vi be'r bare om et lille bidrag.
Ja - åh - jæhæ.

Det var en nedtur med en optur,
for vi har få't ideen til en skulptur.
Den kan bli' virk'lig hvis du gir en slant,
måske lidt af det du får tilbage i pant.

Så vi be'r bare om et lille bidrag,
Ja, vi be'r bare om et lille bidrag.
Ja - åh - jæhæ.

Vi lyttet alle, - støj fra saven,
og så på - med skræk og bæven.
Nu intet blev, som før det var,
men kunsten steg, - sig bare hvabehar!

Så vi si'r bare her et stort tillykke.
Ja, vi si'r bare her et stort tillykke,
Ja - åh - jæhæ.

Tak til Rønnau - for skulpturen.
Mårslet nye bidrag til kulturen.
Det var da godt, vi fandt en ekstra slant,
for ser I det, som vi fik i pant.

Så vi si'r bare her et stort tillykke.
Ja, vi si'r bare her et stort tillykke.
Ja - åh - jæhæ.

10 - Årstal ukendt.
Sange til "Centret holder fest"
Underskrevet "En skuffepoet".

13 - Intet årstal. Sang til nytårsluntningen.
Melodi: Vi lister os afsted på tå
Fra: Folk og røvere i Kardemomme by

Så er det blevet januar
med nytårs-foresætter.
Hul på året nu vi tar
vist tågen altså letter.
Vi leve skal et bedre liv,
ikke mere kævl og splid.
Nu er det slut, - Det er den sidste smøg.
Bare et sug, - så er det lamperøg.

Vi linder lidt på vor gardin,
i ly af nattens tummel.
Men Mårslet virker frisk og fin,
trods fuldesnak og rummel.
Nu skal der bare ryddes op,
i flaskeøl - med sjatter.
O,gu'skelov - det er vores jord.
Den vare nok evigt, - det er noget vi tror.

Vi lister os forsigtigt frem,
i Mårslet for at kigge.
Nytårsnattens sjove gang,
har byen fået hikke?
Men luften der er frisk og fin,
aldrig mere øl og vin.
Vi bør ta' os sammen, - måske med lidt vand.
Så snyder vi ham den tømmermand.

Nu går vi tur i samlet flok,
og nyder faktisk dagen.
Af våde varer fik vi nok,
så kaffe det er sagen.
Og fællesskabets nytårslunt,
er garanteret mægtigt sundt.
med nabo og venner, med hund og med kat.
gu' ved hvad vi laved' forgangne nat.

Hannibal

15 1926 21. september. Ved Høstfesten i Maarslet.
Vedr. vers 3: Nicoline Østergaard (Edgar Poulsens gård) fik en bøde for at cykle på fortovet. Det var der megen snakken om mellem folk, der syntes, at det var uforskammet med den bøde, for der var jo mange flere, der havde gjort det samme.
Mel.; Det var en lørdag aften...

I Gorm den gamles Dage,
i længst forsvunden Tid,
en Landmand kunne tage,
i Ro og Mag sin tid;
man dyrked' ej Lucerne,
kendte ej en Graugde Plov,
nej, alle Folk ernærede
sig hæderligt af Rov.

Paa stolte Vikingsnætter
man over Havet for,
man pløjed' dengang Bølgen
som nu den danske Jord.
Saa mangen dristig Røver
fik Slot, blev Herremand,
det gjaldt den Gang som nu
at rave til sig, hvor man kan.

Men Tiden er en anden,
nu ej saa let det gaar,
slaar man en Mand for Panden,
faar mindst man tyve Aar.
Ja, tænk paa Mårslets Fortov ej
paa Cykle køres maa's,
jeg har en god Bekendt
der fik en Bøde af Hr. Kaaes.

Saa nu, ak tro mig kære,
maa første Kvalitet
en Nutids landmand være,
hvis ej det skal gaa Bet.
Ja han een Mængde Ting maa kende
bøje ud og ind,
maa vide meget mere,
end de fleste tror, det Skind.

Om Adam skal han vide,
han brugte Kærnefo'r,
og at han maatte slide
i bare Mosejord,
hvordan han lønned sin Forvalter
skal ham være kendt,
og om Aksløfteren har væ't
af Henriksens Patent.

