Præsterne i Mårslet
| Nummer | M103 |
| Type | Øvrige samlinger |
| Bemærkning | Præster og degne i Mårslet fra o. 1600 – 2001 - Udgivet 2001 af lokalhistorikeren Hans Møller. |
| Periode | 1600 - 2016 |
| Arkiv | Mårslet Egnsarkiv |
Yderligere indhold
Diverse.
Paul Nedergaard: Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste- og sognehistorie (kirkelig geografi) 1849-1949 (1965) bd. 7 Århus Stift.
Der står noget om Mårslet Sogns sognepræster - det er beskrevet under de respektive navne.
Der står noget om Mårslet Sogns sognepræster - det er beskrevet under de respektive navne.
Christen Laveritsen - sognepræst - 1603 --
Christen Laveritsen
Christen Laveritsen var vist den første præst, der boede i Mårslet. Han omtales blandt de præster, der 29/8 1596 var med i København til Chr. IVs kroning. Hans navn er nævnt som et af de fem personnavne, der står på prædikestolen fra 1603 i Mårslet kirke. Da også den følgende Mårsletpræst er nævnt her, må det formodes, at Christen Laveritsen levede, da arbejdet på prædikestolen begyndte, men var afløst, - måske på grund af død – af Michel Nielsen, da prædikestolen var færdiggjort.
Christen Laveritsen var vist den første præst, der boede i Mårslet. Han omtales blandt de præster, der 29/8 1596 var med i København til Chr. IVs kroning. Hans navn er nævnt som et af de fem personnavne, der står på prædikestolen fra 1603 i Mårslet kirke. Da også den følgende Mårsletpræst er nævnt her, må det formodes, at Christen Laveritsen levede, da arbejdet på prædikestolen begyndte, men var afløst, - måske på grund af død – af Michel Nielsen, da prædikestolen var færdiggjort.
Michel Nielsen - sognepræst ?? - 1610.
Michel Nielsen fra ? – 1610
Han var magister. Han fik ikke nogen lang virksomhed som præst i Mårslet, for han blev som den eneste af Mårslets 17 kendte præster afsat mellem 8/8 og 5/9 1610, fordi han ved barnedåben nægtede at bruge Exorcismen. Han blev vist derefter gårdmand i Hørret eller Langballe.
Han var magister. Han fik ikke nogen lang virksomhed som præst i Mårslet, for han blev som den eneste af Mårslets 17 kendte præster afsat mellem 8/8 og 5/9 1610, fordi han ved barnedåben nægtede at bruge Exorcismen. Han blev vist derefter gårdmand i Hørret eller Langballe.
Exorcismen
Ifølge kirkeritualet fra 1688 indledtes en barnedåb med en exorcisme, en uddrivelse, idet præstens første ord til barnet - efter at han havde fået bekræftet, at barnet ikke var hjemmedøbt - var: "Far herud, du urene ånd, og giv den Hellig Ånd rum". Denne exorcisme stammede fra den katolske tid.
Nogle reformatorer havde fået exorcismen fjernet, men Luther havde ladet den 'overleve'. I slutningen af reformationsårhundredet blev der fra visse sider herhjemme rettet stærk kritik mod den og stillet forslag om dens fjernelse, en tanke som også tiltalte Chr.IV, der i 1606 lod sin datter Elisabeth døbe uden den. Men biskoppen i København fik afskaffelsen forpurret.
Der var præster, der fortsatte deres modstand, og enkelte ophørte simpelt hen med at bruge exorcismen ved barnedåben. Blandt disse præster var præsten i Mårslet, magister Michel Nielsen. Men det gik ikke. Først er der formentlig blevet klaget til lensmanden Carl Bryske (1602 - 13) på Århusgård, som 26. juli 1610 sendte indberetning om forholdet til kongens kansler Chr. Friis, Borreby: "Desligeste, kjære Hr. Kansler, findes her en Præst i Åarhus Len ved Navn Mester Michel i Maarslet, som nu længer end År og Dag mig aldeles ubevidst haver udelukt af Daabens Sakramente den vanlige Besværen, som efter Ordinansen hos Daaben over smaa Børn skulle ske. Der mig sligt blev tilkendegivet, befalede jeg straks Provsten næste Søndag derefter at begive sig til samme Kirke og der forfare, om saa var eller ikke. Da kristnede han tre børn samme Dag i foreskrevne Kirke og da i Provstens Nærværelse så vel som tilforn udelukte samme Besværen, endog uanset Bispen udi Præstemøde havde forholdt hannem såvelsom de andre Herredspræster, at de skulle dennem vare, at de ikke udelukte Besværen i Daaben, som videre er i Mester Michels egen Bekendelse at forfare. Udi hvilken Sag jeg ogsaa paa det allervenligste er gerne Hr. Kanslers gode Raad og Betænkende begærende. Actum Aarhusgaard, den 26. juli 1610. Karl Bryske, egen Haand." .
Kansleren har så foranlediget en skrivelse fra kongen til lensmanden og biskoppen sålydende: "Karl Bryske og M. Jens Gødesen finge Brev, en Præst der udi Aarhus Stift anrørendes.
Christian 4.
Vor Gunst tilforn. Vider, at eftersom vi naadigst komme udi Forfaring, hvorledes en Præst udi Aarhus Stift, ved Navn M. Michel i Maarslet, sig skal have understaaet af Forsæt og Egensindighed at udelukke Exorcismen udaf Daaben, og efterdi vi ingenlunde er tilsinds, at de, som saa groveligen og af Forsæt imod vores udgangne Ordinans sig forse, skulle blive ustraffede, da bede vi eder og ville, at I over forskrevne M. Michel udi forskrevne Sag lader hænde ordentlig Dom og Sentens, paa det at andre kunne tage sig vare, ikke udi slige grove Forseelser at lade befinde .. "
Dette må have foranlediget, at Michel Nielsen er blevet afskediget, for 5/9 1610 giver kongen Jesper Poulsen - som åbenbart søgte præsteembede - følgende brev med til lensmanden og biskoppen: "Da Kongen har erfaret, at M. Michel, forhen Sognepræst i Maarslet Sogn, er blevet dømt fra sit Kald paa Grund af sin Forseelse mod Ordinansen, skulle de befordre denne Brevviser Jesper Poulsen til dette Kald, dog skal der i alle Maader forholdes efter Ordinansen". - Trods dette kongeord fik Jesper Poulsen ikke embedet - han fik formentlig Østbirk-Yding i 1613 enten grunden så har været den, at sognemændene ikke ville have ham, eller at biskoppen er gået imod ham.
Ifølge kirkeritualet fra 1688 indledtes en barnedåb med en exorcisme, en uddrivelse, idet præstens første ord til barnet - efter at han havde fået bekræftet, at barnet ikke var hjemmedøbt - var: "Far herud, du urene ånd, og giv den Hellig Ånd rum". Denne exorcisme stammede fra den katolske tid.
Nogle reformatorer havde fået exorcismen fjernet, men Luther havde ladet den 'overleve'. I slutningen af reformationsårhundredet blev der fra visse sider herhjemme rettet stærk kritik mod den og stillet forslag om dens fjernelse, en tanke som også tiltalte Chr.IV, der i 1606 lod sin datter Elisabeth døbe uden den. Men biskoppen i København fik afskaffelsen forpurret.
Der var præster, der fortsatte deres modstand, og enkelte ophørte simpelt hen med at bruge exorcismen ved barnedåben. Blandt disse præster var præsten i Mårslet, magister Michel Nielsen. Men det gik ikke. Først er der formentlig blevet klaget til lensmanden Carl Bryske (1602 - 13) på Århusgård, som 26. juli 1610 sendte indberetning om forholdet til kongens kansler Chr. Friis, Borreby: "Desligeste, kjære Hr. Kansler, findes her en Præst i Åarhus Len ved Navn Mester Michel i Maarslet, som nu længer end År og Dag mig aldeles ubevidst haver udelukt af Daabens Sakramente den vanlige Besværen, som efter Ordinansen hos Daaben over smaa Børn skulle ske. Der mig sligt blev tilkendegivet, befalede jeg straks Provsten næste Søndag derefter at begive sig til samme Kirke og der forfare, om saa var eller ikke. Da kristnede han tre børn samme Dag i foreskrevne Kirke og da i Provstens Nærværelse så vel som tilforn udelukte samme Besværen, endog uanset Bispen udi Præstemøde havde forholdt hannem såvelsom de andre Herredspræster, at de skulle dennem vare, at de ikke udelukte Besværen i Daaben, som videre er i Mester Michels egen Bekendelse at forfare. Udi hvilken Sag jeg ogsaa paa det allervenligste er gerne Hr. Kanslers gode Raad og Betænkende begærende. Actum Aarhusgaard, den 26. juli 1610. Karl Bryske, egen Haand." .
Kansleren har så foranlediget en skrivelse fra kongen til lensmanden og biskoppen sålydende: "Karl Bryske og M. Jens Gødesen finge Brev, en Præst der udi Aarhus Stift anrørendes.
Christian 4.
Vor Gunst tilforn. Vider, at eftersom vi naadigst komme udi Forfaring, hvorledes en Præst udi Aarhus Stift, ved Navn M. Michel i Maarslet, sig skal have understaaet af Forsæt og Egensindighed at udelukke Exorcismen udaf Daaben, og efterdi vi ingenlunde er tilsinds, at de, som saa groveligen og af Forsæt imod vores udgangne Ordinans sig forse, skulle blive ustraffede, da bede vi eder og ville, at I over forskrevne M. Michel udi forskrevne Sag lader hænde ordentlig Dom og Sentens, paa det at andre kunne tage sig vare, ikke udi slige grove Forseelser at lade befinde .. "
Dette må have foranlediget, at Michel Nielsen er blevet afskediget, for 5/9 1610 giver kongen Jesper Poulsen - som åbenbart søgte præsteembede - følgende brev med til lensmanden og biskoppen: "Da Kongen har erfaret, at M. Michel, forhen Sognepræst i Maarslet Sogn, er blevet dømt fra sit Kald paa Grund af sin Forseelse mod Ordinansen, skulle de befordre denne Brevviser Jesper Poulsen til dette Kald, dog skal der i alle Maader forholdes efter Ordinansen". - Trods dette kongeord fik Jesper Poulsen ikke embedet - han fik formentlig Østbirk-Yding i 1613 enten grunden så har været den, at sognemændene ikke ville have ham, eller at biskoppen er gået imod ham.
Laurits Michelsen - sognepræst 1610 - 1642.
Laurits Michelsen 1610 – 1642
Blev formentlig kaldet i 1610 og fungerede som sognepræst til sin død i 1642. Han var fader til:
1. Hans Lauritsen Mårslet, der var sognepræst i Adslev Mjesing 1647 – 77
2. Knud Lauritsen Mårslet, der var sognepræst i Seest fra 1662 – 94, efter at han i ca. to år havde været rektor i Kalundborg, hvor han blev gift i 1662.
3. Datteren Marine – læs hendes historie i ”En anden tragedie” side 19
Blev formentlig kaldet i 1610 og fungerede som sognepræst til sin død i 1642. Han var fader til:
1. Hans Lauritsen Mårslet, der var sognepræst i Adslev Mjesing 1647 – 77
2. Knud Lauritsen Mårslet, der var sognepræst i Seest fra 1662 – 94, efter at han i ca. to år havde været rektor i Kalundborg, hvor han blev gift i 1662.
3. Datteren Marine – læs hendes historie i ”En anden tragedie” side 19
En anden tragedie - datteren Marine.
I Kirkehistoriske Samlinger skildres en anden tragedie. I en skildring af Laurits Jensen Bording (1610 -77) siges, at denne blev student fra Aarhus Skole 1631, samme år indskrevet til Kommunitetet og 31/3 1632 admitteret til nydelsen af dette stipendium.
Men samtidig trak der et uvejr op over hans hoved. Forskellige akter i Konsistorium viser nemlig, at ban i foråret 1632 fik en meget ubehagelig sag, idet præsten Hr. Laurits Michelsen i Mårslet (se side 1) anklager ham for at have besvangret hans eneste datter Marine, "som efter sin salige Moders Afgang, i min Alderdom haver holdt Hus for mig og været min Nøgle og fattige Formue betroet".
Studenten ville ikke vedkende sig dette, men fremlagde vidnesbyrd, der gjorde det meget sandsynligt, at han, skønt hårdt fristet, var uskyldig, idet pigen syntes at have stået i forhold til en karl, der tjente i Præstegården.
Imidlertid afsagde Konsistorium den 13. juni 1632 dog den dom, "at Laurits Jensen Bording, saafremt han ikke kan lovværge for sig, han da efter vores Universitets Statuter jo bør enten ægte (pigen) eller efter sin Formue dotere hende" - altså betale børnepenge.
Blandt vidnesbyrdene i sagen fremlagdes attest fra en nabopræst, hvori det hedder: "Kjendes jeg Laurits Jensen, Sognepræst til Beder Kirke, at Marine Lauritsdatter, hæderlig Hr. Laurits Michelsen i Morslet bans Datter, som er blevet besovet, haver ikke aleneste over hendes Barns Dåb ladet bekjende Laurits Jensen Bording dets Fader at være, men endog baade i mit Hus i hendes Fødselsnød, der hun blev ængstet sin Sandhed at bekjende, saa og derefter i Morslet Kirke, i den ganske Menigheds Påhørelse, der jeg meddelte hende den aabenbarlige, hellige Absolution, bekjendte ved sin højeste Ed, sig aldrig at have haft nogen legemlig Omgjængelse med nogen, uden med Laurits Jensen Bording alene" .