Hvorfra at Koen stammer,
han også vide maa,
og om hvis den med Lam er,
har godt af Skipperskraa,
og om den malkes med maskine
eller blot med to
smaa Fingre, naar det er
en ualmindelig lille Ko.

Hvis ej "Old England" mere
vort gode Smør vil ha'
maa straks han spekulere
om ej til Afrika,
der aabnes kan en lille, nem
og billig god Eksport,
men sæt, at Niggerne vil have
Smørret farvet sort.

Om Hesten maa han vide,
det gælder store, smaa,
hvis man på den vil ride,
man sidder udenpaa,
og om Familien ikke
ogsaa rigtig adlet bli'r,
naar Grisebassen, som man har,
er virkelig York-Shire.

Valuttakursens Højde,
han også kende maa,
om Kronen er for sløj te'
i Paritet at gaa,
om man kan dyrke ægte
eller Surrogat Tobak.
Naar Jorden den er 1ste Klasses
følfodsholdig Brak.

Om Gødskning maa han kende,
saavel hvad der er i
den Jord, som han maa vende,
han lærer ved Kemi,
om der af Salmiaken
kan laves rigtig Sprut,
og om en Mus kan skydes død
med bare Rottekrudt.

Nu skulde man vel tænke,
saa er der ikke mer',
men ak, saa tung een Lænke
ham stadig tynger ner',
og her ej hjælper Visdomsord
og Kundskabs høje Aand,
naar i hans Lomme Skattevæsnet
har sin klamme Haand.

Ja, hermed Visen ender,
det alle Viser maa,
trods Spøg og Skæmt det hænder,
man en Moral kan faa,
Moralen er: En Landmand,
kundskabsrig i smaat og stort,
gør ham paa samme vis sin Pligt,
ja, saa er alting gjort.

16 - Høstsang uden årstal og melodi:
Kaj Munk: Den lille anemone - kan bruges.

Nu er det længe siden
men end det gemmes i mit sind,
hvordan i barndomstiden
da vi fik høsten ind.
hvordan dens kærnetunge top
fra vores mejetærsker
kom i vor silo op.

Det havde regnet længe
men vinden drejed' om til nord
nu får vi "Rigtig tørring"
sa'e far så glad til mor.
Jeg tror, jeg telefonen ta'r
og ringer til stationen
og siger vi er klar.

Og det blev rigtig høstvejr
som vi den næste morgen fik,
så tørt at strået knirked
når vi langs kornet gik.
Og lidt før middag til vor gård,
der kom en mejetærsker
en 12 fods Dronningborg.

Først bredte mor et klæde
så yndigt om sit sorte hår.
Det var nys blevt farvet
hos dam'frisør i går.
Den gamle Ferguson var smurt
og stod med kornvogn efter
parat til moders spurt.

Og læs for læs forsvinder
i transportørens dybe "hvol"
og far får røde kinder
og trænger til en øl.
Men mor er glad og veltilfreds
i nye cowboybukser.
Hun henter alle læs.

Det går mod aftenstide
snart falder duggen stille blid
men vi kan stadig slide
for det er sommertid.
Og far han kommer glad i sind
med øl og vand fra brugsen.
Og klapper mor på kinden.

Og barnet der har fræset
den hele dag på må og få
det er nu stået af ræset
og ta'r sin walkman på.
Derfra man hører ganske blidt
en enkelt lille tone
fra ugens sidste HIT.

Da aftenduggen falder
og vandprocenten går i top
min far på karlen kalder
og siger han skal stop.
Da ta'r han just det sidste skår
og hjemmet går til hvile
Med høsten for i år.

20 1992 18. december - Indvielse af Mårslet Plejehjem som lokalcenter - fredag den 18. december 1992.

Hæftet indeholder.
Der er noget i luften
Der er hænder som hvide liljer
Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne
Tak for en dejlig dag

18 1993 Julen 1993 - skrevet af Rs. Jensen (Rasmus Jensen, beboer).
Melodi: Højt fra træets grønne top...

Når vi ældre nu i dag
mindes juletiden,
gik december slag i slag
sparet blev ej fliden.
Der blev slagtet ja og bagt,
kalk på væggene blev lagt
før end Jul vi nyde,
Nytår ind vi skyde.

Vi der var på landet da
der i gamle dage
meget arbejd`t måtte ha'
før det ret sig mage,
at vi træet pyntet fik,
og som det jo nu var skik,
vi da med hver andre
glad om træet vandre.

Alt er bleven mere nemt
nu i dag for gamle.
Vi fornylig just har stemt
for et Byråd samle.
Alle mildt til ældre ser,
hvad kan vi da ønske mer?
Det, at ventetider
syge mer ej lider.

Plejehjem som Kildevang
ikke vi må savne
sted hvor mange har sin gang,
Brugerråd kan gavne.
Sognets pensionister her
aktivt følger med hvad sker
råd på meget byder,
som vi da nu nyder.

Ture til et virksomt sted
vi med Busser køre.
Mortensanden her gled ned
rådet ret sig røre.
Bankospil med VIN og STEG
de for sligt er ikke bleg.
Det at underholde
ej problemer volde.

Her i Kildevangs Cafe
ældre de bespise,
hvis vi ældre gæster se
og da sligt sig vise.
Frossen mad er ikke nok
for familjens sultne flok,
her så nu det varme
mætter da de arme.

Rådet fatter ikke at
telefonens kæde
ej i enlige fik fat
deres børn til glæde.
Når de ved en enlig mor,
som måske lidt ensomt bor
har kontakt med flere
gruer de ej mere.

Omsorg for hinanden, ja
her på sted vi finde,
godt humør vi møder da
i Kildevang her inde.
Her ved bordet da med Sul
ønsker vi en glæd'lig Jul.
TAK for hvad I byde,
som vi her kan nyde.
Rs. Jensen

19 1995 01. august - Et tilbageblik, da Mårslet's tredie Kildevang bliver fyrre år 1. august 1995.
Skrevet af Rasmus Jensen fra Kobberstedet i Gunnestrup i Juli 1995 (Rasmus Jensen var beboer på Kildevang og døde i 2008 92 år gammel).

Frit efter melodien: Hvem sidder der bag skærmen...

For fyrre år tilbage
der ikke i vor by,
et sted der var for ældre,
hvortil de kunne ty;
når kræfterne de svigted'
her efter slidsom år,
man ud af sognet sendtes,
hvor der man plejen får.

Den gamle smed i Hørret
og så hans hulde Viv,
man måtte dette byde,
her efter stræbsomt liv.
Det "Rådet" faldt for brystet
man havde ej et sted,
hvor de to her fra sognet,
har lagt så megen sved.

Men så fra Borgersøren
da købtes nu en grund,
så tæt ved tog og kirke,
ja, det var ret et fund.
Og her nu sognets gamle
endog den gamle smed,
fandt her da nu tilbage
af hjemve de jo led.

Men tiderne de skifter
ej mer et aldershjem
nu plejehjem det hedder
man siden da bestem.
For her de meget plejer,
da stedets faste stok,
for med de svage ikke,
slet ej de havde nok.

De ældre her i sognet
nu aktiveret blev,
man i den tredie alder
dem ind til noget skrev.
her læres kan at male
og væve finde ting,
og nogle tråden bruge,
at sy så fine sting.

Og nu på fødselsdagen
er Mårslets KILDEVANG
her bleven Omsorgscenter
det navn har liflig klang.
For en gang her i byen
bar Industri det navn,
da køer drog mod vesten
var navnet bleven savn.

Det glædet har vi ældre,
at dette omsorgssted,
nu navnet her de bruger
om dette givtigt sted.
hvor her sig meget røre
med her nu brugerråd,
som i sig meget blander
og tages med på råd.

Så ej en ensom dame
nu her på fyrre år
vi ønsker her TILLYKKE,
du her så frodigt står.
Så mange glade stunder
vi her med dig nu fik,
må stadig frem i tiden
du stadig godt dig skik.

7 1996 06. august. Lokalcenter Kildevang fik en gave fra Svend Brandt - penge til et sommerhus i Rude. Ved indflyttergildet har en beboer, der underskriver sig "ham i g 7" skrevet følgende sang:
Der står ikke, på hvilken melodi.

Indflyttergilde i dag vi har
i huset her, som er Brandtes minde,
hans hjem på Kildevang engang var,
og her han omsorg så god at finde,
at i sin arv der var overladt,
os køb af hus her ved Kattegat.