Sagens afslutning kendes ikke, men studenten ægtede ikke præstedatteren, hvis senere skæbne er ukendt. Derimod gjorde ban karriere i tilværelsen, idet ban blev professor i Sorø, teologisk lektor i Århus og gift med den velhavende Rasmus Nielsen Skrivers datter - og ved hjælp af hans penge blev ban herremand på Ryomgård.
Et menneskeligt træk er værd at bemærke. Da Marine skal stå skrifte i kirken, træder nabopræsten atter hjælpende til, så Marines far fritages for at lede den ceremoni, som hørte med til skriftemalet.
I Kirkehistoriske Samlinger skildres en anden tragedie. I en skildring af Laurits Jensen Bording (1610 -77) siges, at denne blev student fra Aarhus Skole 1631, samme år indskrevet til Kommunitetet og 31/3 1632 admitteret til nydelsen af dette stipendium.
Men samtidig trak der et uvejr op over hans hoved. Forskellige akter i Konsistorium viser nemlig, at ban i foråret 1632 fik en meget ubehagelig sag, idet præsten Hr. Laurits Michelsen i Mårslet (se side 1) anklager ham for at have besvangret hans eneste datter Marine, "som efter sin salige Moders Afgang, i min Alderdom haver holdt Hus for mig og været min Nøgle og fattige Formue betroet".
Studenten ville ikke vedkende sig dette, men fremlagde vidnesbyrd, der gjorde det meget sandsynligt, at han, skønt hårdt fristet, var uskyldig, idet pigen syntes at have stået i forhold til en karl, der tjente i Præstegården.
Imidlertid afsagde Konsistorium den 13. juni 1632 dog den dom, "at Laurits Jensen Bording, saafremt han ikke kan lovværge for sig, han da efter vores Universitets Statuter jo bør enten ægte (pigen) eller efter sin Formue dotere hende" - altså betale børnepenge.
Blandt vidnesbyrdene i sagen fremlagdes attest fra en nabopræst, hvori det hedder: "Kjendes jeg Laurits Jensen, Sognepræst til Beder Kirke, at Marine Lauritsdatter, hæderlig Hr. Laurits Michelsen i Morslet bans Datter, som er blevet besovet, haver ikke aleneste over hendes Barns Dåb ladet bekjende Laurits Jensen Bording dets Fader at være, men endog baade i mit Hus i hendes Fødselsnød, der hun blev ængstet sin Sandhed at bekjende, saa og derefter i Morslet Kirke, i den ganske Menigheds Påhørelse, der jeg meddelte hende den aabenbarlige, hellige Absolution, bekjendte ved sin højeste Ed, sig aldrig at have haft nogen legemlig Omgjængelse med nogen, uden med Laurits Jensen Bording alene" .
Sagens afslutning kendes ikke, men studenten ægtede ikke præstedatteren, hvis senere skæbne er ukendt. Derimod gjorde ban karriere i tilværelsen, idet ban blev professor i Sorø, teologisk lektor i Århus og gift med den velhavende Rasmus Nielsen Skrivers datter - og ved hjælp af hans penge blev ban herremand på Ryomgård.
Et menneskeligt træk er værd at bemærke. Da Marine skal stå skrifte i kirken, træder nabopræsten atter hjælpende til, så Marines far fritages for at lede den ceremoni, som hørte med til skriftemalet.
Rasmus Nielsen - sognepræst 1642 - 1690.
Rasmus Nielsen 1642 – 1690
Rasmus Nielsen var født i Århus ca 1617 som søn af handelsmand Niels Ibsen og Maren Olufsdatter. Han blev student i 1637 og sognepræst i Mårslet fra 1642 til sin død 16/3 1690.
I 1653 solgte kongen Mårslet kirke til herremanden i Skumstrup, Mogens Frijs, der i 1655 også erhvervede sig retten til at vælge kirkens præst. I 1648, da Regitze Sophis Vind, enke efter Vilhelm Gyldenkrone, den første baron på Vilhelmsborg, oprettede et ”Hospital” i den tidligere kirkelade, der lå foran kirken, fik Rasmus Nielsen hvervet med at have tilsyn med beboerne og føre Hospitalets regnskab.
Rasmus Nielsen blev første gang gift med Kirsten Hansdatter, der døde 6/6 1649. Derefter gift med Anna Christensdatter 14/10 1651. Hun var datter af Chr. Carlsen i Århus, og hun døde og blev begravet 1/2 1684.
Af Rasmus Nielsens bør kendes navnene på 4 fra første ægteskab:
1. Karen Rasmusdatter, død 4/5 1712, gift 1. gang med Jens Jensen Beder, der døde 1682 som sognepræst i Adslev. Derefter gift med Christopher Davidsen Walther, sognepræst i Adslev fra 1689 til sin død i 1706.
2. Sidsel Rasmusdatter, død 1698, gift 5/11 eller 6/11 1671 i Mårslet med Christian Hirtznack, sognepræst for Astrup-Tulstrup-Hvilsted fra 1667 til sin død i 1714. Han giftede sig igen i 1699 med Helvig Barbara Hansdatter, ridefogeddatter fra Rodstenseje – og igen senere med Anna Cathrine Dorschæus.
3. Peder Rasmussen Maarslet, født ca. 1644, student fra Århus Katedralskole 1664. Nævnes i 1670erne som degn i Viby. Blev 1677 Baccalaurius og var da hører (lærer) i Århus.
4. Laurits Rasmussen Maarslet, født ca 1645, student ca. 1664, rektor i Randers 1677, Magister samme år, forfatter. Ifølge kongelig bevilling af 22/5 1678 gift med Anna Margrethe Chur, datter af apoteker Chur i Randers.
Rasmus Nielsen var født i Århus ca 1617 som søn af handelsmand Niels Ibsen og Maren Olufsdatter. Han blev student i 1637 og sognepræst i Mårslet fra 1642 til sin død 16/3 1690.
I 1653 solgte kongen Mårslet kirke til herremanden i Skumstrup, Mogens Frijs, der i 1655 også erhvervede sig retten til at vælge kirkens præst. I 1648, da Regitze Sophis Vind, enke efter Vilhelm Gyldenkrone, den første baron på Vilhelmsborg, oprettede et ”Hospital” i den tidligere kirkelade, der lå foran kirken, fik Rasmus Nielsen hvervet med at have tilsyn med beboerne og føre Hospitalets regnskab.
Rasmus Nielsen blev første gang gift med Kirsten Hansdatter, der døde 6/6 1649. Derefter gift med Anna Christensdatter 14/10 1651. Hun var datter af Chr. Carlsen i Århus, og hun døde og blev begravet 1/2 1684.
Af Rasmus Nielsens bør kendes navnene på 4 fra første ægteskab:
1. Karen Rasmusdatter, død 4/5 1712, gift 1. gang med Jens Jensen Beder, der døde 1682 som sognepræst i Adslev. Derefter gift med Christopher Davidsen Walther, sognepræst i Adslev fra 1689 til sin død i 1706.
2. Sidsel Rasmusdatter, død 1698, gift 5/11 eller 6/11 1671 i Mårslet med Christian Hirtznack, sognepræst for Astrup-Tulstrup-Hvilsted fra 1667 til sin død i 1714. Han giftede sig igen i 1699 med Helvig Barbara Hansdatter, ridefogeddatter fra Rodstenseje – og igen senere med Anna Cathrine Dorschæus.
3. Peder Rasmussen Maarslet, født ca. 1644, student fra Århus Katedralskole 1664. Nævnes i 1670erne som degn i Viby. Blev 1677 Baccalaurius og var da hører (lærer) i Århus.
4. Laurits Rasmussen Maarslet, født ca 1645, student ca. 1664, rektor i Randers 1677, Magister samme år, forfatter. Ifølge kongelig bevilling af 22/5 1678 gift med Anna Margrethe Chur, datter af apoteker Chur i Randers.
Mads Hansen Bergenhammer - sognepræst 1690 - 1727.
Mads Hansen Bergenhammer 1690 – 1727
Mads Bergenhammer var født 9/10 1663 i Rubelykke Præstegård, Tirsted sogn på Lolland som søn af sognepræst Hans Hansen Hammer og hustru Anna Madsdatter Bergen. Død 14/2 1727 i Mårslet. Student fra Roskilde 1680, cand. Teol. 1682, kapellan hos faderen i 1685 og kaldet 15/4 1690 til sognepræst i Mårslet. I kirkens kor hænger en mindetavle omgivet af en kalkmalet baldakin, som præsteparrets børn i 1727 opsatte over deres forældre. Se mindetavlens tekst side 10.
Baron Christian Gyldenkrone, Vilhelmsborg, der havde kaldsret til Mårslet kirke, var i 1690 knap voksen, hvorfor det nok har været hans mor, der har haft det afgørende ord ved præstevalget. Men denne, Regitze Sophie Vind, var i 1686 – 3 år efter sin første mands, den første baron Gyldenkrones død – blevet gift igen. Hendes anden mand var Jens Juel, og han ejede blandt andet det gods, som senere fik navnet ”Christianssæde”, og som lå i det pastorat, hvori Mads Berghammers far var sognepræst og han selv kapellan. Dette er nok forklaringen på, at han kaldtes til det fra sin fødestavn så fjerne Mårslet.
Han blev i 1690 gift med Kirsten Lipper, født 1663 i Skåne, hvor hendes far Herman Mortensen Lipper, senere præst og provst i Brøndbyvester, da var præst. Hendes mor, provst Lippers anden hustru, var Johanne Pedersdatter. Kirsten Lipper døde 30/3 1727. 6 uger efter ægtefællen. De havde fem børn, hvoraf kun tre blev voksne.
1. Jens Madsen Berghammer døbt 22/6 1691, død 1737 som sognepræst for Ørting og Falling. Gift 1726 i Ørting med Maren Jensdatter Hjersing, datter af hans forgænger som præst i Ørting, provst Jens Nielsen Hjersing og hustru Anna Dinesdatter Wintz
2. Johanne Madsdatter Bergenhammer, dåb publiceret 28/12 1694, død ca 1764 formentlig i Jelling. Gift 1. gang 8/7 1721 i Mårslet med Christen Jørgensen Schaarup, købmand, vejer og måler i Århus. Han døde i 1731, 59 år gammel. Han havde tidligere været gift med Maren Lassen og med Anna Olufsdatter. Hun blev gift anden gang 27/1 1733 i Århus Domkirke med Rasmus Stæhr, født ca 1699 og død i Viby 1752. Han overtog formentlig købmandsforretningen, men var i 1738 – 50 ejer af Ruballegård i Jelling sogn. I anledning af sit bryllup i Mårslet kirke 8/7 1721 skænkede Christian Schaarup en sølvoblatæske til kirken – bruges fremdeles – og en lampet, som ikke eksisterer mere, men mindes endnu gennem en mindetavle, som brudens far, sponsæ pater, lod ophænge i kirken.
3. Hans Madsen Bergenhammer, døbt 31/3 1697 i Mårslet, begravet 2/4 1771 i Århus, hvor han var købmand.
Mads Bergenhammer var født 9/10 1663 i Rubelykke Præstegård, Tirsted sogn på Lolland som søn af sognepræst Hans Hansen Hammer og hustru Anna Madsdatter Bergen. Død 14/2 1727 i Mårslet. Student fra Roskilde 1680, cand. Teol. 1682, kapellan hos faderen i 1685 og kaldet 15/4 1690 til sognepræst i Mårslet. I kirkens kor hænger en mindetavle omgivet af en kalkmalet baldakin, som præsteparrets børn i 1727 opsatte over deres forældre. Se mindetavlens tekst side 10.
Baron Christian Gyldenkrone, Vilhelmsborg, der havde kaldsret til Mårslet kirke, var i 1690 knap voksen, hvorfor det nok har været hans mor, der har haft det afgørende ord ved præstevalget. Men denne, Regitze Sophie Vind, var i 1686 – 3 år efter sin første mands, den første baron Gyldenkrones død – blevet gift igen. Hendes anden mand var Jens Juel, og han ejede blandt andet det gods, som senere fik navnet ”Christianssæde”, og som lå i det pastorat, hvori Mads Berghammers far var sognepræst og han selv kapellan. Dette er nok forklaringen på, at han kaldtes til det fra sin fødestavn så fjerne Mårslet.
Han blev i 1690 gift med Kirsten Lipper, født 1663 i Skåne, hvor hendes far Herman Mortensen Lipper, senere præst og provst i Brøndbyvester, da var præst. Hendes mor, provst Lippers anden hustru, var Johanne Pedersdatter. Kirsten Lipper døde 30/3 1727. 6 uger efter ægtefællen. De havde fem børn, hvoraf kun tre blev voksne.
1. Jens Madsen Berghammer døbt 22/6 1691, død 1737 som sognepræst for Ørting og Falling. Gift 1726 i Ørting med Maren Jensdatter Hjersing, datter af hans forgænger som præst i Ørting, provst Jens Nielsen Hjersing og hustru Anna Dinesdatter Wintz
2. Johanne Madsdatter Bergenhammer, dåb publiceret 28/12 1694, død ca 1764 formentlig i Jelling. Gift 1. gang 8/7 1721 i Mårslet med Christen Jørgensen Schaarup, købmand, vejer og måler i Århus. Han døde i 1731, 59 år gammel. Han havde tidligere været gift med Maren Lassen og med Anna Olufsdatter. Hun blev gift anden gang 27/1 1733 i Århus Domkirke med Rasmus Stæhr, født ca 1699 og død i Viby 1752. Han overtog formentlig købmandsforretningen, men var i 1738 – 50 ejer af Ruballegård i Jelling sogn. I anledning af sit bryllup i Mårslet kirke 8/7 1721 skænkede Christian Schaarup en sølvoblatæske til kirken – bruges fremdeles – og en lampet, som ikke eksisterer mere, men mindes endnu gennem en mindetavle, som brudens far, sponsæ pater, lod ophænge i kirken.