Og hvilket sted vi så her da fik,
hvortil med bilen vi nu kan køre,
på meget her ej skal sættes skik,
da huset her nu er af de større.
Med dejlig have og jordbærbed
og fine kroge med hyggested.

At blive ældre i Mårslet nu,
hvor Kildevang blot er her oase,
der nu vi samles og er i hu,
hvordan i ungdom vi da må mase,
For her som ældre at få det godt
på hjemmet her dengang tankens slot.

Så meget der nu på stedet sker,
som er til glæde for ret så mange,
af boliger er her mange fler,
til disse er der blot køer lange.
For Kildevang har så godt et ry,
at her som ældre man gerne ty.

Så mange venner har stedet her
af børn hvis ophav fik kærlig pleje,
til fest man ofte dem samlet ser,
for så igen der her til går veje.
Det luner dejligt med denne hær,
som ingenlunde er til bevær.

22 1996 En hilsen til Enghild på 60 års dagene 18 og 20 oktober 1996. Skrevet af beboer Rasmus Jensen.
Mel: hvem sidder der bag skærmen ...

Når bossen jubilere,
ja, hun på Kildevang,
vi hende vil servere,
nu her en lille sang.
For disse Nørrejyder
nok ved, hvad de er værd,
med lune ved de alle,
kan klares alt besvær.

Hvor Enghild her regere
på stedet Kildevang,
hvor navn her indebære,
at ældre har sin gang.
Her samles mange tråde
på denne arbejdsplads,
som er vort sogns den største,
men uden leder kras.

Men som vor førstedame
så hendes svende er,
det mærkes ej på hjemmet
om ej man bossen ser.
Det hele køre bare,
som du det helst nu vil,
så du kan roligt føjte
med Bent til dans og spil.

Vi ved du stedet følge,
er med i hvad der sker
på hjem og ældrehuse,
hvordan vi her os te'r.
At her er godt at være,
det stedet oser af,
og ret så mange ældre
her plads vil gerne ha.

Når her i dag du runder,
de tre af snese år,
vi ser med megen glæde,
du ej på aftægt går.
Men pas nu på derude
en kold decembernat,
at så en ældre dame
i hund har rigtig fat.

For her på Kildevangen
et savn du levner når,
på sygehus du ligger,
fordi du hoved slår.
Vi synes du skal ønske,
dig sko med pigge på,
så når da isen kommer
på den kan roligt gå.

Vi nu vil lykkeønske,
dig med det runde år,
og håbe du på stedet,
som bos her længe går.
Må Kildevang med Enghild
her som Oasen stå,
hvor folks de ældre dage,
på bedste vis her gå.
R.J.

8 1997 18. april. Forårsfest i Venneforeningen.
Sang skrevet af beboer Rasmus Jensen (Kobberstedet).

9 1999 17. september, Høstfest i Venneforeningen.
Sang skrevet en en beboer Rasmus Jensen (Kobberstedet).

23 1998 En Julesang at synge i det herrens år 1998 ved Julefrokosten den 16 december.
Skrevet af beboer Rasmus Jensen.
Mel: Højt fra træets grønne top...

Her på Kildevang er fest
det mod Jul nu stunder,
Køkkenpigen nok ved bedst,
hvad med sligt man grunder.
Vejen til vort Hjerte går
gennem Maven de forstår,
kræs i lange baner
fryder vore ganer.

Ellers under suk og sorg
Nyrup os betænker
alle de på Christiansborg
bindes ej af lænker.
Hvad de lover ej vi får,
gyldne tider nu de spår,
hvis vi overlever
det vi nu oplever.

Med moral det ej er godt
i vort gamle rige,
tænk på vore unge blot,
hvad skal vi da sige.
Tænk så tørstige, de er
mange øl med dem vi ser,
og med dem sig fylder,
når de noget hylder.

Byen så blir malet rød
også vore toge,
tændt nu er den kunstnerglød,
når fra fest de droge.
Her de megen energi
i grafiti lægger i,
mens de ældre skumler,
med hvad her de tumler.

Julegaver tænkes på
til vor søde poder,
ældre kan ej helt forstå
de med håret roder.
Derfor får en redekam
de af bedstefaders skam
så de sig kan rede,
før de blir tilstede.

For vi ældre Julen er
det med gamle skikke,
gerne vi famil'jen ser,
hjem til os de kigge.
Høre om hvad der nu sker,
hvor man dem til daglig ser
under suk de stønner,
liv som efterlønner.

Lært vi har på stedet her
de der står for styre,
gerne ser I noget sker,
har med det nok hyre.
Noget nyt skal op at stå,
det vi ved I håber på,
Byråd for jer klare
Kildevang bevare.

Tak! så her for år som gik
stedets personale.
Altid hjælpsomhed vi fik,
når med jer vi tale.
Glædlig Jul i alle får,
håber på et godt Nytår.
Gid ej Nyrops styre
ingen her må fyre.
Rs. Jensen

24 1999 En julesang til Kildevangs julefrokost 1999 - den sidste i dette århundrede.
Skrevet af beboeren Rasmus Jensen, der boede på Kobberstedet.
Mel: Juletræet med sin pynt...

Så igen der gik et år,
atter vi ved julen står,
vi der bor ved Kildevang,
og til daglig har vor gang
samlet er om julemad,
det gør hvert et sind så glad.

Julefrokost fristes med
her på dette rare sted,
og de ældre i vort sogn,
som endnu da selv har vogn
kommer her og glæder sig
til den jul, som er på vej.

Her får minderne så luft
nu ved julemadens duft,
dengang der på landet var
gruekedel, saltekar,
som når grisens liv var endt,
denne dag da blev anvendt.

Ingen lettelser der var,
da vi havde saltekar,
først da frysehus vi fik,
alting lettere da gik,
omend vi til fryseboks
helt til Mårslet måtte oks'.

Lettelser med tid vi fik,
nu med al den her teknik,
vaskebræt vi skifter ud
med maskine uden lud,
og hvor før et saltekar'
nu en fryseboks vi har.

Aftægtshuse ikke mer'
ej ved gårdene man ser.
Sognets ældre har "djer" gang
her i huset Kildevang,
og i huse tæt derved
nogle nyder aftensfred.

De skavanker ældre får
når vi kommer op i år
her på stedet plejes så
af den hjælp vi her kan få.
Vor familier nok ser
gode ting på stedet sker.

Hjemmet her må værnes om
af den flok, som her kan kom'
som eksempel kan det stå
hvor godt ældre kan det få
når vi alle bakker op,
for ej Kildevang at drop'.

Tak til jer, der bakker op
Brugerråd og Venneflok
glade dage I os gi'r
ofrer også mange spir,
der til goder for os går
pengene fra jer vi får.

Alle I, som hjælper her,
som vi ej til daglig ser,
personale dag og nat
glade her I tager fat.
God jul ønsker vi til jer
som så godt til os jo ser.
R J

25 2000 En hyldestsang til vores allesammens Annalisa Enghild i anledning af 20 års jubilæet i Mårslet.
Der står ikke, hvem der har skrevet den.
Mel.: Her i vores hus er glæde ....

Her hos Enghild er der glæde,
her hos Enghild er der fest,
her er liv og glade dage
og en plads til hver en gæst.
Hun er ivrig og energisk
finder på og bliver ved,
når vi hører hendes latter, må vi alle grine med.
Her i vores hus der leves livet, er det ikke det, man har det til?
Hun er legesyg og dristig, en af dem, der kan og vil,
hun er nydelig og hjælpsom fuld af liv og festligt brus,
så går du rundt og er lidt nedtrykt, er du velkommmen i vores hus.

"Mon nu alting er i orden?
er her rent og varmt og trygt?"
Ja hun vil ha' styr på alt,
og ingen skal ha' mindste frygt.
Hun er levende og aktiv,
og det er et kæmpeheld,
at det netop er på Kildevang,
at hun nu gi'r sig selv.
Hun er bare no'et så skæppeskøn, nej, den har ikke fået for lidt,
hun er ildsjælp, og hun brænder, det er altså smadderfedt,
hun har omsorg for os alle, indbegrebet af en mor
så nu vil vi hylde hende i et vældigt fælles kor.

26 2001 Til Venneforeningens forårsfest den 4. maj 2001.
Mel: En sømand har sin enegang ....
Skrevet af beboer Rasmus Jensen.