3. Hans Madsen Bergenhammer, døbt 31/3 1697 i Mårslet, begravet 2/4 1771 i Århus, hvor han var købmand.
Mindetavle.
Mads Hansen Bergenhammer 1690 – 1727
På sydvæggen i kirkens kor hænger mindetavlen over Mads Bergenhammer. Tavlen blev i 1727 ophængt på korets nordside, men blev flyttet i 1985 i forbindelse med fremdragning af korets kalkmalerier. Omkring mindetavlen ses en kalkmalet baldakin. Teksten lyder:
TIL
CHRISTELIG AMINDELSE
OFVER
DEND ÆRVÆRDIEG OG VELLÆRDE MAND
HR MADS BERGENHAMMER
FØD I LAALLAND Ao 1663
I 4te AAR MED TIENERE DER I LANDET
OG SIDEN NESTEN 37 AAR SOGNEPRÆST
FOR MAARSLETT MENIGHED
DØDE AO 1727 UDI SIT ALDERS 64de AAR
SAA VEL SOM HANS ELSCHELIGE HUSTRUE
DEN HÆDERBAARNE OG GUD=ELSKENDE MATRONE
KIRSTEN LIPPER
FØD I SCAANE AO 1663
DØD AO 1727 UDI SIT ALDERS 64de AAR
HVILCHE EFTER AT DE PAA 37de AAR HAFDE LEVET
ET KIERKELIGT EGTESKAB
SOM AF GUD VAR VELSIGNET MED 5 BØRN
AF HVILCHE 3 IGENLEFVER
HR JENS BERGENHAMMER
PRÆST TIL FALLING OG ØRTING MEENIGHEDER
JOHANNE BERGENHAMMER
UDI EGTESKAB MED EDLE OG HØYAGTBARE
CHRISTEN SCHAARUP
VEJERE OG MAALERE SAMT KIØB OG HANDELSMAND I AARHUS
HANS BERGENHAMMER
SOM ØVER SIG I DEND LOVLIGE KIØBMANDS HANDEL
EFTERLOD SIG ET PRISELIGT NAVN PAA JORDEN
OVERLODE DERES SIÆLE TIL HIMMELEN
OG DERES LEGEMER TIL GRAVEN HER NEDEN
I ET SALIGT HÅB OM EN ÆREFULD OPSTANDELS
ER DETTE EFTER SKYLDIGHED OP=
SAT AF OVENMELTE EFTER=
LEVENDE ARFVINGER
Mads Hansen Bergenhammer 1690 – 1727
På sydvæggen i kirkens kor hænger mindetavlen over Mads Bergenhammer. Tavlen blev i 1727 ophængt på korets nordside, men blev flyttet i 1985 i forbindelse med fremdragning af korets kalkmalerier. Omkring mindetavlen ses en kalkmalet baldakin. Teksten lyder:
TIL
CHRISTELIG AMINDELSE
OFVER
DEND ÆRVÆRDIEG OG VELLÆRDE MAND
HR MADS BERGENHAMMER
FØD I LAALLAND Ao 1663
I 4te AAR MED TIENERE DER I LANDET
OG SIDEN NESTEN 37 AAR SOGNEPRÆST
FOR MAARSLETT MENIGHED
DØDE AO 1727 UDI SIT ALDERS 64de AAR
SAA VEL SOM HANS ELSCHELIGE HUSTRUE
DEN HÆDERBAARNE OG GUD=ELSKENDE MATRONE
KIRSTEN LIPPER
FØD I SCAANE AO 1663
DØD AO 1727 UDI SIT ALDERS 64de AAR
HVILCHE EFTER AT DE PAA 37de AAR HAFDE LEVET
ET KIERKELIGT EGTESKAB
SOM AF GUD VAR VELSIGNET MED 5 BØRN
AF HVILCHE 3 IGENLEFVER
HR JENS BERGENHAMMER
PRÆST TIL FALLING OG ØRTING MEENIGHEDER
JOHANNE BERGENHAMMER
UDI EGTESKAB MED EDLE OG HØYAGTBARE
CHRISTEN SCHAARUP
VEJERE OG MAALERE SAMT KIØB OG HANDELSMAND I AARHUS
HANS BERGENHAMMER
SOM ØVER SIG I DEND LOVLIGE KIØBMANDS HANDEL
EFTERLOD SIG ET PRISELIGT NAVN PAA JORDEN
OVERLODE DERES SIÆLE TIL HIMMELEN
OG DERES LEGEMER TIL GRAVEN HER NEDEN
I ET SALIGT HÅB OM EN ÆREFULD OPSTANDELS
ER DETTE EFTER SKYLDIGHED OP=
SAT AF OVENMELTE EFTER=
LEVENDE ARFVINGER
Paul Nedergaard (se under diverse): Præsten Mads Bergenhammer døde lige efter, at han havde holdt sin prædiken.
Ole Danielsen Winther - sognepræst 1727 - 1756
Ole Danielsen Winther 1727 – 1756
Han var født 7/5 1700 og døde 26/5 1774. Sognepræst for Mårslet 8/3 1727, forflyttedes til Viby 16/7 – 1756 – og døde der. Søn af sognepræst Daniel Jensen Winther og hustru Karen Steensdatter Faske, Sdr. Kirkeby – Sdr. Alslev.
Gift første gang med Anna Elisabeth Hellenbæch, der blev begravet 13/3 1738. Gift anden gang 15/4 1739 med Anniche Marie Nielsdatter Hutfeld, vist død før 1756, datter af sognepræst Niels Jespersen Hutfeld og hustru Ingeborg Thomasdatter Helsing af Holme og enke efter sognepræst Niels Hansen Heyde af Viby, død 1737. Af børnene fra første ægteskab blev formentlig kun to voksne:
1. Christian Winther, født 4/8 1734. Blev degn i Viby og døde der 24/11 1789. Gift med Ane Sophie Bøgh, som senere blev gift med enkemand Rasmus Nielsen i Hæst, Trige sogn
2. Anna Cathrine Winther, født 15/5 1736. Gift 1765 med Benjamin Selmer, født 1727 I Øster Snede. Var fæster af Aldrup Mølle og fra 1767 en kort tid ejer af samme.
Han var født 7/5 1700 og døde 26/5 1774. Sognepræst for Mårslet 8/3 1727, forflyttedes til Viby 16/7 – 1756 – og døde der. Søn af sognepræst Daniel Jensen Winther og hustru Karen Steensdatter Faske, Sdr. Kirkeby – Sdr. Alslev.
Gift første gang med Anna Elisabeth Hellenbæch, der blev begravet 13/3 1738. Gift anden gang 15/4 1739 med Anniche Marie Nielsdatter Hutfeld, vist død før 1756, datter af sognepræst Niels Jespersen Hutfeld og hustru Ingeborg Thomasdatter Helsing af Holme og enke efter sognepræst Niels Hansen Heyde af Viby, død 1737. Af børnene fra første ægteskab blev formentlig kun to voksne:
1. Christian Winther, født 4/8 1734. Blev degn i Viby og døde der 24/11 1789. Gift med Ane Sophie Bøgh, som senere blev gift med enkemand Rasmus Nielsen i Hæst, Trige sogn
2. Anna Cathrine Winther, født 15/5 1736. Gift 1765 med Benjamin Selmer, født 1727 I Øster Snede. Var fæster af Aldrup Mølle og fra 1767 en kort tid ejer af samme.
Paul Nedergaard (se under diverse): Ole D. Winther (1727-1756) flyttede til Viby-Tiset. Biskop Hygum betegner ham ved vis 18. nov. 44 (1744) som "en stor og velbegavet orator ecclesiasticus, intet imod sandhed, men alt det, der skulle og burde siges til opbyggelse i anledning af teksten, prægede hans prædiken".
Christian Frederik Brandt - sognepræst 1756 - 1794.
Christian Frederik Brandt 1756 – 1794
Brandt var født 20/4 1721 på Samsø, død 10/2 1797 og begravet på Mårslet kirkegård, hvor hans grav fortsat findes. Se gravstenindskriften side 11. Han var søn af skovrider, senere handelsmand Hannibal Brandt og hustru Sophie Amalie Thorup. Student i Århus 1741, cand. Teol. 1746.Sognedegn i Mårslet 1751 – 56 (se side 32) og derpå sognepræst i Mårslet 20/8 1756
Gift 16/5 1757 med Ingeborg Fæster, født 22/7 1735 i Brabrand, død 14/5 1798 i Mårslet. Datter af sognepræst Jes Fæster og hustru Johanne Barbara Hutfeld, Brabrand.
Børn:
1. Sofie Amalie Brandt, født 1758, død 1786. Gift med Niels Simon Bache, født 1748, død 1795. Han var gartner og slotsforvalter i Charlottenlund.
2. Johanne Barbara Brandt, født 1760, død 1788. Gift med Jørgen Nicolaj Kragballe, død 1823. Sognepræst i Vistoft. Han var gift to gange senere.
3. Anniche Marie Brandt, født 1762, død 1839. Gift første gang med Niels Simon Bache – enkemand efter søsteren – og gift anden gang med Morten Baastrup, født 760 og død 1842. Han var slotsforvalter i Charlottenlund.
4. Mathias Christian Brandt, der blev faderens hjælpepræst og senere efterfølger som sognepræst.
5. Frederikke Marie Brandt, født 1767, død 1839. Gift i 1794 med Boné Falch Rønne, født 1764 og død 1833. Sognepræst i Kgs. Lyngby. Stifter af Bibelselskabet.
6. Hannibal Brandt, født 1769, død 1831. Sognepræst i Dalby-Thureby. Gift 1795 med Inger Plockross, der døde 1838
7. Jes Fæster Brandt, født 1770, død 1809. Ex. Jur. Auditør i Norge. Gift 1801 i Frederiksværn med Johanne Severine Kragh, født 1785 og død 1835. Hun blev senere gift med kommandørkaptajn Adolf Bille.
Brandt var født 20/4 1721 på Samsø, død 10/2 1797 og begravet på Mårslet kirkegård, hvor hans grav fortsat findes. Se gravstenindskriften side 11. Han var søn af skovrider, senere handelsmand Hannibal Brandt og hustru Sophie Amalie Thorup. Student i Århus 1741, cand. Teol. 1746.Sognedegn i Mårslet 1751 – 56 (se side 32) og derpå sognepræst i Mårslet 20/8 1756
Gift 16/5 1757 med Ingeborg Fæster, født 22/7 1735 i Brabrand, død 14/5 1798 i Mårslet. Datter af sognepræst Jes Fæster og hustru Johanne Barbara Hutfeld, Brabrand.
Børn:
1. Sofie Amalie Brandt, født 1758, død 1786. Gift med Niels Simon Bache, født 1748, død 1795. Han var gartner og slotsforvalter i Charlottenlund.
2. Johanne Barbara Brandt, født 1760, død 1788. Gift med Jørgen Nicolaj Kragballe, død 1823. Sognepræst i Vistoft. Han var gift to gange senere.
3. Anniche Marie Brandt, født 1762, død 1839. Gift første gang med Niels Simon Bache – enkemand efter søsteren – og gift anden gang med Morten Baastrup, født 760 og død 1842. Han var slotsforvalter i Charlottenlund.
4. Mathias Christian Brandt, der blev faderens hjælpepræst og senere efterfølger som sognepræst.
5. Frederikke Marie Brandt, født 1767, død 1839. Gift i 1794 med Boné Falch Rønne, født 1764 og død 1833. Sognepræst i Kgs. Lyngby. Stifter af Bibelselskabet.
6. Hannibal Brandt, født 1769, død 1831. Sognepræst i Dalby-Thureby. Gift 1795 med Inger Plockross, der døde 1838
7. Jes Fæster Brandt, født 1770, død 1809. Ex. Jur. Auditør i Norge. Gift 1801 i Frederiksværn med Johanne Severine Kragh, født 1785 og død 1835. Hun blev senere gift med kommandørkaptajn Adolf Bille.
Paul Nedergaard (se under diverse): Chr. Fr. Brandt (1756-97) var en from og god mand, men her høres ellers ikke om pietisme. Hans datter blev gift med DMS' stifter: Bone Falk Rønne.
Han efterfulgtes af sin søn, Mathias Chr. Brandt (1789-1836).
Han efterfulgtes af sin søn, Mathias Chr. Brandt (1789-1836).
Mathias Christian Brandt - sognepræst 1794 - 1836.
Mathias Christian Brandt 1794 – 1836
Mathias Brandt var søn af foregående præst. Han var født 10/9 1764 og døde 24/9 1836. Han blev begravet på Mårslet kirkegård, hvor hans gravsted fortsat findes. Se ”en begravelsestale” side 20, ”et testamente” side 23 og gravstensteksten på side 12. Student 1783, cand. teol. 1787, ordineret 10/2 1790. Hjælpepræst 1790 – 94, sognepræst 1794 – 1836. Mathias Brandt nedstammede gennem sin mor fra Rasmus Pedersen Thestrup – se stamtavlen side 16.
Gift 1. gang i Tiset kirke med Dorotea Marie Stauning, født 17/3 1769, død 30/3 1818. Hun blev begravet på Mårslet kirkegård – se gravstensteksten side 12. Datter af sognepræst Chr. Nielsen Stauning og hustru Mette Marie Stæhr, Viby.