På Kildevang der knokles på,
i vores have her,
hvor Astas hjem engang der lå,
der nu så meget sker.
Vi ældre undres over nu,
hvor let det hele gå,
og kommer nu da vel i hu,
da vi med spade stå.

Og trillebøren fragted væk,
hvad der vi læssed på,
nu kan maskinen I få træk,
et læs på biler få.
Mens manden på sin flade der,
ej sved på panden få,
teknik vi ældre daglig ser,
så tingen let nu gå.

Fra første spadestik man tog,
til huset færdig stå,
to somre her de efterlod
omend de bøvler på,
før da det nye Kildevang
er helt da så fuldendt,
så pladsen mer' ej er så trang,
som det vi før her så.

At mange venner tænker på,
når de her gamle bli'r
måske til den tid der ej så,
til dem er mange spir,
at plejehjem ej savnes må,
i Mårslet tænkes på,
når ej man hjemme mer kan gå,
man hjælp kan der da få.

At Kildevang som mønster står,
hvor ældre plejes godt,
det indtryk ved vi mange får,
som kommer her kun blot,
at se til gamle mor og far
som nu på stedet er,
om de en ældrebolig har
man dem på center ser:

Hvor vennerne og Brugerråd
er med i hvad der sker,
de hjælper her med råd og dåd,
hvis man om noget ber'
end også uden vederlag
I maser bare på,
så ofte vi i festlig lag
en lystig aften få.
R J

27 2001 Til Julefrokosten december 01
Skrevet af beboer Rasmus Jensen.
Mel: Højt fra træets grønne top ...

Så igen på Kildevang
julefest vi fejre.
Alle her som har sin gang
om festlig borde lejres.
Året som nu går på hæld,
gav os her på sted et væld
da af glade minder
som i sang vi finder.

Først nu alt det nye her
som vi op ser skyde,
helt fra påske vi ej mer'
haven kunne nyde.
Enghild, Ellas spadestik
her i gang det hele fik,
før ved kvisten, kilden
vi så fagfolks snilden.

Da det første gamle hjem
mange år tilbage
Peter Olsen ikke glem'
hårde nap han tage.
Hjælpemidler dengang ej
til en murer ej fandt vej.
Det gav krumme rygge
dengang huse bygge.

Nu vi ser, hvor let det går,
byggeriet skrider.
Og nu i det nye år
med plads vi ikke lider.
Nok på ny her Kildevang
køres om da nok engang,
som i år med ære
hjem nu prisen bære.

Som så godt et arbejdssted
Kildevang fik prisen.
Her var konkurrence ved
det kom i avisen.
TV denne ære fandt
det var ædel stof iblandt,
de om ældre sende
som så godt vi kende.

Alle ved, at ældre her
de er godt beskyttet,
daglig vi hinanden ser
dem til sted er knyttet.
Nogle jo i hunde går
hvis de ej på stedet står.
Kirsten "kontorbossen"
er med hunde tosset.

Heidi med sin slædehund
hoffet sig nu nærme
hun ved løb sig fik et fund
trak det op af ærme.
Billed' hun af kronprins får,
som med hendes søn her står.
Fredrik her må lyde
hvad ham Heidi byde.

TAK! Til alle hjælper' her
med os I deler glæde.
Nu som ældre I os ser,
her nu tager sæde.
Hvor de sidste gode år
vi nu her på stedet får
og hvor julehygge
sorger overskygge.
Rasmus

28 2002 Indvielse 11. september 2002 - Lokalcenter Kildevang - Ombygning og jubilæum.
Jeg ved, hvor der findes en have så skøn.
Melodi: J.-A.P. Schultz
Tekst Mads Hansen

21 - Et potpourri af sange skrevet i årenes løb til og om Annalisa Enghild.

Ved 15 års jubilæum, april 1995:
Mel. "Smilende Susie"

Hun lever for Kildevangen ved banen
der er hun kendt som smilende Enghild,
en masse bruger' står der på gangen
blot for at se på smilende Enghild.

Enghild er glad og munter og livlig,
hendes figur er helt ubeskriv'lig,
og hun er frisk og frejdig som vinden,
vinden som kysser Enghild på kinden.

Og derfor står brugerne alle og lurer
mens Enghild hun vasker og skrubber og skurer.
Og der bli'r drømt søde drømme om Enghild,
drømme med fester med fut og med go' i.