Børn:
1. Christian Frederik Brandt, født 1795, død 1882. Cand. Pharm., gårdejer Aldershvile, Hadbjerg sogn. Gift 1840 med Olufa Rudebeck, født 1819.
2. Catharina Marie Brandt, født 1797, død 1861. Gift 1826 med Hans Tørsleff, født 1799, død 1876. Han var Ex. Jur., forpagter af Rosenholm og ejer af Kollerup.
3. Christine Ingeborg Brandt, født 1798, død 1821, ugift.
4. Medea Marie Brandt, født 1800, død 1882, gift 1819 med Morten Larsen, født 1794, død 1853. Han var skolelærer i Hørret 1816 – 21 og forpagter af Mårslet præstegård. Senere forpagter af Hede Mølle og i 1831 ejer af herregården Rødslet, Vadum sogn.
5. Frederik Julius Brandt, født 1802, død 1876. Skolelærer i Lihme. Gift 1835 med Mette Johanne Sørensdatter, født 1807.
6. Jessenius Emilius Brandt, født 1810, død 1828.
Mathias Brandt blev gift anden gang 24/10 1831 i hjemmet med Mette Johanne Meldrup, født 15/4 1800, død 9/12 1872.
Børn:
1. Theodore Severine Brandt, født 1832. Gift 1853 med Andreas Chr. Tørsleff, født 1827, død 1912. Han var søn af hendes ældste halvsøster
Mathias Christian Brandt havde fra 1831 som personel kapellan Jørgen Tørsleff, født 1808, død 1877 som sognepræst i Randlev. Gift 1832 i Viby med en kusine Rasmine Elisabeth Tørsleff.
Mathias Brandt var søn af foregående præst. Han var født 10/9 1764 og døde 24/9 1836. Han blev begravet på Mårslet kirkegård, hvor hans gravsted fortsat findes. Se ”en begravelsestale” side 20, ”et testamente” side 23 og gravstensteksten på side 12. Student 1783, cand. teol. 1787, ordineret 10/2 1790. Hjælpepræst 1790 – 94, sognepræst 1794 – 1836. Mathias Brandt nedstammede gennem sin mor fra Rasmus Pedersen Thestrup – se stamtavlen side 16.
Gift 1. gang i Tiset kirke med Dorotea Marie Stauning, født 17/3 1769, død 30/3 1818. Hun blev begravet på Mårslet kirkegård – se gravstensteksten side 12. Datter af sognepræst Chr. Nielsen Stauning og hustru Mette Marie Stæhr, Viby.
Børn:
1. Christian Frederik Brandt, født 1795, død 1882. Cand. Pharm., gårdejer Aldershvile, Hadbjerg sogn. Gift 1840 med Olufa Rudebeck, født 1819.
2. Catharina Marie Brandt, født 1797, død 1861. Gift 1826 med Hans Tørsleff, født 1799, død 1876. Han var Ex. Jur., forpagter af Rosenholm og ejer af Kollerup.
3. Christine Ingeborg Brandt, født 1798, død 1821, ugift.
4. Medea Marie Brandt, født 1800, død 1882, gift 1819 med Morten Larsen, født 1794, død 1853. Han var skolelærer i Hørret 1816 – 21 og forpagter af Mårslet præstegård. Senere forpagter af Hede Mølle og i 1831 ejer af herregården Rødslet, Vadum sogn.
5. Frederik Julius Brandt, født 1802, død 1876. Skolelærer i Lihme. Gift 1835 med Mette Johanne Sørensdatter, født 1807.
6. Jessenius Emilius Brandt, født 1810, død 1828.
Mathias Brandt blev gift anden gang 24/10 1831 i hjemmet med Mette Johanne Meldrup, født 15/4 1800, død 9/12 1872.
Børn:
1. Theodore Severine Brandt, født 1832. Gift 1853 med Andreas Chr. Tørsleff, født 1827, død 1912. Han var søn af hendes ældste halvsøster
Mathias Christian Brandt havde fra 1831 som personel kapellan Jørgen Tørsleff, født 1808, død 1877 som sognepræst i Randlev. Gift 1832 i Viby med en kusine Rasmine Elisabeth Tørsleff.
Stamtavle.
3 af Mårslets præster nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrups slægt.
Rasmus Pedersen Thestrup
I Mårslet kirke findes et epitafium over gårdmand og sandemand Peder Nielsen i Testrup og hustru Ingeborg Pedersdatter Fogh samt 5 af deres 6 børn, der alle døde af pest i 1603 på gården 'Nedergård' i Testrup.
Epitafiet er ophængt i 1641 af den ældste søn Rasmus Pedersen Thestrup, der kun overlevede tragedien, fordi ban var bortrejst fra hjemmet for i et halvt ar at gå i skole i Lübeck.
Fra Rasmus Pedersen Thestrup, der var født i 1588, nedstammer en talrig slægt, og heriblandt er 3 af Mårslet kirkes præster: Mathias Christian Brandt, Jacob Michael Frederik Budtz og Martin Torodd Kontni.
Mathias Christian Brandt var præst i Mårslet 1790 - 1836. Han var søn af lngeborg Fæster, der var datter af sognepræst Jes Fæster i Brabrand, der var søn af Mette Harding, der var datter af Mette Winther, der var datter af Mette Rasmusdatter, der var datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Martin Kontni var præst i Mårslet 1977 - 1992. Han nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrup gennem slægtens norske gren. Martin Kontni var ikke, da han søgte og fik embedet i Mårslet, selv klar over slægtsforholdet.
Jacob Michael Frederik Budtz' afstamning er mere kompliceret at redegøre for. Han var sognepræst i Mårslet 1841 - 1871 (se side 6). Jacob Budtz var søn af sognepræst Chr. Ludvig Budtz af Ødum, der var Søn af birkedommer Mich. Budtz af Frijsenborg og hustru Johanne Dorothea Wedege, der begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup.
Mich. Budtz var søn af rådmand og borgmester i Randers Johan Budtz og hustru Mette Marie Winther, der var datter af Hans Winther i Århus, der var Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup. (Denne gren er ikke vist i stamtavlen på næste side)
Johanne Dorothea Wedege var datter af sognepræst Søren Wedege i Randers og hustru Magdalene Barbara Thestrup, der også begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup. Søren Wedege var søn af Mette Hansdatter Winther, datter af Hans Winther, Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Magdalene Barbara Thestrup var datter af sognepræst Ole Frantsen Thestrup, Dannemare, der var søn af biskop Frants Thestrup i Ålborg, der var søn af sognepræst Oluf Rasmussen Thestrup i Dalby-Stubberup, der var søn af Rasmus Pedersen Thestrup.
De tre præsters stamtavle kan gennem Rasmus Pedersen Thestrup føres yderligere tilbage til 1445 til Rasmus Pedersen Thestrups tip-tip-tiptip oldefar. Der fortælles mere om slægten og afstamningen i heftet: "Rasmus Pedersen Thestrup - Bondedrengen fra Testrup" i serien Mårslet... her hvor vi bor.
3 af Mårslets præster nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrups slægt.
Rasmus Pedersen Thestrup
I Mårslet kirke findes et epitafium over gårdmand og sandemand Peder Nielsen i Testrup og hustru Ingeborg Pedersdatter Fogh samt 5 af deres 6 børn, der alle døde af pest i 1603 på gården 'Nedergård' i Testrup.
Epitafiet er ophængt i 1641 af den ældste søn Rasmus Pedersen Thestrup, der kun overlevede tragedien, fordi ban var bortrejst fra hjemmet for i et halvt ar at gå i skole i Lübeck.
Fra Rasmus Pedersen Thestrup, der var født i 1588, nedstammer en talrig slægt, og heriblandt er 3 af Mårslet kirkes præster: Mathias Christian Brandt, Jacob Michael Frederik Budtz og Martin Torodd Kontni.
Mathias Christian Brandt var præst i Mårslet 1790 - 1836. Han var søn af lngeborg Fæster, der var datter af sognepræst Jes Fæster i Brabrand, der var søn af Mette Harding, der var datter af Mette Winther, der var datter af Mette Rasmusdatter, der var datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Martin Kontni var præst i Mårslet 1977 - 1992. Han nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrup gennem slægtens norske gren. Martin Kontni var ikke, da han søgte og fik embedet i Mårslet, selv klar over slægtsforholdet.
Jacob Michael Frederik Budtz' afstamning er mere kompliceret at redegøre for. Han var sognepræst i Mårslet 1841 - 1871 (se side 6). Jacob Budtz var søn af sognepræst Chr. Ludvig Budtz af Ødum, der var Søn af birkedommer Mich. Budtz af Frijsenborg og hustru Johanne Dorothea Wedege, der begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup.
Mich. Budtz var søn af rådmand og borgmester i Randers Johan Budtz og hustru Mette Marie Winther, der var datter af Hans Winther i Århus, der var Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup. (Denne gren er ikke vist i stamtavlen på næste side)
Johanne Dorothea Wedege var datter af sognepræst Søren Wedege i Randers og hustru Magdalene Barbara Thestrup, der også begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup. Søren Wedege var søn af Mette Hansdatter Winther, datter af Hans Winther, Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Magdalene Barbara Thestrup var datter af sognepræst Ole Frantsen Thestrup, Dannemare, der var søn af biskop Frants Thestrup i Ålborg, der var søn af sognepræst Oluf Rasmussen Thestrup i Dalby-Stubberup, der var søn af Rasmus Pedersen Thestrup.
De tre præsters stamtavle kan gennem Rasmus Pedersen Thestrup føres yderligere tilbage til 1445 til Rasmus Pedersen Thestrups tip-tip-tiptip oldefar. Der fortælles mere om slægten og afstamningen i heftet: "Rasmus Pedersen Thestrup - Bondedrengen fra Testrup" i serien Mårslet... her hvor vi bor.
Johan Ernst Heilmann - sognepræst 1836 - 1840.
Johan Ernst Heilmann 1836 – 1840
Johan Heilmann var født eller døbt 17/10 1810 i Odense, død 4/6 1879. Søn af byskriver i Varde, Joh. Ernst Heilmann og hustru Cathrine Vilhelmine Geelmuyden Fleischer. Student fra Ribe 1827, cand. Teol. 1834, huslærer på Rathlousdal 1834, personel kapellan i Gosmer 1836, sognepræst i Mårslet samme år. Sognepræst i Bjerreby, Tåsinge 1840. Johan Heilmann er forfatter til salmen: ”O, Jesus tag mig med dig op”, der ikke mere er med i salmebogen.
Gift 3/10 1836 med Petrea Caroline Arendtine Utke, født 25/7 1810, datter af landinspektør, ejer af Brolykke, Joh, Fred. Utke og hustru Sophie Hedv. Heilmann. Der var 8 børn i ægteskabet:
Johan Heilmann var født eller døbt 17/10 1810 i Odense, død 4/6 1879. Søn af byskriver i Varde, Joh. Ernst Heilmann og hustru Cathrine Vilhelmine Geelmuyden Fleischer. Student fra Ribe 1827, cand. Teol. 1834, huslærer på Rathlousdal 1834, personel kapellan i Gosmer 1836, sognepræst i Mårslet samme år. Sognepræst i Bjerreby, Tåsinge 1840. Johan Heilmann er forfatter til salmen: ”O, Jesus tag mig med dig op”, der ikke mere er med i salmebogen.
Gift 3/10 1836 med Petrea Caroline Arendtine Utke, født 25/7 1810, datter af landinspektør, ejer af Brolykke, Joh, Fred. Utke og hustru Sophie Hedv. Heilmann. Der var 8 børn i ægteskabet:
Paul Nedergaard (se under diverse): Pastor Joh. Ernst Heilmann (1836-40) flyttede til Bjerreby, Taasinge. Han ner kendt som salmedigter (f.eks. skrev han den smukke salme til teksten om Jesu forklarelse paa bjerget: O, Jesus, tag mig med dig op fra jordens trange dale ... vi ser fra oven ned, den sorg, som var et bjerg er nu en liden dværg...) Den er desværre udeladt i Den dsk salmebog.
Jacob Michael Frederik Budtz - sognepræst 1841 - 1871.
Jacob Michael Frederik Budtz 1841 – 1871
Jacob Budtz var født 20/8 1805 i Laurberg og døde 4/5 1871 i Mårslet, hvor han er begravet på kirkegården. Se gravstensteksten side 13. Han var søn af sognepræst Chr. L. Budtz i Ødum-Hadbjerg og hustru Anna Marie Friis. Student fra Randers 1824, cand. Teol. 1832, kapellan Strandby-Farsø 1833 – 36, kapellan i Gylling 1837 og sognepræst i Mårslet 8/3 1841. Jacob Budtz er den anden af Mårslets 17 præster, der nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrup.
Året efter Jacob Budtz ankomst til Mårslet blev der oprettet sogneråd, hvortil sognets præst de første år var selvskreven medlem. Da sognerådet senere kun skulle bestå af valgte medlemmer, blev Jacob Budtz genvalgt, og han virkede som sognerådsformand fra 1845 til sin afgang fra sognerådet i 1870.
Gift 1. gang med Abelone Kjerulff, født 14/12 1812, død 23/4 1843. Datter af proprietær Iver Kjerulff og hustru Margr. Rommedahl. Gift anden gang med Eline Marie Cecilie Schouby, født 23/9 1825, død 9/10 1856. Datter af sognepræst Jens Peter Schouby og hustru Marie Cathr. Kjerulff; Østbirk – Yding. Af børnene døde de fleste som små eller som unge. Blandt dem, der blev voksne, var dommer Thorvald Emil Budtz, Frederiksberg, født 1856.
Jacob Budtz var født 20/8 1805 i Laurberg og døde 4/5 1871 i Mårslet, hvor han er begravet på kirkegården. Se gravstensteksten side 13. Han var søn af sognepræst Chr. L. Budtz i Ødum-Hadbjerg og hustru Anna Marie Friis. Student fra Randers 1824, cand. Teol. 1832, kapellan Strandby-Farsø 1833 – 36, kapellan i Gylling 1837 og sognepræst i Mårslet 8/3 1841. Jacob Budtz er den anden af Mårslets 17 præster, der nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrup.
Året efter Jacob Budtz ankomst til Mårslet blev der oprettet sogneråd, hvortil sognets præst de første år var selvskreven medlem. Da sognerådet senere kun skulle bestå af valgte medlemmer, blev Jacob Budtz genvalgt, og han virkede som sognerådsformand fra 1845 til sin afgang fra sognerådet i 1870.
Gift 1. gang med Abelone Kjerulff, født 14/12 1812, død 23/4 1843. Datter af proprietær Iver Kjerulff og hustru Margr. Rommedahl. Gift anden gang med Eline Marie Cecilie Schouby, født 23/9 1825, død 9/10 1856. Datter af sognepræst Jens Peter Schouby og hustru Marie Cathr. Kjerulff; Østbirk – Yding. Af børnene døde de fleste som små eller som unge. Blandt dem, der blev voksne, var dommer Thorvald Emil Budtz, Frederiksberg, født 1856.
Stamtavle.
3 af Mårslets præster nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrups slægt.
Rasmus Pedersen Thestrup
I Mårslet kirke findes et epitafium over gårdmand og sandemand Peder Nielsen i Testrup og hustru Ingeborg Pedersdatter Fogh samt 5 af deres 6 børn, der alle døde af pest i 1603 på gården 'Nedergård' i Testrup.
Epitafiet er ophængt i 1641 af den ældste søn Rasmus Pedersen Thestrup, der kun overlevede tragedien, fordi ban var bortrejst fra hjemmet for i et halvt ar at gå i skole i Lübeck.
Fra Rasmus Pedersen Thestrup, der var født i 1588, nedstammer en talrig slægt, og heriblandt er 3 af Mårslet kirkes præster: Mathias Christian Brandt, Jacob Michael Frederik Budtz og Martin Torodd Kontni.
Mathias Christian Brandt var præst i Mårslet 1790 - 1836. Han var søn af lngeborg Fæster, der var datter af sognepræst Jes Fæster i Brabrand, der var søn af Mette Harding, der var datter af Mette Winther, der var datter af Mette Rasmusdatter, der var datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Martin Kontni var præst i Mårslet 1977 - 1992. Han nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrup gennem slægtens norske gren. Martin Kontni var ikke, da han søgte og fik embedet i Mårslet, selv klar over slægtsforholdet.
Jacob Michael Frederik Budtz' afstamning er mere kompliceret at redegøre for. Han var sognepræst i Mårslet 1841 - 1871 (se side 6). Jacob Budtz var søn af sognepræst Chr. Ludvig Budtz af Ødum, der var Søn af birkedommer Mich. Budtz af Frijsenborg og hustru Johanne Dorothea Wedege, der begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup.
Mich. Budtz var søn af rådmand og borgmester i Randers Johan Budtz og hustru Mette Marie Winther, der var datter af Hans Winther i Århus, der var Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup. (Denne gren er ikke vist i stamtavlen på næste side)
Johanne Dorothea Wedege var datter af sognepræst Søren Wedege i Randers og hustru Magdalene Barbara Thestrup, der også begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup. Søren Wedege var søn af Mette Hansdatter Winther, datter af Hans Winther, Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Magdalene Barbara Thestrup var datter af sognepræst Ole Frantsen Thestrup, Dannemare, der var søn af biskop Frants Thestrup i Ålborg, der var søn af sognepræst Oluf Rasmussen Thestrup i Dalby-Stubberup, der var søn af Rasmus Pedersen Thestrup.
De tre præsters stamtavle kan gennem Rasmus Pedersen Thestrup føres yderligere tilbage til 1445 til Rasmus Pedersen Thestrups tip-tip-tiptip oldefar. Der fortælles mere om slægten og afstamningen i heftet: "Rasmus Pedersen Thestrup - Bondedrengen fra Testrup" i serien Mårslet... her hvor vi bor.
3 af Mårslets præster nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrups slægt.
Rasmus Pedersen Thestrup
I Mårslet kirke findes et epitafium over gårdmand og sandemand Peder Nielsen i Testrup og hustru Ingeborg Pedersdatter Fogh samt 5 af deres 6 børn, der alle døde af pest i 1603 på gården 'Nedergård' i Testrup.
Epitafiet er ophængt i 1641 af den ældste søn Rasmus Pedersen Thestrup, der kun overlevede tragedien, fordi ban var bortrejst fra hjemmet for i et halvt ar at gå i skole i Lübeck.
Fra Rasmus Pedersen Thestrup, der var født i 1588, nedstammer en talrig slægt, og heriblandt er 3 af Mårslet kirkes præster: Mathias Christian Brandt, Jacob Michael Frederik Budtz og Martin Torodd Kontni.
Mathias Christian Brandt var præst i Mårslet 1790 - 1836. Han var søn af lngeborg Fæster, der var datter af sognepræst Jes Fæster i Brabrand, der var søn af Mette Harding, der var datter af Mette Winther, der var datter af Mette Rasmusdatter, der var datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Martin Kontni var præst i Mårslet 1977 - 1992. Han nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrup gennem slægtens norske gren. Martin Kontni var ikke, da han søgte og fik embedet i Mårslet, selv klar over slægtsforholdet.
Jacob Michael Frederik Budtz' afstamning er mere kompliceret at redegøre for. Han var sognepræst i Mårslet 1841 - 1871 (se side 6). Jacob Budtz var søn af sognepræst Chr. Ludvig Budtz af Ødum, der var Søn af birkedommer Mich. Budtz af Frijsenborg og hustru Johanne Dorothea Wedege, der begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup.
Mich. Budtz var søn af rådmand og borgmester i Randers Johan Budtz og hustru Mette Marie Winther, der var datter af Hans Winther i Århus, der var Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup. (Denne gren er ikke vist i stamtavlen på næste side)
Johanne Dorothea Wedege var datter af sognepræst Søren Wedege i Randers og hustru Magdalene Barbara Thestrup, der også begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup. Søren Wedege var søn af Mette Hansdatter Winther, datter af Hans Winther, Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Magdalene Barbara Thestrup var datter af sognepræst Ole Frantsen Thestrup, Dannemare, der var søn af biskop Frants Thestrup i Ålborg, der var søn af sognepræst Oluf Rasmussen Thestrup i Dalby-Stubberup, der var søn af Rasmus Pedersen Thestrup.
De tre præsters stamtavle kan gennem Rasmus Pedersen Thestrup føres yderligere tilbage til 1445 til Rasmus Pedersen Thestrups tip-tip-tiptip oldefar. Der fortælles mere om slægten og afstamningen i heftet: "Rasmus Pedersen Thestrup - Bondedrengen fra Testrup" i serien Mårslet... her hvor vi bor.
Paul Nedergaard (se under diverse): Pastor J.M.F. Budtz (1841-71) var meget anset leder af sogneforstanderskabet, dygtig landmand, men jævn som prædikant. Den gudelige forsamlingsbevægelse og missionsforeningen fik nogen tilslutning her - og ved Jens Larsens møder blev der dannet små kredse af vakte i Mårslet og Langballe. IM's historie, 1912 s. 540, omtaler, at kolportør A.P. Wippert, der var tysker og vist havde været mormonpræst, virkede i Mårslet omkring 1863. I Mårslet kender man intet hertil, med det oplyses, at ved den tid flyttede en væver, Johannes August Wippert og hustru, jordemoder Caroline, f. Pedersen, hertil.
Han blev kaldt Johan, de blev senere skilt, og fru W. blev gift med lærer Morten Andersen, der var rigsdagsmand, han havde nogen forbindelse med de vakte, men der var også forhold, som førte til klage til provsten over ham. En datter af Wippert blev gift med den senere foregangsmand indenfor Fællesforeningen af Danmarks Brugsforeninger, Severin Jørgensen, søn af lærer J., Beder, der var en af lederne i missionsforeningen.
Pastor Budtz havde mange børn, der alle døde ugifte.
Han blev kaldt Johan, de blev senere skilt, og fru W. blev gift med lærer Morten Andersen, der var rigsdagsmand, han havde nogen forbindelse med de vakte, men der var også forhold, som førte til klage til provsten over ham. En datter af Wippert blev gift med den senere foregangsmand indenfor Fællesforeningen af Danmarks Brugsforeninger, Severin Jørgensen, søn af lærer J., Beder, der var en af lederne i missionsforeningen.
Pastor Budtz havde mange børn, der alle døde ugifte.
Niels Bygum Krarup - sognepræst 1871 - 1891.
Niels Bygum Krarup 1871 – 1891
Han var født 13/9 1821 i Bedsted og døde 17/10 1893 i København. Han er begravet på Mårslet kirkegård. Se granstensteksten side 13. Han var søn af stiftsprovst i Ålborg Jens Krarup og hustru Arnoldine Christine Wormslev. Student fra Ålborg 1838, cand. Teol 1843, adjunkt i Ålborg 1854 – 69, sognepræst i Skjoldborg-Kallerup 1869 – 71 og sognepræst i Mårslet 1/8 1871 til 3/12 1891.
Gift 11/11 1853 i Mou med Jensine Nicoline Ravnborg, født 23/8 1834. Datter af forpagter Mich Ravnborg og hustru Else Cathr. Marie Fangel, Vildmosegården. To sønner døde som unge. Den tredje:
1. Jens Krarup, cand. Phil. , tegnelærer.
Han var født 13/9 1821 i Bedsted og døde 17/10 1893 i København. Han er begravet på Mårslet kirkegård. Se granstensteksten side 13. Han var søn af stiftsprovst i Ålborg Jens Krarup og hustru Arnoldine Christine Wormslev. Student fra Ålborg 1838, cand. Teol 1843, adjunkt i Ålborg 1854 – 69, sognepræst i Skjoldborg-Kallerup 1869 – 71 og sognepræst i Mårslet 1/8 1871 til 3/12 1891.
Gift 11/11 1853 i Mou med Jensine Nicoline Ravnborg, født 23/8 1834. Datter af forpagter Mich Ravnborg og hustru Else Cathr. Marie Fangel, Vildmosegården. To sønner døde som unge. Den tredje:
1. Jens Krarup, cand. Phil. , tegnelærer.
Valdemar Bille - sognepræst 1892-1906.
Valdemar Bille 1892 – 1906
Valdemar Bille var født 10/2 1844 i Skyum og døde 14/2 1906 på Amtssygehuset i Århus. Han er begravet på Mårslet kirkegård. Teksten på hans gravsten ses på side 13. Søn af sognepræst Joh. Valdemar Bille og hustru Jensine Amalie Tietcke. Student fra Århus 1863, cand. Teol 1870, personel kapellan Velling 1870, kapellan Klim-Torup-Vust 1874, sognepræst Tårup-Kvols 1878, sognepræst Vesterbølle-Østerbølle 1883, sognepræst Mårslet 21/3 1892 til sin død. På side 24 vises én af Valdemar Billes prædikener.
I 1896 solgte Valdemar Bille på præsteembedets vegne størstedelen af Præstegårdens jord, hvorpå Møllegården blev bygget. Han byggede også villaen ”Valborg Vrå” på Ved Kirken 2 til beboelse for to af sine ugifte søstre.
Gift 4/9 1872 i Skyum med Marine Frederikke Leisner, født 15/5 1842 i Ålborg, død ¼ 1929. Datter af tøjfabrikant Andr. Jac. Leisner og hustru Ingeborg Leisner.
Børn:
1. Harald Bille, født 25/5 1879 i Dalsgaard præstegård, død 18/8 1916 ved en ulykke på Croydon. Ingeniør. Gift 4/5 1906 i Garnisons Kirke i København med Nanna Wolfhagen, født 5/3 1883 i Århus. Deres datter Gudrun Bille, cand. Mag. Er gift med lektor dr. Phil. Jørgen Hæstrup, Odense.
2. Jørgen Bille, stationsforstander, Frederiksberg. Blev vist gift med broderens enke, som døde i 1951.
3. Ingeborg Bille, gift med cand. Mag Halvor Fabritius Nørregaard fra Testrup Højskole. Ægteskabet opløst.
Valdemar Bille var født 10/2 1844 i Skyum og døde 14/2 1906 på Amtssygehuset i Århus. Han er begravet på Mårslet kirkegård. Teksten på hans gravsten ses på side 13. Søn af sognepræst Joh. Valdemar Bille og hustru Jensine Amalie Tietcke. Student fra Århus 1863, cand. Teol 1870, personel kapellan Velling 1870, kapellan Klim-Torup-Vust 1874, sognepræst Tårup-Kvols 1878, sognepræst Vesterbølle-Østerbølle 1883, sognepræst Mårslet 21/3 1892 til sin død. På side 24 vises én af Valdemar Billes prædikener.
I 1896 solgte Valdemar Bille på præsteembedets vegne størstedelen af Præstegårdens jord, hvorpå Møllegården blev bygget. Han byggede også villaen ”Valborg Vrå” på Ved Kirken 2 til beboelse for to af sine ugifte søstre.
Gift 4/9 1872 i Skyum med Marine Frederikke Leisner, født 15/5 1842 i Ålborg, død ¼ 1929. Datter af tøjfabrikant Andr. Jac. Leisner og hustru Ingeborg Leisner.