Enghild går rundt og smiler så stille,
hun ved jo godt, hvad brugerne ville,
men et er "Kilden" - et andet er "vangen",
det bli'r forklaret dem allesammen.

25 års jubilæum ved Århus kommune:
Mel. "Her i vores hus er glæde"

Her hos Enghild er der glæde,
her hos Enghild er der fest,
her er liv og glade dage
og en plads til hver en gæst.
Hun er ivrig og energisk
finder på og bliver ved,
når vi hører hendes latter, må vi alle grine med.
Her i vores hus der leves livet, er det ikke det man har det til?
hun er legesyg og dristig, en af dem der kan og vil,
hun er nydelig og hjælpsom fuld af liv og festligt brus,
så går du rundt og er lidt nedtrykt, er du velkommeen i vores hus.

Ved 60 års fødselsdag d. 18-10-96 sunget på vej ned af Skolebakken i Beder.
Mel. "Fra Tyskland uddrog en flok spillemænd"

At Enghild bli'r tres det vi alle ved.
Og derfor fik vi denne her besked:
Hjemme i Beder er åbent hus,
og så gik det i sus og dus
" Tra la la la la la la la la!

Ved 10 års jubilæum 2-4-1990:
Mel. "Land of hope and glory"

Venner sving så med flaget,
Enghild hun er jo bedst.
Glæd jer alle i laget,
lad os nu holde fest.
Derfor lad os nu juble,
Enghild dig ka' vi li'.
:/Læge leve skal gjalde,
og tillykke med 10:/

Kildevangs slagsang
mel. "København, København"

Her er glæde, sjov og stemning hele dagen lang,
smil og varme bølger rundt i alle gange.
Hold nu bare skruen godt i vandet kildevang,
så vil vi bli' ved at synge glade sange.
Kom vi synger med endnu engang,
hvor vi alle hylder Kildevang.

Kildevang, Kildevang,
sikke fest og sikke farver, hvilken klang.
Når du åbner dine døre imod byen,
imens solens stråler lyser høj fra skyen.
Du bli'r stor Kildevang,
men du kan da endnu rummes i en sang.
Glad vi synger, mens vi ser på flaget hvidt og blåt:
Kildevang, du gør der sørme bare godt,

12 - 115 års fødselsdag."105 gram blandets" gave.
Melodi: Åh Louise (i langsomt tempo).

Ja nu skal vi alle fejre
TMG vi her belejre
der er fest i dag, og det er sand'lig skønt
Hundred' femten år på bagen
det er nemlig lige sagen
TMG i hele Jylland er berømt.
Hvem mon skyldes denne ære
Hvem skal vi i dag begære
Hvem skal fejres, her vi gi'r det hele los.
Det er nemlig ikke Finn - nej
Der i aften skal ha' HU - HEJ
Nej det er det ej, det er nemlig alle os.

Omkvæd efter hvert vers.

Åh - motionshold
tennis just på bord og bane
Fodbold gymnastik og så en smule håndbold
folkedans i aften og så skylle gane.
Åh - vi fejrer
TMG jo som vi "plejrer"
Vi er nemlig Mårslets bedste hold
i aften os til sold.

Vi er Herlufs motionister
vi skal af med vor medister
så vi ta'r i aften os et natteløb.
Herluf smid du bare tøjet
det gi'r nemlig syn for øjet
Det er DET vi alle kalder Heluf-Løb.
Fodboldfolket følg blot efter
vis at Rothly er en mester
til at gynge med sin vom som Humle-Bi
Lad os mødes her i natten
vi er nemlig ikke slatten
nej for fodbold gi'r os alle energi.

Gymnastik for os er sagen
for vi svinger lidt med bagen
bøjer arme osse til en enkelt øl.
Winnie hun er vild i varmen
se hun svinger hele armen
folkedans hun danser som et nyfødt føl.
Ta' Knud Erik lidt på ordet
Damer mangler han på bordet
til at spille tennis med det siger han
Man behøver ej at øve
man kan nemlig bare prøve
det er rart at spille med en rigtig mand.

Tennisspiller er her osse
vi er heller ikke tosse
selv om vore bukser revner med et brag.
Jan han styrer hele banden
springer rundt som elefanten
han er faktisk næsten li' så god som Borg.
Håndbold er ej heller tosset
Ivan han er chef for rosset
Nogen ofte på hans milde bønner hør'
Han kan skåle med dem alle
så i aften skal det gjalde
ja han køres hjem igen i trillebør.

Nu skal visen osse slutte
før vi bruger hele krudtet
men vi har til sidst en lille bitte bøn.
F.U. rejs jer op fra stolen (gør det så)
smil så sødt og strål som solen
for nu ska' I nemlig udbetale løn.
Vores glas de er nu tomme
F.U. tøm nu hver en lomme
for som sagt det er jo OS I takke kan
for at der blev fest i aften
så gi' bare lidt til kaffen
Ja I sikkert her ved Fonden låne kan.

17 1993 24. april Jubilæumsfest for TMG.
Melodi: Jeg vil male dagen blå ....

Hvis vi maler dagen blå
med en solskinsstribe på.
Har vi TMG på banen,
og i dag vi hejser fanen
TMG vort hjerte når
TMG du fylder år.

125 år,
har du præget vore kår.
Nørregaard var med fra starten,
mange fulgte med i farten.
Der blev plads til dig og mig,
TMG er også leg.

Tab og vind med samme sind,
er i vores sjæl trængt ind.
TMG du gi'r os styrke.
Her kan alle sammen dyrke:
Fællesskab og fællesånd.
Det går sammen hånd i hånd.

Kærlighed kan vare ved.
TMG du ved besked.
Mange genera-ti-oner,
børn og mænd og deres koner,
de har trofast fulgt med dig.
Du har støttet dem på vej.

TMG du fylder år,
her i denne skønne vår.
Vi vil ønske dig tillykke.
Vore hænder sammen trykke.
Gid du evigt leve må.
Et hurra du her skal få.

la-lu

29 1953 Til lærer Mosgaard i anledning af 40 aars jubilæet.
1. december 1953
Skrevet af Ingerlise Vonsild (senere gift Wendland), Mårslet

Melodi: Den danske sang er en ung blond pige.

I dag vi fejrer vor skolemester,
for ham vi hejser det danske flag.
Fra fjern og nær er der kommet gæster,
der kranser ham i et vennelag.
Vor sang skal festligt omkring ham bruse,
vor hyldest kommer fra hjertets gem.
Fra store gaarde, smaa bitte huse
til ham vi bærer lykønskningen frem.

Soldatertjenesten just var sluttet,
da han som lærer til Maarslet kom.
Som korporal havde han besluttet,
at børnene skulle få deres dom.
Og har han end været streng til tider,
retfærdighed var hans pegepind.
Vi ser dog eftersom tiden glider,
at mildhed også bor i hans sind.

En lille tid har han jagten dyrket,
men hurtigt blev han dog træt af det.
Vort sogneraad har han også styrket,
det kunne man baade høre og se.
Og direktør er af sparekassen
nu vores lærer med fynd og klem.
I krigens tid lod han pengekassen
i trillebør køre hen og hjem.

I kirken fryder det os at høre,
naar degnen rammer det høje C,
og ingen kan ham i skoven køre,
skønt org'let tydeligt spiller et b.
Nej, han skal nok holde trit og retning,
det ligger nu i vor degns natur.
Han kører efter den gamle sætning,
at det er kun det bedste, der du'r.

Og Holmblads salmebog vel han kender,
med den er Mosgaard helt i sit es.
Naar sammen med et par gode venner
han faar en l'hombre, ja, saa er det kræs.
En dejlig frokost plus lidt diverse
og ovenpaa saa en god cigar
er herligt, men han maa stadig herse
med sognets børn, for han er deres "far".

I barnets verden vi Mosgaard finder,
den er for ham livets store kald.
Alt andet er nu kun sprødte minder,
der omkring kernen har dannet en skal.
Og kernen, ved vi, er skolevirket,'
for ham er det et og alt paa jord.
Hvad han i børnene ind har lirket
har været sundt og saa frugtbart gror.

En tak skal lyde fra vore læber
for trofast gerning i mange aar.
Vi her har set, at naar blot man stræber,
tilsidst man altid maalet naar.
Tillykke ønsker da hele sognet
- forældre til dine kære børn -
Taknemligheden i os er vaagnet,
vi hylder dig du vor skoles ørn.