Børn:
1. Harald Bille, født 25/5 1879 i Dalsgaard præstegård, død 18/8 1916 ved en ulykke på Croydon. Ingeniør. Gift 4/5 1906 i Garnisons Kirke i København med Nanna Wolfhagen, født 5/3 1883 i Århus. Deres datter Gudrun Bille, cand. Mag. Er gift med lektor dr. Phil. Jørgen Hæstrup, Odense.
2. Jørgen Bille, stationsforstander, Frederiksberg. Blev vist gift med broderens enke, som døde i 1951.
3. Ingeborg Bille, gift med cand. Mag Halvor Fabritius Nørregaard fra Testrup Højskole. Ægteskabet opløst.
1901 Pastor Billes prædiken.
Præster og degne i Mårslet fra o. 1600 – 2001 - udgivet 2001 af lokalhistorikeren Hans Møller.
En prædiken
Denne prædiken, som sognepraest Valdemar Bille har holdt i Mårslet kirke 8. januar 1901 er gengivet fra et slidt avisudklip, der opbevares på Egnsarkivet:
Den første kristne Prædiken holdt i Herrens Tempel over Tekst fra det gamle Testamente: .
Man har jo lov at tænke sig at Tempelgængerne den Gang, som Kirkegængerne nu, har talt om Gudstjenesten bagefter, og derfor kan der jo også have fundet en Samtale Sted mellem en Rabbi, som havde været i Templet og været med til at undre sig over Visdommen hos Drengen Jesus på 12 År, og så en Ven af ham, som ikke havde været der.
"Det var en ganske mærkelig Oplevelse, vi havde i Templet i Dag". "Hvorledes det?" - "Jo. for der var en Dreng der i Templet, som var bleven borte fra sine Forældre, og han var alligevel sorgløs og glad og som hjemme i Herrens Hus. Han stod der, ung og skjøn som hans Fader David, og så havde han sådan nogle dejlige Øjne. Vi fortalte ham om de gamle, og han spurgte os, men hvilke Spørgsmål. Der var noget bestemt, der stod i Drengens Øje og lød på hans Læber, og altid kom han derhen og drog os med sig, og det var Velsignelsen: Herren som velsignelsen Det var som om Abrahams mægtige Kamp og store Gjerninger intet var for ham, men Herrens Velsignelse alt". - "Kan I huske. kjære Fædre, hvor forfærdeligt det var, den Gang Herren forbandede Jorden for Adams Skyld; hvor dejligt må det så have lydt i Himlen blandt de gode Englebørn da Herren velsignede Abraham og 1ovede Velsignelse til alle Slægter på Jorden". - Vi talte med ham om Isak og Jakob. Han lyttede glad til Fortællingen med store, lysende Øjne, som man lytter til en Fortælling, der er gammelkendt, som man elsker. Men tænk! Så siger denne Dreng om lsak, at han tog Fejl: den Gang han vilde velsigne, så vilde Herren ikke velsigne, og derfor kom der ikke andet end Synd og Sorg og Landflygtighed ud deraf. - "Nej, nu skal jeg fortælle Eder, kjære gamle Fædre, når det var, at Herren velsignede; det var den Nat. henimod Morgenstunden, da der lå en angst og bange Synder på sit Ansigt for den levende Guds Åsyn, der ved Jabobs Vadested. Da lyste Herren sin Velsignelse over Synderen, som råbte i sin Nød, men også med stor Tro: Jeg slipper Dig ikke, før Du velsigner mig!"
Jeg gamle Mand har oplevet meget, men jeg har aldrig set sådan en Kjærlighed lyse ud af et Menneskeåsyn, som af hans, da han stod der, betaget af Synet: en Synder, der får sin Synd forladt af den levende Gud. - Og da vi så gik videre og fortalte om Josef: så gik der ligesom Ild i ham; han kunde ikke lade os få talt ud, han tog Historien ud af vor Mund. Josef: den forkælede dreng med det ydmygt troende Hjærte, et Hjærte af Guld, som vel kunde tilsøles, men aldrig miste sin Lødighed.
Josef: der tavs som et Lam, der føres til Slagterbænken, må lide alle Sine Brødres Slag og Forhandelser, Trældom hos fremmede Folk, Forførelse, Miskjendelse, Fangenskab, alt må han lide, alt kan han gå igjennem, fordi han i alt dette var i Pagt med den levende Gud. Han vilde kun dette ene, tjene sin Gud i alt. Gjorde han noget godt, så skulde Gud have hele æren, og gjorde han noget, der var galt, så skulde han selv have hele Skammen. Og hvor godt det så end gik ham senere hen, aldrig blev han andet end den lille Josef, som Herren førte på så forunderlig en Måde. Da han stod ved det store Vendepunkt i sit Liv, da han havde Valget mellem at forbande eller at velsigne sine skjændige Brødre, da var han ikke et Øjeblik i Tvivl, han valgte Velsignelsen, tilgav alt, glemte alt og gav Gud Æren for alt. Set sådan lever et Menneske, der lever under min Faders Velsignelse! Først nu bagefter kommer jeg ihu, at han kaldte Gud sin Fader, den Gang var det for mig, som fulgte det af sig selv. Da så hans Moder kom, og han sagde til hende, at hun dog måtte vide, at han skulde være i sin Faders Gjerning, gik der en hellig Gysen igjennem mig, for her var det mere end et almindeligt Menneskebarn. Men den Gudstjeneste glemmer jeg aldrig, og nu ved jeg, at Målet for mit Liv skal være at leve under Velsignelsen .? sin Fader, ham som ve/signer.
Således tænker jeg mig, at den første kristne Prædiken har lydt, og der er jo ingen anden. Al Prædiken må jo vise hen til dette at være under Velsignelsen. Herren talede personligt til Abraham, denne troede Herrens Ord, og så gav han ham sin Velsignelse. Vi hører til den faldne Menneskeslægt, som skal leve under Forbandelsen, og med al vor Id og al vor Stræben kan vi ikke nå ud derover; men Gud Faders Kjærlighed møder os i vor Dåb, og der taler han Nådens og Forbarmelsens Ord til os og siger til os, at vi skal være hans kjære Børn, og han skal være vor kjære Fader - om vi da vil tro ham på hans Ord. Det er ikke os, som i Dåben har udvalgt ham, men det er ham, der netop i Dåben og ingen andre Steder, har udvalgt os. Der er Fred og Hvile i vor Dåb, men den Fred og den Hvile er ikke til for os, før vi så vore Øjne åbnet for at kunne se ham der, som den, der selv er til Stede og indgår en personlig Pagt med hver især, siger til enhver især: Du er mit eget lille Barn, og jeg er din Fader for Jesu Skyld. Når vi troer på det, da er Forbandelsen taget bort, og da er Velsignelsen sat i Stedet.
Men så kommer Livet, Livet, som er så svært at leve. Så kommer Synden, Synden, som er så let at begå. - Så står vi som Jakob med de mange ting på vor Samvittighed. Løgn og Bedrag. Alle de usle, elendige Fald, hvor vi faldt, men lige så let kunne være bleven stående, om vi ej havde været fulde af Hovmod og Dårlighed. Så bliver vi angst for Døden, som Jakob var ved Jakobs Vadested - Ja! da gjælder det for anden Gang, om vi kan tro. Nu har jeg været Præst og Herrens Tjener ved hans Nadverbord for Tusinder af Mennesker, men for hvor mange det har været et Jakobs Vadested, det ved kun den Alvidende; men at det har været det for mange, er jeg aldeles vis på. Her ved den hellige Nadvere møder Jesus selv personlig med sin Velsignelse til sine Troende. Og jo større Kampen er for en Synder, der bekjender sin Synd og råber til Jesus om Nåde, des større og mægtigere bliver ban, som døde på Korsets Træ med Spot for vores Skyld og Brøde og gjorde al Ting godt. - Men vi skal have Mod, når vi går ind i den Kamp, som Jakob havde. Jeg slipper Dig ikke, sagde Jakob; for ban var vis på, at om hans Synd var stor, var Herrens Nåde dog større. - Tænk på dette, kære Guds Børn, som måske læser dette lille Stykke! Tænk på Eder selv, om ikke også I trænger til at råbe: Jeg slipper Dig ikke! Tænk på de andre, der gåer op til Alteret, medens I sidde nede i Kirken. Bed for dem, bed med dem, bed for den Sjæl, som er træt og mat, syg for den evige Hvile. - Så gik Jakob ud fast og støt. Hans Ansigt viste Mod og Fred. - Han var glad - så inderlig glad i sin Sjæl, for Herren havde velsignet ham. Så kunde han møde, hvad det skulle være. - I Josefs Liv er der afspejlet et Menneskes Liv, som er velsignet. Han vandrer med Gud og Gud vandrer med ham. - I Sorg, som i Glæde, i Lykke som i Ulykke er han i pagt med sin Gud. For os har Herren så underligt lagt det tilrette i vort Fadervor. - Det er den Skat, som vi al Tid bærer med os i Sjælens Dyb. Enten vi er i Fængsel, eller vi er fri, vi har vort Fadervor. Den troende Sjæl, der kan stole på sit Fadervor, han skal ikke rokkes, han skal sige med Salmen: Lad Stormene kun suse, vi er i Herrens Hånd; lad Bølgerne kun bruse, vi er i Himlens Bånd. Hvad fast er bygt på Klippe, ej vakle kan og glippe. Al Verden skal forgå, Gud, dit Hus skal stå.
Amen!
Præster og degne i Mårslet fra o. 1600 – 2001 - udgivet 2001 af lokalhistorikeren Hans Møller.
En prædiken
Denne prædiken, som sognepraest Valdemar Bille har holdt i Mårslet kirke 8. januar 1901 er gengivet fra et slidt avisudklip, der opbevares på Egnsarkivet:
Den første kristne Prædiken holdt i Herrens Tempel over Tekst fra det gamle Testamente: .
Man har jo lov at tænke sig at Tempelgængerne den Gang, som Kirkegængerne nu, har talt om Gudstjenesten bagefter, og derfor kan der jo også have fundet en Samtale Sted mellem en Rabbi, som havde været i Templet og været med til at undre sig over Visdommen hos Drengen Jesus på 12 År, og så en Ven af ham, som ikke havde været der.
"Det var en ganske mærkelig Oplevelse, vi havde i Templet i Dag". "Hvorledes det?" - "Jo. for der var en Dreng der i Templet, som var bleven borte fra sine Forældre, og han var alligevel sorgløs og glad og som hjemme i Herrens Hus. Han stod der, ung og skjøn som hans Fader David, og så havde han sådan nogle dejlige Øjne. Vi fortalte ham om de gamle, og han spurgte os, men hvilke Spørgsmål. Der var noget bestemt, der stod i Drengens Øje og lød på hans Læber, og altid kom han derhen og drog os med sig, og det var Velsignelsen: Herren som velsignelsen Det var som om Abrahams mægtige Kamp og store Gjerninger intet var for ham, men Herrens Velsignelse alt". - "Kan I huske. kjære Fædre, hvor forfærdeligt det var, den Gang Herren forbandede Jorden for Adams Skyld; hvor dejligt må det så have lydt i Himlen blandt de gode Englebørn da Herren velsignede Abraham og 1ovede Velsignelse til alle Slægter på Jorden". - Vi talte med ham om Isak og Jakob. Han lyttede glad til Fortællingen med store, lysende Øjne, som man lytter til en Fortælling, der er gammelkendt, som man elsker. Men tænk! Så siger denne Dreng om lsak, at han tog Fejl: den Gang han vilde velsigne, så vilde Herren ikke velsigne, og derfor kom der ikke andet end Synd og Sorg og Landflygtighed ud deraf. - "Nej, nu skal jeg fortælle Eder, kjære gamle Fædre, når det var, at Herren velsignede; det var den Nat. henimod Morgenstunden, da der lå en angst og bange Synder på sit Ansigt for den levende Guds Åsyn, der ved Jabobs Vadested. Da lyste Herren sin Velsignelse over Synderen, som råbte i sin Nød, men også med stor Tro: Jeg slipper Dig ikke, før Du velsigner mig!"
Jeg gamle Mand har oplevet meget, men jeg har aldrig set sådan en Kjærlighed lyse ud af et Menneskeåsyn, som af hans, da han stod der, betaget af Synet: en Synder, der får sin Synd forladt af den levende Gud. - Og da vi så gik videre og fortalte om Josef: så gik der ligesom Ild i ham; han kunde ikke lade os få talt ud, han tog Historien ud af vor Mund. Josef: den forkælede dreng med det ydmygt troende Hjærte, et Hjærte af Guld, som vel kunde tilsøles, men aldrig miste sin Lødighed.
Josef: der tavs som et Lam, der føres til Slagterbænken, må lide alle Sine Brødres Slag og Forhandelser, Trældom hos fremmede Folk, Forførelse, Miskjendelse, Fangenskab, alt må han lide, alt kan han gå igjennem, fordi han i alt dette var i Pagt med den levende Gud. Han vilde kun dette ene, tjene sin Gud i alt. Gjorde han noget godt, så skulde Gud have hele æren, og gjorde han noget, der var galt, så skulde han selv have hele Skammen. Og hvor godt det så end gik ham senere hen, aldrig blev han andet end den lille Josef, som Herren førte på så forunderlig en Måde. Da han stod ved det store Vendepunkt i sit Liv, da han havde Valget mellem at forbande eller at velsigne sine skjændige Brødre, da var han ikke et Øjeblik i Tvivl, han valgte Velsignelsen, tilgav alt, glemte alt og gav Gud Æren for alt. Set sådan lever et Menneske, der lever under min Faders Velsignelse! Først nu bagefter kommer jeg ihu, at han kaldte Gud sin Fader, den Gang var det for mig, som fulgte det af sig selv. Da så hans Moder kom, og han sagde til hende, at hun dog måtte vide, at han skulde være i sin Faders Gjerning, gik der en hellig Gysen igjennem mig, for her var det mere end et almindeligt Menneskebarn. Men den Gudstjeneste glemmer jeg aldrig, og nu ved jeg, at Målet for mit Liv skal være at leve under Velsignelsen .? sin Fader, ham som ve/signer.
Således tænker jeg mig, at den første kristne Prædiken har lydt, og der er jo ingen anden. Al Prædiken må jo vise hen til dette at være under Velsignelsen. Herren talede personligt til Abraham, denne troede Herrens Ord, og så gav han ham sin Velsignelse. Vi hører til den faldne Menneskeslægt, som skal leve under Forbandelsen, og med al vor Id og al vor Stræben kan vi ikke nå ud derover; men Gud Faders Kjærlighed møder os i vor Dåb, og der taler han Nådens og Forbarmelsens Ord til os og siger til os, at vi skal være hans kjære Børn, og han skal være vor kjære Fader - om vi da vil tro ham på hans Ord. Det er ikke os, som i Dåben har udvalgt ham, men det er ham, der netop i Dåben og ingen andre Steder, har udvalgt os. Der er Fred og Hvile i vor Dåb, men den Fred og den Hvile er ikke til for os, før vi så vore Øjne åbnet for at kunne se ham der, som den, der selv er til Stede og indgår en personlig Pagt med hver især, siger til enhver især: Du er mit eget lille Barn, og jeg er din Fader for Jesu Skyld. Når vi troer på det, da er Forbandelsen taget bort, og da er Velsignelsen sat i Stedet.
Men så kommer Livet, Livet, som er så svært at leve. Så kommer Synden, Synden, som er så let at begå. - Så står vi som Jakob med de mange ting på vor Samvittighed. Løgn og Bedrag. Alle de usle, elendige Fald, hvor vi faldt, men lige så let kunne være bleven stående, om vi ej havde været fulde af Hovmod og Dårlighed. Så bliver vi angst for Døden, som Jakob var ved Jakobs Vadested - Ja! da gjælder det for anden Gang, om vi kan tro. Nu har jeg været Præst og Herrens Tjener ved hans Nadverbord for Tusinder af Mennesker, men for hvor mange det har været et Jakobs Vadested, det ved kun den Alvidende; men at det har været det for mange, er jeg aldeles vis på. Her ved den hellige Nadvere møder Jesus selv personlig med sin Velsignelse til sine Troende. Og jo større Kampen er for en Synder, der bekjender sin Synd og råber til Jesus om Nåde, des større og mægtigere bliver ban, som døde på Korsets Træ med Spot for vores Skyld og Brøde og gjorde al Ting godt. - Men vi skal have Mod, når vi går ind i den Kamp, som Jakob havde. Jeg slipper Dig ikke, sagde Jakob; for ban var vis på, at om hans Synd var stor, var Herrens Nåde dog større. - Tænk på dette, kære Guds Børn, som måske læser dette lille Stykke! Tænk på Eder selv, om ikke også I trænger til at råbe: Jeg slipper Dig ikke! Tænk på de andre, der gåer op til Alteret, medens I sidde nede i Kirken. Bed for dem, bed med dem, bed for den Sjæl, som er træt og mat, syg for den evige Hvile. - Så gik Jakob ud fast og støt. Hans Ansigt viste Mod og Fred. - Han var glad - så inderlig glad i sin Sjæl, for Herren havde velsignet ham. Så kunde han møde, hvad det skulle være. - I Josefs Liv er der afspejlet et Menneskes Liv, som er velsignet. Han vandrer med Gud og Gud vandrer med ham. - I Sorg, som i Glæde, i Lykke som i Ulykke er han i pagt med sin Gud. For os har Herren så underligt lagt det tilrette i vort Fadervor. - Det er den Skat, som vi al Tid bærer med os i Sjælens Dyb. Enten vi er i Fængsel, eller vi er fri, vi har vort Fadervor. Den troende Sjæl, der kan stole på sit Fadervor, han skal ikke rokkes, han skal sige med Salmen: Lad Stormene kun suse, vi er i Herrens Hånd; lad Bølgerne kun bruse, vi er i Himlens Bånd. Hvad fast er bygt på Klippe, ej vakle kan og glippe. Al Verden skal forgå, Gud, dit Hus skal stå.
Amen!
1900 17. januar Invitation fra Gyldenkrone.
Velærværdige Hr. Pastor Bille.
Vil De og Deres Hustru gjøre mig den Fornøjelse at spise til Middag her Onsdagen den 24. ds: Kl. 5 1/2?
Venligst-Hilsen deres forbundne Gyldenkrone.
Wilhelmsborg 17-1-1900.
Den "forbundne" godsejer var Ove Theodor Carl Gyldenkrone - ikke at forveksle med den Ove Gyldenkrone, der lod hoved- og avlsbygningerne opføre.
O.T.C. Gyldenkrone var født 1869 på Vilhelmsborg, og han var ejer af godset 1895-1920. Han var gift med Sophie Jacobine Dinesen. Han var formand for Mårslet Sogneråd 1901-1904, da han indtrådte i amtsrådet. Han var igen i sognerådet 1917 og til sin død i 1920.
Desuden fik han udnævnelse - først til hofjægermester, senere til kammerherre.
Bag på indbydelsen har han skrevet en prædiken.
Velærværdige Hr. Pastor Bille.
Vil De og Deres Hustru gjøre mig den Fornøjelse at spise til Middag her Onsdagen den 24. ds: Kl. 5 1/2?
Venligst-Hilsen deres forbundne Gyldenkrone.
Wilhelmsborg 17-1-1900.
Den "forbundne" godsejer var Ove Theodor Carl Gyldenkrone - ikke at forveksle med den Ove Gyldenkrone, der lod hoved- og avlsbygningerne opføre.
O.T.C. Gyldenkrone var født 1869 på Vilhelmsborg, og han var ejer af godset 1895-1920. Han var gift med Sophie Jacobine Dinesen. Han var formand for Mårslet Sogneråd 1901-1904, da han indtrådte i amtsrådet. Han var igen i sognerådet 1917 og til sin død i 1920.
Desuden fik han udnævnelse - først til hofjægermester, senere til kammerherre.
Bag på indbydelsen har han skrevet en prædiken.
Paul Nedergaard (se under diverse):
"Pastor B døde på Aarhus amtssygehus af en nyrelidelse; har skrevet en del bladart (bladartikler) og nogle art i Højskolebl. Hans interesse var mest vågen for de af tidens kirkelige spørgsmål, der fortrinsvis har med det virkelige liv at gøre. Dette blads læsere vil vide, hvor varmt sådanne som dem om menighedsråd, konfirmation, fattige og forsømte børn o a l lå ham på sinde. Hans forkyndelse bar præg af, at han havde lært af livet og menneskene. Til at belyse de emner, han talte om, havde han gerne en eller anden oplevelse på rede hånd.
Dette i forbindelse med en naturlig veltalenhed gjorde, at hans prædikener aldrig blev tørre eller kedelige. Selv hvor han som i Vesterbølle og Østerbølle levede i en stærkt pietetisk påvirket menighed, samlede han, den bestemt grundvigste præst, en stor tilhørerkreds om sin prædikestol. Nogle syntes vel ikke om hans forkyndelse, andre kunne ikke forlige sig med visse ejendommeligheder ved hans person; men mange - deriblandt dem, der kendte ham bedst - vil mindes ham som præst og som ven - og ikke mindst for det varme hjertelag, han ejede.
"Pastor B døde på Aarhus amtssygehus af en nyrelidelse; har skrevet en del bladart (bladartikler) og nogle art i Højskolebl. Hans interesse var mest vågen for de af tidens kirkelige spørgsmål, der fortrinsvis har med det virkelige liv at gøre. Dette blads læsere vil vide, hvor varmt sådanne som dem om menighedsråd, konfirmation, fattige og forsømte børn o a l lå ham på sinde. Hans forkyndelse bar præg af, at han havde lært af livet og menneskene. Til at belyse de emner, han talte om, havde han gerne en eller anden oplevelse på rede hånd.
Dette i forbindelse med en naturlig veltalenhed gjorde, at hans prædikener aldrig blev tørre eller kedelige. Selv hvor han som i Vesterbølle og Østerbølle levede i en stærkt pietetisk påvirket menighed, samlede han, den bestemt grundvigste præst, en stor tilhørerkreds om sin prædikestol. Nogle syntes vel ikke om hans forkyndelse, andre kunne ikke forlige sig med visse ejendommeligheder ved hans person; men mange - deriblandt dem, der kendte ham bedst - vil mindes ham som præst og som ven - og ikke mindst for det varme hjertelag, han ejede.
Johan Mikkelsen - sognepræst 1906 - 1928.
Johan Mikkelsen 1906 – 1928
Han blev født 26/2 1858 i Halling sogn, Hads Herred og døde 10/12 1932 i København. Lærereksamen 1883, student privatist 1886, lærer i København 1898, cand. Teol. 1892, Kateket i Trinitatis kirke 1893, sognepræst Øsse-Nærbjerg 1898, sognepræst i Mårslet 7/6 1906 til 29/2 1928.
I 1915 solgte Johan Mikkelsen på præsteembedets vegne resten af præstegårdsjorden til landmand Johannes Levring Christensen, efter at der var foretaget en udstykning til bygning af vor nuværende præstebolig.
Gift 12/4 1894 i København med Thilly Elise Laura Anna Brasch, født 28/6 1869 i København, død 8/4 1937. Datter af stabssergent Otto Ewald Holger-Rantzau Brasch og hustru Camilla Joh. Sørensen
Han blev født 26/2 1858 i Halling sogn, Hads Herred og døde 10/12 1932 i København. Lærereksamen 1883, student privatist 1886, lærer i København 1898, cand. Teol. 1892, Kateket i Trinitatis kirke 1893, sognepræst Øsse-Nærbjerg 1898, sognepræst i Mårslet 7/6 1906 til 29/2 1928.
I 1915 solgte Johan Mikkelsen på præsteembedets vegne resten af præstegårdsjorden til landmand Johannes Levring Christensen, efter at der var foretaget en udstykning til bygning af vor nuværende præstebolig.
Gift 12/4 1894 i København med Thilly Elise Laura Anna Brasch, født 28/6 1869 i København, død 8/4 1937. Datter af stabssergent Otto Ewald Holger-Rantzau Brasch og hustru Camilla Joh. Sørensen
Paul Nedergaard (se under diverse): Johan Mikkelsen var en østjysk bondesøn og man skulle derfor vente, at han faldt bedst til i Mårslet, men dette var ikke tilfældet. Han nævnte altid, at hans lykkeligste år tilbragte han i Øse. Det vestjyske temperament stod hans eget nærmere.
Af kirkeligt standpunkt var han grundtvigianer. Han var derfor aldrig revser, men altid udpræget optimistisk i sin indstilling. Dette passede ikke altid i den missionske del af sognet, men alt i alt stod han på god fod også med missionsfolkene. Han skaffede dem ofte talere til deres møder og fremmede talere havde altid gratis ophold i præstegården. I Mårslet gik det lidt anderledes til. Han passede sin gerning pligttro, som altid, men han gik aldrig som i vestjylland helt op i selve sognegerningen. Han forsøgte i de første år, men havde ikke rigtig held dermed, hvilket vistnok ikke var usædvanligt i disse egne. Dette at det var hans fødeegn (han var født i Halling ved Odder) har formentlig været medvirkende årsag. Han kendte befolkningens gode og dårlige sider alt for godt. Til trods for hans grundtvigske syn på tilværelsen, var han i virkeligheden en streng mand; men kneb det virkelig for en eller anden, var der ingen grænser for, hvad han ville gøre for at redde dem. Flere i sognet vil kunne fortælle om, hvorledes han satte sin egen stilling ind for at redde dem ud af en vanskelig situation. Hans gamle kærlighed til lærergerningen vedvarede hele livet. Hans formandsstilling i skolekommissionen tog han altid alvorligt og han gjorde et stort arbejde for at hæve skoleundervisningen.
Af kirkeligt standpunkt var han grundtvigianer. Han var derfor aldrig revser, men altid udpræget optimistisk i sin indstilling. Dette passede ikke altid i den missionske del af sognet, men alt i alt stod han på god fod også med missionsfolkene. Han skaffede dem ofte talere til deres møder og fremmede talere havde altid gratis ophold i præstegården. I Mårslet gik det lidt anderledes til. Han passede sin gerning pligttro, som altid, men han gik aldrig som i vestjylland helt op i selve sognegerningen. Han forsøgte i de første år, men havde ikke rigtig held dermed, hvilket vistnok ikke var usædvanligt i disse egne. Dette at det var hans fødeegn (han var født i Halling ved Odder) har formentlig været medvirkende årsag. Han kendte befolkningens gode og dårlige sider alt for godt. Til trods for hans grundtvigske syn på tilværelsen, var han i virkeligheden en streng mand; men kneb det virkelig for en eller anden, var der ingen grænser for, hvad han ville gøre for at redde dem. Flere i sognet vil kunne fortælle om, hvorledes han satte sin egen stilling ind for at redde dem ud af en vanskelig situation. Hans gamle kærlighed til lærergerningen vedvarede hele livet. Hans formandsstilling i skolekommissionen tog han altid alvorligt og han gjorde et stort arbejde for at hæve skoleundervisningen.
Thøger Rugholm - sognepræst 1928 - 1963.
Thøger Rugholm 1928 – 1963
Thøger Rugholm var født 19/5 1896 i Jerslev sogn, Hjørring amt. Begravet på Mårslet kirkegård. Se gravstensteksten side 14. Søn af gårdejer Lars Chr. Rugholm og hustru Hansine Marie Hansen. Lærereksamen Ranum 1918, Student Døcker 1920, cand. Teol. 1928. Lærer ved Frederiksberg Skolevæsen 1919 – 28, sognepræst i Mårslet 24/4 1928 til 20/6 1963. Provst for Hads Ning Herreder 9/3 1933 til 30/6 1963.
I 1930 tilbagekøbte Thøger Rugholm det tykke af den tidligere præstegårdsjord, hvorpå selve den gamle præstegård lå, for at skaffe kirken plads til en kirkegårdsudvidelse.
Gift 22/12 1922 i Jetsmark kirke med Inger Larsen Kjædegård, født 6/11 1901 i Jetsmark sogn, død 27/8 1999. Datter af gårdejer Anton Larsen Kjædegård og hustru Karen Eriksen.
Thøger Rugholm var født 19/5 1896 i Jerslev sogn, Hjørring amt. Begravet på Mårslet kirkegård. Se gravstensteksten side 14. Søn af gårdejer Lars Chr. Rugholm og hustru Hansine Marie Hansen. Lærereksamen Ranum 1918, Student Døcker 1920, cand. Teol. 1928. Lærer ved Frederiksberg Skolevæsen 1919 – 28, sognepræst i Mårslet 24/4 1928 til 20/6 1963. Provst for Hads Ning Herreder 9/3 1933 til 30/6 1963.
I 1930 tilbagekøbte Thøger Rugholm det tykke af den tidligere præstegårdsjord, hvorpå selve den gamle præstegård lå, for at skaffe kirken plads til en kirkegårdsudvidelse.
Gift 22/12 1922 i Jetsmark kirke med Inger Larsen Kjædegård, født 6/11 1901 i Jetsmark sogn, død 27/8 1999. Datter af gårdejer Anton Larsen Kjædegård og hustru Karen Eriksen.
Jens Yde - sognepræst 1963 - 1977.
Jens Yde 1963 – 1977
Jens Yde fødtes 28/1 1919 i Frejlev sogn, Ålborg amt som søn af fagforeningskasserer Alfred Peter Kierstein Yde og hustru Else Søerensen. Død 1/9 1984 og begravet på Mårslet kirkegård. Se gravstensteksten side 14. Student Ålborg 1937, cand. Teol. 1943, hjælpepræst Tranebjerg 1944, Kaldskapellan Torslev-Lendum 1945, residerende kapellan sammesteds 1947, sognepræst Kolind-Ebdrup-Skarresø 1948, sognepræst i Mårslet 12/11 1963 til 31/5 1977, sognepræst i Vissenbjerg 1977 – 84.
Sideløbende med præstegerningen plejede Jens Yde sin interesse for det latinske sprog. 1968 blev han cand. Mag. i faget og virkede derefter i en årrække som timelærer på Viby Amtsgymnasium.
Gift 6/7 1941 med Ann Margrethe Hansen, født 13/4 1918 i Ellidshøj, datter af forsikringsinspektør Laurits Hansen og hustru Anna Marie Jensen.
Jens Yde fødtes 28/1 1919 i Frejlev sogn, Ålborg amt som søn af fagforeningskasserer Alfred Peter Kierstein Yde og hustru Else Søerensen. Død 1/9 1984 og begravet på Mårslet kirkegård. Se gravstensteksten side 14. Student Ålborg 1937, cand. Teol. 1943, hjælpepræst Tranebjerg 1944, Kaldskapellan Torslev-Lendum 1945, residerende kapellan sammesteds 1947, sognepræst Kolind-Ebdrup-Skarresø 1948, sognepræst i Mårslet 12/11 1963 til 31/5 1977, sognepræst i Vissenbjerg 1977 – 84.
Sideløbende med præstegerningen plejede Jens Yde sin interesse for det latinske sprog. 1968 blev han cand. Mag. i faget og virkede derefter i en årrække som timelærer på Viby Amtsgymnasium.
Gift 6/7 1941 med Ann Margrethe Hansen, født 13/4 1918 i Ellidshøj, datter af forsikringsinspektør Laurits Hansen og hustru Anna Marie Jensen.
Martin Torodd Kontni - sognepræst 1977 - 1992.
Martin Torodd Kontni 1977 – 1992
Martin Kontni er født 18. april 1929 i Kiel, Tyskland, som søn af marineofficer Friedrich-Karl Kontni og hustru Randi Elfride Hegna. Martin Kontni er den tredje af kirkens præster, der nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrup. Se stamtavlen side 16.
Student Flensborg 1849, besøgt universiteterne i Kiel, Mainz og Købenahvn, cand. Teol. København 1957, hjælpepræst i Skælskør 1957, residerende kapellan under Dansk Kirke i Udlandet i Flensborg Nord 1959, sognepræst i Mårslet 1/11 1977 til 31/12 1992.
Gift 28/5 1955 med Annelise Christensen, født 24/12 1932 i København, datter af murer Christian Christensen og hustru Julie Agnethe Nielsen.
Præsteparret er i dag bosat i Randers.
Martin Kontni er født 18. april 1929 i Kiel, Tyskland, som søn af marineofficer Friedrich-Karl Kontni og hustru Randi Elfride Hegna. Martin Kontni er den tredje af kirkens præster, der nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrup. Se stamtavlen side 16.
Student Flensborg 1849, besøgt universiteterne i Kiel, Mainz og Købenahvn, cand. Teol. København 1957, hjælpepræst i Skælskør 1957, residerende kapellan under Dansk Kirke i Udlandet i Flensborg Nord 1959, sognepræst i Mårslet 1/11 1977 til 31/12 1992.
Gift 28/5 1955 med Annelise Christensen, født 24/12 1932 i København, datter af murer Christian Christensen og hustru Julie Agnethe Nielsen.
Præsteparret er i dag bosat i Randers.
Stamtavle
3 af Mårslets præster nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrups slægt.
Rasmus Pedersen Thestrup
I Mårslet kirke findes et epitafium over gårdmand og sandemand Peder Nielsen i Testrup og hustru Ingeborg Pedersdatter Fogh samt 5 af deres 6 børn, der alle døde af pest i 1603 på gården 'Nedergård' i Testrup.
Epitafiet er ophængt i 1641 af den ældste søn Rasmus Pedersen Thestrup, der kun overlevede tragedien, fordi ban var bortrejst fra hjemmet for i et halvt ar at gå i skole i Lübeck.
Fra Rasmus Pedersen Thestrup, der var født i 1588, nedstammer en talrig slægt, og heriblandt er 3 af Mårslet kirkes præster: Mathias Christian Brandt, Jacob Michael Frederik Budtz og Martin Torodd Kontni.
Mathias Christian Brandt var præst i Mårslet 1790 - 1836. Han var søn af lngeborg Fæster, der var datter af sognepræst Jes Fæster i Brabrand, der var søn af Mette Harding, der var datter af Mette Winther, der var datter af Mette Rasmusdatter, der var datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Martin Kontni var præst i Mårslet 1977 - 1992. Han nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrup gennem slægtens norske gren. Martin Kontni var ikke, da han søgte og fik embedet i Mårslet, selv klar over slægtsforholdet.
Jacob Michael Frederik Budtz' afstamning er mere kompliceret at redegøre for. Han var sognepræst i Mårslet 1841 - 1871 (se side 6). Jacob Budtz var søn af sognepræst Chr. Ludvig Budtz af Ødum, der var Søn af birkedommer Mich. Budtz af Frijsenborg og hustru Johanne Dorothea Wedege, der begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup.
Mich. Budtz var søn af rådmand og borgmester i Randers Johan Budtz og hustru Mette Marie Winther, der var datter af Hans Winther i Århus, der var Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup. (Denne gren er ikke vist i stamtavlen på næste side)
Johanne Dorothea Wedege var datter af sognepræst Søren Wedege i Randers og hustru Magdalene Barbara Thestrup, der også begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup. Søren Wedege var søn af Mette Hansdatter Winther, datter af Hans Winther, Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Magdalene Barbara Thestrup var datter af sognepræst Ole Frantsen Thestrup, Dannemare, der var søn af biskop Frants Thestrup i Ålborg, der var søn af sognepræst Oluf Rasmussen Thestrup i Dalby-Stubberup, der var søn af Rasmus Pedersen Thestrup.
De tre præsters stamtavle kan gennem Rasmus Pedersen Thestrup føres yderligere tilbage til 1445 til Rasmus Pedersen Thestrups tip-tip-tiptip oldefar. Der fortælles mere om slægten og afstamningen i heftet: "Rasmus Pedersen Thestrup - Bondedrengen fra Testrup" i serien Mårslet... her hvor vi bor.
3 af Mårslets præster nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrups slægt.
Rasmus Pedersen Thestrup
I Mårslet kirke findes et epitafium over gårdmand og sandemand Peder Nielsen i Testrup og hustru Ingeborg Pedersdatter Fogh samt 5 af deres 6 børn, der alle døde af pest i 1603 på gården 'Nedergård' i Testrup.
Epitafiet er ophængt i 1641 af den ældste søn Rasmus Pedersen Thestrup, der kun overlevede tragedien, fordi ban var bortrejst fra hjemmet for i et halvt ar at gå i skole i Lübeck.
Fra Rasmus Pedersen Thestrup, der var født i 1588, nedstammer en talrig slægt, og heriblandt er 3 af Mårslet kirkes præster: Mathias Christian Brandt, Jacob Michael Frederik Budtz og Martin Torodd Kontni.
Mathias Christian Brandt var præst i Mårslet 1790 - 1836. Han var søn af lngeborg Fæster, der var datter af sognepræst Jes Fæster i Brabrand, der var søn af Mette Harding, der var datter af Mette Winther, der var datter af Mette Rasmusdatter, der var datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Martin Kontni var præst i Mårslet 1977 - 1992. Han nedstammer fra Rasmus Pedersen Thestrup gennem slægtens norske gren. Martin Kontni var ikke, da han søgte og fik embedet i Mårslet, selv klar over slægtsforholdet.
Jacob Michael Frederik Budtz' afstamning er mere kompliceret at redegøre for. Han var sognepræst i Mårslet 1841 - 1871 (se side 6). Jacob Budtz var søn af sognepræst Chr. Ludvig Budtz af Ødum, der var Søn af birkedommer Mich. Budtz af Frijsenborg og hustru Johanne Dorothea Wedege, der begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup.
Mich. Budtz var søn af rådmand og borgmester i Randers Johan Budtz og hustru Mette Marie Winther, der var datter af Hans Winther i Århus, der var Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup. (Denne gren er ikke vist i stamtavlen på næste side)
Johanne Dorothea Wedege var datter af sognepræst Søren Wedege i Randers og hustru Magdalene Barbara Thestrup, der også begge nedstammede fra Rasmus Pedersen Thestrup. Søren Wedege var søn af Mette Hansdatter Winther, datter af Hans Winther, Søn af Mette Rasmusdatter, datter af Rasmus Pedersen Thestrup.
Magdalene Barbara Thestrup var datter af sognepræst Ole Frantsen Thestrup, Dannemare, der var søn af biskop Frants Thestrup i Ålborg, der var søn af sognepræst Oluf Rasmussen Thestrup i Dalby-Stubberup, der var søn af Rasmus Pedersen Thestrup.
De tre præsters stamtavle kan gennem Rasmus Pedersen Thestrup føres yderligere tilbage til 1445 til Rasmus Pedersen Thestrups tip-tip-tiptip oldefar. Der fortælles mere om slægten og afstamningen i heftet: "Rasmus Pedersen Thestrup - Bondedrengen fra Testrup" i serien Mårslet... her hvor vi bor.
Hanne Davidsen - sognepræst 1993 - 2015.
Hanne Davidsen 1993 – 2015.
Hanne Davidsen er født 23/9 1954 i Sønderborg. Datter af sognepræst Axel Richard Granum-Jensen og Eva Granum-Jensen, født Jørgensen. Cand. Mag med hovedfag i kristendom og bifag i dansk: Sognepræst i Mårslet 1/ 2 1993.
Gift 29/9 1973 i Abild kirke med dr. Teol. Ole Davidsen, født 20/9 1950 i København som søn af arbejdsmand Charles Helmuth Davidsen og bryggeriarbejder Selma Irene Davidsen, født Carlsson. Ole Davidsen, der er lektor ved Det Teologiske Fakultet ved Århus Universitet, er ordineret og virker som ulønnet hjælpepræst ved Mårslet kirke.
Børn:
1. Markus Davidsen, født 15. februar 1981
2. Mirka Davidsen, født 2/11 1985
Hanne Davidsen er født 23/9 1954 i Sønderborg. Datter af sognepræst Axel Richard Granum-Jensen og Eva Granum-Jensen, født Jørgensen. Cand. Mag med hovedfag i kristendom og bifag i dansk: Sognepræst i Mårslet 1/ 2 1993.
Gift 29/9 1973 i Abild kirke med dr. Teol. Ole Davidsen, født 20/9 1950 i København som søn af arbejdsmand Charles Helmuth Davidsen og bryggeriarbejder Selma Irene Davidsen, født Carlsson. Ole Davidsen, der er lektor ved Det Teologiske Fakultet ved Århus Universitet, er ordineret og virker som ulønnet hjælpepræst ved Mårslet kirke.
Børn:
1. Markus Davidsen, født 15. februar 1981
2. Mirka Davidsen, født 2/11 1985
